Utilpassede unge, Frøbelseminariet, gruppe 14 ... - Gaderummet
Utilpassede unge, Frøbelseminariet, gruppe 14 ... - Gaderummet
Utilpassede unge, Frøbelseminariet, gruppe 14 ... - Gaderummet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
indsats på alle relevante områder i det danske samfund. Udvalget har taget udgangspunkt i<br />
det forhold, at der findes et ikke uvæsentligt antal <strong>unge</strong>, som har problemer med at tilpasse<br />
sig samfundets normer og regler. Udvalget finder at kriminalietesniveauet - særligt i nogle<br />
områder - er uacceptabelt højt, og at den usikkerhed og frygt blandt befolkningen, der er<br />
forbundet med vold, anden grov kri..,.,inalitet og utilpasset adfærd blandt nogle <strong>unge</strong>, kalder<br />
på, at der bliver genne:mfØrt en hurtig og konsekvent bekæmpelsesindsats og en mere<br />
langsigtet forebyggelsesindsats (Bilag 2). Det ville være optimalt, hvis vi her kunne<br />
gengive alle de lovmæssige vedtagelser der berører denne mål<strong>gruppe</strong>, men det er bl.a. pga.<br />
pladsmangel umuligt. Generelt kan man sige, at det er vigtigt at vi kender socialloven, da<br />
den regulerer alt pædagogisk arbejde. Det er vigtigt at vi ved hvor vi skal henvise den <strong>unge</strong><br />
til, feks. socialforvaltningen i spørgsmål om penge, orlov og almen viden om socialt<br />
lovstof Som det fremgår afBilag 2 er der søsat utrolig man/!;e tilbud og projekter over hele<br />
landet. Nogle er målrettet specifikt på en bestemt <strong>gruppe</strong> <strong>unge</strong>; f eks.<br />
'lIundeslædeprojektet". Andre er målrettet <strong>unge</strong> generelt; feks. alle elever i 10. klasse får<br />
udarbejdet en persoulig uddannelsesplan, der angiver retningen af elevens videre forløb i<br />
uddannelsessystemet. Nogle er målrettet den særlige <strong>gruppe</strong> afutilpassede <strong>unge</strong>; feks. Ny<br />
start, som vil blive beskrevet mere indgående senere.<br />
Metode ener ej - socialarbejderens roJle<br />
Det er <strong>gruppe</strong>ns erfaring, at der er langt imellem projekter og pædagoger der arbejder med<br />
en decideret klarlagt metode for øje. Spørger man folk i faget, svares der oftest, at man<br />
handler på baggrund afdiverse erfaringer og brudstykker afforskellige erhvervede teorier<br />
og tavs viden. Som professionel, må man træder i forhold til mennesker, levemiljøer og<br />
institutioner, dermed socialt responssive væsener, som udgangspunkt gøre sig sit grundsyn<br />
klart, tilnærme sig en erkendelse, en handlemåde og en forståelsesramme som regulerer ens<br />
ageren. I kontrast til de systematiserede fremgangsmåder, står pædagogens individuelt<br />
betingede og sjældent konkretiserede handlemønstre. Tavs viden er ikke en pædagogisk<br />
gren, men en latent tilstedeværende faktor i vores menneskelige virke, der ikke lader sig<br />
ignorere.<br />
Oftest foreligger der, inden for institutioner og projekter ro.v. overordnede retningslinier<br />
om mål og praktiske som tekniske metoder (ved "tekniske" metoder tænkes der f eks. på<br />
iagttagelser, registrering, analyser og tolkninger), men disse opskrifter eller forsøg på at<br />
opnå en teknisk kontrolleret proces, duer kun delvist som handleplaner for sociale<br />
Side 20