Teglstensbrokker i en plovfure - Varde Museum

med lidt Gaasefedt - saadan lisom Døren til
Kammerset nede bag Bryggerset - «
»Hold Kæft, Kælling, og skrup af! « knurrede
Manden og hamrede Saalerne i Døren med
vældige Spark.
Hun bare snøftede haanligt: »Hovsa, hovsa!
- H vad a ellers vilde sige: N u sidder a jo enlig
hen og kunde godt blive til Sinds at forandre
mig igen.«
Manden vendte sig med et Snnr og gloede
ondt til hende som en Bøl, der gerne vilde stange,
om blot den turde:
»Frier hun kanske til mig?«
»Nej, saa hægen efter ham er a da heller ett
nu længer.« Kjæsten lo haansk. - »Men a
trænger til et Mandfolk derude. Alting forfalder
og gaar til Bræk. Og a trænger til en Vej derud,
ellers faar a aldrig nogen til at drage ind
til mig. Een ka jo ett komme uden Gaarden for
Bløder og Sump. Hav vi førte Niels hen, maatte
vi bære ham halvvejs til Ølgod, fordi vi ett kunde
køre. - Det var da et rent Held, a ett hav.
de fedet ham! «
:oAa rejs - ad - he-de-ste- Hel-' «
Mandens Kæber smækkede op og i som en
Rævesaks og klippede Ordene af i Brokker.
»Skulde han kanskesi ha Hilsen og Bud med
derhen, lille Sagsen ? « - hendes øjne stak ­
- »Men det var altsaa bare det, a vilde. Det
16