Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
o i det nordlige England,” sagde major Pettigrew, der dog tvivlede<br />
på sine egne ord. “Jeg er sikker på, at De vil nyde at være den agtede<br />
bedstemor og matriark.”<br />
“Jeg har ikke selv fået børn, og min mand er død,” svarede hun i et<br />
syrligt tonefald. “Derfor vil jeg nok blive mere ynket end agtet. Det<br />
forventes, at jeg overdrager butikken til min nevø, der så vil få råd til<br />
at hente sig en god hustru fra Pakistan. Til gengæld vil jeg få husly og<br />
sikkert æren af at passe andre familiemedlemmers små børn.”<br />
Majoren var tavs. Han følte på én gang forfærdelse og ulyst til at<br />
høre mere. Dette var netop grunden til, at folk for det meste snakkede<br />
om vejret. “De kan da ikke tvinge Dem ...” begyndte han.<br />
“Ikke i retslig henseende,” sagde hun. “Min vidunderlige Ahmed<br />
brød med familietraditionen for at sikre sig, at butikken gik til mig.<br />
Men der er dog noget gæld, der skal betales. Desuden, hvad er retssikkerhed<br />
mod vægten af en families holdning?” Hun drejede til venstre<br />
og pressede sig ind i et lille hul i den travle trafik på kystvejen. “Man<br />
er nødt til at overveje, om det er umagen værd at kæmpe, hvis resultatet<br />
bliver, at man mister familien og bryder traditionen.”<br />
“Det er jo fuldstændig umoralsk,” sagde majoren chokeret og holdt<br />
så fast i armlænet, at hans knoer var helt hvide. Det var problemet<br />
med disse indvandrere, tænkte han. De foregav at være engelske.<br />
Nogle af dem var oven i købet født her. Men under overfladen lå der<br />
alle disse barbariske holdninger og troskab mod fremmede skikke.<br />
“De er heldig,” sagde mrs. Ali. “Angelsakserne har for en stor dels<br />
vedkommende brudt med denne afhængighed af familien. Hver generation<br />
føler, at den har ret til at gøre, som den vil, og er heller ikke<br />
bange for det.”<br />
“Det er rigtigt,” sagde majoren og godtog automatisk denne kompliment,<br />
selv om han slet ikke var sikker på, at hun havde ret.<br />
Hun satte ham af på hjørnet nogle få meter fra kirken, og han skrev<br />
sin svigerindes adresse på et stykke papir.<br />
“Jeg kan bare tage en bus tilbage eller noget,” sagde han, men de<br />
21