Økonomi & Jura - LandboThy

Nyt fra LandboThy
Skatten er ændret
Læs mere side 12..........

Foreningsnyt
Indhold
Er det slut med at surmule?
Ledelse i krisetider .............................................................. 1
Mors-Thy Familielandbrug ..................................................... 2
Gruppliv - Forhøjelse af dødsfaldsdækninger ........................... 3
Forskudsregistrering 2009 .................................................... 4
Ældrecheck til flere .............................................................. 4
Udgifter til/på rejser i forbindelse med arbejde ........................ 5
Hvornår er selskaber en fordel? ............................................. 6
Sygedagpengeforsikringsordning ........................................... 8
Har dine medarbejdere en ansættelseskontrakt? ...................... 9
Udbetaling af løn til egne børn ............................................ 10
Afløsning med tilskud og regler ........................................... 11
Skattefrit gavebeløb........................................................... 11
Skatten er ændret ............................................................. 12
Overskydende skat for 2009 ............................................... 12
Markbesøg ........................................................................ 14
Energipil ........................................................................... 15
Opfølgningskurser til sprøjtebevis/certifikat ........................... 16
Fællesindkøb af kemikalier .................................................. 16
Spar penge på dit olieindkøb .............................................. 16
Vigtigt for deltids- og hobbylandmænd ................................. 17
Kalvedødelighed - det går meget bedre! ............................... 18
Arbejdsplanlægning - overblik og systematik ......................... 19
Hvordan forholder man sig til H1N1 ..................................... 20
Mødekalender .................................................................... 21
Organisation ...................................................................... 21
Tlf. 96 18 57 00 - www.landbothy.dk
Industrivej 7 - 7760 Hurup - Fax 9795 2174 • Silstrupvej 12 - 7700 Thisted - Fax 9617 5351
Oplag: 5.150 - Ansvarshavende bladredaktør: - Bodil Errebo Nielsen – ben@landbothy.dk
GLÆDELIG GLÆDELIG JUL JUL JUL OG OG
OG
GODT GODT NYTÅR NYTÅR
NYTÅR
Er det slut med at
surmule?
Vores formandskab i Landbrug & Fødevarer
har lagt ny mediestrategi. Vi skal være positive,
imødekommende, bevare dialogen, danne
alliancer. Slut med brok, når vi føler os urefærdigt
behandlet. Vi skal derimod gå i dialog
med faglige argumenter, der skal ikke være
noget at komme efter, vi skal have orden i sagerne.
Det kan være svært slet ikke at brokke sig.
Der vil altid være noget at komme efter. Sandheden
er relativ. Selvfølgelig skal vi lave alliancer,
være konstruktive og gå i positiv dialog.
På delegeretmødet i Herning blev der efterlyst
mere synlighed fra formandskabet i vores
organisation. Formanden ønsker frem for
alt konstruktiv dialog. Så længe der er dialog,
er der stadig mulighed for indflydelse og positive
indspark.
Formandskabet vil hurtigt få mulighed for at
bevise, om den nye strategi lykkes. I udspillet
om grøn vækst er der mange ting, der skal luges
ud og ændres, før det er spiseligt for landbruget.
Vi behøver omkostningslettelser hele
vejen rundt. Bagatelgrænser som vi kan leve
med. Kontrollanter der har forstand på praktisk
landbrug. I det hele taget at bruge den
sunde fornuft i stedet for bureaukrati og regeltyranni.
Udfordringerne for landbruget i Danmark er
lige nu enorme. Et er sikkkert - landbruget
skal nok komme gennem krisen. Jeg mener,
vi her i Danmark har et godt udgangspunkt.
Vores produktivitet og produktionsapparat er
helt i top. I løbet af 2010 vil alt se lysere ud,
priserne på mælk og kød vil stige, og den korte
rente vil blive mere end halveret.
Vi skal her ved indgangen til det nye år være
optimistiske. Med dette vil jeg ønske jer alle
en rigtig glædelig jul og et lykkebringende
nytår.
Niels Eriksen
Næstformand i LandboThy

Foreningsnyt
Ledelse i krisetider
Opbremsning, recession, effektivisering,
omstilling og likviditet - er ord, der efterhånden
fylder mere og mere i de fleste
virksomheders og landmænds hverdag.
Dagsorden inden finanskrisen var udvidelse,
ekspansion, kreative ideer, nytænkning
af virksomhedens strategi og
ansættelse af medarbejdere.
Danske landmænd er i høj grad også virksomhedsledere
med eller uden ansatte og med familien
meget tæt på de daglige udfordringer
i krisetiden. Landmænd og virksomheder har
været igennem en tid med finanskrise, konjunkturnedgang
og globale udfordringer.
Mange er påvirket direkte og har givet sig tid
til at tænke over, hvad god ledelse er, og hvordan
der findes en vej igennem krisen. Det betyder
en ny og anderledes form for ledelse,
som de fleste af os har svært ved at omstille
os til. Der er nærmest tale om en form for
kriseledelse, hvor nødvendigheden af kontrol
og likviditet har erstattet lysten.
Der er den type ledelse, hvor vi altid frygter
det værste, tænker småt og sørger for ikke at
tage de store kvantespring men lever et stille
og for det meste godt liv. Denne type virksomhed
er optaget af at gøre tingene rigtigt
i stedet for at gøre de rigtige ting – med en
frygt for, hvad der kan ske.
Det er en anskuelse af verden, der ledelsesmæssigt
dræner energien frem for at se mulighederne
ud fra en mere anerkendende synsvinkel.
Men det er svært at anfægte den type
strategi lige for øjeblikket, da det nok er den
type af virksomheder, der vil klare sig bedst i
krisetider - i hvert fald økonomisk.
Til gengæld er risikoen, at de går glip af at
opleve, hvad det vil sige at sadle om og få de
hårde men også interessante og nok nødvendige
erfaringer med sig videre.
Det er nemlig ikke sandsynligt, at det er sidste
gang, vi oplever en opbremsning i markedet,
og så er det ledelsesmæssigt stærkt at
være i besiddelse af erfaringer - selvom det
gør ondt - da man er lidt bedre rustet til fremtidens
svingninger i markedet og økonomien.
Men de daglige erhvervsnyheder kan efterhånden
få selv de mest sejlivede optimister
til at miste modet. De usikre tider har allerede
medført tusinder af afskedigelser, og flere
er i vente. Den massive nyhedsstrøm om
manglende ordrer forstærker mange lederes
og medarbejderes bekymring og bidrager helt
sikkert ikke til klarsyn og fremdrift.
Lad det være sagt med det samme; kriseledelse
handler om psykologi. Når en krise opstår,
er der fare for, at vi ganske enkelt taber
humøret og får sortsyn på alt. Som leder er
det din opgave at bevare fremdriften og skabe
den nødvendige tryghed og energi blandt dine
medarbejdere, hos familien og hos dig selv.
Mange års erfaringer i ledelse i krisetider fastlægger,
at I skal gøre brug af nedenstående 4
råd. Rådene vil sikre, at I er godt på vej til at
kunne håndtere krisen og betragte tiden som
blot en udfordring, også selvom det er en stor
udfordring!
1. Erkend virkeligheden sammen med
dine medarbejdere og familie
2. Sæt retningen – og hold fokus
3. Skab motivation og energi i
organisationen
4. Nutiden varer ikke ved – se fremad!
Henrik H. Galsgaard
Direktør
1

2
Foreningsnyt
Mors-Thy Familielandbrug
På det nyligt afholdte delegeretmøde i Landbrug
& Fødevarer blev det signaleret, at vi tror
på fremtiden.
Jeg er helt enig i, at der over for omverdenen
skal gives det signal, for tror vi ikke på os selv
som et fremtidigt erhverv, hvem skulle så ellers
være med os i denne svære lavkonjunkturperiode.
Men jeg mener samtidig, at toppen af Landbrug
& Fødevarer skylder os almindelige bønder
en forklaring på, hvad der gøres for, at vi
kan overleve. Hvad gøres der konkret for, at
vi kan få en bedre indtjening - det synes jeg
ikke, der blev givet klare svar på.
Året 2009 er ved at være slut, og det er snart
tid at gøre status på året, som er gået, og
udtrykke nogle ønsker for det kommende år.
Igen i år er landbruget hængt ud i TV. Sidst
er det minkproduktionen, der har fået en omgang.
Det er et problem, at landbruget kun i
TV vises, når der er et eller andet problem.
Derved kommer befolkningen kun til at kende
os som et problemerhverv.
Legat
”Ester og Hans Peter Thomsens
mindefond”
Legatet kan søges af unge med tilknytning
til Familielandbruget i Thy
til videregående uddannelse
inden for landbruget.
Ansøgning sendes til:
Mors-Thy Familielandbrug
Silstrupvej 12, 7700 Thisted
senest den 8. februar 2010
Som erhverv føler vi os uretfærdigt behandlet,
når vi internt i landbruget ved, at vi er
langt foran de lande, vi konkurrerer med. Vi
er foran med dyrevelfærd, fødevaresikkerhed
og en lang række danske særregler på f.eks.
miljøområdet.
Der burde kunne findes plads til at sende oplysende
programmer om landbruget, så befolkningen
kan få et mere nuanceret billede
af vores produktion og den måde, vi forvalter
naturen på. Her tænker jeg ikke på DR2serien
kaldet Bonderøv, hvor man får et helt
forkert syn på landbrug fra en svunden tid.
Nej, med alle de nye kanaler, der nu er dukket
frem på fladskærmene, må der være plads
til, at der vises, hvordan der produceres anno
2010.
Derved kunne vi få genskabt den respekt for
vores erhverv, som jeg mener, vi har fortjent.
Glædelig jul og godt nytår!
Søren Hansen
Formand for Mors-Thy Familielandbrug
Humørlegat
I forbindelse med
Mors–Thy Familielandbrugs
generalforsamling uddeles
årets Humørlegat.
Indstilling af modtager sendes til:
Mors-Thy Familielandbrug
Silstrupvej 12, 7700 Thisted
senest den 8. februar 2010

Foreningsnyt
Gruppliv - Forhøjelse af dødsfaldsdækninger
Gruppelivsordningen, der tilbydes medlemmer af LandboThy gennem Landbrug & Fødevarer,
får med virkning fra 1. januar 2010 forhøjet dødsfaldsdækning jfr. nedenstående.
Dødsfaldsdækning Medlem
Ægtefælle /
samlever
Under 45 år 540.000 kr. 540.000 kr.
45 - 49 år 420.000 kr. 420.000 kr.
50 - 59 år 245.000 kr. 245.000 kr.
60 - 65 år 155.000 kr. 155.000 kr.
Kritisk sygdom
Indtil 65 år 50.000 kr. 50.000 kr.
Ulykkesforsikring
(beregningsgrundlag)
Indtil 65 år 360.000 kr. 360.000 kr.
Den årlige præmie stiger fra 2.160 kr. til 2.220 kr. i 2010.
Stigningen skyldes hovedsageligt forhøjelsen på dødsfaldsdækningen.
Ønsker du at gøre brug af medlemstilbuddet
eller har spørgsmål
i den forbindelse, er du velkommen
til at kontakte:
Lone Poulsen
Tlf. 9618 5707
lp@landbothy.dk
Bodil Nørbjerg
Tlf. 9618 5709
bn@landbothy.dk
Læs mere og se de seneste nyheder
på www.landbothy.dk
Åbningstider - Jul og Nytår
LandboThy afvikler ferie i forbindelse med jul og nytår.
Derfor er kontorerne lukket fra og med
tirsdag 22. december til og med søndag 3. januar.
Fagafdelingerne er bemandet.
Direkte telefonnumre oplyses i omstillingen og på www.landbothy.dk.
LandboThy ønsker alle Glædelig Jul og Godt Nytår!
3

4
Økonomi & Jura
Forskudsregistrering
2010
Udsendelse af forskudsopgørelsen på
papir er afskaffet.
Din forskudsopgørelse for 2010 ligger i din
skattemappe på www.skat.dk.
Har du væsentlige ændringer i din indtægt
eller dine fradrag i 2010 i forhold til 2008,
bør du ændre forskudsopgørelsen.
Lønmodtagere
Skattekortet er også blevet digitalt, og det
betyder, at din arbejdsgiver eller den, der udbetaler
din løn, automatisk får tilsendt dine
oplysninger. Du skal altså ikke længere aflevere
et skattekort.
Medarbejdere i Økonomi & Jura er behjælpelige
med udfærdigelse af rettelser til forskudsopgørelsen.
Ældrecheck til flere
Finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk
Folkeparti indeholder flere forbedringer for de
ældre.
En af ændringerne består i, at grænsen for likvid
formue i forbindelse med modtagelse af
den supplerende pensionsydelse (populært
kaldet ældrechecken) forhøjes med 10.000
kr. til 74.100 kr.
Justeringen medfører, at omkring 13.000 flere
folkepensionister vil modtage ydelsen.
Niels Henning Nielsen
Økonomikonsulent

Udgifter til/på rejser i forbindelse
med arbejde
Der indføres et loft på 50.000 kr. pr. år
for fradrag for rejse- og opholdsudgifter
(loftet berører ikke rejsegodtgørelser
(diæter)).
De nye regler gælder fra og med 2010.
1. Gælder loftet på 50.000 kr. også, når man
bliver ansat hos en ny arbejdsgiver?
Ja, loftet gælder for den enkelte lønmodtager.
Det er derfor ikke begrænset til det
enkelte arbejdssted eller den enkelte arbejdsgiver.
2. Når jeg har nået loftet på 50.000 kr. for
fradrag med standardsatserne i et indkomstår,
kan jeg så få udbetalt skattefri
rejsegodtgørelser i resten af året?
Ja.
Landbrugscenter Nordjylland
Landbrugskundechef
Benny Frederiksen
Tlf. 4513 7267
Økonomi & Jura
3. Gælder der også et loft på 50.000 kr. for
udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser?
Nej, der er intet loft for udbetaling af skattefri
godtgørelse.
4. Gælder loftet for rejsefradrag på 50.000
kr. også for selvstændigt erhvervsdrivende?
Ja, men loftet gælder kun for erhvervsdrivendes
fradrag med standardsatserne for
udokumenterede rejseudgifter - ikke for
deres fradrag for dokumenterede rejseudgifter.
Reglerne vil IKKE være integreret i forskudsopgørelsen
2010, så den enkelte borger skal
være opmærksom på det, når vedkommende
oplyser beløbet på sin forskudsopgørelse.
5

6
Økonomi & Jura
Hvornår er selskaber en fordel?
I mange år har der været en række virksomheder,
som ofte er kørt i selskabsregi. Her
tænkes på ApS eller A/S. Mange har endvidere
stiftet et holdingsselskab, som herefter ejer
selskabet med produktionen (se illustrationen
nedenfor). Fordelene ved en sådan konstruktion
er generelt:
Ejer
(ejer 100% af holding)
Holding ApS
Ejer
Produktion
ApS
- Ansvaret kan afgrænses til selskabet. Dvs.
hvis der kommer et erstatningskrav, er det
alene mod selskabet, der kan rejses krav
og ikke mod ejeren.
fordi gode forbindelser holder...
- Et stort overskud i produktion ApS kan (efter
25% selskabsskat) udloddes til Holding
uden yderligere beskatning. Hvis Holding
herefter udlodder til ejeren, skal der betales
udbytteskat.
- Såfremt man ønsker at afhænde produktion
ApS, kan dette som hovedregel ske skattefrit
for holding ApS, hvorefter pengene for
salget står i Holding ApS. Vil ejeren have fat
i pengene efterfølgende, skal der ske beskatning.
Forårspakke 2.0
Før forårspakke 2.0 var der endvidere mulighed
for at sælge porteføljeaktier skattefrit efter
3 års ejertid. Denne regel blev fjernet, og
som beskatningen nu er skruet sammen, er
det oftest en ulempe at have porteføljeaktier
i et selskab.
Morsø Sparekasse · Kirketorvet 1 · 7900 Nykøbing Mors · tel. 9670 1500 · www.morsoesparekasse.dk

Skal man have landbrug i selskab?
Der vil givet dukke flere selskaber op i landbruget
fremadrettet, især produktionsselskaber,
hvor staldene bortforpagtes til et selskab.
Her giver selskabet en række muligheder,
bl.a. hvis der ønskes flere ejere eller/og ekstern
finansiering.
I dag er der dog ikke mange landbrug i selskabsform.
Dels har der ikke været tradition
herfor, men der er lige netop for landbruget en
række ulemper forbundet med at lave selskab
for den faste ejendom, f.eks.
- Hvis der ikke er indkomst, sker der stadig
beskatning, da ejeren typisk er ansat i produktion
ApS som lønmodtager og skal betale
a-skat heraf.
- Skatten er 25% endelig. Hvis der kommer
underskud i produktionen kan denne fremføres
til fremtidig overskud – modsat virk-
Korn
Foderstoffer
Gødninger
Kemikalier
Diesel- og fyringsolie
Leverandør til fremtidens landmænd
Tlf: 97 74 43 11 · www.mollerup.dk
www.jensengrafi k.dk
Økonomi & Jura
somhedsordning, hvor skatten er en 25%
acontoskat, som man får tilbage ved underskud.
- Ejeren skal beskattes af fri bolig (det er selskabet,
som ejer stuehuset)
- Ved salg har landbruget en indexeringsregel
i ejendomsavanceloven, som ved personlig
ejet selskab er skattefri – denne bliver i selskabet
beskattet i sidste ende. Endvidere
bliver fortjenesten på stuehuset skattepligtig.
Om et landbrug skal i selskabsform, kan der
ikke gives et entydigt svar på – det afhænger
af omstændighederne.
Karsten Knudsen
Økonomi- og skattekonsulent
7

8
Økonomi & Jura
Sygedagpengeforsikringsordning
Mindre private arbejdsgivere har mulighed
for at tegne en sygedagpengeforsikring
på de ansatte i virksomheden.
Derved opnås ret til refusion fra kommunen i
”arbejdsgiverperioden”, dvs. de første 3 uger
af en ansats sygeperiode. Der gives dog ikke
ret til refusion for 1. fraværsdag. Ordningen
gælder for virksomheder med en maks. samlet
lønsum på 6.343.750 kr. (2009-tal).
Forsikringen dækker alle ansatte, der har
været beskæftiget i virksomheden uafbrudt
eller i flere perioder i de sidste 8 uger før sygefraværet
og i denne periode har arbejdet
min. 74 timer. En lønansat ægtefælle er også
omfattet af forsikringen. Medarbejdende ægtefælle
og arbejdsgiver selv (enkeltmandsvirksomheder)
er ikke omfattet af forsikringen,
men kan alternativt tegne forsikring for
selvstændige erhvervsdrivende.
Den årlige præmie beregnes ud fra virksomhedens
samlede lønudgift. I 2009 er satsen
0,68%. Præmien opkræves i 2 halvårlige rater
og er fradragsberettiget.
Eksempel:
3 ansatte og samlet årlig lønudgift på kr.
800.000
Præmie = 0,68% af 800.000 kr. = 5.440 kr.
i 2009 for 3 ansatte.
Forsikringen træder i kraft 7 dage efter, at tilmeldingsblanket
er modtaget i Økonomistyrelsen.Tilmeldingsblanket
fås i kommunen eller
på www.oes.dk/forsikring, hvor der kan
læses mere om ordningen.
I 2009 udgør højeste sygedagpengesats
3.625 kr. pr. uge.
Hans Højhus
Økonomikonsulent

Har dine medarbejdere en
ansættelseskontrakt?
Efter ansættelsesbevisloven har enhver arbejdsgiver
pligt til senest én måned efter ansættelsen
at give lønmodtageren oplysninger
om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet,
når dette har varighed af mere end én
måned, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
overstiger 8 timer.
Såfremt arbejdsgiver undlader at overholde
forpligtelser til at udarbejde ansættelseskontrakt,
kan lønmodtager få tilkendt en godtgørelse
ved domstolene.
Godtgørelsen kan være på op til 13 ugers løn
– i særlige tilfælde endnu højere.
En gennemarbejdet ansættelseskontrakt kan
samtidig være gavnlig for det gode samarbejde
arbejdsgiver og medarbejder imellem og
Økonomi & Jura
derved afværge fremtidige uoverensstemmelser
ved at have afstemt forventninger og ønsker
forud.
Det anbefales således, at arbejdsområder/arbejdsopgaver
og ansvarsområder defineres i
kontrkten. Man kan med fordel også lade en
konkret arbejdsplan indgå i ansættelseskontrAkten
med arbejdstider osv.
Vi hjælper gerne med gode råd og vejledning,
ligesom vi tilbyder udarbejdelse af ansættelseskontrakterne.
Johnny Kristensen
HR-chef
9

10
Økonomi & Jura
Det mærkes, at vinteren med lave temperaturer,
regn og rusk står for døren, og vores
vikarer har travlt både med de traditionelle
opgaver samt med årstidens særlige
opgaver.
Der klippes kreaturer, pelses mink, og det er højsæson for grandækning på kirkegårdene.
Men det mærkes også, at det er blevet influenzatid, og vi er klar til at
tage os af sygdomsafløsning.
Husk:
Nordvestjydsk Vikarservice løser opgaver inden for:
Landbrug - Gartneri - Planteskole - Skovarbejde
Håndværk - Transport - Mink - Hjemmeservice
Kontakt:
Arbejdsfordeler Lene Munk Andersen 2028 0085 (dagligt 08:00-10:00 samt akut)
Susanne Thomsen 9618 5718 (dagligt 08:00 – 12:00, torsdag 08:00-10:00)
Udbetaling af løn til egne børn
Selvstændige erhvervsdrivende kan fratrække
lønudgifter til deres barn, når barnet er ansat
i en erhvervsvirksomhed, som er drevet af
forældrene, forudsat at barnet er fyldt 15 år
ved indkomstårets begyndelse.
Det skal bemærkes, at det er barnets indkomstår.
Man kan således få fradrag for løn
fra 1. januar i det indkomstår, barnet fylder
16 år. Fradraget kan naturligvis kun godkendes,
hvis den udbetalte løn modsvares af en
tilsvarende arbejdspræstation.
Der stilles skærpende krav i forbindelse med
udbetaling af løn til egne børn. Det betyder,
hvilket vil sige, at der skal udfærdiges daglige
registreringer af antal timer og arbejdets art
m.v.
Disse arbejdssedler, som efterfølgende danner
grundlag for lønudbetaling, skal opbevares
som en integreret del af regnskabsmaterialet,
d.v.s. 5 år.

Afløsning med tilskud og regler
TIL HVEM?
Tilskud til afløsning ved f.eks. vikar gives til
ejer, forpagter af en landbrugsejendom, og
medhjælpende ægtefælle - hvor der ikke er
fast medhjælp med grønt bevis.
TIL HVAD OG HVOR LÆNGE?
Tilskuddet gives til almindeligt landbrugsarbejde,
herunder pasning af husdyr og markarbejde
ved:
Sygdom
Der ydes tilskud til vikarbistand ved samme
sygdomstilfælde i op til 13 uger. Der kan yderligere
afløses i 13 uger, hvis det af en lægeerklæring
fremgår at arbejdsevnen skønnes
at kunne genvindes. Strukturdirektoratet kan
bevilge afløsning udover de 26 uger, hvis det
af lægeerklæringen kan godtgøres at overskridelsen
skyldes ventetid på operation.
Beløbsgrænsen for skattefrit gavebeløb er
700 kr.
SKAT har besluttet, at gaver i form af naturalier
ydet af arbejdsgiveren i anledning af jul eller
nytår i praksis ikke skal komme til beskatning,
hvis markedsværdien af de gaver, den
anatte modtager, ikke overstiger 700 kr.
Det bemærkes, at kontanter og gavekort beskattes
fuldt ud.
Økonomi & Jura
Dødsfald
Ved dødsfald kan der afløses i op til 13 uger.
Graviditet og barsel
Her kan afløses i op til 13 uger - hvis moderen
er medhjælpende hustru i bedriften
(der ydes ikke tilskud til faderens 14 dages
barselsorlov).
Barns første sygedag
Ved barnets første sygedag ydes der tilskud.
Efteruddannelse
Der ydes tilskud til afløsning ved landbrugsfaglige
kurser. Dokumentation skal foreligge i
form af deltagerbevis eller andet.
Der kan ikke opnås statstilskud til andre end
jordbrugere.
Prisliste og regler kan ses på www.nvvi.dk
Skattefrit gavebeløb Morsø Landbrugsskoles FOND
11

12
Økonomi & Jura
Skatten er ændret
Med virkning fra 1. januar 2010 er skattesystemet
ændret på mange områder.
De nye forskudsopgørelser for 2010, der
er dannet omkring 1. november 2009, viser
virkningen af skatteændringerne.
Skat på personlig indkomst
Hovedindholdet i skattereformen er en nedsættelse
af skatten på personlig indkomst (løn
m.v. og virksomhedsoverskud) og en nedsættelse
af skatteværdien af fradrag i indkomsten.
Skatten på den sidst tjente krone nedsættes
med ca. 7,5% fra ca. 63% til ca. 55,5%.
Nedsættelsen af skatteprocenten sker med
fuld virkning for 2010. Skatteværdien af fradrag
for private renter og ligningsmæssige
fradrag (fagforening m.v. og befordringsfradrag)
nedsættes med 8% fra ca. 33,5% til
25,5%. Denne nedsættelse sker gradvist med
1% pr. år i perioden 2012 til 2019.
Indskud på ratepension
Endvidere ændres reglerne for indskud på ratepension,
så der for 2010 og frem maksimalt
kan indskydes 100.000 kr. pr. år. Fradragsværdien
for indskud på kapitalpension nedsættes
til ca. 37%.
Overskydende skat for 2009
Anmodning om forskudsudbetaling af for meget
indbetalt skat for 2009 skal indsendes senest
31. december 2009 (Kildeskattelovens §
55).
Det skal bemærkes, at der IKKE ydes rentetillæg
af forskudsudbetalingen.
Restskat
Endelig er der ændret i mulighederne for rentefri
indbetaling af restskat efter 1. januar
2010. Frivillig indbetaling af restskat for 2009
uden rentetillæg skal derfor ske inden udløbet
af 2009. I perioden 1/1-2010 til 1/7-2010
kan der fortsat ske frivillig indbetaling af restskat
for 2009, men der tillægges en dag til
dag rente (ca. 5,4% p.a.), så det er billigere
at indbetale 1. februar (ca. 0,5% i rentetillæg)
i stedet for at vente til 1. juli (ca. 2,7%
i rentetillæg). Efter 1. juli kan der ikke foretages
frivillig indbetaling af restskat, og restskattetillægget
er ca. 7,4%.
Skatteberegning efter gamle regler
Året 2009 er så det sidste år med skatteberegning
efter de gammelkendte regler. Det
betyder, at der er penge at spare ved at flytte
indkomst fra 2009 til beskatning i 2010, så
betaling af topskat i 2009 undgås i videst mulig
omfang. Derfor kan der spares skat ved at
minimere lønudbetaling og erhvervsoverskud
i 2009. Samtidigt kan yderligere indskud på
pensionsordninger i 2009 overvejes.
Svend Sunesen
Økonomikonsulent
Ved normal udbetaling i perioden april-juli
2009 ydes et skattefrit rentetillæg.
Medarbejderne i Økonomi & Jura er behjælpelige
med indsendelse af amodning om forskudsudbetaling.
Henvendelse herom bedes
rettet til kontorerne snarest.

Den nye skattereform fastsætter bl.a. også følgende regler:
Multimediebeskatning
Der skal medregnes 3.000 kr. i indkomsten,
hvis man har computer, internetadgang
eller fri telefon, der er stillet til
rådighed af virksomheden og kan benyttes
privat. Dette gælder både lønmodtagere
og erhvervsdrivende.
Beskatningen sker hos personen, og der
kan ikke modregnes egne udgifter. Har
man fri adgang både som lønmodtager
og fra erhvervsvirksomhed, så skal der
kun medregnes 3.000 kr. en gang.
Ratepension selvstændige
Loftet på indbetaling på ratepension på
højst 100.000 kr. pr. år gælder for selvstændige,
der beregner indskuddets
størrelse som 30 % af erhvervsoverskuddet
før renter, først fra 2015.
Selvstændige kan derfor i årene 2010-
2014 fortsat indbetale op til 30 % af erhvervsoverskuddet
på en ratepension,
selv om indskuddet overstiger 100.000
Frivillig betaling af
restskat for 2009
Indbetaling i 2009:
0% rente
Indbetaling 1/1-1/7-
2010:
5,4% dag-til-dag rente.
Efter 1/7-2010:
Frivillig indbetaling ikke
muligt. Rentetillæg
7,4%.
Økonomi & Jura
Grøn check
Den ”grønne check” indføres fra og med
2010 som en skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter
m.v. Den målrettes personer med lav-
og mellemindkomster. Kompensationen
udgør pr. år:
•1.300
kr. til personer, der er fyldt 18
år.
•300
kr. pr. barn for op til 2 børn. Udbetales
til og beregnes hos moderen.
Kompensationen aftrappes for personer
med indkomster over 362.800 kr.
Kapitalpension
Fradragsværdi nedsættes til ca. 37%. Afgift
ved udbetaling er fortsat 40%.
Udbetalingstidspunktet forlænges til senest
ved 75-77 år. Kan udbetales i flere
omgange.
Efter hævning kan der fortsat indskydes
på kapitalpension indtil 75-77 års alder.
Kapitalpension kan ændres til ratepension
inden udbetaling.
v/ Calle Hilligsø
Salg af Proseed
tørresiloer
Service og
reparation på
korn/foder anlæg
Køb og salg
af nyt og brugt
udstyr
Ginnerupvej 17 • 7760 Hurup Thy
Tlf. 9795 9125 • Mobil 2498 2552
13

14
Planter & Miljø
Markbesøg
Gennemgang af marker sammen med din
planteavlskonsulent giver altid anledning til,
at der bliver optimeret på nogle ting, der har
betydning for dit resultat i marken.
Det kan være ændring af strategien ved bekæmpelse
af skadegørere i relation til det, vi
faktisk ser i marken.
Behandlingsstrategien skal ligeledes korrigeres
i forhold til forventninger til markedet (afgrødepriser)
og ændringer i priserne på hjælpestoffer.
Øget fokus på markdriften vil altid
give sig udslag i et højere dækningsbidrag.
Planteavlskontoret har besluttet, at der i kommende
sæson er mulighed for at få markbesøg
med rabat ved forudbestilling.
Der er 3 tilbud:
1. tilbud
1 x 1,5 time á 700 kr./time
ncl. Afgrødenyt*
2. tilbud
2 x 1,5 time á 650 kr./time
incl. Afgrødenyt*
3. tilbud
5 x 1 time á 550 kr./time
incl. Afgrødenyt*
*Afgrødenyt har en værdi af kr. 350,00.
Ta’ til Plantekongres sammen med os!
- i Herning den 12. januar 2010
Her er chancen for at komme til Plantekongres sammen med andre landmænd og
rådgivere fra LandboThy. – Der er GRATIS bus fra landbocentrene i Thisted og Hurup.
Sidste tilmelding til bussen er torsdag den 7. januar 2010 på LandboThy tlf. 96 18 57 00
eller pr. mail til hb@landbothy.dk - Tider for busafgang meddeles senere.
Se programmet på www.plantekongres.dk.
Vinterkursus i Nordvestjyllands Frøavlerforening
7. og 8. januar 2010 på Morsø Landbrugsskole
Se program på www.landbothy.dk
Pris: Kr. 1.200 for begge dage - Kr. 700 for 1 dag
Tilmelding senest 11. december 2009 til
karl@mollerup dk - tlf. 6162 1565 eller info@torsmark.dk - tlf. 4084 1109

Energipil
I regeringens aftale om grøn vækst indgår
anvendelsen af flerårige energiafgrøder
til grøn energi. Der er afsat 32 millioner
årligt i 2010-2012 som tilskud til
tilplantningen, der primært vil blive med
energipil. Med de forventede støttebeløb
på 3.150 kr./ha kan tilplantes 10.000 ha
årligt.
Hvor kan der plantes
Går man med overvejelser om at plante energipil,
er det vigtigt allerede nu at undersøge,
om arealerne lovligt kan tilplantes, og om der
kan opnås tilplantningstilskud. Undersøg om
arealerne er udpeget som §3 arealer, der ikke
kan tilplantes uden afregistrering af §3 status.
Er arealerne beskyttet af å, sø- eller kystbeskyttelseslinier
eller af beskyttelseslinier til
fortidsminder, skal der søges dispensation for
at tilplante. Ønsker man at tilplante arealer i
natura 2000 områder, skal dette anmeldes til
kommunen, der har 4 ugers svarfrist.
Det er selvfølgelig vigtigt at overveje, om arealet
er egnet til dyrkning af pil, og om der kan
tilplantes uden at genere naboer.
Muligheder for støtte
Energipil er støtteberettiget under enkeltbetalingsordningen
på alle arealer. Det er dog et
krav, at der er plantet mindst 8.000 stiklinger/
ha og at disse er fordelt på minimum 80% af
arealet. De ubevoksede dele kan udgøres af
nødvendige foragre, kørespor mm. Det kræves
også, at arealet skal høstes senest 10 år
efter tilplantning. Overholdes kravet ikke, kan
der blive tale om tilbagebetaling af støtte og
eventuel sanktion. Vær derfor sikker på, at
høst bliver gennemført og vær opmærksom
på, at forpasses høsten efter 3 års vækst, kan
maskinel høst være umulig.
Tilplantningsstøtten, der indgår i regeringens
grønne vækstplan, er endnu ikke godkendt
af EU, men forventes at være betinget
af en række krav. Støtten skal søges i forbindelse
med ansøgning om enkeltbetaling. For
at opnå støtte kræves, at arealerne anmel-
Planter & Miljø
des under enkeltbetalingsordningen. Der gives
kun støtte til tilplantning på arealer, hvor
der forventes en stor effekt i form af reduceret
kvælstofudledning. De områder af Thy, der
afvander til Limfjorden, forventes at udgøre
sådanne arealer. Vi forventer, at der indlægges
et kort over områderne på miljøportalen
(http://kort.arealinfo.dk/).
Tilplantningsstøtte ydes kun til arealer i omdrift,
og der må forventes en minimumsstørrelse
for det tilplantede areal. Hvor der
i forbindelse med støtte under enkeltbetalingsordningen
kræves høst senest 10 år efter
plantning, vil der i forbindelse med tilplantningstilskuddet
blive stillet krav om høst efter
3-4 år.
Plantning skal forberedes nu
Der er i 2009 plantet ca. 800 ha pil i Danmark.
En forøgelse af arealet til 10.000 ha kan give
forsyningsvanskeligheder med pilestiklinger
af de bedst egnede kloner.
Går du derfor med tanker om plantning af
energipil, bør du allerede nu undersøge, om
dine arealer er egnede og evt. reservere stiklinger
af egnede kloner.
Jens Chr. Knudsen
Planteavlskonsulent
15

16
Planter & Miljø
Opfølgningskurser til sprøjtebevis/certifikat
Hvis man vil opretholde gyldigheden af
ens sprøjtecertifikat eller bevis fra før
juni 1995, skal man tage et opfølgningskursus
inden juni 2010.
Med andre ord – selv om man ikke anvender
sin sprøjte nu – skal man tage kurset nu, hvis
man på et senere tidspunkt igen vil begynde
at sprøjte – uden at skulle generhverve det
store certifikat.
Der foregår dog en diskussion mellem landbruget
og miljøstyrelsen omkring dette spørgsmål.
Hvorvidt landbruget vil ”gøre en sag ud
af det”, er endnu ikke afgjort.
Opfølgningskurser til sprøjtebevis/certifikat i
har afholdt en del kurser i samarbejde med
Morsø Landbrugsskole.
Fællesindkøb af kemikalier
Fællesindkøbet af kemikalier i efteråret viste
endnu engang sin berettigelse, da der er
store prisforskelle i markedet. Der kan forekomme
enkelte midler, som kan købes biligre,
men ved sammenligning med enkelt-landmænds
indkøb - fratrukket deres eventuelle
rabat - har vi set, at der kan opnås pæne besparelser.
Vi vil gerne have flere med i fællesindkøbet
- bedre handel ved større indkøb - og vi har
Vi vil blive ved med at afholde nye kurser, så
længe der kommer tilmeldinger – så alle får
mulighed for at deltage i et kursus.
Kurset kører over en hel dag og koster ca. kr.
600 inkl. forplejning. Der er endda mulighed
for at søge VEU-tilskud på ca. kr. 700 pr. kursist.
Michael Riis
Afdelingsleder Planter & Miljø
efterhånden fundet nogle seriøse udbydere,
som gerne vil give et godt tilbud.
Tidsfristen for tilmelding til forårsindkøbet er
medio februar 2010.
Yderligere oplysninger eller tilmelding til Jørgen
Lyngs på tlf. 9618 5700 eller e-mail jl@
landbothy.dk.
Spar penge på dit olieindkøb
LandboThys særdeles fordelagtige indkøbsaftale på olie kører fortsat videre,
og mange flere vil kunne få glæde af at være med.
Aftalen gælder for medlemmer og kunder i LandboThy og Mors-Thy Familielandbrug.

Vigtigt for deltids- og hobbylandmænd
Fra 2010 er arealgrænsen for enkeltbetaling
fastsat til 2 ha, og beløbsgrænse for støtte på
basis af særlige betalingsrettigheder er fastsat
til 300 Euro, svarende til ca. 2.250 kr. -
De nye grænser er fastsat som følge af sundhedstjekket
af EUs fælles landbrugspolitik.
Arealgrænse
Landbrugere, der søger om enkeltbetaling,
skal fremover råde over et støtteberettiget
areal på mindst 2 ha for at deltage i ordningen.
Hvis en landbruger således ved ansøgningsfristen
råder over mindre end 2 ha, kan
han ikke søge om arealbaseret enkeltbetaling
i det pågældende år.
Beløbsgrænse
Særlige betalingsrettigheder
Hvis en landbruger har særlige betalingsrettigheder,
hvor udbetalingen af enkeltbetalingen
ikke er arealbaseret, men sker på grundlag
af opretholdelse af en vis produktion,
gælder beløbsgrænsen på 2.250 kr.
- Koldtvands højtryksrensere
- Hedvands højtryksrensere
- Slanger efter mål
- Alt i tilbehør
- Rengøringsmidler til stalde
VI ER TIL AT TALE MED
Peter Mortensen
Galgebakkevej 6, Hassing
7755 Bedsted
Tlf. 9794 6198 / 2345 0325
Kvæg
Handyrpræmier
Støtten til handyr, der udbetales uafhængigt
af et evt. landbrugsareal, er ligeledes omfattet
af beløbsgrænsen på 2.250 kr.
Moderfårspræmier
Endelig er støtten til moderfår omfattet af beløbsgrænsen
på 2.250 kr.
Hvad betyder det?
• Du skal ansøge om tilskud til mindst 2 ha.
• Du skal have 2 stude eller 3 tyre slagtet for
at opnå tilskud.
• Det samlede beløb for fårepræmier er
mindst 2250 kr.
Har du spørgsmål, kan du kontakte din planteavls-
eller kvægbrugskonsulent.
Kaj Kristensen
Kvægbrugskonsulent
Nordvest Data
Ettrupvej 32
7770 Vestervig
Tlf: 96 88 40 50 - Fax: 96 88 40 53
Storegade 21B
7700 Thisted
Tlf: 96 88 40 52
e-mail: nvd@nvd.dk
17

18
Kvæg
Kalvedødelighed - det går meget bedre!
Igennem de seneste 3 år har der været
stor fokus på dødeligheden blandt kalve
i danske besætninger. Der blev sat som
mål, at dødeligheden skulle reduceres
med 25% over en 3-årig periode med
start i 2006.
Her i midten af 2009 er der blevet gjort status
over udviklingen. Den viser, at der er sket et
stort fald i dødeligheden hos kalvene på 21%,
så der er målet næsten nået.
Hvad er succeskriteriet?
Den mest enkle forklaring på forbedringen
er, at I kvægbrugere har fået mere fokus på
området. Det viser, at blot det vi har talt om
problemet i mange sammenhænge har flyttet
fokus, så kalvene bliver passet bedre.
Fokusområder
Der skal være fokus på følgende områder:
1. Hygiejne omkring kælvning
2. Tildeling af goldkomineraler
3. Tildeling af råmælk, af god kvalitet
4. Temperatur af mælk
5. Tilsyn og indgriben når der er behov
Men det vigtigste punkt er at lave en plan for,
hvordan I forholder jer til kalvepasningen:
Det nytter ikke noget, at I tror, I ved hvordan
det bliver gjort. Nej, ALLE der passer kalvene
skal gøre det ens. - Det kræver en plan – en
skriftlig plan – så alle ved hvordan. Det betyder
alt for kalvenes overlevelse!
Vi er gerne med til at udarbejde den plan, der
dur hos dig.
Jørgen Aagreen
Ledende kvægbrugskonsulent
DLG Limfjord - landmandens eget andelsselskab
Den bedste dækning på THY, Thyholm
og Mors med afdelinger i:
Hillerslev
Østerild
Stagstrup
Nykøbing Mors
Hvidbjerg
Limfjord
Tlf. 33 68 70 10
www.dlg.dk

SOP
På et kvægbrug er der mange arbejdsopgaver,
hvor det er mest optimalt, at de bliver lavet
ens fra gang til gang - også selv om det er forskellige
personer, der laver opgaverne.
SOPs er korte beskrivelser af en bedrifts arbejdsprocedurer
i kort tekst og billeder – lige
til at hænge op, hvor opgaven udføres. Det
kan være med til at sikre, at opgaverne bliver
udført korrekt og effektivt, uanset hvem på
bedriften, der udfører dem.
Det kræver, at alle medarbejdere inddrages,
når arbejdsprocedurerne skal beskrives, så
alle opnår ejerskab til SOP´en – ellers kan det
være svært at være motiveret for følge de beskrevne
arbejdsgange. Ved brug af forskellige
vikarer er det klart en fordel med godt beskrevne
arbejdsprocedurer.
ORNESTATION MORS
Gl. Møllevej 97
7970 Redsted Mors
TELEFON 9776 2133
TELEFAX 9776 2233
Landets største privatejede ornestation.....
Kvæg
Arbejdsplanlægning - overblik og systematik
Weekplanner
Et andet godt redskab i forbindelse med arbejdsplanlægning
på bedrifter med flere ansatte
er ”Weekplanner”.
Det er en stor tavle med et skema, hvor ugedagene
og medarbejdernes navne noteres. Til
tavlen hører der magnetskilte, hvor arbejdsopgaverne
skrives på – magneterne kan flyttes
rundt og placeres ud for den medarbejder,
der har ansvaret for opgaven den pågældende
uge. På den måde bliver det klart, hvem der
har ansvaret for hver enkelt opgave hen over
ugen – og det bliver nemt at se, hvem der evt.
har ledig plads til akutte ting.
Tror du, at du på din bedrift kan have gavn af
Weekplanner eller SOPs, så er undertegnede
gerne behjælpelig med opstarten.
Anette Østergaard
Kvægbrugskonsulent
19

20
Nyt fra Midtjysk Svinerådgivning I/S
Hvordan forholder man sig til H1N1
Svineinfluenzaen synes at være kommet tæt
på, og mange har efterhånden selv stødt på
den eller kender nogen, der har. Men hvad gør
man hvis man arbejder i en svinebesætning?
Hvis en ansat bliver syg, bliver man hjemme,
til man er uden for smitterisiko. Det vil sige
7 dage, eller indtil man har været feberfri i
mindst 1 døgn. Typiske symptomer ved svineinfluenza
hos mennesker:
1. Pludselig opstået feber (mindst 38 gr.)
2. Pludselig opstået hoste
3. Ondt i halsen
4. Muskelsmerter/ømme muskler
5. Nyser
6. Brystsmerter
7. Træthed
8. Svagelig
9. Løbende næse
10. Øm hals og svælg
11. Hovedpine
12. Manglende appetit
13. Fryser og har kuldegysninger
14. Diarré eller dårlig mave
Personer er mest tilbøjelige til at smitte andre
umiddelbart efter, deres symptomer indtræder
- dog vil man fortsætte med at smitte i
5-7 dage. Når først symptomerne er forsvundet,
antages det ikke for nuværende, at der er
risiko for at smitte andre.
Så hvis man har nogle af de ovenstående
symptomer, er der risiko for, at man er smittet
med H1N1. Tiden fra hvor man bliver smittet,
til man viser symptomer, kan være op til 7
dage, men typisk mellem 2 og 5 dage.
Vær desuden opmærksom med hensyn til besøgende.
Men hvis det skulle gå galt, og besætningen
bliver udsat for smitte, så har EU udarbejdet
en vejledning med anbefalinger på, hvordan
man bør håndtere udbrud af Pandemisk Influenza
i svinebesætninger.
Besætningen vil blive pålagt det, der kaldes
offentligt tilsyn. Det betyder:
• at der ikke kan komme nye svin til ejendommen
• at der kan ikke føres svin fra ejendommen
til levebrug
• at der kan føres svin fra ejendommen til
slagtning, hvis de ikke viser tegn på sygdom.
Det offentlige tilsyn vil tidligst kunne hæves 7
dage efter de seneste kliniske symptomer på
influenza blandt svinene, og når det skønnes,
at der ikke længere er en veterinær risiko.
Pandemisk Influenza er ikke konstateret hos
svin i Danmark. Der er dog fundet tilfælde
af Pandemisk Influenza (H1N1) 2009 i svin i
Canada, Argentina, Australien, Japan, USA,
Nordirland og Irland, Island og Norge.
Symptomerne hos svin med influenza forløber
oftest ukompliceret med en varighed på
4-6 dage, og der er en lav dødelighed. Sygdommen
kan ikke behandles med antibiotika,
men der findes vaccine mod sygdommen. Dyr,
som er syge af influenza, må ikke sendes til
slagtning.
Influenza hos svin er ikke en anmeldepligtig
sygdom i EU. Besætninger med udbrud af influenza
hos svin er ikke underlagt restriktioner
af myndighederne.
I forbindelse med at praktiserende dyrlæger
sender materiale ind til undersøgelse for influenza,
vil det blive undersøgt, om der er tale
om den Pandemiske Influenza (H1N1) 2009. I
de tilfælde hvor det vides, at mennesker kan
have smittet svin, og svinene efterfølgende
får symptomer på influenza, er det vigtigt, at
der sendes materiale til undersøgelse.
Helle Høgh
Konsulent

6. januar 19.30 Årsmøde for medlemmer af kontrolforeningen
i Thy, på Mors og i Salling/Fjends
Morsø Landbrugsskole, Nykøbing
12.-13. januar Plantekongres 2010
Herning Kongrescenter
13. januar 14.00 Kan humor helbrede? - Foredrag v/Ole Helmig
Sydthy Erhvervs- og Uddannelsescenter, Hurup
14. januar 14.00 Besøg på Thisted Politigård, Kronborgvej 111, Thisted
v/politiassistent Peter Hedegaard
3. februar 19.30 Foredrag og sangaften v/tidligere præst Holger Laursen, Hurup
Borgerhuset, Ydbyvej 45, Gettrup
8. februar 09.30 Fagligt årsmøde
Hotel Vildsund Strand
11. februar Foredrag v/Anders Bloksgaard, Limfjordsmuseet i Løgstør
Landbocentret, Silstrupvej 12, Silstrup
1. marts 19.30 Ordinær generalforsamling
Hotel Vildsund Strand
8. marts 19.00 Ordinær generalforsamling
Hotel Vildsund Strand
Bestyrelse marts 2008-marts 2009
Mødekalender
Arr.:
RYK Midt/Vest
Arr.:
Sydthy-Thyholm Seniorklub
Arr.:
Landboforeningen Nordthys Seniorklub
Arr.:
Sydthy-Thyholm Husholdningsforening
Arr.:
LandboThy
Arr.:
Landboforeningen Nordthys Seniorklub
Arr.:
Mors-Thy Familielandbrug
Arr.:
LandboThy
Organisation
Niels Jørgen Pedersen, formand .......................Sundbyvej 4 .........................................7752 Snedsted .... Tlf. 9793 1718 / 4093 1718
Niels Eriksen, næstformand ............................Hurupvej 5 ...........................................7760 Hurup Thy ... Tlf. 9794 1636 / 2344 0074
Anders K. Christiansen ...................................Rosvangvej 34 ......................................7700 Thisted ....... Tlf. 9793 6073 / 4085 7450
Bjarne S. Gravesen ........................................Holmevej 3 ...........................................7700 Thisted ....... Tlf. 9797 7176 / 2014 7176
Leif Gravesen ................................................Klatmøllevej 27 .....................................7700 Thisted ....... Tlf. 9797 1271 / 2020 7636
Kim Jørgensen ..............................................Lavbjergvej 2, Serup .............................7790 Thyholm ..... Tlf. 9787 5477 / 2019 2035
Kristoffer Kappel ...........................................Bjerregårdsvej 5, Heltborg .....................7760 Hurup Thy ... Tlf 9795 1058 / 5174 2300
Bertel Møller .................................................Kalundborgvej 22, Vejerslev ...................7980 Vis ............. Tlf. 9776 6029 / 4041 7429
Kristian Nielsen .............................................Højbjerggårdsvej 2, Hørdum ...................7752 Snedsted .... Tlf. 9793 6781 / 2371 9881
Karl Chr. Thøgersen .......................................Hjardemålvej 185 ..................................7700 Thisted ....... Tlf. 9799 5055 / 2092 5055
Morten Yde ...................................................Stenbjergvej 48 ....................................7752 Snedsted .... Tlf. 9793 4158 / 2325 7158
Øvrige
Bygningskontoret Nord ...................................Hobrovej 437 ........................................9200 Aalborg SV .. Tlf. 9634 5250
Midtjysk Svinerådgivning I/S ...........................Resenvej 85 .........................................7800 Skive .......... Tlf. 9615 3020
Industrivej 7 .........................................7760 Hurup ......... Tlf. 9618 5726
Nordvestjydsk Vikarservice .............................Silstrupvej 12 .......................................7700 Thisted ...... Tlf. 2028 0085
Nordthy Hjemmeservice .................................Silstrupvej 12 .......................................7700 Thisted ...... Tlf. 9618 5700
VikingDanmark .............................................Asmildklostervej 11 ...............................8800 Viborg ....... Tlf. 8728 2000
Øremærkebestilling (kvæg, får og geder) .............................................................................................. Tlf. 7015 1333
CHR-afdelingen – RYK MIDT/VEST ...................Nupark G, Nupark 47 .............................7500 Holstebro ... Tlf. 9740 4000
Familie & Samfund, Skjoldborg-Sjørring-Tilsted v/Kirsten Poulsen ............................................................. Tlf. 9793 1024
Landmandens Indkøbsklub v/Bent Frostholm ......................................................................................... Tlf. 9793 1098
Region Viborg LandboUngdom & 4H ...................................................................................................... Tlf. 8728 1840
Sydthy-Thyholm Husholdningsforening v/Sussi Lousdal ............................................................................ Tlf. 9795 6212
Nordthy 4H v/Ellen Hansen .................................................................................................................. Tlf. 9798 1784
Sydthy-Thyholm 4H v/Nikoline Nielsen .................................................................................................. Tlf. 9669 0817
Thy LandboUngdom v/Karl Kristian Iversen ............................................................................................ Tlf. 2486 6675
Samfundskontakt Nord v/Manna Bollesen Hansen ................................................................................... Tlf. 9793 4831
Samfundskontakt Syd v/Birte Aarup ...................................................................................................... Tlf. 9795 1192
Åbent Landbrug Midt&Vest v/Erik Poulsen .............................................................................................. Tlf. 2043 1716
21