30.07.2013 Views

Utilpassede unge, Frøbelseminariet, gruppe 14 ... - Gaderummet

Utilpassede unge, Frøbelseminariet, gruppe 14 ... - Gaderummet

Utilpassede unge, Frøbelseminariet, gruppe 14 ... - Gaderummet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

indsats på alle relevante områder i det danske samfund. Udvalget har taget udgangspunkt i<br />

det forhold, at der findes et ikke uvæsentligt antal <strong>unge</strong>, som har problemer med at tilpasse<br />

sig samfundets normer og regler. Udvalget finder at kriminalietesniveauet - særligt i nogle<br />

områder - er uacceptabelt højt, og at den usikkerhed og frygt blandt befolkningen, der er<br />

forbundet med vold, anden grov kri..,.,inalitet og utilpasset adfærd blandt nogle <strong>unge</strong>, kalder<br />

på, at der bliver genne:mfØrt en hurtig og konsekvent bekæmpelsesindsats og en mere<br />

langsigtet forebyggelsesindsats (Bilag 2). Det ville være optimalt, hvis vi her kunne<br />

gengive alle de lovmæssige vedtagelser der berører denne mål<strong>gruppe</strong>, men det er bl.a. pga.<br />

pladsmangel umuligt. Generelt kan man sige, at det er vigtigt at vi kender socialloven, da<br />

den regulerer alt pædagogisk arbejde. Det er vigtigt at vi ved hvor vi skal henvise den <strong>unge</strong><br />

til, feks. socialforvaltningen i spørgsmål om penge, orlov og almen viden om socialt<br />

lovstof Som det fremgår afBilag 2 er der søsat utrolig man/!;e tilbud og projekter over hele<br />

landet. Nogle er målrettet specifikt på en bestemt <strong>gruppe</strong> <strong>unge</strong>; f eks.<br />

'lIundeslædeprojektet". Andre er målrettet <strong>unge</strong> generelt; feks. alle elever i 10. klasse får<br />

udarbejdet en persoulig uddannelsesplan, der angiver retningen af elevens videre forløb i<br />

uddannelsessystemet. Nogle er målrettet den særlige <strong>gruppe</strong> afutilpassede <strong>unge</strong>; feks. Ny<br />

start, som vil blive beskrevet mere indgående senere.<br />

Metode ener ej - socialarbejderens roJle<br />

Det er <strong>gruppe</strong>ns erfaring, at der er langt imellem projekter og pædagoger der arbejder med<br />

en decideret klarlagt metode for øje. Spørger man folk i faget, svares der oftest, at man<br />

handler på baggrund afdiverse erfaringer og brudstykker afforskellige erhvervede teorier<br />

og tavs viden. Som professionel, må man træder i forhold til mennesker, levemiljøer og<br />

institutioner, dermed socialt responssive væsener, som udgangspunkt gøre sig sit grundsyn<br />

klart, tilnærme sig en erkendelse, en handlemåde og en forståelsesramme som regulerer ens<br />

ageren. I kontrast til de systematiserede fremgangsmåder, står pædagogens individuelt<br />

betingede og sjældent konkretiserede handlemønstre. Tavs viden er ikke en pædagogisk<br />

gren, men en latent tilstedeværende faktor i vores menneskelige virke, der ikke lader sig<br />

ignorere.<br />

Oftest foreligger der, inden for institutioner og projekter ro.v. overordnede retningslinier<br />

om mål og praktiske som tekniske metoder (ved "tekniske" metoder tænkes der f eks. på<br />

iagttagelser, registrering, analyser og tolkninger), men disse opskrifter eller forsøg på at<br />

opnå en teknisk kontrolleret proces, duer kun delvist som handleplaner for sociale<br />

Side 20

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!