Kvælstof – gødning eller gift? - Info - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

2 . For lidt eller for meget kvælstof? Produktionsfase Destabiliseringsfase Nedbrydningsfase Tilvækst Tilvækst ved normal kvælstofnedfald Vækstændringer og effekter af luftforurening med kvælstof på jordbund og udvaskning i skove over tiden. Lave doser virker som gødning, men store doser kan virke som gift. 100% 0% Øget vækst % skadede økosystemer Tålegrænse Kvælstofforurening Kvælstofudvaskning Hvor meget kvælstof tåler naturen ? Kvælstof er et vigtigt næringsstof for plantevækst, men som det gælder i mange andre sammenhænge, kan for store doser virke skadelige. Tilgængelighed af kvælstof har naturligt været den mest betydende begrænsende faktor for plantevækst i nordeuropæiske skove og heder. I områder med lave nedbørsmængder kan vandmangel dog være vækstbegrænsende. Forøget tilførsel af kvælstof til skovene i de senere år har øget tilvæksten og accelereret det interne stofkredsløb. Men ved fortsat tilførsel af kvælstof vil andre næringsstoffer eller vand og lys kunne blive begrænsende for planteproduktionen. Vegetationsændringer Inaktiv akkumulation i biomasse Jordforsuring Målsætning Tid Tålegrænsen sættes hvor nedfaldet af kvælstof begynder at føre til ændringer i økosystemet. Af økonomiske eller politiske årsager fastsættes målsætningen, så en vis skade på økosystemet accepteres. Luftforurening med kvælstof Den dynamiske udvikling i kvælstofkredsløbet fra et kvælstofbegrænset økosystem til et økosystem med kvælstofoverskud er illustreret på figuren. I den første produktionsfase bliver kvælstoftilførslen stort set optaget i den øgede planteproduktion, men efterhånden vil øget tilgængelighed af kvælstof i jorden føre til vegetationsændringer mod mere kvælstofkrævende græsser og urter. Et eksempel herpå er udviklingen, som den er set på hederne i Holland. Her har mere kvælstoftålende græsser udkonkurreret lyngen gennem de sidste 20-30 år. Kvælstoftilførslen fra luftforureningen er omtrent dobbelt så høj i Holland som i Danmark. Et vigtigt spørgsmål har således været, om den samme udvikling er sket eller vil ske på de jydske heder, i takt med den stigende luftforurening med kvælstof i Danmark? I næste fase (destabiliseringsfasen) vil en øget kvælstoftilførsel til skove betyde, at trætilvæksten begynder at blive begrænset af mangel på andre næringsstoffer, som f. eks. kalium og fosfor.Yderligere tilførsel af kvælstof medfører derfor mindre trætilvækst. I sidste fase (nedbrydningsfasen) kan dette føre til nedsat sundhedstilstand for skoven – evt. også skovdød. På næringsfattig jord vil plantevæksten i Danmark kunne optage 2-10 kg kvælstof pr. ha pr. år, hvilket er mindre end tilførslen fra luften, der i Ulborg Plantage er målt til 24 kg og på Hjelm Hede til 18 kg/ha pr. år. Det overskydende kvælstof vil i første omgang ophobes i jorden og planterne, men på længere sigt vil det medføre jordforsuring og udvaskning af kvælstof i form af nitratforurening af overflade- og grundvand. Kvælstofakkumulering i træer og planter kan blandt andet vise sig ved øget følsomhed overfor frost og skadedyrsangreb. Naturens “tålegrænse” er den grænse, hvor naturen ikke længere kan klare belastningen fra luftforureningen, uden at det fører til, at økosystemerne ændres på en måde og med en hastighed, som er uacceptabel. For skoves vedkommende betyder tålegrænsen bl.a. , at luftforureningen ikke må forårsage ændringer i jordbundsforholdene. Målet er ikke kun at forhindre skader på skovøkosystemet, f.eks. tab af nåle, men også at undgå at der gradvis sker en forringelse af økosystemernes stabilitet og muligheden for at fastholde produktiviteten. For hedernes vedkommende må artssammensætningen af hede- og lyngplanter ikke ændres som følge af luftforurening, og der må ikke ske en øget nedsivning af kvælstof til grundvandet. Når forskerne har fastsat tålegrænsen for de enkelte økosystemer, sammenlignes denne med det eksisterende luftforureningsniveau, hvorefter det kan beregnes, hvor meget luftforureningen skal nedsættes, for at tålegrænsen ikke overskrides. I beslutningen om hvor meget luftforureningen skal reduceres indgår desuden politiske og økonomiske overvejelser, idet man oftest må acceptere en vis påvirkning af miljøet.
Naturens stofkredsløb skal være lukkede Næringsstofbalancen i skovøkosystemer er afhængig af mange faktorer, både naturlige og menneskeskabte. Jordens næringsindhold er som udgangspunkt af største betydning, idet en næringsrig jord vil indeholde en meget stor del af økosystemets samlede næringspulje. Omvendt vil indholdet af næringsstoffer i træer, buske og andre planter have en forholdsvis større betydning på næringsfattige jorde. Skovens drift, dvs. udnyttelse af træproduktionen, vil også influere på næringsstofbalancen i skoven. Når træerne fældes og køres ud af skoven, fjernes samtidig næringsstofferne i træstammerne fra skoven. Tilførslen af stoffer med vinden fra sandflugt eller havsalte som føres ind over land, luftforurening, anvendelse af gødning, forvitringsprocesser i jorden, samt udvaskning til grundvandet,er alle sammen stofstrømme, som influerer på økosystemets samlede næringsstofbalance. En bæredygtig skovdrift vil blandt andet betyde, at der på langt sigt skal være balance mellem tilførslen og fraførslen af stoffer til økosystemet. Jorden som dyrkningsgrundlag må ikke forringes. Det vil sige, at fjernelse af næringsstoffer med træ samt udvaskningen til grundvandet ikke må overstige tilførslen af stof fra luften samt frigivelse af stoffer ved forvitring af jordens mineraler. De nyeste forskningsresultater har vist, at stofstrømmene Krone for kvælstof er mere komplicerede end tidligere antaget. Kvælstof er et af de stoffer, som både forekommer i fast form, opløst i vand og som gasarter. Med avancerede måle- Stamme instrumenter har det nu været muligt at finde ud af i Førne hvilken retning stofstrømmene med kvælstofgasser foregår. Rod Ikke alle kvælstofgasser tilføres skoven via luftforurening. I perioder udsendes kvælstofgasser fra træerne igen, eller Jordvæske Jord de udsendes fra jorden, hvor de er blevet dannet ved mikrobiologiske processer. Grundvand Stofstrømme er angivet på figuren med sorte pile. Det har også vist sig, at nedsivningen af kvælstof til grundvandet generelt er meget lille i skove (0,5-2 kg kvælstof pr. ha pr. år i rødgranbevoksninger), og at den for det meste foregår om efteråret, kort tid efter at regnen har fugtet jorden op igen efter sommerens tørkeperiode. Dog er drikkevandskravet for nitrat i grundvandet overskredet for ca. 10% af skovene. Med en øget luftforurening med kvælstof må vi forvente, at denne andel vil stige med tiden. Det lukkede stofkredsløb, som det kendes fra naturskove eller naturnært drevne skove, er karakteriseret ved, at udvaskningen til grundvandet er minimal. I det praktiske skovbrug med fældning af alle træer på én gang, den såkaldte renafdrift, vil en længere periode med lukkede stofkredsløb blive afløst af en kort periode, hvor udvaskningen kan være betydelig. En af udfordringerne i moderne skovbrug er netop at overstå foryngelsesfasen af skoven samtidig med, at det lukkede stofkredsløb bevares. Hvordan opretholdes næringsstofbalancen? . 3 Tagkonstruktion i Klosterhede Plantage, som på et 1200 m2 område afskærmer jorden mod tilførslen af stoffer med regnen. Herved ændres stofstrømmene til jorden, og ved yderligere kunstigt at vande og gøde og derved manipulere med stofstrømmene, har det været muligt at undersøge betydningen af de enkelte processer i skovøkosystemet. Luftforurening med kvælstof Forsimplet principskitse af stofkredsløb i skovøkosystemet. Tilførslen og fraførslen af stoffer fra økosystemet skal være i balance, så kredsløbene holdes lukkede. Vandstrømmen op gennem træstammerne er målt med avanceret termoføler-udstyr, placeret under de isolorende aluminiumskapper. Jordvæske er udtaget i forskellige dybder til kemisk analyse med automatisk styrede pumpesystemer.Vandstrømmen ned gennem jorden og jordens fugtighed er beregnet på grundlag af målinger med nyudviklede jordelektroder.
Page 1 and 2: Det Strategiske Miljøforskningspro
Page 3: Luftforurening med kvælstof Den da
Page 7 and 8: Luftprøver opsamles i forskellig h
Page 9 and 10: Ammoniaknedfald kan fordampe fra sk
Page 11 and 12: hedstilstand være nedsat, eller eg
Page 13 and 14: Målinger i en lang række af Europ
Page 15 and 16: Hedeplanterne får deres fosforbeho
Page 17 and 18: Tålegrænser som miljøpolitisk re
Page 19 and 20: Deltagende institutter og instituti

Kvælstof – gødning eller gift? - Info - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?