Utilpassede unge, Frøbelseminariet, gruppe 14 ... - Gaderummet

lUlge, resulterer i sl"yldfølelse. Dette kan bl. a. give problemer ved afslutningen af skolen,
hvor den lUlge ikke tør tage et initiativ til at stå på egne ben.
Udstødningsfamilier: (Familier med stor afstand, adskillelser, skilsmisser) Børn og lUlge i
disse familier kendetegnes ofte ved at være ulystbetonede, urolige og ukoneentrerede. Den
lUlge udstødes typisk tidligt fra eget hjem Typisk ser man forsømmelse, omsorgssvigt,
brud og skilsmisser i familien. Og dette gør at den unges foretrukne middel til
konfliktløsning er brud. De unge er nødt til at klare sig selv og er derfor ofte tvunget ud i
svage eller brudte objektforhold.
Blandingsfamilier: (Familier hvor relationen veksler mellem binding og udstødning.)
Symptomerne er, at den lUlge er præget afhæmninger eller psykosomatik. Den lUlge bliver
sendt på "mission."''Du skal blive til noget" er usagt delegeret afforældrene. For at kunne
dette, er det nødvendigt at blive udstødt fra fumilien og samtidig er det nødvendigt med en
binding til fumilien for at kunne påtage sig denne opgave. Det uhensigtsmæssige/problemet
opstår hvis det ikke er muligt med de givne ressourcer eller pga. begrænsninger fra
samfundet. Eller hvis det er imod den unges ønsker og behov.(8)
Alle 3 grupper "producerer" lUlge med problemer, men det er typisk unge fra
udstødningsfumilierne man møder i arbejdet med utilpassede unge. De lUlge kan ikke
indordne sig under de, af samfundet fastsatte krav, og vil derfor blive udstødt fra disse.
Man kan også sige at de lUlge bliver udstødt af systemet, da de lUlge ikke er i stand til at
indordne sig under de forhold og krav der er og derfor ikke ser anden udvej end at forsøge
at finde en anden mulighed.
Delkonklusion
Hvis vi kigger tilbage på ungdommens normale udvikling, mener vi at kunne konkludere at
den allerede fra fødslen, ligger i hænderne på andre, som har ansvaret for at individet opnår
den udvikling, der er en nødvendig forudsætning for at man kan finde sig til rette i
samfundet.
Erikson taler om, at det er eksistenskriserne i de enkelte fuser der er afgørende for den
unges udvikling. Hvis der i første fuse udvikles mistillid frem for en tillid, kan den unge
udvikle mekanismer der gør det problematisk at integrere sig i samfundet. Dette forløb
fortsætter i næste fase, hvor den unge enten udvikler egen vilje, eller en tvivl på sig selv. I
tredje fase hvor man kan udvikle en mAlbevidsthed eller en skyldfølelse. I fjerde fuse hvor
man kan opnå en følelse af at være kompetent eller utilstrækkelig. For at kulminere i
Side 12