Download bogen Mulighedernes Land. Nye veje til ... - Realdania

Recommendations

Info

Det er lykkedes os at skabe et godt samarbejde mellem arkitekterne i Teknik & Miljø og os, som sidder med driften i havnekontoret. Sammen har vi skabt projekter, som er langt større, smukkere og mere robuste, end vi kunne have gjort hver især. jAkoB jenSen, HAvnekoordinAtor, BornHolmS regionSkommune Baggrund // Projektbaseret udvikling 47
Baggrund // Projektbaseret udvikling 48 kan se attraktionsværdien i et sted og kan være med til at teste, om et turistkoncept holder. Arkitekter og konsulenter udefra kan komme med faglige input til, hvor der kan bygges og hvordan. kommunen kan tænke på tværs af forvaltninger og geografiske områder og få projektet til at spille sammen med kommunens drift, øvrige udviklingsprojekter og strategier. Samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper et eksempel kommer fra Sandvig på Bornholm, hvor det forladte bølgebad skulle rives ned. gugga Zakariasdottir fra kommunens tekniske forvaltning stod for nedrivningen, idet den var en del af områdefornyelsen, som hun var projektleder for. På Bornholm havde projektkoordinatoren niels Chresten Andersen indført et månedligt møde for alle projektlederne, hvor de gennemgik projektet. På den måde fik jakob jensen, havnekoordinator i Bornholms regionskommune, viden om nedrivningen og fik den idé, at han kunne bruge den knuste beton i forbindelse med den havnerenovering, som han var i gang med i Hammerhavn. ”jeg sparede de penge, som jeg skulle have givet for at få bortskaffet materialet, og jakob sparede de penge, som han skulle have betalt for at skaffe materiale til sit havnebyggeri. og det krævede ikke mere, end at vi satte os ned og gav hinanden en status på vores projekter”, fortæller gugga Zakariasdottir. Drift og udvikling skal gå hånd i hånd Samarbejdet omkring havneprojekterne på Bornholm har været særligt interessant, fordi havnekontoret er en driftsafdeling, mens medarbejderne fra plankontoret i kommunens tekniske forvaltning typisk arbejder med udvikling. dermed har de midler, som bruges til vedligeholdelse og renoveringer, kunnet indgå i udviklingsprojekterne. ”når vi får tænkt tingene ordentlig sammen, kan vi ikke bare tiltrække penge, vi kan også spare penge, fordi driften er tænkt ind fra starten. vi har simpelthen ikke råd til at udvikle noget, som kræver for meget vedligeholdelse og drift”, forklarer jakob jensen. det er ikke altid simpelt at få udviklingsorienterede arkitekter til at arbejde sammen med dem, som er ansvarlige for driften, idet driftsfolkene helst vil have driftssikrede og velafprøvede løsninger, mens arkitekterne vil tænke nyt og tilpasse løsninger til stedet. / Inddragelse sikrer effekt og drift Effekten af udviklingsprojekter viser sig ofte først, når projektet er afsluttet. I alle Mulighedernes Lands projekter er der fra start lavet en plan for driften for at sikre projekternes langsigtede bæredygtighed. Den fælles erfaring er, at det betaler sig at inddrage både borgere og erhvervsliv undervejs i processen. I flere tilfælde har gode inddragelsesprocesser resulteret i, at borgere har overtaget dele af driften, og at effekterne også har givet udslag på bundlinjen hos det lokale erhvervsliv. Borgerne er med på driftsholdet mulighedernes lands projekter har brugt forskellige metoder til at organisere og konstruere projekterne, så driftsomkostningerne er holdt på et minimum. Alle projekter
Page 1 and 2: Mulighedernes Land Nye veje til udv
Page 3 and 4: Mulighedernes Land nye veje til udv
Page 6: MULighedernes Land 11 mulighedernes
Page 9 and 10: INTRODUKTION // Mulighedernes Land
Page 12 and 13: Mulighedernes Land skaber udvikling
Page 14 and 15: Mulighedernes Land kort fortalt mul
Page 16 and 17: 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 1971 1
Page 18 and 19: 20102012 dr’s kampagne ’Danma
Page 20 and 21: EKSISTEREnDE POTEnTIALER Fokus på
Page 22 and 23: INTRODUKTION // Mulighedernes Land
Page 24: INTRODUKTION // Mulighedernes Land
Page 28: Projektbaseret udvikling 27
Page 31 and 32: Baggrund // Projektbaseret udviklin
Page 47: Baggrund // Projektbaseret udviklin
Page 55: Baggrund // Projektbaseret udviklin
Page 60 and 61: Tre strategier til forandring mulig
Page 62 and 63: Forbind / Steder løfter hinanden F
Page 64 and 65: lAndSBySAmArBejde. En ny sti mellem
Page 66 and 67: HerregårdSlAndet lollAnd. Alleer,
Page 68 and 69: For BeBoere og turiSter. Beboerhuse
Page 70 and 71: Gentænk / Nye rammer giver nye mul
Page 72 and 73: lAndSBy På vrAngen. I Vestervig i
Page 74 and 75: FrA FiSkeriHAvn til BAdeHAvn. Med h
Page 76 and 77: nyt liv i grAnitBruddet. Med få æ
Page 78 and 79: Skolen Bliver kulturHuS. I Birket p
Page 80 and 81: Styrk / Lokalt engagement, planlæg
Page 82 and 83: ny Bymidte. I Østermarie på Bornh
Page 84 and 85: energi til udvikling. I Horslunde p
Page 86 and 87: HAvet Styrker lAndSByen. For landsb
Page 88: HuSe i overSkud. Tomme og forfaldne
Page 92 and 93: Thisted 91
Page 94 and 95: det ikke altid kan aflæses på bef
Page 96 and 97: Projekter • ’det gode liv ved k
Page 98 and 99:
Det gode liv ved kysten En torsdag
Page 100 and 101:
Det gode liv ved kysten en torsdag
Page 102 and 103:
hus, som giver både surfere og bio
Page 104 and 105:
thisted kommune, gerd dam, og tilf
Page 106 and 107:
Thy og Hannæs på kryds og tværs
Page 108 and 109:
Thy og Hannæs på kryds og tværs
Page 110 and 111:
langs vandet er de primære mål fo
Page 112 and 113:
er denne sti også en væsentlig fo
Page 114 and 115:
Huse til overs ”Hvis du kører fo
Page 116 and 117:
Huse til overs ”Hvis du kører fo
Page 118 and 119:
går på tværs af forvaltninger og
Page 120 and 121:
Nedrivning på lang sigt Beredskabe
Page 122 and 123:
Fra tomt til grønt i Vestervig I V
Page 124 and 125:
Fra tomt til grønt i Vestervig i v
Page 126 and 127:
mel fodboldbane blev omdannet til f
Page 128 and 129:
evist, at vestervig er en by, det k
Page 130 and 131:
Beboerhus for landsbynetværk Beste
Page 132 and 133:
Frøstrups nye samlingspunkt i star
Page 134 and 135:
lige. 30-40 personer har været akt
Page 136 and 137:
til at besøge huset, selvom man ik
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
lukkede plejehjem. efter megen poli
Page 144 and 145:
BOOA udfordrer idéen om, at man sk
Page 146 and 147:
Lolland 133
Page 148 and 149:
på øen. i 1969 blev parken omkrin
Page 150 and 151:
Projekter • ’herregårdslandet
Page 152 and 153:
Herregårdslandet Lolland På herre
Page 154 and 155:
Herregårdslandet Lolland På herre
Page 156 and 157:
ejerne og museum lolland-Falster in
Page 158 and 159:
åbent oplevelsesmejeri, rystede he
Page 160 and 161:
Porten til Lolland Hvert år besøg
Page 162 and 163:
Porten til Lolland Hvert år besøg
Page 164 and 165:
nagement har de efterfølgende fund
Page 166 and 167:
Image er svært at måle Hunseby-ma
Page 168 and 169:
Bedre boliger og nye mødesteder i
Page 170 and 171:
Bedre boliger og nye mødesteder i
Page 172 and 173:
mange forskellige aktiviteter. ”v
Page 174 and 175:
Energilandsby Horslunde Energilands
Page 176 and 177:
Energilandsby Horslunde energilands
Page 178 and 179:
deltage på messer, når økonomien
Page 180 and 181:
aktiv bager har fortalt borgerne om
Page 182 and 183:
Bornholm 161
Page 184 and 185:
Turisme turisme er en stor del af B
Page 186 and 187:
Projekter • ’graniteventyret og
Page 188 and 189:
Graniteventyret og Hammerhavn Forva
Page 190 and 191:
Graniteventyret og Hammerhavn Forva
Page 192 and 193:
historien er et hidtil uudnyttet po
Page 194 and 195:
fra Sandvig. ”kajaksporten er jo
Page 196 and 197:
Nyt liv i Vang Granitbrud Dan Ysnæ
Page 198 and 199:
Nyt liv i Vang Granitbrud dan ysnæ
Page 200 and 201:
Peter koefoed, der er medlem af Bor
Page 202 and 203:
spændende, er, at det rummer mange
Page 204 and 205:
Hasle Havnebad ”Hasle Havn har sk
Page 206 and 207:
Hasle Havnebad ”Hasle Havn har sk
Page 208 and 209:
initiativ - en udspringsponton i ha
Page 210 and 211:
ammerne et løft, giver mulighed fo
Page 212 and 213:
Sandvig Strandpromenade Den lille b
Page 214 and 215:
Sandvig Strandpromenade den lille b
Page 216 and 217:
esøgende og beboere indtryk af fre
Page 218 and 219:
med at den nye strandpromenade skab
Page 220 and 221:
Stier omkring Klemensker og Østerl
Page 222 and 223:
Stier omkring Klemensker og Østerl
Page 224 and 225:
at gå frem og tilbage, kan jeg nu
Page 226 and 227:
spiselige planter på den del af st
Page 228 and 229:
Ny bymidte i Østermarie Østermari
Page 230 and 231:
Ny bymidte i Østermarie Østermari
Page 232 and 233:
øerne skaber en helt ny stemning p
Page 234 and 235:
og de fire hjørnestene på pladsen
Page 236:
Kilde- og litteraturliste trods då
show all

Download bogen Mulighedernes Land. Nye veje til ... - Realdania

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?