Kvælstof – gødning eller gift? - Info - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

6 . Hvad betyder luftforureningen med ozon? Ozonkoncentrationen svinger over døgnet. Den er højest først på eftermiddagen, hvor sollyset er stærkest. Fotosyntesen målt i vækstkamre på grene med normal (25 ppb) og forøget (55 ppb) koncentration af ozon Små vækstkamre monteret direkte på træernes grene i Ulfborg Plantage. Vækstkammre, de såkaldte "åben-top-kamre", hvor små træer kan udsættes for forhøjede ozonkoncentrationer. Ozon hæmmer træers vækst i Danmark Ozon tilføres konstant til de nedre luftlag ved jordoverfladen fra ozonlaget i 15-50 km’s højde. Hvis der ikke skete andet, ville dette give en koncentration på omkring 10 ppb i luften ved jordoverfladen. Men ozon dannes også ved jordoverfladen ved en række komplicerede processer, såkaldte fotokemiske reaktioner mellem kvælstofoxider, kulbrinter og sollys. Der dannes altså mest ozon, hvor der er mest luftforurening samtidig med at solen skinner. Koncentrationen kan i korte perioder komme op på 100 ppb, som det f. eks. er målt i København. Dog kompliceres forholdene af, at ozon især i byområder kan nedbrydes igen af andre luftforureningskomponenter, således at koncentrationen ikke bliver så høj, som man kunne forvente. De nyeste ozonmålinger i Ulborg i Ozon koncentration i luften Vestjylland viser, at ozonkoncentrationen i gennemsnit ligger på 25-40 ppb med svingninger over døgnet. De højeste koncentrationer findes midt på eftermiddagen, hvor sollyset Tid er stærkest og bidrager mest til de fotokemiske reaktioner. Fotosyntese Når ozonkoncentrationen når over Forøget ozon et vist niveau, virker den skadelig Normal ozon på træerne,så væksten reduceres.De nyeste målinger har vist, at når ozonkoncentrationen øges fra luftens normale indhold på ca. 25 ppb til ca. 55 ppb, sker der midt på dagen en reduktion i bladenes fotosyntese på Tid op til 15%. Målingerne er udført ved at placere små vækstkamre på træernes grene ude i skoven, hvori ozonkoncentrationen har været styret, så den hele tiden har ligget 30 ppb over koncentrationen udenfor kamrene, som jo altså svinger i løbet af døgnet. Målingerne af stofstrømme har også vist, at ozontilførslen til skoven altid er i nedadgående retning, i modsætning til kvælstofoxiderne, som også kan udsendes fra skoven. Ozonafsætningen er størst først og sidst på sommeren, hvor træerne er mest aktive og ikke lider af tørke. Ozon optages primært om dagen gennem bladenes spalteåbninger og kommer ind i de enkelte bladceller, og dermed fjerner skoven ozon fra luften. Som noget nyt viser de seneste målinger, at ozon også kan optages af skoven om natten, selv om spalteåbningerne er lukkede. Hvorvidt ozonet forsvinder på grund af kemiske reaktioner med træernes overflade eller med kvælstofoxid, som udsendes fra skovbunden, er ikke helt klarlagt. I tilsvarende forsøg med mindre træer i vækstkamre, hvor ozonkoncentrationen også har kunnet styres, viser de nye forskningsresultater, at ozon ingen indvirkning har på træernes vækst ved en koncentrationsstigning på 30 ppb. Dette skyldes formentlig, at træer dyrket i plantekamre står mere beskyttet og ikke er udsat for andre stressfaktorer i form af klima og luftforurening, som de ældre træer ude i skoven.
Ammoniaknedfald kan fordampe fra skove igen Ved anvendelse af kvælstofholdig gødning på landbrugsarealer sker der en fordampning af ammoniak. Den største fordampning sker fra marker, som er tilført husdyrgødning eller gylle. Men der kan også ske en fordampning fra gyllebeholdere og møddinger. Den største luftforurening med ammoniak findes derfor i Midt- og Vestjylland, hvor husdyrholdet er størst. Fra landbrugsafgrøder, som er blevet kraftigt gødet med kvælstof, har man i de senere år fundet ud af, at ikke kun jorden men også afgrøderne i visse perioder kan afgive ammoniak til atmosfæren. Afdampningen er størst i sommermånederne, når det er varmt. Men fra mere naturlige økosystemer som heder og skove, har man hidtil regnet med, at transporten af ammoniak i atmosfæren udelukkende går nedad mod jorden. Målinger har bekræftet, at dette også er tilfældet størstedelen af året. Men de nyeste meget detaljerede målinger fra Ulfborg Plantage viser imidlertid, at under visse vejrforhold og luftforureningssituationer, sker der en fordampning af ammoniak fra skoven, så transporten af kvælstof sker væk fra skoven. Dette sker om sommeren, når temperaturen er høj, og det ikke har regnet i længere tid. Eller det sker når ammoniakkoncentrationen i luften er lav, som det f.eks. er tilfældet i Ulfborg, når der er vestenvind, og forholdsvis ren luft kommer ind ude fra Nordsøen. Det er endnu ikke klarlagt, hvorvidt ammoniakken afdamper gennem bladenes spalteåbninger styret af biologiske processer i bladene, eller om der er tale om en fordampning fra overfladen af træernes nåle af tidligere afsat ammoniak. Endelig kunne man også tænke sig, at afdampningen af ammoniak sker fra kvælstofholdige partikler, som stadig befinder sig svævende i luften mellem træerne. Det er vanskeligt at sige, hvor meget fordampningen af ammoniak i de varme og tørre perioder af året betyder for skovens samlede kvælstofregnskab på årsbasis. Men da den udgør i størrelsesordenen 2-4 kg kvælstof pr.ha pr.år bliver den en betydende faktor,når naturens samlede tålegrænse for luftforurening med kvælstof skal beregnes. Nettonedfaldet af ammoniak til skoven i Ulfborg er på basis af de nyeste målinger estimeret til at bidrage med 5-7 kg kvælstof pr. ha pr. år. Stigende tilførsel til skoven Stigende afdampning fra skoven Februar Marts April Maj Juni Juli August September Varm/tør Kølig/fugtig Middelværdi for måleperiode Hvad bliver der af luftforureningen med ammoniak? . 7 Målinger af nedfaldet af ammoniak til skoven (negative værdier) eller afdampning fra skoven (positive værdier) målt i forskellige perioder over året. Det ses, at i perioder med varmt og tørt vejr om sommeren er der mange målinger, som viser afdampning af ammoniak fra skoven, mens ammoniak i fugtige og kolde perioder for det meste tilføres til skoven.
Page 1 and 2: Det Strategiske Miljøforskningspro
Page 3 and 4: Luftforurening med kvælstof Den da
Page 5 and 6: Naturens stofkredsløb skal være l
Page 7: Luftprøver opsamles i forskellig h
Page 11 and 12: hedstilstand være nedsat, eller eg
Page 13 and 14: Målinger i en lang række af Europ
Page 15 and 16: Hedeplanterne får deres fosforbeho
Page 17 and 18: Tålegrænser som miljøpolitisk re
Page 19 and 20: Deltagende institutter og instituti

Kvælstof – gødning eller gift? - Info - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?