Teglstensbrokker i en plovfure - Varde Museum

han saa vissen og forkuet ud og gik og listede
rundt og gav et Søk i Knæhaserne, hver Gang
han hørte Kjæsten knalde en Dør i.
Omsider - ved en Lungesyges Hjælp - snød
han sig dog fra hendes Tugt og stramme Opsigt,
slap den Smule Vejr, han havde i Behold, og
listede væk.
»A tæntet nok,« sa Kjæsten. »Mit Forklædebaand
var da saa iband til at gaa op, det tyder
enten Barsel eller Jordefærd. Ka det ett blive
det ene, saa bliver det immer det andet.« -
Da Manden sømmeligt havde ligget i J orden
en tre Ugers Tid, stillede Knokkel.Kjæsten en
Dag oppe paa Gaarden i sin Mands efterladte
Kabuds og Skaftestøvler og krævede brydsk at
tale med »ham selv.G:
Herremanden var just paa Vej over mod Stalden
for at syne en ny Hingst. Da han saa, hvem
det var, der trampede gennem Porten, snurrede
han rundt paa Hælen og skrævede ud efter nærmeste
Dør.
Men det var for sent. Konen havde set ham
og stilede lige løs paa ham.
»God-Dag, lille Sagsen \« hilste hun. Og der
var baade Honning og Gift i hendes Smil.
Manden vendte Ryggen til og sparkede løs
paa Døren, der hændelsesvis var haspet indvendig.
»Jeres Døre gaar nok lidt troge her,« ærtede
hun fromt. »1 skulde prøve at smøre Hængslerne
15