30.07.2013 Views

Untitled - Boghallen

Untitled - Boghallen

Untitled - Boghallen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

o i det nordlige England,” sagde major Pettigrew, der dog tvivlede<br />

på sine egne ord. “Jeg er sikker på, at De vil nyde at være den agtede<br />

bedstemor og matriark.”<br />

“Jeg har ikke selv fået børn, og min mand er død,” svarede hun i et<br />

syrligt tonefald. “Derfor vil jeg nok blive mere ynket end agtet. Det<br />

forventes, at jeg overdrager butikken til min nevø, der så vil få råd til<br />

at hente sig en god hustru fra Pakistan. Til gengæld vil jeg få husly og<br />

sikkert æren af at passe andre familiemedlemmers små børn.”<br />

Majoren var tavs. Han følte på én gang forfærdelse og ulyst til at<br />

høre mere. Dette var netop grunden til, at folk for det meste snakkede<br />

om vejret. “De kan da ikke tvinge Dem ...” begyndte han.<br />

“Ikke i retslig henseende,” sagde hun. “Min vidunderlige Ahmed<br />

brød med familietraditionen for at sikre sig, at butikken gik til mig.<br />

Men der er dog noget gæld, der skal betales. Desuden, hvad er retssikkerhed<br />

mod vægten af en families holdning?” Hun drejede til venstre<br />

og pressede sig ind i et lille hul i den travle trafik på kystvejen. “Man<br />

er nødt til at overveje, om det er umagen værd at kæmpe, hvis resultatet<br />

bliver, at man mister familien og bryder traditionen.”<br />

“Det er jo fuldstændig umoralsk,” sagde majoren chokeret og holdt<br />

så fast i armlænet, at hans knoer var helt hvide. Det var problemet<br />

med disse indvandrere, tænkte han. De foregav at være engelske.<br />

Nogle af dem var oven i købet født her. Men under overfladen lå der<br />

alle disse barbariske holdninger og troskab mod fremmede skikke.<br />

“De er heldig,” sagde mrs. Ali. “Angelsakserne har for en stor dels<br />

vedkommende brudt med denne afhængighed af familien. Hver generation<br />

føler, at den har ret til at gøre, som den vil, og er heller ikke<br />

bange for det.”<br />

“Det er rigtigt,” sagde majoren og godtog automatisk denne kompliment,<br />

selv om han slet ikke var sikker på, at hun havde ret.<br />

Hun satte ham af på hjørnet nogle få meter fra kirken, og han skrev<br />

sin svigerindes adresse på et stykke papir.<br />

“Jeg kan bare tage en bus tilbage eller noget,” sagde han, men de<br />

21

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!