Silvana Malta med trio - Skoletjenesten

Silvana Malta med trio
Copenhagen JazzHouse d. 11. November 2004
– En koncert i koncertrækken 4 rytmiske udspil
Koncertrækken 4 rytmiske udspil bliver til i et samarbejde mellem Copenhagen
JazzHouse, Vega, Pumpehuset, Stengade 30 og Musikken i Skoletjenesten.

Silvana Malta med trio
Forord
Dette er et undervisningsmateriale, der ledsager koncerten med Silvana Malta på
Copenhagen JazzHouse d. 11. november 2004. Undervisningstilbuddet er en del af
koncertrækken 4 rytmiske udspil, som udbydes til Gymnasier/HF og VUC på Sjælland,
Lolland, Falster og Møn.
4 rytmiske udspil er blevet til i et samarbejde mellem 4 rytmiske spillesteder i
København og Musikken i Skoletjenesten. De 4 spillesteder er: Copenhagen
JazzHouse, Vega, Pumpehuset og Stengade 30. Med 4 koncerter på 4 måneder vil
koncertrækken give sit bud på det rytmiske musikliv i København; som det ser ud her
og nu.
Koncertformen vil bære præg af, at musikoplevelserne også har et pædagogisk formål.
Dialogen mellem elever og musikere vil indtage en vigtig rolle under koncerten, både
rent musikalsk og også gennem mere direkte samtale. I sammenhæng med alle
koncerterne vil de deltagende klasser modtage et gratis undervisningsmateriale.
Du kan læse mere om koncertrækken 4 rytmiske udspil på:
www.skoletjenesten.dk
Indhold
Globaliseringens tidsalder....................................................................................side 3
Om mediernes globaliserende virkning på det moderne musikliv.
Brasilien – Kontrasternes land............................................................................. side 6
Om de store sociale forskelle og musikkens rolle.
BRASIL....................................................................................................................side 9
Artikel af Morten Wulff, Copenhagen JazzHouse.
Silvana Malta..........................................................................................................side13
Om sangerinden Silvana Malta med bl.a. et kort interview.
Tekster (hvis ikke andet angivet): Ulla Hahn Ranmar
2

Silvana Malta med trio
Globaliseringens tidsalder
Den store, vide verden er ikke længere så stor…
Størstedelen af klodens befolkning har i dag adgang til radio, TV eller Internet, og er på
denne vis forbundet i et kontaktnet, som dækker det meste af jordkloden. Medierne
fortæller om hændelser, der kort forinden er foregået på den modsatte side af
jordkloden. Vi lever i en tid hvor mediernes enorme slagkraft på flere planer påvirker os
og er skelsættende i vores hverdag. Verden er blevet mindre og det fjerne er ikke
længere så fjernt.
Denne tendens har ikke mindst haft sin indflydelse på, hvordan musikken lyder i dag.
Musik er en kulturel udtryksform, der siden radioens udbredelse har udgjort en massiv,
mediebaseret tilstedeværelse i vores hverdag. Dette er ikke mindst på grund af
musikkens ubesværede overførsel til radiomediet. Senere er tv-mediet også kommet
stærkt ind på banen som musikformidler og distributør. Dette er ikke mindst sket i kraft
af lanceringen af forskellige musikkanaler, hvoraf MTV, der blev lanceret i 1981, nok er
den mest kendte.
Også den øgede geografiske mobilitet, i form af stærkt forbedrede transportmuligheder,
har bevirket, at man kan stifte bekendtskab med musikere fra de før fremmede kulturer.
Indvandringer og midlertidige besøg af folk fra lande udenfor Danmarks grænser har i
høj grad haft stor indflydelse på det danske musikmiljø. Går man ned ad Strøget i
København en ganske almindelig torsdag eftermiddag, er det ikke specielt de danske
eller vestlige toner, der præger lydbilledet. Chancerne for at møde gademusikere, der
stammer fra Sydamerika eller Østeuropa, er lige så store som at møde musikere, der er
opvokset i Danmark.
Da vesten mødte verden
Det at musikgenrer således mødes, blander sig og inspirerer hinanden, er der på ingen
måde noget nyt i. Til alle tider, har musikken i kraft af at være en social udtryksform og
kulturbærer, været en genstand, der er blevet tolket og modtaget som repræsentant for
hele folkeslag og kulturer. I forbindelse med møder mellem forskellige folkeslag, som
f.eks. ved migrationer, har musikken været en udtryksform, hvorigennem man både
indadtil og udadtil kunne signalere hvem man var. Den vestlige verdens kontakt til disse
fremmede musikkulturer foregik bl.a. gennem musiketnologer, der med deres tunge
oppakning på ryggen besøgte fremmede kulturer, og gennem optegnelser og
skalanedskrivninger blev oplevelserne bragt tilbage til den vestlige verden. Også de
3

Silvana Malta med trio
omfattende koloniseringer rundt omkring i verden har været skelsættende i forhold til
den vestlige verdens møde med de fremmede musikkulturer.
Hvad, der generelt er kendetegnende for disse musikalske/kulturelle møder, er dog, at
både indsamlingen og måden at forholde sig hertil er foregået med den vestlige verdens
skyklapper på. Dette skal forstås således, at den vestlige verden ikke kun har præget
verdens magtfordeling gennem en omfattende imperialisme. Også på det musikalske
plan har den vestlige verden forsøgt at dominere, og har i forhold til musikforståelse
overført de vestlige musikbegreber og anskuelsesmåder på den fremmede musik. Dette
førte selvfølgelig til et meget forenklet og unuanceret billede af de fremmede
musikformer, der oftest var baserede på helt anderledes forudsætninger. Konklusionen
blev derfor også oftest, at den fremmede musik var primitiv og ikke ligeså sofistikeret og
udviklet som den vestlige musikkultur. Synspunkter, der jo først og fremmest hvilede på
misforståelse og manglende indsigt.
Mediernes rolle
I dag blandes eller fusionerer musikformer med vidt forskellig etnisk, geografisk og
musikalsk baggrund. I den vestlige verden inspirerer musikformer fra fjerne steder af
kloden, og de inddrages i musikken i form af rytmer, toner eller instrumenter. Indisk
musik inddrages i dance-musik, mellemøstlig musik blandes med vesteuropæisk rap og
brasiliansk musik blandes med amerikansk jazzmusik.
Det, der adskiller den moderne tidsalder fra tidligere tider, er først og fremmest det, at
musikken i højere grad er blevet globaliseret. Nu kan vi på tværs af grænser og lange
afstande afsøge og inspireres af musikformer, der tidligere ville have været fremmede.
Det magthierarki, der tidligere placerede den vestlige musikkultur øverst, er blevet
udfordret og til dels også brudt. På nogle måder har mediernes udbredelse altså
afskaffet den musikalske imperialisme, som der tidligere var tale om. Globaliseringen
bevirker, at man som musikforbruger stifter bekendtskab med et utal af musikformer,
der har rod både fjernt og nær. Og i kraft af denne globalisering er vores forestilling om
musik også i højere grad blevet pluraliseret, dvs. flersidig og nuanceret.
Man kan mene, at vi som musikforbrugere er blevet mere tolerante eller åbne overfor
den musik, der tidligere ville have virket fremmed og underlig. Men er dette ikke også
blot et forenklet billede? Måske har den imperialistiske magtkamp i stedet indtaget
medierne. Hvor magtanvendelsen tidligere foregik gennem koloniseringen af
landområder, foregår koloniseringen på det musikalske plan nu måske igennem
medierne. Man kan f.eks. spørge sig selv, om verdensomspændende mediekanaler
såsom MTV også er udtryk for en form for musikimperialisme indenfor popmusikken.
4

Silvana Malta med trio
Musik + Globalisering = verdensmusik?
Denne sammenblanding af musikkulturer lægges ofte ind under den samlede
betegnelse verdensmusik. Det er en omgang blandede bolcher, der indeholder mange,
vidt forskellige musikgenrer. Betegnelsen verdensmusik blev til i slutningen af 80’erne,
da pladeforhandlere i London havde problemer med at placere den stadig stigende
mængde musik, som de modtag specielt fra afrikanske og sydamerikanske lande. Man
kaldte musikken for Worldmusic, og denne bolchedåse er efterhånden blevet
omfattende og inkluderer musik lige fra jødisk klezmermusik til afrikansk trommedans
og igen til global beat og Brazilian Jazz.
Betegnelsen verdensmusik indeholder både de såkaldte rene ikke-vestlige musikformer,
der via medierne, musikerbesøg og pladedistribution er kommet til vesten. Samtidig
lægges de musikfusionsformer, der er opstået i kølvandet af globaliseringen også i ned
den samme dåse med verdensmusik. Men hvor opstår forskellen mellem den musik,
der benævnes ”verdensmusik” og den ”almindelige” musik? Måske hviler betegnelsen i
højere grad på nuanceforskelle end deciderede musikalske forskelle.
Man kan sige, at i kraft af den globalisering, som er allesteds nærværende også
indenfor vestlige musikgenrer, som ikke falder under betegnelsen verdensmusik, har
betegnelsen verdensmusik måske allerede udtjent sin pligt eller anvendelse. Stort set
ingen musikformer i det moderne samfund kan anses for at være ”rene” eller være
upåvirkede af andre musikformer fra andre steder i verden. Mediernes netværk er
allesteds værende og nærværende, og stort set ingen af verdens befolkning kan siges
at være ude af kontakt med resten af verden. Man kan spørge sig selv om betegnelsen
verdensmusik i sig selv overhovedet er en brugbar term. Beskriver verdensmusik rent
faktisk den pågældende musik eller er betegnelsen i højere grad er blevet rodekasse
eller et forsuttet bolche, som efterhånden intet siger om det reelle musikalske indhold?
Men hvor ender vi og musikken så henne i fremtiden? Man kan spørge sig selv om hvor
længe denne sammenblanding og gensidig inspiration vil forsætte. Bliver fremtidens
musik bare én stor gryderet, hvor man ikke længere kan skelne mellem, hvad der er
tomat og kylling, vestlig og ikke vestlig musik? Måske vil vi stadig forsøge at skelne
konservativt mellem hvad der er vestlig og ikke-vestlig musikkultur. Måske bevæger vi
os igen tilbage til vores egne rødder og graver i vores forhistorie, vores folkemusik og
gamle instrumenter, som det også tidligere er blevet gjort. Eller måske bliver det ikke
længere vigtigt at vide, om musikken kommer fra Ghana eller Gentofte. Hvem ved, kun
fremtiden kan vises os hvad musikkens vej vil bringe vores øre.
Du kan læse mere om verdensmusik på:
www.worldmusic.dk
5

Silvana Malta med trio
Brasilien – Kontrasternes land
Store sociale forskelle
De associationer, som fremtoner på den indre tavle idet talen falder på landet Brasilien
er oftest hvide sandstrande, farvestrålende og glødende sambaoptog og fantastisk
fodbold. Dette må siges at være et temmelig forenklet billede af et land, som først og
fremmest indeholder store kontraster. En natur, som strækker sig fra smukke kyster til
tørre højsletter, og igen til uigennemtrængelig jungle. En befolkning, der stammer fra
vidt forskellige verdensdele: de oprindelige sydamerikanske indianere, afrikanere, der i
tidernes morgen kom til landet som slaver og europæiske efterkommere af de
portugisisk kolonister, der indtog og plyndrede landet i årene efter 1500. Der er ingen
tvivl om, at den brasilianske befolkning i løbet af dets historie er et blandingsfolk.
Alligevel er landet i høj grad også befolkningsopdelt. I landet findes der stadig en stærk
diskriminering af de dele af befolkningen, som enten er brune eller mørke i huden,
indenfor uddannelse, arbejde, sociale services osv.. Det er således også de store
sociale kontraster, der møder øjet, når man første gang stifter bekendtskab med landet.
Står man på toppen Corcovado Bjerget i Rio de Janeiro, ved fødderne af den berømte
Kristus-figur, har man et enestående udsyn over byen. Langs kysterne bugter sig de
hvide, verdensberømte sandstrande såsom Copacabana og Ipanema flugtet af store,
brede kystgader eller strandpromenader. Her findes de store, dyre hoteller, fashionable
forretninger og imponerende villakvarterer. Hurtigt får man øje på den markante gule
ring, der tegner sig lidt længere inde i landet. Dette er byens galopbane og dertil
hørende Country-klub, hvor den rige del af befolkningen mødes indenfor sikre rammer.
Retter man derefter blikket væk fra kysten og længere ind i landet, får man hurtigt øje
på de brogede små favellaer, som nærmest vokser ud af de smukke grønne skrænter,
der omgiver byen. Favellaer er fattigkvarterer, hvor folk lever i blik- og træskure på
grænsen af eksistensminimum og en tilværelse, der er præget af desperation, sygdom
og kriminalitet.
Brasilien har på mange måder rejst sig efter årtier med militærdiktatur og politisk
undertrykkelse. Landet har i dag en folkevalgt demokratisk regering, som bl.a. forsøger
at etablere Brasilien som en moderne eksportland og derved bringe Brasilien ud af
fattigdommen. Der er dog stadig lang vej at gå, og de sociale forskelle er ikke blevet
markant mindre. Forskelle der ikke mindst baseres på racediskrimination, regionale
forskelle fra land til by og korruption.
6

Silvana Malta med trio
Musikken skaber fællesskab
I lige så høj grad som den brasilianske befolkning er en blandingsbefolkning, er også
den brasilianske musikkultur først og fremmest en blandingskultur. Musikken indeholder
en mangfoldighed af stilarter, som ikke mindst er opstået i kraft af fusionen mellem den
portugisiske og den afroamerikanske musik.
Musikken som udtryksform og som funktionsmusik, har altid haft en central placering i
den brasilianske bevidsthed. Musikken er en integreret del af det at være brasilianer.
Ikke mindst de store sambaoptog vækker for udefra kommende stor opsigt. Det er en
imponerende folkefest, som i lighed med de middelalderlige karnevaler, hvor de sociale
og kulturelle forskelle ophæves, mere eller mindre bogstaveligt vender de brasilianske
byer på hovedet. Sambaaktiviteterne er dog ikke begrænset til denne korte periode i
februar måned, hvor gaderne syder af danserytmer og en feststemt befolkning. De
mange sambaskoler er et samlingspunkt, hvor deltagerne året rundt mødes for at øve
sig, planlægge og sy kostumer til den årlige begivenhed.
Sambamusikken er da heller ikke den eneste musikgenre, hvorom der hersker et
tydeligt tilhørsforhold til Brasilien. Musikgenrer som samba, chôro og ikke mindst bossa
nova præger i høj grad musikbilledet både udadtil og indadtil. Man kan sige, at den
forbindelse mellem musik, krop, bevægelse og dans, som man kan finde i sambaen på
mange måder er kendetegnende for musikopfattelsen indenfor alle de brasilianske
musikgenrer. Tingene hverken opfattes eller indlæres så adskilte, som er
kendetegnende for vores vestlige musikkultur.
En stærk nationalidentitet
På trods af de til tider elendige sociale forhold, lader brasilianerne til som udgangspunkt
at have et meget nært knyttet forhold til deres hjemland. En stærk national bevidsthed
er i de sidste årtier vokset frem i Brasilien. Det er en bevægelse, der retter sig indad.
En bevægelse, hvor man værner sig imod omverdenen og forsøger at fremelske de
elementer, der er særegne for landet. Man kan sige, at dette er på trods af de store
såvel geografiske som sociale forskelle, der alt i alt hersker indenfor landets grænser.
Bevægelsen sker bl.a. i kraft af en øget bevidsthed omkring 1. verdenslandenes
udnyttelse af 3. verdenslandene, såvel økonomisk som kulturelt. Bevægelsen ses ikke
mindst som en mulighed for at protestere og reagere på de sociale uligheder og
uretfærdigheder på verdensplan.
7

Silvana Malta med trio
I nogle tilfælde kan man tale om en nærmest national purisme, hvor den brasilianske
musikkultur renses for alle udefra kommende partikler. Musikken skal fremstå i sin rene
form og ikke afspejle påvirkninger ikke mindst fra den vestlige musikkultur.
Du kan læse mere om denne brasilianske musik og den nationale følelse på:
www.brazilianmusic.com/articles
Du kan læse mere om Brasiliens historie, infrastruktur og kultur m.m. på:
http://www.leksikon.org/art.php?n=2897
8

Silvana Malta med trio
BRASIL
Af Morten Wulff, Copenhagen JazzHouse
Ud af den store gryde med meget besynderlige krydderier, man kalder for
verdensmusik, er der nogle lande, der har etableret deres egen musikalske identitet –
lang tid før gryden blev sat på kogepladen. I det sydamerikanske lever kunstnerne med
en evig skræk for at blive kastet ned i denne blanding af bl.a. lappiske samer, serbiske
sigøjnerkomponister, sydafrikanske korsangere og indiske sitarmestre. Den gode,
gamle betegnelse ”Latin” har de altid til nøds kunne acceptere, men selv indenfor
latinmusik er der stor forskel. De mest kendte stilarter er nok salsa, samba og bossa
nova, men der er et hav af stilarter, der dog deler de samme aner.
Brasilien er Sydamerikas største land, og som det eneste blev det koloniseret af
portugiserne. Til gengæld udfylder det også 2/3 af det sydamerikanske kontinent.
Landets enorme størrelse er vigtig, når man beskæftiger sig med brasiliansk musik, da
der er kæmpe forskel på musiktraditionerne i de forskellige regioner af landet. Der bor
flest mennesker på den enorme kyststrækning, men også staten Minas Gerais blev
hurtig befolket af eventyrere, da det viste sig, at bjergene gemte på verdens største
forekomst af ædelstene og mineraler. Den nordlige del af landet er dækket af verdens
største regnskov Amazones, og i syd et af verdens største og smukkeste vandfald,
Iguasú.
Música Popular Brasileira
Den brasilianske musiks historie er ligesom landets – historien om det nærmest
”Perfekte mix”. Dette mix dækker over 3 kulturer, den indianske, den hvide og den
afrikanske, der er smeltet sammen til noget helt fantastisk og unikt. Denne blanding er
brasilianerne selv meget stolte af, og det kommer til udtryk i alt, hvad de gør. Dette
gælder selvfølgelig også musikken. Det vi identificerer som brasiliansk musik i dag
(Música popular brasileira MPB), kan deles op i 3 tidsperioder og 2 kategorier.
Kategorierne
1. MPB. Det er denne del af brasiliansk musik denne artikel omhandler.
2. Folklore: Er meget omfattende og dækker bl.a. : Samba, Choro, Baiao, Forro,
Maracatú, Capoeira og Partido alto og Samba Reggae. Da der ikke er plads til at
dække denne kategori, vil jeg nøjes med at lave en kort liste med de vigtigste
kunstnere:
9

Silvana Malta med trio
De vigtigste folklore kunstnere fra Samba (Rio og det sydlige Brasilien):
Donga, Cartola, Carmen Miranda, Noel Rosa, Nelson Sargento, Cyro Monteiro, Beth
Carvalho, Paulinho da Viola .
De vigtigste folklore kunstnere fra Baiao (Salvador og det nordlige Brasilien):
Luíz Gonsaga, Sivuca, Gonzaguinha.
Historien
• Tiden fra koloniseringen op til omkring 1916
• Fra 1916 - 1964
• Fra 1964 - nu.
I den første periode eksisterede de 3 kulturer meget adskilt.
De hvide dyrkede den portugisiske salonmusik, serenadetraditionen, militær musik og
klassisk musik. De sorte, der overvejende var slaver, dyrkede i hemmelighed deres
stammers ceremonier, og de fortrængte indianere dyrkede deres originale
musiktraditioner. Ikke desto mindre var det også i denne periode, der varede 400 år, at
alle 3 racer gradvist blev blandede, og i dag er de fleste brasilianere blandede af
forskellige racer på kryds og tværs.
Den anden periode betegnes som den gyldne periode i den brasilianske historie.
Byerne Rio de Janeiro og San Salvador de Bahia, udviklede sig sammen med Buenos
Aires (Argentina) til Sydamerikas metropoler. Det var i disse byer, at den første, rent
brasilianske musik opstod, og stoltheden ved den nye republik skinner igennem
teksterne. Det var da den kulturradikale personlighed og komponist Ary Barroso skrev
den verdenskendte klassiker ”Aquarela do Brasil” i 1939, at det, vi i dag betegner som
MPB, blev født. Sangen er en samba, der blander alle 3 kulturer i dens tone, tekst og
rytmesprog, og den er indspillet i mere end 250 versioner gennem årene.
• De vigtigste musikere fra denne periode er: Ary Barroso, Carmen Miranda og
Silvio Caldas, Elizeth Cardoso
I den tredje periode, hvor grammofonen for alvor fik betydning, begyndte den
brasilianske musik at optage større indflydelse fra resten af den vestlige verden. Bl.a.
blev det nye og hippe fænomen ”West coast Jazz” fra Nordamerika dyrket i stor stil af
mange unge intellektuelle i hovedstaden Rio de Janeiro. I slutningen af 50’erne
begyndte disse ”vilde” unge mennesker at sætte jazzakkorder til populære melodier. De
10

Silvana Malta med trio
hyggede sig ligeledes med at dyrke de europæiske impressionister, film - nouveau, og
meget andet – Og så lavede de oven i købet deres egen tropiske og brasilianske
version af det hele. Denne bølge fik navnet bossa nova men blev bragt til tavshed
sammen med alt andet kunstnerisk og intellektuelt, da militæret overtog
regeringsmagten ved et militærkup i 1964.
Heldigvis bragte den amerikanske saxofonist Stan Getz musikken til USA, hvor den blev
et kæmpe hit. Kompositionen A girl from Ipanema, er stadig en af de melodier, der har
indspillet flest penge igennem musikhistorien.
• De vigtigste musikere i bossa novaen:
Antonio Carlos Jobim, Vinicius de Moraes, João Gilberto, Carlos Lyra, Roberto
Menescal, Nara Leão, Ronaldo Bôscoli, Baden Powell, Luizinho Eça, Durval
Ferreira, Johnny Alf, Sylvia Teiles, Moacyr Santos, Joao Donato, Edu Lobo og
Dorival Caymmi, Geraldo Vandré.
• Vigtige bossa nova sange:
Chega de saudade (Den første) A garota de Ipanema ( The Girl from Ipanema),
Samba de uma nota só (One note samba), desafinado, berimbau og mange
flere.
Militærdiktaturet holdt det intellektuelle Brasilien i et jerngreb og satte sig tungt på alle
medier med et meget udspekuleret censursystem, og censuren blev den næste
generation af musikeres store udfordring. I slutningen af 60’erne samlede Brasiliens
svar på hippiebevægelsen sig under navnet tropicália. Tropicaliafolkene havde på
grund af militæret ikke mulighed for at udtrykke deres meninger i teksterne som
hippierne. I stedet opstod en slags kodesprog, som publikum forstod, men censuren
ikke kunne ramme. Alligevel blev bevægelsens hovedmænd, Caetano Veloso og
Gilberto Gil arresteret i 1968. I realiteten varede tropicáliaperioden kun i 3 år, men den
satte så dybe spor i MPB, at den genopstod igen i 1985, da demokrati blev genindført.
Musikken benyttede sig i begyndelsen af nærmest zen-buddhistisk enkelthed, men
introducerede gradvist elektriske instrumenter og rockelementer som det fremtrædende.
Kendetegnet ved tropicália er, at den blander ren poesi og rock med den sorte kultur –
det intellektuelle med det populære, det eksperimenterende med det folkelige.
I dag fremstår bevægelsen stærkere end i mange år. Mange unge kunstnere fra hele
landet har taget værdierne fra slutningen af 60’erne til sig og har redefineret musikken.
11

Silvana Malta med trio
• De vigtigste musikere i tropicáliabevægelsen:
De første:
Caetano Veloso, Gilberto Gil (nuværende kulturminister), Rogério Duprat, Maria
Bethania og Gal Costa, Tom Zé, Os Mutantes, Rita Lee og Nara Leão
De nye:
Djavan,Marisa Montes, Carlinhos Brown, Lenine, Chico César, DJ Dolores, Arnaldo
Artunes, Pato Fu, Daúde og Tribalistas.
Op igennem 70’erne blev det nogle musikere fra staten Minas Gerais, med sangeren og
komponisten Milton Nascimento i spidsen, der blev de toneangivende indenfor MPB. På
samme måde som tropicáliabevægelsen benyttede disse sig af elektriske instrumenter,
men holdt sig tættere på bossa novaens intellektuelle udgangspunkt. Gruppen, der kom
til at gå under navnet Clube da Esquina, bestod af både dansere og musikere, hvorfor
det musikalske udtryk i højere grad blev store musikalske værker, der blev fremført til
ballet og film. Denne gruppes arbejder blev den næste internationale bølgebryder for
MPB.
Folkene bag Clube da Esquina:
Milton Nascimento, Fernando Brant, Joao Bosco, Aldir Blanc, Naná Vasconcelos,
Toninho Horta, Naná Caymmi, Fafá de Belém, Beto Guedes, Tavinho Moura.
Når man kikker igennem MPB’s historie, er der enkeltpersoner, der ikke har været fast
tilknyttet nogen bestemt bevægelse, men hvis betydning har været enorm. Elis Regina
og Chico Buarque er 2 gode eksempler på dette.
Elis Regina: Er uden diskussion den sanger, der har haft den største betydning for
MPB. Dels er hun en fantastisk sangerinde, men det er også hendes indspilninger af
nye kunstneres melodier, der har gjort disse kunstnere etablerede:
Kunstnere som Elis Regina har gjort berømte:
Gilberto Gil, Milton Nascimento, Joyce, Joao Bosco m.fl.
Desuden er hendes versioner af kendte bossa novaer uden sidestykke.
12

Silvana Malta med trio
Chico Buarque: Bliver i Brasilien regnet for en komponist med samme betydning som
bossaens fader Tom Jobim.
Indenfor for de sidste 10 år har Brasilien støt og roligt arbejdet sig ind på den
elektroniske scene og er på vej til at etablere endnu en international bølge.
13

Silvana Malta med trio
Silvana Malta
Silvana Malta må siges at være et skoleeksempel på musikeren i den moderne,
globaliserede verden. Hun er født og opvokset i Brasilien men har i løbet af sin
musikalske karriere boet eller turneret i lande som USA, Estland, Spanien og ikke
mindst Danmark. Hendes rødder ligger utvivlsomt dybt begravet i den brasilianske
musiktradition, og hendes musik udstråler den typiske brasilianske intuitive og
tilbagelænede, kropscentrerede natur. Samtidig bærer hendes musik også et tydeligt,
internationalt præg med sig.
Silvana Maltas musikalske løbebane tog sit udspring i mineområdet Minas Gerais, en
delstat i det centrale Brasilien. Allerede her optrådte hun med flere store navne indenfor
den brasilianske musik. I 1989 førte musikken hende videre til USA, og det var nok her,
at hun som vokalist efterhånden fik defineret sit personlige, musikalske udtryk. Gennem
samarbejder med flere af den brasilianske musiks store navne bosiddende i New York
og gennem koncerter på så anerkendte spillesteder som The Blue Note opnåede hun
stor, og også international, anerkendelse.
Silvana Malta er nu bosiddende i Danmark. Her har hun primært optrådt og turneret
med danske musikere såsom Chris Minh Doky, Torben Westergaard, Benjamin Koppel
og mange andre. I 2003 rejste Silvana Malta på turné med DR Big Band. Denne turné
resulterede ikke mindst i pladeudgivelsen ”Flõr do Verão”.
Som vokalist er Silvana Malta kendetegnet ved den fine melodiske fornemmelse, som
er et særkende for musikken fra området omkring Minas Gerais. Dette kombinerer hun
med de traditionelle, brasilianske rytmer. Det er dog ikke kun som vokalist, at Silvana
Malta har høstet rosende anmeldelser. Også som komponist og tekstforfatter har hun
modtaget anerkendelse fra anmelderkredse.
14

Silvana Malta med trio
5 hurtige spørgsmål til Silvana Malta
Hvad er dine musikalske inspirationskilder?
Mit land, Brasiliens righoldige musikkultur.
Hvor har du hjemme både musikalsk og
personligt? Hænger dette sammen?
Ja, dette hænger sammen. Jeg har musikalsk
hjemme i brasiliansk musik, men kan godt
lide den "accent" der opstår, når ikke
brasilianske musikere - på højt niveau - giver
deres version af mit lands musik. Det giver
det en særlig og ekstra dimension,
brasiliansk verdensmusik.
Hvad sker der musikalsk, når en brasiliansk
sangerinde spiller sammen med
danske musikere?
Vi mødes et sted i midten mellem vores 2 kulturer og musikopfattelser. De
bevæger sig længere over på min banehalvdel end jeg på deres.
Kan de to musikkulturer begge bibringe hinanden noget?
Absolut! Danske musikere har generelt et højt teknisk niveau, brasilianske
musikere har generelt en høj emotionel indgang til musik.
Hvad ønsker du, at publikum får med sig hjem efter en af dine koncerter?
En dejlig oplevelse.
15

Silvana Malta med trio
Diskografi
► Back to Brazil
Silvana Malta Group, 1997
► Cravo e Canela
Silvana Malta Group, 2001
► Flõr do Verão
Silvana Malta and The Danish Radio Big Band, 2003
► Bossa Nuts
Silvana Malta and Frans Bak, 2004
► Insensatez
Silvana Malta Group. November 2004
Du kan læse mere om Silvana Malta på:
www.silvanamalta.com
16