Teglstensbrokker i en plovfure - Varde Museum

- - Og de Sten her har min Far været med
til at forme og brænde, derfor har denne gamle,
glemte Teglovn sin egen Værdi for mig.
Som Knøs og Karl har Far her taget sin gode
Part af det haarde Slid i Lergrav og ved Æltekulen,
staaet med bøjet, værkende Ryg i stegende
Sol derude paa Tørrepladsen. - Det Fingermærke,
der sidder indbrændt i den Stump Tegl, jeg sam.
ler op, er kanske hans.
Jeg ved jo, at de store haandstrøgne, mørkbrændte
Sten, der sidder i Stuehusets Mur der.
hjemme, har Far som ung Mand strøget her og
brændt i denne Ovn, dengang han og Mor skulde
bygge deres nye Hjem.
Og her i denne Fordybning, som engang var
et lunt Forhus med flakkende Skær fra Ovnens
Ild ud gennem Fyrhuller og Trækkanaler - her
har han været med i den glade Skæmt i den
sluttede Kreds ved Vaageilden.
Var det træls efter en streng Arbejdsdag at
vaage ved Teglovnen, saa havde Brænderen dog
den Vished, at han ikke kom til at sidde ene
paa sin Vagt.
Saa langt hen, som Skæret fra Teglovnen
kunde skimtes, bar det Bud til Grander og Kendinge,
at her var Lys, Varme og Hovro at samles
om i et godt Lav.
Var her end langt mellem Naboer, saa rakte
dog Skæret fra et natligt Baal endnu længere ud.
11