Debat om Torvet - Christianshavneren

Bydelsavis nr. 8 / november 2007 / 25. årgang
En søndag på Christianshavn
Atlantic Bio på Torvet, 1969,
foto: Julie Rønnow
Debat om Torvet
Hvad kan det? Hvad skal det?
Gå på biblioteket og giv dit besyv med!
2002 vi har fået
„Grønlænderne“ tilbage
Foreningen“Nej til Atomvåben“
demonstrerer
bombekraft, juni 1983 og
overnatter på Torvet
Tissehus?
Torvet, et træfpunkt
foto: Julie Rønnow
Vil roser gøre Torvet
rarere?
Fotomontage: Klaus Jørgensen
Obs!
Den Grønne Christianshavner
Grøn Agendas avis
indlagt midt i denne
Christianshavner

2 Christianshavneren nr. 8 / november 2007
Husk at
Miljøbilen kommerpå Christianshavns Torv
næste gang den 19. november kl 19 til 20.
der afholdes offentligt møde 8. november kl. 1930 i
Folkebevægelsens nye lokaler Tordenskjoldsgade 21,
om hvorfor EU-grund-loven nu dukker op igen. Arrangørerne
er Folkebevægelsen på Christianshavn, Amager og i
Indre By.
Der er Tango Salon i Beboerhuset torsdage,
begyndere 19 til 20, La Boca 20 til 23.30.
Christianshavns Lokalråd, Christiania og Københavnere
mod Fejlplacerede Højhuse indbyder til arrangementet:
LIVET MELLEM HUSENE
- en film- og debataften om bymiljø
Film og debat i ”Byens Lys”
Christianias biograf
Torsdag d. 22. november kl 20.00
Torvet - Giv din mening til kende! Torvet som model er
udstillet på Christianshavns Bibliotek, borgerne opfordres
til at komme med ideer om Torvets indretning. Arrangementet
løber frem til 11. November.
Generalforsamling i Christianshavns Beboerhus
Forening, torsdag den 29. nov. kl 20.00(se også
side 17).
Christianshavns Apotek
Fejrer torsdag den 22. november sin
300års dag
På dagen vil der være forskellige aktiviteter.
Nostalgi møder fremtiden.
Professor Poul Kruse fortæller om
Christianshavns Apoteks historie i Chesters Bogcafe
Strandgade 26 kl. 15 & 16.
Da der er begrænset plads er det nødvendigt
at afhente billet på apoteket.
Skal du flytte eller bare rydde ud, husk...
Ladcyklen
kan altid lånes hos Grøn
Guide.
Reservering sker gennem
Lisbeth Boye Jensen
Grøn Agenda
Christianshavn
Sofiegade 15 A-B
Tlf: 32 57 88 89
e-mail:
christianshavn@groenagenda.dk
e-post: christianshavneren@beboerhus.dk Avisens formål er at
oplyse og skabe debat om
hvad der foregår i bydelen.
Udgives af avisgruppen,
grundlagt i 1983.
Christianshavneren
bydelsavis
Jul på den gamle havn….
Efter i nogle år at have holdt en grå og kedelig jul her på
Havnen, lykkedes det sidste år – ved friske menneskers
initiativ – at få juletræ på Torvet. Det gentages i år – de
julefriske initiativtagere går videre endda: når juletræet
tændes 1. December, begynder arrangementet kl. 14.30
med diverse underholdning. Gløgg og æbleskiver sælges
fra Café Universet (den gl. kiosk). Og Christianshavnerjulen
får et tema – nemlig HJERTER. Alle, butikker som
private, opfordres til at pynte med hjerter. Der vil så være
en prisoverrækkelse – en kurv med lækkerier fra de lokale
butikker.
For at skaffe penge til en festlig jul, vil der blive opstillet
indsamlingsbøsser i en række butikker – man kan så lade
bytte-/småpengene gå til at skaffe lidt fest i vore gader.
Poul
Julemærkemarchen 2007
Søndag d. 2. december traver mere end 23.000 afsted på
den traditionelle march fra 61 forskellige startsteder i landet.
I Kbh. er der 5 startsteder, vores nærmeste er Frederiksberg
Rådhus og Løjtegårdsskolen i Kastrup. Starttiden
er fra 9-11. Oplysninger på www.julemaerkemarchen.dk
el. bl.a. tlf. 55 73 00 87. Man støtter Julemærkefonden,
som administrerer de 4 Julemærkehjem, med et mindre
startgebyr. Der gås 5 eller 10 km. Julemærkehjemmene
giver som bekendt børn et pusterum fra f.eks. mobning og
ensomhed på grund af overvægt m.m., det drejer sig om ca.
700 børn årligt, og man ville gerne hjælpe mange flere. Der
modtages næsten ingen offentlig støtte.
Til lykke med de 60 år C I K
foto: kva
Dameafdelingens bestyrelse, ø.tv, Irene, Lisbeth, Annie,
Inger. Foran tv. Lilian, Anne-Marie,Janne.
Dameafdelingen og Håndboldafdelingen i det hæderkronede
CIK, Christianshavns IdrætsKlub fejrede deres
60års jubilæum, mandag d. 22. nov. Der var reception i
CIKs Sportscenter, Bådsmandsstræde og det halve af
byen og det meste af havnen mødte op til et glas og en
sang.
Kom ikke op at slås med naboen...
CENTER for KONFLIKTLØSNING
yder gratis, åben konfliktrådgivning i Beboerhuset
Torsdage i ulige uger kl 17-19
Tidbestilling nødvendig, ring til 21 16 14 59
Center for Konfliktløsning
Nørrebrogade 32, 3.
www.konfliktloesning.dk
Deadline for stof til næste
nummer af avisen:
Lørdag 24. nov. kl.14.00
Deadline for annoncer
Tors.22. nov. kl 16.00
Redaktion af dette
nummer:
Anvar Tollan
Poul Cohrt
Lis Schertiger
Kirsten V. Andersen
Jette Arendrup
Ole Ullby
Marie Markus(ansv.)
Tegner: Kaspar
Hej Søren
Tillykke med de 60 år
Fra Jette og Otto
Vi retter.......
I forrige nummer oplyste vi,
at Il Buon Gusto på Torvet
ville skifte navn til
Christianshavns Madhus -
for det have vi nemlig fået
at vide. Men så skulle ikke
være: Forretningen hedder
stadig Il Buon Gusto. De øvrige
varslede ændringer holder
dog stik: ændret sortiment,
flere varer til konkurrencedygtige
priser osv.
Still going strong
Knud Rosendal tidligere formand
for Christianshavns
Handelsforening, fylder 80
år den 3. november. KR var i
mange år radio og TV forhandler
på havnen og han er
en mand som har gjort hele
historien med fra hans
drengeårs krystalmodtager
over de første fjernsyn til
pcelektronikken. Han var
også manden der i en del år
Avisen postomdeles til alle
brevsprækker på Christianshavn,
Holmen og Christiania.
Den kan også hentes
i Beboerhuset og på Biblioteket.
Indlæg og annoncer kan
lægges i avisens postkasse
i
Beboerhuset,
Dronningensgade 34,
1420 Kbh. K
Det grå guld,
findes det?
...så vil vi på Christianshavneren
sandelig gerne hilse
på dem. Sidder de og keder
sig skal de bare komme op
på avisen en tirsdag kl
17.30. Så kan de bl.a. få lært
at lave avissider på computer.
Det er på anden sal i Beboerhuset
og du kan bare
spørge dig for i caféen.
Kærligst redaktionen
holdt gang i Handelsforeningen, hvor han savnes såre. Vi
ønsker et stort til lykke med dagen.
Red.
Nordea Prisen
”Årets Amagerkaner”
For 12. gang blev prisen i oktober uddelt på Christianshavn
i Heerings Gaard. Det blev Marianne Falck Orby der
modtog hædersbevisningen, fulgt af en check på 25.000
kr., for sit store arbejde med kunst i Urbanplanen.
Samtidig uddeltes 2 stk. påskønnelsespriser á 7.500 kr.
til Lis Vallentin, Naturværkstedet Kløvermarken, og til
Ella Ramsdal Pedersen, Værestedet Drys Ind.
Det var altså rigtig dametur i år.
Lis Valentin har været pædagogisk leder af Naturværkstedet
det sidste tiår, og uden hende var der vist ikke
skabt dette herlige og nyttige sted ved Christianshavns
ydre voldgrav.
Ella Ramsdal Pedersen står for det kendte værested DRYS
IND på Englandsvej. Det har eksisteret i 25 år (deraf de 21
i Hallandsgade). Hun er den ene af 2 lønnede medarbejdere,
som sammen med 35 frivillige udfører et stort, stort
menneskekærligt og socialt arbejde.
Redaktionen ønsker hjerteligt tillykke.
Forsvar Christianias
Frie Natur. Bliv
medlem for kun 100
kroner om året.
Diskrimination
Borgerrådgiveren i Københavns Kommune indviede den
19. Oktober hjemmesiden www.kk.dk/diskrimination
Hjemmesiden indeholder en guide til, hvor man kan henvende
sig, hvis man føler sig diskrimineret.
Hør nærmere hos: KØBENHAVNS KOMMUNE
Borgerrådgiveren, Vester Voldgade 2A 1552 Kbh. V
Telefon 3366 1399 Mobil 2687 1399
Mail borgerraadgiveren@kk.dk
Redaktionen består af aktivister
og har ingen fast
træffetid p.t.. Kontakt os og
vi kommer tilbage for aftale
af møde o.a.
Tlf. 3257 8890
Giro 1199 0001393758
CVR nr. 53 39 99 59
e-mail christians havne
ren@beboerhus.dk
Tryk Helsingør Dagblad
oplag 8.000

Torvet ..... fortsættes side 4
Partnerskabet ”Plads til alle”
”Parkerer cyklen nede i
cykelservicecentret ved
Metrostationen under Christianshavn
Torv. Der står
den tørt og sikkert til
indkøbene er overstået.
Oppe på torvet igen. Der er
roligt nu, hvor øldrikkere
tager ophold i en skurvogn.
På torvet er staderne indrammet
af grønt. Det er
kønt med de store blomsterkrukker
og træer. Der er noget
markedsplads over det,
sådan lidt torvedag med
plads til alle. Ved bolværkets
dobbeltbænke dyrkes
udsigt og samtale. Går
videre hen til telefonkioskcafeen
og drikker en kop
kaffe. Midt i byens travle
puls”.
Enhver der har sin gang på
Christianshavn Torv ved, at
ovenstående situationsbillede
ikke har noget med
virkeligheden at gøre.
Endnu. Problemet er, at torvet
er præget af bunker af
henslængte cykler, kedelige
butiksfacader, klemte passager,
stadepladser der vender
ryggen til torvets centrum,
for få grønne planter
og blomster, en kanalpromenade
der er svær
fremkommelig på grund af
parkerede biler osv. Det, der
skulle være Christians-
havns centrum, minder om
en rodet baggård.
Torvets fysiske indretning
afspejler også nogle sociale
problemer. Det drejer sig om
slåskampe, uro og hashhandel.
På den baggrund er
der indgivet klager, bl.a. fra
ældre borgere der er utrygge
ved at færdes på torvet. Det
kan ikke være rigtigt at de
skal føle sig beklemte og
ængstelige når de skal ud at
handle eller blot vil gå en tur.
Samtidig frister gadens folk
et hårdt liv under åben himmel,
uden læ for vind og vejr.
Dem skal der også drages
omsorg for. Vi skal være her
alle sammen. Der er brug for
helhedssyn og hensyntagen,
hvis det skal lykkes.
Derfor er Lokalrådet,
Teknik- og miljøforvaltningen,
Nærpolitiet, Koefods
Skole og Socialforvaltningen
gået sammen i et
partnerskab. Vi kalder det
”Plads til alle”. Partnerskabet
forventes at løbe over de
næste par år, og har tre hovedformål:
1) Forskønnelse
af Christianshavn Torv og
pladsen ved kanalen; 2) Alternative
opholdssteder til
brugergruppen af
øldrikkere; og 3) Cykelserviceprojekt
med socialt
sigte. Formålene udgør
Christianshavneren nr. 8 / november 2007 3
omdrejningspunkterne i
partnerskabets vision. Det
er de pejlemærker partnerskabet
går efter for at forny
torvet.
Partnerskabet har foreløbigt,
udover fællesmøder
med erfaringsudveksling,
besøgt projekter, som har
løst nogle af de problematikker,
som vi finder vigtige for
Christianshavns Torv. Således
har vi været i Sverige for
at besøg Lundahoj, et meget
velfungerende cykelprojekt i
Lund, som både får involveret
det sociale aspekt, får
ryddet op i cykelparkeringen
og får skabt Lund om til en
dejlig, velfungerende cykelstad.
Dette og lignende projekter
giver inspiration og
håb for et torv, som alle ønsker
skal være et broget,
dejligt mødested og ikke en
kaotisk cykelkirkegård.
Men vi står over for anselige
udfordringer. Ingen af
partnerne er i besiddelse af
en stor pose penge at gøre
godt med, men må finde
midlerne hen ad vejen. Der
er overordentlig mange interessenter
der skal inddrages
i dialogen, f.eks. butiksejere,
Øresundsselskabet
der ejer Metroen, de der opholder
sig på torvet, frivillige
organisationer og andre
Skal vi ha´ roser på Torvet?
med interesse i torvets funktion
og udseende. På samme
måde er det ikke al lovgivning,
der gør det ligetil at
oprette et alternativt opholdssted
for øldrikkerne;
for ikke at tale om de instanser
der skal tages i ed,
før den fysiske omformning
af torvet kan finde sted.
Ikke desto mindre har
partnerne i partnerskabet
”Plads til alle” givet hinanden
håndslag på, at der skal
ske noget. Det kan godt være
at det tager længere tid end
først antaget, og at der skal
laves en anden slags aktiviteter
end dem, vi tror der er
brug for. Det må tiden og
dialogen med brugere og andre
interessenter vise. Vi er
hedder stadig......
Husk juleanden!
endnu i startfasen. Meget
kræver konkretisering og undersøgelse,
men vi er imidlertid
sikre på en ting: Det
er helt nødvendigt at
Christianshavns Torv indrettes
mere hensigtsmæssigt
så lokalmiljøet blom-
Fotomontage af Klaus Jørgensen
strer. Vi må tage os kærligt
af torvet i fællesskab. Det
fortjener havnens historiske
midtpunkt - og christianshavnerne.
Venlig hilsen
partnerskabets deltagere
FAKTABOKS
Partnerskabet er et samarbejde mellem Amager Nærpoliti,
Socialcentret for Indre by/Christianshavn, herunder de udegående
socialarbejdere, Kofoeds Skole, Vej&Park og
Christianshavns Lokalråd. Kernegruppen samarbejder med
andre institutioner og organisationer i bydelen.
Da partnerskabet ønsker et så bredt samarbejde som muligt,
håber vi at få gode råd, idéer og ønsker for udformningen
af og livet på Torvet:
Alle idéer, tanker og forslag kan sendes eller afleveres til:
Christianshavns Lokalråd, c/o Christianshavns Beboerhus,
Dronningensgade 34, 1420 Kbh. K
Torvegade 45
1400 Kbhv. K
Tlf.: 32 54 14 63

4 Christianshavneren nr. 8 / november 2007
Intet torv ingen bydel
Tekst og foto:Marie Markus
Giv din mening til kende!
Torvet som model er udstillet
på Christianshavns Bibliotek,
borgerne opfordres til
at komme med ideer om
Torvets indretning. Arrangementet
løber frem til 11.
November. Metroen har
maltrakteret det lille
Christianshavns Torv, og bydelen
har mistet et samlingspunkt,
hvor trist f.eks.
at vi ikke længere kan holde
Biens Dag her. Politikerne
har besluttet at vi administrativt
skal lægges sammen
med indre by. Fremtidige
christianshavnere vil
ikke med samme selvfølgelighed
som os gamle kunne
sige, ”gå ikke over broen vi
har det hele her, vi er en
landsby”.
Metroens hærgen har dog
Enhedslistens Morten
Kabell skriver her i avisen
(i forrige nummer) at han
gerne vil gerne have, at Københavns
Kommune køber
ikke gjort Torvets funktion
som grønlændercafé mindre,
hvilket støder nogen.
Her må man dog huske på
forhistorien. Da Den Kongelige
Grønlandske Handel lå
på Christianshavn og Rederiet
Lauritzens orangerøde
grønlandsbåde lagde til i
kanalen, var Christianshavn
det første grønlænderne
mødte når de kom herned.
Denne tilknytning er
billedliggjort i statuerne på
Torvet og det er måske derfor
stadig det ”naturlige”
sted for dem at træffes .
Mange andre nationaliteter
er også kommet til efterhånden.
Og nu går der samtidig
rygter om, at der skal opstilles
et nyt tissehus,så er
målet mere end fuldt.
Misforståelser om ungdomshus
Af Ritt Bjerregaard, overborgmester (S)
og forærer et ungdomshus
væk til den ungdomskultur,
der efter nedrivningen af
Jagtvej 69 leder efter et tilholdssted.
Men Morten
Torvet nu !!
Model af Torvet på biblioteket
Kabell ved jo godt, at vi på
Københavns Rådhus er gået
så langt som overhovedet
muligt for at imødekomme
kravet om et selvstyrende
Ungdomshus. Det var netop
sammen med Enhedslisten
(og SF og De Radikale) at
Socialdemokraterne tilbød
en fond at overtage en tidligere
skole på Stevnsgade på
Nørrebro. Det var et hus,
som brugerne af Jagtvej 69
selv mente, var udmærket.
Men alligevel takkede de
nej.
Man takkede nej, fordi
man ikke ville have, at fonden
skulle betale for huset.
Og her er konflikten kørt
fast. Skulle vi forære et hus
helt eller delvist, ville Københavns
Kommune også
Lokale kræfter forsøger
nu med forskellige projekter
at gøre noget ved Torvet.
Således har Grøn Agenda og
Beboerhuset søgt penge til
at lave forslag til en forskønnelse
af Torvet. Man har
mange ideer, men mener
samtidig, at det er vigtigt,
at christianshavnerne også
er med i projektet.
For at få borgerne i tale
har gruppen fået tegnestuen
”K” til at lave en model af
Torvet.
Modellen er for tiden udstillet
på Christianshavns
Bibliotek, og alle er meget
velkomne til at gå op og
komme med deres ideer. Der
ligger plancher lige klar til
at fylde på.
Forslag kan også sendes
til: Christianshavn@groenagenda.dk
have en forpligtelse til at føre
tilsyn med, hvad der foregår
i huset. De autonome vil
have et hus forærende uden
‘voksne’ og kommunal indblanding.
Det kan vi ikke -
det vil vi ikke. Det en kommune
betaler for, må en
kommune være ansvarlig
for. Vi er en myndighed, der
ikke uden videre kan forære
borgernes penge væk.
Jeg har før sagt, at det er
absurd at kommunalisere
et ungdomsoprør, og det giver
lige så lidt mening at
forlange et kommunalt hus
uden at kommunen må
holde styr på, hvad der foregår.
Det kan i øvrigt slet ikke
lade sig gøre indenfor lovgivningens
rammer.
Vi vil gerne påtage os et
Hjemmehjælpen forlægges...
Hjemmehjælpen flytter fra Christianshavn!
Fra uge 43 er hjemmehjælpernes kontor i Voldboligerne
nedlagt. Fremover bliver udgangspunktet Gl. Kongevej,
Indre By, så nu skal der køres frem og tilbage, over Broen,
for at komme på arbejde. Kære Kommune, hvordan vil
man sikre, at Borgerne på Christianshavn, som modtager
hjemmehjælp, stadig får den tid, de er visiterede til. Ældrerådet
vil på førstkommende møde med P & O kontoret
rejse spørgsmålet.
Toni Kyhl (næstformand Chr.Havns Ældreråd)
Puuh - der er langt til
Gammel Kongevej !!
Vanvittigt projekt
Hvad tænker beslutningstagerne
dog på? de tænker
sig i hvert fald ikke nok om.
25 i forvejen overbebyrdede
hjemmehjælpere skulle
trods mange protester fra
tirsdag d. 23. oktober stille
om morgenen på det nye
kontor. Det forlyder i skrivende
stund, at allerede 4
(måske 6 eller flere) er stået
af ræset. Der bliver ½ time
mindre hver dag til omsorgen
for de ældre, syge og handicappede,
medens den arme
hjemmehjælper pukler
rundt på sin cykel i al slags
vejr i det udvidede distrikt .
Synd for hjemmehjælperne,
synd for brugerne.
Der bliver helt sikkert
ungdomspolitisk ansvar. Vi
vil gerne påtage os et kulturpolitisk
ansvar. Men vi
vil ikke gøre vold på lovgivningen,
og vi vil ikke gentage
den fejl det var at etablere
Ungdomshuset på den
uholdbare måde, som det
blev gjort. At den oprindelige
konstruktion var uklog,
er vist dokumenteret til overflod.
Både Socialdemokraterne
og flertallet på Københavns
Rådhus har prøvet at hjælpe
brugerne af det tidligere
Jagtvej 69. Men dengang
som nu mødes vi med urimelige
og urealistiske krav.
Og samtidigt har borgerne
27,-
Alice -90
flere sygedage, flere som føler
sig tvunget til at søge andet
arbejde. Man må frygte
stor udskiftning i dette livsvigtige
humane, hyggelige,
krævende, medmenneskelige
(og dertil yderst dårligt
lønnede) omsorgsarbejde
for de svageste af vore
medborgere.
Hele dette vanvittige projekt
kan ikke være gennemtænkt.
Der mangler hjerne,
hjerte og indsigt i plejen af
svage, men ligeværdige
medborgere. Og der mangler
totalt respekt for medarbejdernes
hårde, nedslidende
arbejde, arbejdsmiljøet i
det taget.
Total mangel på logistik!
Sidste: udflytningen fra Voldboligerne udskydes een
måned, men står ikke til at ændre.
på Nørrebro måttet leve
med hærværk og pludselige
optøjer. Det kan vi ikke præmiere.
Spørgsmålet er, om
ikke tiden er inde til, at der
er nogen i ungdomsmiljøet,
der træder frem, lægger afstand
til volden, tager et
ansvar for byen og fremsætter
nogle ungdomspolitiske
visioner, som Københavns
Kommune kan spille en rolle
i. Til alle, der beder Socialdemokratiet
på Københavns
Rådhus om at finde en løsning,
kan jeg kun sige, at vi
lytter til alle fornuftige mennesker
- unge og gamle - der
bringer gode forslag til torvs.

Den Gamle By i Aarhus møder det 21. århundrede. Der er en
hyggelig udsigt fra højhuset ud over Den Gamle By. (Foto:
Lars Vestergaard)
Hvad gør en by
rar at komme i?
Film og debat
i
Christianias biograf med bl.a. instruktør Lars
Oxholm Mortensen og arkitekt Dennis Lund
torsdag den 22. november
Hvorfor er de nybyggede bydele
i København øde og
uden liv, og hvad kan vi gøre
for at få livet tilbage i byen?
Det prøver Christianshavns
Lokalråd, Christiania og
Københavnere mod Fejlplacerede
Højhuse at give et
bud på ved at indbyde til
film og debataften i
Christianias biograf torsdag
den 22. november kl. 20.
Film om kvaliteter i byen
”Arkitektur er ikke kun et
spørgsmål om hvordan sten,
glas, beton og træ sættes
sammen til bygninger. Det
udefinerlige tomrum imellem
husene, det man kunne
kalde byens rum, er mere
betydningsfuldt end selve
bygningerne, og den måde vi
indretter byrum som gader,
pladser og boligområder på,
påvirker vores adfærd. Det
handler om livet i byen og
vores mulighed for at skabe
levende byer”
Sådan begynder filmen
”Livet mellem husene” som
er baseret på den forskning,
som professor Jan Gehls
gruppe på Arkitektskolen
gennem mange år har udført
for at belyse hvilken indflydelse
arkitekturen har på
det liv som kan udfolde sig
på udendørsarealerne mellem
husene.
I nordiske byers ældre bydele
er husene af lav højde
og gaderne smalle, så solen
kan nå pladserne og give
gode opholdsmuligheder.
Samtidig er der meget at se
på, og det er spændende at
gå rundt og opleve gaderne.
De nye bydele er derimod
primært indrettet på biltrafik,
og der er store vidder,
beskeden udsmykning og
ikke mindst høje huse som
giver et blæsende og
uindbydende udendørsklima.
Der er derfor gode forklaringer
på hvorfor de nybyggede
bydele i vores hovedstad
ofte er øde og uden liv,
selv på dage med godt vejr.
Typiske eksempler er Kalvebod
Brygge, Tuborg Havn og
Ørestaden. Men hvorfor skal
det egentlig være sådan, når
det ikke er hverken svært
eller dyrt at indrette nybyggeri
på en måde så vi som
mennesker i byen føler os
trygge og godt tilpas mellem
husene? Og skal vi som københavnere
finde os i at se
den ene livløse nye bydel efter
den anden skyde op?
Debat i salen med filmfolk
og arkitekt
Både instruktøren til ”Livet
mellem husene”, Lars
Oxfeldt Mortensen, og filmens
fotograf, Bo Tengberg,
vil være til stede og indlede
filmen. Efterfølgende vil arkitekt
Dennis Lund lede en
kort debat, hvor vi vil prøve
at besvare spørgsmålene:
• Hvad vi kan gøre for at
redde de mennesketomme
bydele, som allerede er bygget
• Hvilke anbefalinger vi
kan give politikerne i deres
videre arbejde med at udvikle
København.
Ud fra kommentarerne på
mødet vil der blive udarbejdet
en udtalelse som efterfølgende
vil blive offentliggjort.
Forevisningen er en mulighed
for at blive lidt klogere
på hvad det er der gør
nogle bydele rare at være i
og andre helt øde og livløse
og samtidig en enestående
chance for at opleve den meget
stemningsfyldte biograf
på Christiania.
Tid og sted
Torsdag den 22. november
2007 kl. 20 i Christianias
Biograf (Byens Lys). Der er
gratis adgang til arrangementet
og mulighed for at
købe kaffe og Christianiabiografens
berømte æblekage
til særdeles rimelige
priser.
Hvordan finder man Byens
Lys?
Gå ind gennem hovedindgangen
(den med skiltet
med „CHRISTIANIA“ på
den ene side og „You are now
entering the EU“ på den anden
side). Fortsæt ligeud
gennem Pusher Street. Hvor
den ender, kan du se „Fabrikken“
som den højeste
bygning skråt til venstre.
Biografen er i gadeniveau.
Hold øje med arrangementet
på
www.fejlplaceredehojhuse.dk
Christianshavneren nr. 8 / november 2007 5
Hvorfor ignorerer centrumvenstre-partierneshuttle-færgeløsningen?
D. 14. okt. kunne man i søndagspolitiken under overskriften: ”Løsning på vej. Vi får
(nok) en bro til Operaen”, læse at centrum-venstre-partierne holder på en broløsning
frem for en tunnel og at man kun venter på at få afklaret de sidste spørgsmål, så
kommer broen (nok)
Forhastet beslutning?
Artiklen er skrevet af
Anne Vang MB (S) og som
medforfattere står Lotte
Thiim Berthelsen (SF), Morten
Kabell MB (Ø), og Klaus
Bondam, borgmester (R) -
alle medlemmer af teknikog
miljøudvalget. Men hverken
Geisler & Nørgaards
shuttle-færge eller nogen
andre færger er nævnt i artiklen.
Mærkeligt især fordi teknik-
og miljøudvalget d. 12
september havde et møde
med et punkt 8, der hed
”Forbindelse over havnen
mellem Indre By og Holmen”,
og til det punkt figurerede
et bilag med sammenligning
af 3 alternative
forbindelser, to broer og en
færge.
Det fremgår også af
beslutningsprotokollen fra
mødet, at firmaet Geisler &
Nørgaard vil blive inviteret
til et afklarende møde med
forvaltningerne vedrørende
deres færgeløsning. Dette
afklarende møde har ikke
fundet sted endnu, så hvordan
kan man så i overskriften
skrive. ”Vi får (nok) en
bro?”
Den enkle løsning
Det undrer ikke mindst
fordi så mange forhold vitterligt
taler for den enkle,
æstetiske og festlige løsning:
at bruge vandet til
transporten. Festligt, tørt og
sikkert for operagæsterne i
balkjolerne med deres
nypermanentede hår og stiletter
(gæster der for manges
vedkommende har rejst
mange timer gennem Danmark
for at komme til København).
Enkelt og æstetisk fordi
færgerne ikke forhindrer eller
vanskeliggør den fort-
satte sejlads med de
smukke gamle træskibe i
vores havn. Og enkelt fordi
en færge er flytbar og kan
sejle hvor og hvornår, der er
brug for den i løbet af en dag
og kan fjernes igen uden
omkostninger, hvis der på et
tidspunkt ikke er brug for
den længere (pga. den tunnel,
der måske alligevel
kommer - eller andet).
Dørsælgere
En læser har skrevet og
fortalt os, at vedkommende
forleden fik en uindbudt
gæst: en formiddag ringede
det på døren. En ung (yngre)
mand kom med en røverhistorie
om, at han samlede
ind til et godt formål. Vor
læser (der kendte den angivelige
modtager af indsam-
Der er plads til ca. 200 cykler på færgen
lingen) kunne straks gennemskue
røverhistorien og
smed den ihærdige indsamler
ud. MEN – det giver lejlighed
til at understrege, at
dørsalg er forbudt og indsamlinger
skal være godkendte.
En påstået indsamler
SKAL kunne legitimere
sig og sit ærinde!
Betonpiller og sandbanker
Men færgerne er også en
enkel løsning fordi de ikke
involverer indsnævringer af
sejlfladen, som en bro vil
gøre det pga. de opfyldninger
med sand og betonpiller
under vandet i begge sider
af broen og på begge sider af
havnen, der skal hindre kollisioner
med broen og der-
med også hindre passage
under broen andre steder
end på midten. Sandbanker
som løbende skal holdes
ved lige.….. Bygger man
broen, er det permanent og
kan ikke ændres..
Færger er på rigtig mange
måder mere taknemmelige
at have med at gøre.
Tag hele debatten
Alt dette og meget andet
er ting sejlere ved. Vi andre
skal oplyses. Så hvorfor
handler debatten kun om
enten den ene kontra den
anden bro eller om tunnel
kontra broer? For mig at se
mangler der helt grundlæggende
et argument for, at der
ikke skal være færger, men
bro.
”Men de to broer er jo gratis”,
lyder indvendingerne.
Og ja, det er gaver fra fonde.
Men der er jo slet intet til
hinder for også at søge en
fond til at finansiere shuttlefærgerne.
Nej, denne sag skal forhåbentlig
ikke hastes igennem
uden en ordentlig debat og
oplysning, der giver alle -
herunder befolkningen -
mulighed for at foretage et
kvalificeret valg på baggrund
af alle fakta.
Det gælder jo livet i havnen….
Så venligst, i demokratiets
navn, dementer: ”Løsning
på vej. Vi får (nok) en
bro til Operaen” for indtil
videre tyder meget jo på, at
shuttle-færgerne vil være en
bedre løsning for alle.
Mvh
Jette Arendrup
Dronningensgade 61, 3. tv
1420 K
LIVE MUSIK
Torsdag den 1. november kl. 22.00
SIR JAMES - Entré
Fredag den 2. november kl. 22.00
DAN KLARSKOV & THE HONEYDRIPPERS
Entré
Fredag den 9. november kl. 22.00
Thorbjørn Risager & Emil Balsgaard - Entré
Fredag den 23. november kl. 22.00
Vildniz - Entrè
Fredag den 30. november kl. 22.00
DE MÆND - Entré
Søndag den 9. december kl. 16.00
Trond Clement Trio - Entrè
Søndag den 16. december kl. 16.00
Max Wolff - Entrè
Gratis adgang for medlemmer af Fingerbøllets
Musikalske Venner
Fingerbøllet
Wildersgade 39
1408 København K
boellet@mail.dk
www.fingerboellet.dk

6 Christianshavneren nr. 8 / november 2007
Christiania - mere end hashsalg i Pusherstreet
Det er ofte hashsalget på Pusherstreet, der får omtale i medierne. I dette nummer fokuserer vi på den grønne del af Christiania, der rummer
ganske avancerede og unikke miljøprojekter. Samtidig bringer vi et portræt af Christianis Sundhedshus, der igennem mere end tredive år har
arbejdet for at forbedre helbredet hos såvel christianitter som hjemløse og andre udsatte grupper.
Christianitter rykker på miljøområdet
remme i skoene
hristianitterne vasker tøj
regnvand, renser luften
ed grønne planter og baer
i solopvarmet vand. De
ar kloakerede biologiske
ensningsanlæg i haven og
olpaneler på taget.
ele af fristaden halter dog
agefter.
f Stine Monrad Hansen
en tid hvor et af de hotteste
rd i politik er miljø, kan det
etale sig at vende blikket
od Christiania, der emer
af miljøvenlige tiltag.
okale miljøcentre som
gendaforeningen i Sundby
g Grøn Agenda Christiansavn
samarbejder tæt med
ristaden og henter ofte inpiration
fra de mange
rønne projekter, der er
kudt op som paddehatte
ennem den senere tid.
pvasken er netop overtået.
Det sidste vand glider
ennem rørene ud i naturen.
de i haven står et bioloisk
rodzoneanlæg klar til at
ense vandet for de værste
emikalier og fedt. Lyder det
vanceret? Det er ikke desto
indre almindelig praksis
Christiania, hvor rodzonenlæggene
er en naturlig del
f bybilledet, ja faktisk obigatoriske.
”Hvis du får lagt
and ind i huset, så skal du
ave et rodzoneanlæg,” foræller
christianit Allan Lauten,
der står for oprettelsen
f anlæggene.
fotos: kva
Der strømmer musik fra en lille ghettoblaster, og det interessante
er, at strømmen kommer fra solen.
Vaskeriet sparer 70 % af
vandregningen
Christianitterne har altid
gjort en dyd ud af genbrug,
og det princip har de nu overført
til regnvandet. På
Christianias fællesvaskeri
vasker beboerne tøj med opsamlet
regnvand. Kun den
sidste skylning af tøjet foretages
med almindelig postevand.
Herved spares cirka
70 % af vandregningen. Det
opsamlede regnvand udnyttes
også til en del toiletskyl
på fristaden.
Der er mange beboere, der
stadig bruger det såkaldte
”muldtoilet”, der slet ikke
bruger vand, hvilket nok må
siges at være den mest miljøvenlige
løsning af alle. Om
de lokale miljøcentre lader
sig inspirere af denne model,
er nok mindre sikkert.
Christianias Sundhedshus
Omsorg. De laver naturcremer.
De rådgiver. De
sårbehandler og de arbejder
på at forebygge tuberkulose.
Sundhedshuset på
Christiania udfylder
mange funktioner for såvel
udsatte borgere som
småbørnsfamilier. Nu er
huset truet af besparelser.
Af Stine Monrad Hansen
På disken står et overdådig
sortiment af cremer, salver
og olier. Sundhedshuset
producerer selv deres produkter.
Fra bunden. Ikke noget
med tilsætningsstoffer
og parabener her, det er rene
naturprodukter husets tre
faste medarbejdere langer
Planter erstatter klimaanlæg
På byggekontoret, som er
Christianias officielle repræsentant
udadtil, har
man installeret biologiske
luftrensere, der kan rense op
til 70 kubikmeter luft i timen,
hvilket svarer til tre
personers ophold i lokalet.
Som alternativ til traditionelle
klimaanlæg står
grønne planter og sender renset
luft ud gennem lokalet.
Under planten er der installeret
en pumpe, der opsuger
den forurenede luft, inden
den renses gennem planten.
Det er ”Stadens Byggesjak
– den blå negl”, der står for
projektet og videresalg til
mulige interesserede købere.
over disken.
Bag disken er en alternativ
skadestue, hvor personalet
blandt andet fjerner
sting og renser betændte
sår. ”Mange hjemløse har
sår på benene,” forklarer
urteterapeut og medarbejder
i Sundhedshuset Line
Bjarnhof og tilføjer, at det
også kan være brandsår eller
kroniske tilstande, som
personalet behandler. ”Vi
har generelt meget at lave.
Om vinteren er det især lungebetændelse
vi beskæftiger
os med, om sommeren er
det infektioner,” fortæller
hun.
Forebyggende arbejde
mod tuberkulose
Personalet prioriterer forebyggende
arbejde mod tuberkulose
højt. De undersøger
folk for tuberkulose i en
såkaldt tuberkulosebus,
som de lejer en gang årligt.
Sundhedshuset har desuden
en aftale med Gentofte
Amtssygehus og arrangerer
løbende kørsel for udsatte
eller for folk, der bare gerne
vil tjekkes. ”Det er ofte alkoholikere,
der risikerer at
få tuberkulose. De har et
svagere immunforsvar, de
sidder tæt sammen, og drikker
måske af den samme
Kollektive drømme om
bedre miljø
At netop Christiania fungerer
som katalysator for den
grønne bølge, er der flere
grunde til. Mange af fristadens
beboere deler kollektive
drømme om et bedre miljø
og er samtidig parat til at
bruge en væsentlig del af
deres fritid på diverse projekter.
”Christiania er karakteriseret
af en ekstrem
egen indsats. Den lave ”husleje”
gør, at folk ikke nødvendigvis
behøver at arbejde så
meget. Mange har overskud
og ressourcer til at arbejde
for fællesskabet og til at
hjælpe naboen,” forklarer
christianit Alfred Christensen.
flaske. Så løber bakterierne
hurtigt,” forklarer Line
Bjarnhof.
Udover indsatsen over for
særligt udsatte grupper, har
„Apoteket“ i Christianias Sundhedshus
sundhedshuset også tilbud
til småbørnsfamilier. Huset
afholder et ugentligt møde,
hvor mødre kan få råd og vejledning
til deres børn. Også
babymassage står på programmet.
Huset rummer
desuden yogaklub og fodmassage.
”Vi rådgiver og vejleder
primært om alternativ behandling.
Sundhedshuset er
tilknyttet en læge, der kom-
Han er selv et lysende
eksempel på denne påstand.
Særligt de sidste fem år har
han sammen med en anden
christianit, Karsten Gylding,
arbejdet intenst på at
gøre en del af Christiania
selvforsynende. I starten tilbød
de at isolere andres huse
for på den måde at mindske
varmetabet og altså minimere
varmeforbruget. Senere
begyndte de at installere
solpaneler og solcelleanlæg
på nogle af fristadens
huse. Et solcelleanlæg kan
dække cirka halvdelen af en
families årsforbrug af el, og
solpanelerne sikrer varmt
badevand til beboerne uden
at berøre varmeregningen.
Solpaneler på taget af Sundheds- og Badehuset
mer en gang om ugen.
Mange har mere tillid til
hende end til deres egen
læge,” forklarer Line
Bjarnhof.
”Vi vurderer, om det er
noget, vi kan klare her i huset,
eller om personen skal
gå til egen læge. Vi har et
godt samarbejde med forskellige
offentlige instanser.
Fx med Psykiatrisk
Skadestue, skadestuen på
Amager hospital samt med
forskellige væresteder,” fortæller
hun.
Hjælp miljøet – byg
isolerede huse
I år 2002 opførte Alfred Christensen
og Karsten Gylding
en varmecentral på Christiania,
der er træpillebaseret.
Træpiller er et
affaldsprodukt, men Alfred
kan stadig have sine kvaler
ved denne metode. ”Uanset
hvilken metode du bruger til
at opvarme dit hus, vil det
stadig belaste fotosyntesen,”
fortæller han med oprigtig
beklagelse i stemmen.
”Det er min utopi, at husene
i fremtiden vil være så godt
isolerede, at vi slet ikke behøver
at opvarme dem.”
Han håber, at man vil
være fremsynede nok til at
tage højde for dette, hvis der
eventuelt skal
bygges flere
huse på Christiania.
Det er dog ikke
hele fristaden,
der er hoppet
med på den
grønne bølge.
Der er stadig
folk, der fyrer
med fossile
brændstoffer.
Det kan godt
ærgre Alfred
Christensen,
der håber, at
man fremover
vil se flere små
decentrale selvforsynendevarmeanlæg
på
Christiania.
Usikker økonomisk
fremtid
Christiania sorterer i dag
under Københavns Kommune.
Med skiftet fra stat
til kommune er fremtiden
blevet økonomisk usikker,
mener Line Bjarnhof; ”Vi
aner ikke, om vi eksisterer
om et år. Kommunen har
svært ved at presse huset
ind,” fortæller hun. ”Det vil
være et stort tab, hvis der
bliver skåret ned i budgettet.
Især for de mange hjemløse
der kommer. Men også
for småbørnsfamilierne og
de mange andre brugere, der
lægger vejen forbi.”
”Jeg møder dagligt nogen,
der er dybt taknemmelige
for den hjælp, de modtager
her i huset,” fortæller daglig
sundhedsmedarbejder
Kim Rasmussen. Han ærgrer
sig også over den økonomisk
usikre fremtid.
”Sundhedshuset er en samfundsøkonomisk
gevinst. Vi
har et årligt budget på
600.000 kroner, der går til
lønninger og materialer. For
de penge behandler vi rigtig
mange mennesker. Og rigtig
mange hjemløse. Det kan du
ikke engang få en kontorchef
for i det offentlige,” siger
han.

Uenighed. ”Vi har haft en
lang dialog,” siger Slots og
Ejendomsstyrelsen, der har
lavet en udviklingsplan for
fæstningsanlægget på Christiania.
”Der er ikke noget samarbejde,
kun topstyring,” siger
christianitter, der frygter at
voldanlægget i værste fald
bliver et nyt kastellet.
Af Stine Monrad Hansen
”Det er et stort, dyrt og farvestrålende
værk, der ser
godt ud i pressen, men som
ikke har noget indhold,” siger
Claus, den blå karamel,
christianit og medlem af
Foreningen til bevarelse af
Christianias Frie Natur, om
Slots og Ejendomsstyrelsens
udviklingsplan for
fæstningsanlægget på Christiania.
”Vi siger nej til den plan,
fordi den er helt ufølsom over
for de værdier, Christiania
står for. Slots og Ejendomsstyrelsen
fo-kuserer på det
historiske, det landskabelige
og det æstetiske. De har
ikke noget natursyn. Der er
ikke nogen biologisk indfaldsvinkel.
Det synes vi, der
mangler,” forklarer Claus,
den blå karamel.
Christianitter vil lade
naturen være
Om christianitternes egne
planer for området siger
Claus: ”Vi har ikke de store
planer. Vi lader tingene
være som de er. Det er bedst
for dyrelivet. Over 90 % af
naturen på voldanlægget får
lov til at vokse vildt. Det er
principielt grundsyn; Vi gri-
Christianshavneren nr. 8 / november 2007 7
Christianias natur
er genstand for heftig diskussion
Stort små-affald
En grøn lunge i storbyen. Over 90 procent af Christianias voldanlæg får lov at vokse vildt,
hvad blandt andet fuglelivet nyder godt af. Her ses broen mellem Dyssen og „Fastlandet“, som
Slots- og Ejendomsstyrelsen
christianitterne sammen med naverne selv har bygget.
fotos: Marie Markus
ber kun ind, hvis det er nødvendigt.
Frem for at gribe ind
og lave noget om. På den
måde er Christiania kulturpolitisk
meget konservativ.
Vi graver heller ikke i voldene.
Det er der en underforstået
enighed om i Christiania.
Christiania er det
mest velbevarede stykke af
fæstningsringen. Den ligger
meget velbevaret under
græsset og træerne, fortæller
Claus.
Vi vil gerne være selvstyrende.
Vi har en gartnergruppe,
der finansieres via
Københavns Kommunes Agendapulje har givet penge
til Grøn Agenda Christianshavn, så vi i år kan fokusere
på erhvervsaffald for de mindre erhvervsdrivende.
Er du en af dem? eller bor du i en gård, hvor der er
problemer med affaldet?
Klager naboen, fylder det for meget, bliver der ikke
tømt ofte nok, lugter, sviner det eller er det bare grimt?
Så prøv at kontakt os på 32578889 eller læg besked, så
bliver du ringet op.
Du kan også maile på anne@sofiebadet.dk
Eller kom i Sofiegade 15 A og få en snak. Vi udleverer
Amagerforbrændings folder om: ”Plast sortering til genbrug”.
Brugt plast er også en råvare!
fælleskassen. Det er en
gruppe på fem-ti mennesker,
der arbejder fire timer
dagligt. De ordner trapper,
de kommer grus på vejene.
De fælder syge træer, og
hvad det nu kan være. Hvis
man er uenig i deres arbejde,
kan man brokke sig.
Nu siger Slots- og
Ejendomsstyrelsen, at den
fremtidige pleje skal i EUudbud.
Det skaber en konflikt.”
På spørgsmålet om hvorfor
Slots- og Ejendomsstyrelsen
ikke trækker på christianitternes
lokale kendskab
til området, siger landskabsarkitekt
og forfatter
til udviklingsplanen, Jens
Balsby Nielsen: ”Vi vil meget
gerne samarbejde fremover.
Vi vil meget gerne tale
med gartnergruppen, hvis de
ønsker videre uddybning. Og
vi vil gerne have gartnergruppens
syn med på den
videre udvikling. Vi har haft
en lang dialog, og vi har været
til rigtig mange møder.
Vi tager hensyn til beboere,
til Christianiloven og til
brugere af voldanlægget”.
Det er Claus ikke enig i.
”Slots- og Ejendomsstyrelsen
vil bestemme alt. De siger,
at vi er blevet spurgt,
men reelt er der ikke nogen
af vores idéer, der er kommet
med i udviklingsplanen.
Det er højst som
pynteord. De prøver på at
lade som om, de kommer os
Slots og Ejendomsstyrelsen
vil tydeliggøre historikken
Ifølge Jens Balsby Nielsen
vil Slots og Ejendomsstyrelsen
udvikle volden
som et varieret område,
hvor alle de historiske lag
skal skinne igennem. ”Nogle
steder vil du se militærhuse,
andre steder selvbyggerhuse.
Nogle steder vil der
ske en udtynding af beplantningen,
andre steder
vil vi plante ny beplantning.
Nogle steder vil der ikke ske
indgriben. Og kun ganske få
steder, dér hvor den er mest
nedslidt, vil vi genskabe
voldprofilen. På Dyssen (på
Amagersiden, red.) vil der
fortsat være mange Christiania
huse og tæt bevoksning,
som er godt for fuglelivet.
Langs hovedvolden vil
der ske en større frilæggelse
af volden,” fortæller han.
Christianias gartnergruppe vedligeholder og reparerer
trapper og stier. Gruppen financeres af CAs Fælleskasse.
Måske overholdes handicapreglerne ikke altid, men det gør
de jo heller ikke i resten af byen, og tænk hvadkommunen
sparer af penge.
i møde, da de skal have solgt
den her plan til offentligheden,
men allerhelst ville de
gerne nedlægge Christiania
i et hug.”
vil rense op i rørsumpen
langs vandet. Claus den blå
karamel mener, at det vil
forringe betingelserne for
fuglelivet omkring voldanlægget.
Til det siger Jens
Balsby Nielsen:
”Vi vil bevare to tredjedele
af sivene. Vi vil kun
fjerne siv der, hvor det er
skredet sammen. I magasindammene
og stadsgrave vil
der stadig være siv. Vi vil
have vandet genskabt og sivområdet
renset op, så der
ikke er stier i rørsumpen.
Folk skal ikke trampe rundt
i sivområder. Vi vil have det
fredeliggjort, så der ikke
sker færdsel. Sådan sikrer
vi en fredelig biotop for padder
og fugle, der foretrækker
en vandoverflade. Samtidig
tydeliggør vi historikken, da
man kan se vandet. Vi skal
tilgodese så mange interesser
som muligt.”
Jens Balsby Nielsen mener
også, at Christiania skal
være mere tilgængeligt.
”Der er en lang række steder,
hvor man ikke kan
komme rundt med kørestol
og barnevogn. Der er stejle
ramper, der ikke overholder
handicapregler,” siger Jens
Balsby Nielsen.
Går den øgede tilgængelighed
ikke ud over dyrelivet?
”Det skal være steder, hvor
det er hensigtsmæssigt.”
Hvad skal der ske med
Kaninøen?
Der skal formodentlig ikke
ske nogen ændringer.
Heerup100 år
3. november og
måneden ud

8 Christianshavneren nr. 8 / november 2007
Forlader du Holmen ad
Kongebroen ude ved Nyholm,
kan du dreje til højre
ad Refshalevej men du skal
hellere dreje til venstre ad
Krudtløbsvej, for her åbner
sig en ny verden.
På Charlotte Amalies Bastion,
Krudtløbsvej 8 ligger en
dejlig café i det gamle, fredede
krudthus. De metertykke
mure og det dejlige
udendørs område er ren foræring
og resten af indretnin-
Bryllup, Julefrokost,
Børnefødselsdag -
Krudhuset kan
rumme det hele
gen er tilpas uhøjtidelig, til
at man straks føler sig godt
tilpas, men med mange fine,
finurlige detaljer.
Der satses på økologiske
og gode råvarer af høj kvalitet
, kombineret med en
hyggelig og uhøjtidelig stemning.
F.eks. er der naturligvis
pusleplads på toilettet, som
har perleforhæng, og selvfølgelig
også økologiske bleer.
Her er et meget lækkert
Krudthuset
café, lounge, legeplads
menukort med Brunch - Salater
- Burgere & Vegetarburgere
- Suppe - Sandwich
- Dagens ret - Desserter - Is -
smoothies - Milkshakes - Øl
fra mikrobryggerier,
der er latte med økologisk
mælk og kaffe, og det kan
smages, der er økologisk
isdessert og spændende
økologike drikke.
Specielt ved caféen er, at den
er børnevenligt indrettet.
bl.a. er der et stort legeland
Ungt designfirma bruger royalt
eksportfremstød som løftestang
Barlby+Carlsson, etableret
på Christianshavn sidste år,
har alle mand af huse. Mens
de to ejere, Rasmus Barlby
og Jens-Christian Carlsson
er ved at sætte en udstilling
op for Copenhagen Capacity,
der er i München i anledning
af EXPO Real, der er ved at
løbe af stablen, deltager
Louise Vilsgaard, designer
i firmaet, i det danske
erhvervsfremstød i Seoul,
som Danmarks Eksportråd
har arrangeret i tilknytning
til regentparrets officielle
besøg i Sydkorea.
Vi har travlt med at
komme ud og ser dette besøg
som en anledning til at
det sker hurtigt. Vores mål
er selvfølgelig at komme ind
på det sydkoreanske marked,
og i eftermiddag har jeg
møde med Samsung og LG,
som vi ser en mulighed i at
samarbejde med, enten med
at fungere som second opinion
eller konsulent, eller
også at hjælpe dem med råd
om retningslinjer for skandinavisk
design, fortæller
Louise Vilsgaard, der dog
også ser interessante muligheder
blandt de øvrige danske
virksomheder i erhvervsfremstødet.
Flere af dem
anser den unge designvirksomhed
som oplagte
kunder.
Barlby+Carlsson fokuserer
på industrielt design,
som kan omfatte alt fra
mobiltelefoner, radioer,
vandhaner og helt op til så
store ting som hele togsystemer.
Nogen gange designer
virksomheden selv et
produkt, som man så går til
producenterne med. Andre
gange bliver der etableret
kontakt med producenterne
om at designe et bestemt
produkt. Derudover har virksomheden
specialiseret sig
i udstillingsdesign, hvor den
arbejder efter sin helt egen
filosofi.
Når vi laver udstillingsdesign
for virksomheder, går
på 1.sal med legetøj til børn
i alle aldre, og hele etagen
er meget afslappet indrettet
med store sofaer og flydeplads.
Børnene har deres
eget lækre menu kort , og der
er også et børnehjørne i stuetagen
Tirsdage&Onsdag er
der rabat-priser til
MØDREGRUPPER Altid
rabat til studerende 10%på
drikkevarer 20% på mad
Et ideelt sted til børnefødselsdage,
barnedåb, bryl-
Et stemningfyldt selskabslokale, et legeland og dejligt
udendørs område...
lupper, selskaber af enhver
art for såvel private som firmaer
,for op til 130 personer
. - og så er der endda stadig
nogle ledige datoer til julefrokoster
som man kan nå
at booke sig ind på hvis man
ikke har det på plads endnu.
Ring og få et tilbud og/eller
kom ud og se det dejlige
sted.
Louise Vilsgaard præsenterer dansk design i Seoul
vi ind og finder deres kerneværdier
og afdækker, hvordan
virksomheden ønsker
at udtrykke sine værdier på
udstillinger og messer. Og
det har vi allerede fået stor
succes med, og det gør over
hele verden, beretter Louise
Vilsgaard og fortsætter:
Udstillingsdesign er en utrolig
integreret opgave som
dækker over alt, lige fra
hvordan man kropsligt gebærder
sig i den og hvordan
man skaber blikfang. I den
proces går vi ind og bygger
tingene op helt fra bunden,
så alle aspekter bliver tilgodeset.
Ikke blot, hvordan
man kommer rundt i udstillingen,
men også hvordan
produkterne bliver præsenteret,
og vi sørger for at også
alle de tekniske installationer,
der er en vigtig side af
en udstilling, er i orden. Det
betyder at kunden ikke behøver
at vise sig førend til
selve åbningen af udstillingen.
Så der ligger et meget
stort arbejde i en sådan opgave.
Åbningstider Tirsd. - Fred.
12 - 21
Lørd. & Søn 10 - 21
Mandag lukket
KRUDTHUSET
Charlotte Amalies Bastion
Krudtløbsvej 8, Holmen
1439 Kbh.K
Tlf. 32961696
www.cafekrudthuset.dk
mm
fotos: Krudhuset
Barlby+Carlsson har af
samme grund tilknyttet et
stort antal freelancere til
sig, mange af dem på fast
basis, og som er klar til at
rykke ud og arbejde i døgndrift.
Virksomhedens succes
bunder i dens filosofi, forklarer
Louise Vilsgaard videre
og siger: Der er en rød tråd
igennem det hele, ikke
størrelsesmæssigt, men i
vores filosofi, og den holder
vi os til. Det er afgørende for
os at redefinere form, funktion
og hensigt med produktet.
Vi stiller spørgsmålet,
hvad skal det her? Så vi går
aldrig ind og kun giver tingene
en ny skal over de eksisterende
former, men ser på
hvad det skal kunne, hvordan
skal det opleves og
håndteres. Og det kræver en
indgående research, og det
uanset om vi laver produktdesign
eller udstillingsdesign.
Netop det tema bærer
Louise Vilsgaards præsentation
denne eftermiddag:
Der går jeg ind og taler om
”To Dare to Redefine Design”,
om at gå dybere ind i
tingene i stedet for blot at
skabe en ny facade. Det er
der efter min mening alt for
meget af. At gå ind og skabe
en ny facade, det er for os
ikke design, det er styling,
slutter Louise Vilsgaard.
B+G

Vandt drømmerejse i SuperBrugsen
Det kan godt betale sig at
handle i SuperBrugsen. En
kunde i SuperBrugsen
Christianshavns Torv har
vundet en drømmerejse til
værdi af 30.000 kroner
I SuperBrugsen på Christianshavns
Torv overrækker
medarbejderen Zeliha en
check til den heldige kunde,
der netop har vundet i Brugsens
landsdækkende fødselsdagskonkurrence
med
præmier for 800.000 kroner.
Konkurrencen er et samarbejde
mellem SuperBrugsen
og My Travel, og i modsætning
til de fleste andre rejsekonkurrencer
kan vinderne
foto: anvar tollan
SuperBrugs ansatte Zeliha overrækker checken til de
lykkelige vindere af et rejsegavekort på kr 30.000
Christianshavneren nr. 8 / november 2007 9
Christianshavns Apotek 300 år
Enhjørningen på
hjørnet er et
yndet motiv for
turister
Christianshavns Apotek
blev oprettet i 1707 som det
femte apotek i København.
Christianshavn var dengang
en bydel under udvikling
og blev efterhånden
hjemsted for store købmands-
og industrivirksomheder,
heriblandt oversøiske
handelskompagnier. Store
havnepladser med vidtstrakte
kajanlæg og pakhuse
gav byen et præg af
»søkøbstad«. Siden 1960’
erne har Christianshavn
været under forandring.
Gammelt og nyt mødes, men
Christianshavns særkende,
det maleriske kanalmiljø og
stemningen i de gamle gader,
er bevaret.
Christianshavns befolkning
bestod tidligere af folk
fra overklassen – rige købmand
og direktører i de store
handelskompagnier – der
slog sig ned i Strandgades
og kanalgadernes patricierhuse,
og af folk fra arbejderklassen
med bopæl i sidegaderne.
I dag udgør bydelens
befolkning en mere forskelligartet
kreds: forretningsfolk,
yuppier, akademikere,
studerende, kunstnere,
skæve eksistenser og børnefamilier.
Gennem 300 år har Christianshavns
Apotek vareta-
Apoteker Hardy Madsen med robotten Robert. Robert
som kom til apoteket for et års tid siden er en stor hjælp
med hensyn til sikkerheden i medicinudlevering. Det er
en ordentlig fætter men den kan også rumme flere
tusinde pakninger på en gang.
helt frit vælge, hvor de vil
hen og hvornår de vil afsted.
Gavekortet gælder til alt fra
pulserende storbyferie til
afslapning på stranden eller
vandretur i den Sydamerikanske
jungle.
-Det er dejligt at gøre nogen
glade, og det bliver spæn-
dende at høre, hvor de vil
hen. Vi glæder os til, at de
kommer ned i butikken og
fortæller lidt om deres oplevelser,
når de engang har
været af sted på rejsen, siger
Zeliha.
Der bliver i alt uddelt 16
gavekort a 30.000, 11 styk a
20.000 og 10 styk a 10.000.
Christianshavnerens redaktion
ønsker også hjertelig til
lykke og god rejse.
get lægemiddelforsyningen
til bydelens befolkning og
med sin beliggenhed i en
»søkøbstad« tillige haft en
særlig forretningsmæssig
tilknytning til søens folk
gennem medicinleverancer
til søværnet og levering af
skibsmedicinkister til handelsflåden.
Christianshavns Apoteks
300-års jubilæum markeres
torsdag den 22. november
2007 med forskellige aktiviteter
på apoteket og foredrag
ved adjungeret professor,
dr.pharm. Poul R. Kruse
om »Christianshavns Apotek
gennem 300 år«. Interesserede
kan rekvirere billetter
til foredraget ved henvendelse
på apoteket. I forbindelse
med jubilæet vil
der blive udgivet en bog om
apotekets historie samt en
receptkuvertserie i form af
genoptryk af apotekets ældre
kuverter.
tekst og fotos: Jens Vesth
foto: Marie Markus
Netbørnetøj
En ny butik åbner om
kort tid i Sofiegade 2.
Her designes, produceres
og udstilles børnetøj,
som vil kunne
købes på nettet.
(mere i næste nummer)
Vores livsstil
er en del af miljø- og klimaproblemerne.
En del af løsningen er, at vi skifter livsstil.
Dialogmøde om
Social Fornyelse
Torsdag d. 22. nov. kl. 19.30 - 22
i Trekanten, Kalvebod Brygge 45, 1502 Kbh. V
Tilmelding:
christianshavn@groen-agenda.dk / 3257 8889
Mere om initiativet i Grøn Avis side 7
Arr.: Grøn Agenda Christianshavn og Utopiske Horisonter

10 Christianshavneren nr. 8 / november 2007
isker Eriks fugle
Fisker Erik, hvis døbenavn
er Erik Jørgensen, bor i Voldboligerne.
Her har han boet
i to og et halvt år og hans far
har boet her i ti.
ymfeparakitterne elsker at og pille
ebrafinkernes reder fra hinanden
Han bliver kaldt Fisker
Erik fordi, ja, han har været
fisker. Det var min far også,
siger Erik, han havde sin
båd liggende nede ved Overgade
Oven Vandet. Vi fiskede
mest ud fra Sæby og
Frederikshavn, men var
altså hjemmehørende på
Christianshavn og min fars
sidste båd hed ”Bettina”.
Den vil ældre christianshavnere
nok huske, men nu skal
vi høre om noget andet.
Fra barn har Erik haft
akvarier og han har stadig
to, det største på 750 liter,
men efterhånden har også
fugle fået hans interesse,
måske fordi de giver en anden
slags liv.
Nu er det så sådan, at på
Voldboligernes område er
der et hjørne man kalder
”Haven”. Her er almindelig
hygge og nogle af beboerne
udfolder deres interesse for
Christianshavns
Apotek
er blevet
300 år
Det fejrer vi torsdag
den 22. november 2007
På dagen vil der være forskellige aktiviteter.
Nostalgi møder fremtiden.
Christianshavns
Apoteks historie
blomster. Erik og Havens
øvrige brugere blev efterhånden
enige om, at det
ville være fint hvis Eriks
fugle flyttede ud i en voliere
i Haven.
Ejendommens
ejere, KAB, VoldboligernesBeboerforeningsbestyrelse
og alle syntes
det var en fin ide.
KABs interne blad
har også bragt en ar-
tikel om Erik og fuglene.
Så nu har Erik,
med Annie Kurlinks
hjælp, bygget en fin voliere
på vel en otte kubikmeter.
Det er også Annie der hjælper
med rengøringen, griner
Erik, hun kan sagtens stå
inde i volieren, men det kan
jeg ikke.
Volierens fintmaskede
trådnet ligger dobbelt alle
steder, for at holde kattepoter
ude. Kattene vil godt
sidde oven på volieren, og
det er fuglene ikke så glade
for. Erik lægger derfor nogen
gange en glasplade
ovenpå den, så får fuglene
stadig lys og lidt distance
til kattene. For enden af
volieren er der bygget et
fuglehus til overnatning.
Indtil nu er det kun zebrafinkerne
som går inden døre
om natten, men huset er
isoleret og har en elektrisk
pære som varmekilde hvis
det skulle blive rigtig koldt.
det ser ud til, at nogle fugle,
Professor Poul Kruse fortæller om
Christianshavns Apoteks historie.
Foredraget holdes i Chesters Bogcafe
Strandgade 26 kl. 15 & 16.
Professor Poul Kruse er farmaceut og
har bl.a. arbejdet på Christianshavns Apotek.
Da der er begrænset plads er det nødvendigt
at afhente billet på apoteket
når bare de starter op i den
varme tid, sagtens kan overvintre
på denne måde.
Der er for tiden omkring
atten fugle, undulater,
nymfeparakitter og zebrafinker
i volieren. Til foråret
vil der blive opsat redekasser
til parakitter og undulater,
så må vi se hvad der
kommer ud af det, siger
Erik. Til zebrafinkerne, som
Erik tidligere har fået til at
yngle, har han opsat nogle
små reder flettet af kraftigt
Fisker Erik og Moorenkopf
Endelig nyt om 19-årigs død
Et foreløbigt punktum i efterforskningen om vold med døden til følge i Dronningensgade
Den kun 22-årige tyrkiske
kurder, Arif Savran, blev d.
19. okt. idømt 7 års fængsel,
udvisning af landet og
Sindene var i voldsomt oprør i dagene efter
dødsfaldet
indrejseforbud for bestandigt
i sagen fra maj 2006 om
vold med døden til følge i
Dronningensgade, hvor en
kun 19-årig mand, Khurram
græs, Men der må nok nogle
nye til, for både nymfeparakitterne
og zebrafinker
elsker at sidde og pille dem
i stykker.
Det er morsomt at se på
de vævre fugle som flintrer
omkring mellem hinanden.
Men den allermest spændende
fugl er ikke inde i volieren,
men sidder på Eriks
skulder, det er en Senegal
Moorenkopf, fortæller han.
En papegøje, vel en 25 centimeter
fra halespids til isse,
Waqar, blev tæsket ihjel
med et boldtræ, fordi han
havde forsøgt at sælge nogle
få gram hash på Christiania.
Arif Savran er
et kendt ansigt
i pushermiljøet
på
Christiania,
men nægter
at have været
med i det
tæskehold
som slog på
offeret.
Anklager
Line Steffensen
sagde
ifølgepolitiken.dk
i sin
procedure før domsafsigelsen:
” Det er en meget lukrativ
forretning, som man har
villet beskytte, og jeg har
meget svært ved at se, der
krop og hale har
gule og grønne fjer
medens hoved og
hals er grå til sort.
Medens vi snakker
sammen holder
den intenst
øje med mig, og da
Erik tager et styk-ke værktøj
op, skal den have næbbet
helt ned og hive i det og i
hans fingre. Ja, den er meget
nysgerrig, siger Erik, og
den er også med mig overalt
hvor jeg kommer med min
skulle være nogen formildende
omstændigheder. Der
er tale om rå, brutal og meningsløs
vold.”
Fire personer er stadig sigtede
i sagen, men det er fort-
elkørestol, den kan godt lide
at ”gå” i indkøbscentre.
Det er ikke en papegøje som
kan lære at tale, men det
blik den sender mig overbeviser
Deres udsendte om, at
den tænker sit.
Den kan ikke komme ind
i volieren, der ville den hurtigt
flå de andre fugle i stumper
og stykker, når vi er
hjemme flyver den frit omkring
og kommer når jeg kalder,
men udendørs har den
en fin lille lænke på. Der kan
jeg ikke være sikker på hvad
den vil gøre. Deroppe har jeg
for øvrigt fire andre små papegøjer,
men de er i bur. Nogen
gange sætter ”Moorenkopf”
sig oven på buret
og breder vingerne ud for at
dominere, så må jeg skælde
ud,. og så trykker den sig, så
han forstår det godt, siger
Erik.
I Voldboligerne kan alle
nu glæde sig over Eriks interesse,
det har ikke kostet
så meget, siger han, og jeg
har også fået bidrag fra
nogle af Havens brugere.
Tekst og foto: Marie Markus
sat uklart, hvor mange der
egentlig deltog i pushermiljøets
tæskehold.
red.
Fra mindehøjtideligheden for Khurram Waqar ved gerningsstedet
i Dronningensgade i maj 2006
Mange gode gaveideer
- også til dig selv

Skiltet er nemt at få øje på
Den mindste designbutik
Nybegyndere i diciplinen tangoens fejltrin
La Boca Tangosalon
Christianshavneren nr. 8 / november 2007 11
De to forretningsdrivende
Går du en torsdag aften
forbi Beboerhuset vil du
høre smægtende tangomusik
fra salen.
Det er Gunner Svensen
der holder La Boca Tangosalon.
La Boca betyder
munden på spansk og henviser
til Buenos Aires´s
havnekvarter.
Tangoen vinder i disse år
flere og flere afficianodos
og ikke underligt, der er
swung over det når de
danser i salen.
Der er begynderintroduktion
torsdage
klokken 19 til 20, det
koster kun 80 kroner
inclusive entré, og ellers
Tangosalon fra 20 til
23.30, hvor tangomaestro
Gunner med sin lidenskab
for dansen forsøger at fylde
lidt argentinsk passion i
de danske træskofødder.
Navnet er ikke overdrevet,
lokalerne er 9,5 m2, men der
er alligevel et pænt udvalg
af produkter på de få m2 i
Torvegade 26.
Indehaverne, Jacob Manz
og Barbara Fuglsang Gay,
har både eget design og produkter
de finder på rejser
eller gennem deres netværk
i forretningen.
DEN MINDSTE DESIGN-
BUTIK sælger smykker,
service og interiør til boligen,
og nyt kommer hele tiden til.
Prøv at lægge vejen forbi….
...eller se på:
info@denmindstedesignbutik.dk
www.denmindstedesignbutik.dk
tekst og foto: jettea
Få flere oplysninger hos
Gunner Svensen tlf: 23 61
13 33 eller mail:
gunner@tangodelnorte.dk
tekst og foto: Marie Markus
…et lille stykke Buenos Aires
på Christianshavn
Museer, Udstillinger
Gallerier
november
Arkitektskolen
Danneskiold-Samsøes allé 51 og 53, gratis adgang. Café.
Udstillingen ,alle dage 12-18: BACHELOR (til 18/11).
IDRÆTSARKITEKTUR (23/11-16/12)
Galleriet, hverdage 10-17: IRAN, af lektor, arkitekt John
Andersen (2/11-23/11)
STUDIESAMLING AF STOLE, permanent, adgang eft. aftale
på 3268 6250.
Bank-og Sparekassemuseet
Overgaden Neden Vandet 11, gratis adgang.
Permanent udstilling, onsdage 13.30-16.30.
Særudstilling: Dokken og Heerings Gaard (til 19/12 – igen fra
9/1-13/2 2008)
Christianshavns Beboerhus
Dronningensgade 34, gratis adgang. Café.
se avisens midtersider
DAC, Dansk Arkitektur Center
Strandgade 27 B, entré. Restaurant.
MAD IN CHINA (3/11- 6/1 2008)
alle dage 10-17.
Edition Copenhagen
Strandgade 66, gratis adgang.
Husets kunstnere
ma-fr 9-17.
Frederiks Bastion, Norden i Fokus
Refshalevej 80, gratis adgang. Café.
”What’s this?” Originaltegninger tilTove Janssons Mumitrolde
(til 2/12)
alle dage 12-17, undt. mandag
Galerie Helth
Sofiegade 4, gratis adgang.
”Heerup 100 år” (3/11-30/11)
fr 14-18, lø 12-18 el.efter aftale
Vernissage lørdag 3/11 kl.12-16
Gallopperiet, Stadens Museum for Kunst
Christiania, gratis adgang Café.
Malerier af Anne Jepsen, Finn Thorstein og Laura Ponce,
fernisering d. 3. Nov. Kl 15. Vises 3. til 25. nov.
Nordatlantens Brygge
Strandgade 91, entré. Restaurant NOMA, dgl. 10-17
ARKTIS - en verden af krystal. Fotograferne Ivar Silis (dk),
Fred Bruemmer (Canada) og Andris Slapins (Letland, 1949-
91),
vises til 17/2 2008.
ÆGGEN, 10 færøske designere, Elisa Heinesen, Gudrún &
Gudrún, Dennis Agerblad og Barbara í Gongini samt Tine M.
Jensen, Jóhanna av Steinum, Marianna Mørkøre, Maria
Arnell, Beinta Vilhelmsen, vises til 20/1 2008.
ma-sø 10-17
Orlogsmuseet
Overgaden Oven Vandet 58, entré (onsdag gratis). Drikkevareautomat
i Kanonkælderen, hvor medbragt mad kan indtages.
Særudstilling: 1807 – Københavns bombardement og flådens
ran (til 31/12 2008)
Permanente udstilling samt Børnemuseet
ti-sø 12-16
Overgaden, Institut for Samtidskunst
Overgaden Neden Vandet 17, gratis adgang
In The Poem About Love You Don’t Write The Word Love,
kurator Tanya Leighton for en række internationale kunstnere
(10/11- 20/1 2008)
ti-sø 13-17, to 13-20
Peder Skram, Sælen
Museumsskibe på Nyholm, entré, billet på Peder Skram,
åbningstider:se www.pederskram.dk
RadioOXA, Danmarks ældste radiostation
Nyholm, entré.
permanent udstilling(eft. aftale m. formanden på 3255 9708)
Spejdermuseet
Arsenalvej 10, gratis adgang.
Særudstilling: Verdens første spejderlejr i 1907 (til 30/11)
Permanente udstilling
o. 17-20, to 14-17, sø 11-15
think ink, Art on Paper
Strandgade 46 A, gratis adgang.
papirarbejder
o-to 11-17, fr 12-17, lø-sø eft. aftale
v/anvar tollan