Teglstensbrokker i en plovfure - Varde Museum

Og havde Folkene i de spredte Hedehjem
kun lidt Fællesskab i deres daglige Stræb, saa
kaldte dog Skæret fra en Vaageild paa deres
Trang til at rykke sammen i sluttet La v og i
nogle korte Aftentimer opleve Baalkredsens Fæl$
lesskab.
Og Skæret fra Teglovnens Flammer steg og
sank, rødmede Nattaagen og bar Bud mellem
Grander og Lav.
Af Skæret droges de hid, Ungdom og Alder$
dom i skøn Ening - og dog ført af hver sin
Higen: De unge af Nuet, af Samværets Sødme.
De ældre af Mindet om det forgangne. Om det
fortalte og skæmtede de, til det igen for en kort
Stund blev Liv og Nu i den baalsamlede Kreds,
hvor Alder og Ungdom, fortællende og lytten.
de, mødtes.
En ilende Leg af Attraa og Ord og forne
Hændelser, af flakkende Baalskær og Skyggefald.
En stadig Vandren og Atterkomst af glidende
Skygger.
Folkedigtningens Vandren mellem Slægtled.
Og rundt i Kredsen glimtede det: blanke
øjne og varm Hud - stilfærdigt Lune og saf$
tig Skæmt eller storblomstret Pral ind mellem
tung Vemod og hadfyldt Trods. -
Mon der vel noget Steds kunde fanges flere
Glimt af Folkesindets Spaltninger og Lag end
netop her i den sluttede Kreds om det natlige Baal.
12