Download bogen Mulighedernes Land. Nye veje til ... - Realdania

INTRODUKTION //
Mulighedernes Land
14
Yderområdernes udfordringer
yderområderne i hele den vestlige verden står over for store udfordringer. i løbet af det
20. og starten af det 21. århundrede er beskæftigelsen inden for landbrug, fiskeri og
industri faldet drastisk, mens nye arbejdspladser inden for service og viden primært
skabes omkring de største byer. Forandringer i erhvervsstrukturen rammer især yderområderne,
som i dag står over for en stor omstilling og skal finde nye roller at udfylde i
et globalt orienteret videns- og servicesamfund.
når jobbene forsvinder i yderområderne, kan borgerne være nødsaget til at flytte, og
færre flytter til, når der ikke er job at få. de høje uddannelseskrav i dag betyder samtidig,
at unge ofte må forlade yderområdet for at studere i en storby, og mange vælger
ikke at komme tilbage. den aldrende lokale befolkning har til gengæld ikke samme
behov for at flytte væk, og det forventes derfor, at andelen af ældre i yderkommuner vil
stige i fremtiden. med færre borgere i den arbejdsdygtige alder, lavere uddannelsesniveau
og faldende beskatningsgrundlag sættes yderkommunerne under et økonomisk
pres, og resultatet ses i en nedgang i detailhandelen, forfaldne og tomme huse og
tiloversblevne industri- og produktionsanlæg det resulterer i en nedgang i detailhandelen,
flere tomme huse og tiloversblevne industri- og produktionsanlæg.
Centralisering har hidtil været den dominerende strategi for at få økonomien til at
hænge sammen, med forringelse af den offentlige service i de mindre landsbyer som
følge. det rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at opretholde lige vilkår alle
steder, eller om vi er nødt til at erkende, at vilkårene er anderledes i yderområderne, og
at udvikling dermed også skal ske på andre vilkår og med afsæt i de herlighedsværdier
og potentialer, der er på det enkelte sted. Spørgsmålet om bosætning er et af de mest
centrale i diskussionerne om yderområdernes udvikling. Hvilken form for bosætning
ønsker yderområderne, og hvilken form for bosætning vil de kunne tiltrække i fremtiden?
er det realistisk at satse på bosætning i landsbyerne, eller er det kun hovedbyer
som thisted, maribo og rønne, der i fremtiden skal forvente at se nye beboere? kan
dagliglivet opretholdes og nye borgere tiltrækkes i nogle af de landsbyer, hvor det
trods alt går godt nu? Hvad skal der til, for at det kan komme til at ske?
Bornholm, lolland og thisted er tre kommuner, der alle har været under stort pres i den
periode, mulighedernes land er gennemført. Partnerskabet blev indgået i 2007 med
efterdønninger af kommunalreformens omkostningsfyldte og til tider svære centraliseringer.
i 2008 sparkede første runde af finanskrisen ind med lukning af store arbejdspladser,
og de seneste år har de tre kommuner gang på gang gennemgået sparerunder
og centraliseringer. det til trods er det lykkes de tre kommuner at finde og ikke mindst
fundraise ressourcerne til at gennemføre storstilede udviklingsprojekter. de har bevist,
at kriser også åbner for nye måder at se og gøre tingene på, hvor hver part yder med det,
de er gode til, og alle tager ansvar for udviklingen i lokalsamfundene.