KIRKEBLADET - Lundehus kirkes

More documents

Recommendations

Info

4 åbenhed på tværs af meninger. Der kan opstå mange problemer i det daglige, men det er altid muligt at trække vejret på et mere overordnet plan. Hvad angår meningerne, stod især den indremissionske gruppe stærkt på markante meninger omkring moralske spørgsmål omkring skilsmisser, bøsser/lesbiske, udøbte børns frelse m.m. Det frugtbare var, at de markante meninger lod sig bløde op i mødet med de nye tider og nye dagsordener. Nu var det ikke længere vigtigere at egne børn var kristne, end at det gik dem godt. I løbet af ganske få år bevægede de mere bibeltro sig meget og indså, at skilsmisser kunne være nødvendige og at homoseksualitet var et vilkår, som måtte accepteres. Efter 2 år fik jeg den kollega, Hans Christian Sørensen, som jeg har dannet præsteparløb med siden. Vi kendte hinanden fra universitetet, men havde aldrig tænkt at komme samme sted. Og dog blev det et af de mest givende samarbejder i mit liv. Blandt meget andet havde vi konfirmanderne sammen og supplerede hinanden i det hele taget. En anden vigtig samarbejdspartner var kirkens sognemedhjælper, søster Kirsten Vind, som med aldeles frygtløs åbenhed over for verden blev en kær og vigtig samtalepartner. Sognet former præsten, siger man. Det er svært selv helt at bedømme hvordan, men jeg tror at den erfaring, at menneskers holdninger betyder langt mere end meningerne, er noget, der er blevet levet og tydeliggjort i Lundehus. Mit forbehold over for Folkekirkens struktur med dens blanding af topstyring og uklar ledelse bestod. Men jeg tror at vi, der kom fra de temmelig teoretiske opgør på universitetet, fandt tiden inde til at virke i praksis og evt. at påvirke denne praksis. I Lundehus sogn fik vi præster vores sag for med umådeligt mange begravelser (sognet var blevet udbygget næsten på én gang). Jeg er beæret over den store tillid de pårørende viste mig, når de lagde afskeden med deres kære i præstens hænder. Ét er praksis, men det er også vigtigt at sætte ord på praksis, især når samfundet ændrer sig, som det har gjort så voldsomt i disse år. Derfor har det været meget inspirerende at være med i redaktionsarbejdet med tidsskriftet Kritisk Forum for Praktisk Teologi, som jeg har været de fleste af min præsteår. Navnet siger meget godt, hvad vi har beskæftiget os med: at samle erfaringer op fra det konkrete praktiske kirkeliv samt at tænke kirke og samfund sammen. I tiden efter at jeg blev præst, mistede forskellen og 5diskussionerne mellem de kirkelige retninger betydning. I stedet blev der lagt vægt på en formidling af evangeliet udadtil; og de moralske spørgsmål blev erstattet af en mere overordnet etik. Det lå i blodet på os, der tænkte kritisk i 70’erne 80’erne, at tænke samfund og kirke sammen, og da jeg skulle holde TV-juleprædiken i 1983 midt i diskussionen om USAs opstilling af raketter i Europa, var det naturligt i en bisætning at nævne vores afhængighed af
USA. For mig var det ”nye” brugen af et billede af Adi Holzer, som kom til at bære meget af prædikenen. De kritiske bemærkninger blev hørt og brugt politisk af Erhard Jacobsen (folketingsmedlem for Centrumdemokraterne og formand for Aktive Lyttere) i den valgkamp, som var i gang. Og da kirkeministeren både udygtigt og lidt for hurtigt var med på hans anklage, blev sagen meget hurtigt en principiel sag mellem kirke og stat. Biskoppen over København, Ole Bertelsen, insisterede på kirkens forkyndelsesfrihed og fik bispekollegiet med sig; og efter folketingsdebatter og megen polemik blev det kirkens forkyndelsesfrihed, som vandt dette slag, mens ministeren måtte trække sig. I sognet mødte jeg - bortset fra enkelte - stor opbakning. De følgende år blev det tid til at finde former for kristendomsudtryk, som kunne svare på evighedslængsel og hverdagsopbyggelse på én gang. Min glæde ved billeder kom mig til hjælp. Den glæde havde jeg haft helt fra barn, men fra at være en slags hobby, opdagede jeg de stærke kræfter, der ligger i mødet mellem ord og billede. Billedet bruger et sprog, som har andre muligheder end ordet - nogle dybder, som ordet ikke kan nå ned til. Det har derfor været både en nødvendighed og en stor berigelse at følge flere billedkunstnere tæt. Så fremover blev kirkegængere og andre præsenteret for billedprædikener og meditationer over ikoner. Efterhånden voksede indsigt i ikonernes verden sig til en stor kærlighed til al den teologi, som ikonerne rummer. Min søn, Johannes, var blevet Øst- og Ruslands-ekspert og var min guide ind i hele denne verden. Inspiration fra gode kolleger og ophold på Præstehøjskolen var andre vigtige faktorer. Billeder: Side 3: Birte og Lundehus 1983; side 4: Søster Kirsten 1999; side 5 fra oven: fra indsættelsen 1978, 1. søndag i advent 1981, konfirmation - Rikke læser indgangsbøn; påske 1981; side 6: Andrea Johansson og damerne i Genbrugsen havde syet en messehagel til Birte; side 7: provst Jelsbak indsætter Birte april 1978 5
Page 1 and 2: KIRKEBLADET Sogn og præst - Birte
Page 3: Sogn og præst Birte Andersen ser t
Page 7 and 8: og lyst til yderligere samtale om f
Page 9 and 10: City of Angels Hver morgen står en
Page 11 and 12: Flygtninge på Emdrupborg Emdrupbor
Page 13 and 14: Kom ind - døren er åben få en ko
Page 15 and 16: Info om kirken 15 Lundehus Kirke St

KIRKEBLADET - Lundehus kirkes

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?