Christian Gjørret

Christian Gjørret
APPETIZER
ABSTRACT
Danmark har gode muligheder for at skabe et stort eksporteventyr ved at udvikle
kognitive robotter indenfor a) industri, b) landbrug, c) oplevelser, leg og
læring, d) service og omsorg, og e) sygehuse og sundhed, fastslår en publikation
som Videnskabsministeriet udgav i 2006. Anbefalingen og konklusionen i rapporten
går på, at det handler om at få skabt et tværfaglig forskningsmiljø og få
styrket mulighederne for netværksdannelse og innovation, da området er temmelig
kompleks, og som en følge virkning deraf kræver input fra mange forskellige
typer af uddannelsesinstitutioner.
DPU var i mange år den eneste institution i Danmark som tog børn og unges
leg og læring seriøst, og med deres stærke rødder i at benytte relevante analysestrategier
og forskellige tilgange til hvordan formidling kan udformes og tilrettelægges,
var det derfor et naturligt og oplagt valg for mig at søge ind på
kandidatuddannelsen i didaktik (materiel kultur) i 2006. Målsætningen var da
jeg startede på DPU at jeg her dels ville øge min viden indenfor oplevelsesindustrien
og fordybe mig indenfor robotteknologi, cyborgs, og interaktionsdesign,
belyst ud fra en humanistisk vinkel, - hvilket der også viste sig at være rig
mulighed for at kunne forfølge, da studieordningen er tilpas bred og smal på
samme tid.
Eksempelvis skrev jeg synopsisen ‘Robotfællesskaber på nettet’ i modulet ‘Materiel
kultur, samfund og læring’. Den tager udgangspunkt i studieordningens
formulering om at den studerende skal demonstrere overblik over og indsigt i kulturelle,
sociale, design- og læringsmæssige problemstillinger af betydning for skabelse
og omgang med ting og rum, og diskutere den materielle kulturs fremtræden
i forskellige sammenhænge og dens betydning for selvdannelse. Og hvordan gør
man så det bedst muligt? Indfaldsvinklen og afgræsningen af opgaven blev derfor
den, at jeg ville analysere med brug af ANT hvilket indhold der minimum skal
være repræsenteret på en hjemmeside, for at kunne etablere og forstærke de
relationer, som knytter udviklere, undervisere og elevere sammen i et læringsfællesskab
omhandlende LEGO Mindstormsrobotter.
I 1997 lancerede LEGO, det avancerede robotlegetøj, LEGO Mindstorms på det
amerikanske marked. Det store mål med produktet, som består af en stor computerklods,
nogle sensorer, samt grunddele fra LEGO TECHNIC, var at bringe
det verdensomspændende legetøjsvirksomhed ind i det 2100-århundrede.
Målgruppen ved introduktionen var 10-16 årige drenge, men allerede fra første
salgsdag stod det klart at det dyre robotsæt (Pris i 1997: ca. 2000 kr,-) henvendte
Christian Gjørret er 36 år.
Han er uddannet industriel
designer (1997) og folkeskolelærer
(2005). Læser pt. på
kandidatuddannelsen i
didaktik (materiel kultur) på
DPU, AU. Specialet kommer
til at omhandle ‘The Care
Intelligent House System
- In a Learning Perspective’.
Har før og sideløbende med
studierne igennem årene
arbejdet med at udvikle
kommunikationsløsninger
og forslag for bl.a. VELUX, FO-
CON, Kampsax, Teknologirådet,
JP Bureau, Bjørn Eriksen,
DPU og Haslev Seminarium.
Startede i 2006 kursus- og
foredragsvirksomheden
Vive Les Robots!, hvis formål
er at formidle, skabe opmærksomhed
og øge interessen for
robotteknologi.

Christian Gjørret
ABSTRACT (FORS.)
sig til mænd i aldersgruppen 20-30 år. Imidlertid solgte Mindstorms ikke som forventet,
og de mange udviklingskroner, der var skudt ind i dette innovative produkt,
skulle bl.a. hentes hjem ved salg til undervisningssystemet. I 1999 kom ROBOLAB
på markedet. Dette produkt, som indeholdt en anden type software, var designet
til de naturfaglige fag, til brug for forsøg og dataopsamlinger i forbindelse med
afviklingen af fysik- og matematikforløb i folkeskoler og gymnasier.
I starten af det nye årtusinde begyndte den amerikanske organisation FIRST at
arrangere årlige LEGO robotkonkurrencer, henvendt til 10-16-årige børn. Sideløbende
med FIRST’s årlige Mindstorms event, er der startet forskellige robotkonkurrencer
op, som også henvender sig til børn og unge, bl.a. RoboCupJunior,
som bliver afviklet i en ny værtsby engang om året, et eller andet sted på kloden.
Selvom andre aktører dermed aktiv bidrog til at holde liv i LEGO Mindstorms
og ROBOLAB, skete der ikke den store udvikling, hverken med det community
LEGO prøvede at opbygge på nettet og med det fysiske produkt. Sammenholdt
med de mange store underskud LEGO præsenterede offenligheden for
i samme periode, var der mange rygter om at LEGO ville afvikle robotlegetøjet.
LEGO manede dog enhver tvivl til jorden i 2006, da de introducerede Mindstorms
NXT på markedet. Produktet havde nu taget en ny drejning. LEGO Mindstorms
og ROBOLAB var blevet sammenkoblet. Open Source tankegangen var
blevet implementeret, og LEGO-kablerne var skiftet ud til fordel for USB. Dette
gør det dermed også muligt for tredjeparts-leverandører, at udvikle nye sensorer
og systemsoftware til Mindstorms computeren. Desuden styrkede LEGO
netaktiviteterne, ved dels at genoplive community-siten, der indholdsmæssigt
blev forstærket, og ved dels at oprette en ny blog-site, hvor der er generelle
oplysninger om robotteknologi.
På trods af det faktum at LEGO lyttede til forbrugerne, synes det at være svært
for virksomheden at lave et produkt, der kan ramme de forskellige målgrupper,
world wide, og mange lokale konsumenter, efterlyser lokale netværkssteder, der
er mere målrettet det enkelte lands specielle uddannelses- og legekultur. Dette
var baggrunden for at jeg gik igang med at behandle problematikken, inden jeg
præsenterede resultatet af undersøgelsen, ved den mundtlige eksamination.
AFSLUTTENDE ORD
Robotteknologi rummer mange perspektiver, specielt indenfor optimering af
arbejdsprocesser, uanset branche. Meget ensformigt og hårdt fysisk arbejde vil
med tiden med fordel kunne afvikles rundt omkring, til fordel for nye og mere
varierende arbejdsopgaver for den enkelte medarbejder pga. udvikling af nye
teknologier. Målet er dog som altid, at mennesket er med i processen og udvikler
sig i et konstruktivt samspil med teknologien. Derfor er det vigtigt at mange
forskellige faggrupper arbejder sammen om at skabe nogle hensigtsmæssige
løsninger. I denne proces har folk med en materiel kultur baggrund meget at
byde ind med. For hvad er en artefakt? Hvordan interagerer den i forhold til
rum og levende væsener? Har tekstur og materialer noget at sige i forhold til
hvordan en genstand ‘oplever’ verdenen?, etc. Kodeordene er derfor netværk
og samarbejde i skabelsen af innovation.
KONFERENCER
I 2006 deltog Christian i en
tre-dages konference om
robotter og A.I. på Hochschule
für Künste Bremen,
og året efter overværede
han Robo Conference, som
blev afholdt i forbindelse
med festivalen Robots at
Play i Odense.