Bedre og mere ergoterapeutisk psykiatri

Mestring i psykiatrien
Bedre og mere
ergoterapeutisk
psykiatri
Der er sket markante ændringer på Psykiatrisk Afdeling Herning i forhold til for
tre år siden. Psykiatrien er ikke alene blevet bedre, men også langt mere ergoterapeutisk.
Grundlaget er i vidt omfang en ændret psykiatrisk tilgang baseret
på mestrings­ og relationsbehandling
l ergoterapeuten l november 200
Ledende ergoterapeut Agnethe
Clemmensen t.v. og ergoterapeut
Tina Sognstrup Pedersen t.h.

Af Sebastian Swiatecki, journalist
Foto Claus Haagensen/Chili Foto
– Afdelingens nye fælles mestringstilgang giver et vældigt
godt bud på, hvad ergoterapeuter kan gøre i en psykiatrisk
sammenhæng, siger Agnethe Clemmensen, ledende ergoterapeut
på Psykiatrisk Afdeling Herning, hvor en del af et nyt
psykiatrigrundlag er udviklet.
Grundlaget udkom på bogform i efteråret 200 som et over
1000 siders fembindsværk, af psykiatrisk overlæge Lars Thorgaard.
Bøgerne inkluderer klare og praktiske anvisninger til
behandlere såvel som patienter.
– Tilgangen har tilført ergoterapeutfaget noget specielt og
noget nyt, der gør, at vores arbejde virker i dag, siger Agnethe
Clemmensen.
Indholdet er blandt andet udviklet i et tæt samarbejde mellem
ergoterapeutgruppen, sygeplejegruppen i Herning samt
Lars Thorgaard.
Før og nu
Inden afdelingen gik i gang med at udvikle en ny mestringstilgang,
følte personalet ikke, de kunne levere den optimale indsats.
– Vi oplevede, at de ting, vi kunne tilbyde som ergoterapeuter,
ikke passede til de patienter, vi havde, siger ergoterapeut
Tina Sognstrup Pedersen og fortæller:
– Vi kunne af statistik over indlæggelser se, hvilke patientkategorier,
der havde været indlagt. Vores gruppeorienterede
behandling henvendte sig dengang altovervejende til nydiagnosticerede
patienter med skizofreni. Efter at socialpsykiatrien
har taget mere over, og hvor nydiagnosticerede patienter med
skizofreni ikke nødvendigvis behøver at være indlagt i lang tid,
havde vi en gruppeterapeutisk tilgang, der reelt kun var egnet
til få af vores patienter.
Bedre med Faget
– Vi overvejede først, om det bare var en overgang, eller
om vi havde et varigt problem. Det vurderede vi, at vi havde,
siger Tina Sognstrup Pedersen.
PriSBelønnet PSykiatriSk aFdeling
Psykiatrisk Afdelings Akutafsnit E4 har fået prisen Den Gyldne
Skalpel fra bladet Dagens Medicin, i efteråret 2005, begrundet
med at afdelingen har nedbragt bæltefiksering med 30 pct. siden
2003. Samt den tid, den enkelte patient er i bælte, med 50 pct.
Fire sygeplejersker har også fået tildelt den distriktspsykiatriske
Initiativpris, ”Den Gyldne Cykel” i 2004 for at udvikle behandling
hjemme via et mobilt team. Især er indsatsen rettet mod
patienter med depressioner, herunder mødre med fødselsde­
Afdelingen havde meget selvskadning, for eksempel en pige,
der hældte kogende vand på sig for at opleve, at hun var til.
– Vi følte os utilstrækkelige i forhold til den slags alvorlige
problemer, hvor gruppeterapien ikke virkede. Selvskadning
var især det, der gjorde, at vi var lette at motivere til det mestringsprojekt
med relationsbehandling og miljøterapi, som
startede for tre år siden, og som gør, at vi nu står langt bedre
med vores fag, fortæller Tina Sognstrup Pedersen, som er
meget tilfreds med, at det fra den overordnede afdelingsledelse
er bestemt, at alle faggrupper skal arbejde ud fra samme
mestringstankegang.
– Det gør, at det er et stærkt redskab, vi har fået. Noget
der også fremmer tilliden og øger samarbejdet faggrupperne
imellem.
Skemaer
Projektet har skabt et fælles sprog på tværs af faggrupperne.
For eksempel en række skemaer, der udmønter teorien bag
mestrings­ miljøterapi­ og relationsbehandling, så den kan anvendes
i dagligdagen.
Eksempler på skemaerne, som patienten i mange tilfælde
også kan være med til at lave og bruge, kan være:
• GAF­score
• Skema til brainstorm over mestringsstrategier
• Skema til patientens individuelle tidlige advarselssignaler
• Mestringsplanen
• Skema til bevarelse af selvkontrol
For patienten kan nogle af skemaerne også være en hjælp til
at forstå, hvad der foregår. Det medvirker til, at de føler sig
bedre forståede og anerkendt med det, de gør.
– GAF og COPM er blandt de gode redskaber, vi har til at
finde ud af, hvilke aktivitetsproblemer og mestringsaktiviteter,
vi skal fokusere på, tilføjer Tina Sognstrup Pedersen.
pressioner, der nu i højere grad bliver behandlet hjemme sammen
med familien og det nyfødte barn. Ledende ergoterapeut
Agnethe Clemmensen og ergoterapeut Tina Pedersen understreger,
at nyorienteringen på afdelingen både er et produkt af
et nyt teorigrundlag og en stor fælles indsats i ergoterapeutgruppen,
såvel som i de andre faggrupper. En mestringsrapport
til forløbet har 12 medforfattere inklusive de to projektledere,
og er skrevet af sygeplejersker og ergoterapeuter.
•••
ergoterapeuten l november 200 l