Download Ifs årsrapport "Verdens tryggeste folk" - If Skadeforsikring

koNTakT 

Sverige: tlf 0771 43 00 00, www.if.se 

Norge: tlf 02400, www.if.no 

Danmark: tlf 70 12 12 12, www.if.dk 

finland: tlf 010 19 15 15, www.if.fi 

VERDENS lYkkElIGSTE folk 

Nordens befolkning, ca. 24 millioner 

mennesker, er ikke bare de tryggeste i 

verden. Ifølge Legatum Prosperity Index, 

som måler forskellige parametre 

som uddannelse, sundhed, økonomi 

og personlig frihed, er vi også dem, 

der har det bedst. Velstandsindekset 

viser, at de nordiske lande er de lande, 

hvor det er bedst at bo. Her er top ti: 

1. Norge 

2. Danmark 

3. Sverige 

4. Australien 

5. New Zealand 

6. Canada 

7. Finland 

8. Nederlandene 

9. Schweiz 

10. Irland 

V E R D E N S T R Y G G E S T E f o l k I f S Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 3 

VERDENS 

TRYGGESTE 

folk 

IfS ÅRSBERETNING 2013 

I NORDEN ER VI LIGESTILLEDE, 

VELORGANISEREDE OG PÅVIRKELIGE 

AF TRENDS. VI ER DESUDEN DE 

TRYGGESTE I HELE VERDEN.

foTo: ThRoN ullBERG 

ToRBjöRN 

maGNuSSoN, 

koNcERNchEf If 

verdens tryggeste folk 

Tryghed 

har mange 

ansigter 

Tryghed kan være så mange ting. Et krammedyr 

for et barn, der skal sove. Adgang til 

et godt sundhedsvæsen og gode skoler. Det 

daglige brød i de fattige dele af verden. Kompetente 

medarbejdere og markedsledende 

produkter for en virksomhed. Listen er lang. 

I ”Verdens tryggeste folk”, Ifs årsberetning for 2013, 

vender og drejer vi tryghedsbegrebet. Vi møder virksomhedsledere, 

filosoffer, venturekapitalister og mange andre. 

Hvad der er trygHed for den enkelte, bestemmes af både 

ydre faktorer og de personlige anlæg. Det, der ville være 

forfærdeligt for den ene, kan være hverdagskost for en 

anden. For Arezo Parwizi i det krigshærgede Kabul i Afghanistan 

er det stadigvæk en uladsiggørlig drøm at kunne gå 

alene ud efter klokken 18, noget der er fuldstændig selvfølgeligt 

for os her i Norden. (Du kan møde Arezo Parwizi på 

side 13). For Marianne Schmidt indfandt trygheden sig, da 

hun forlod Sverige og startede en virksomhed i Douz i det 

sydlige Tunesien, et skridt som for mange af os ville skabe 

mere uro end tryghed. (Reportagen om Marianne Schmidt 

starter på side 14). 

Forsikringer er en del aF det store net, der giver tryghed for 

individer og virksomheder. Det er ikke muligt at forestille 

sig et moderne samfund uden forsikringer. Hvem ville købe 

et hus, hvis man ikke kunne brandforsikre det? Hvem ville 

turde køre bil? Hvem ville kunne drive en virksomhed? 

At bidrage til et samfund, hvor alle kan leve trygt og 

sikkert, er selve grundidéen bag Ifs virksomhed. Ikke så underligt, 

at vi har valgt det som tema for vores årsberetning. 

Jeg håber, at du synes, det er lige så spændende, som vi gør. 

God læselyst! 

Torbjörn Magnusson, 

koncernchef If 

PS. Sidst i publikation er der et afsnit, som præsenterer If 

og vores resultat for 2012. Det er også spændende læsning. 

3

4 

10 

Indhold 

5 

IndlednIng 

trygHedens verdenskort 

8 

fokus norden 

da terroren kom til byen 

10 

udsyn 

trygHed jorden rundt 

19 

rIsIkomanagement 

tre virksomHeder svarer 

30 

24 

venturekapItalIsten 

kunsten at løbe en risiko 

26 

psykologI 

vanens magt 

33 sammenFatning aF iF-året 2012 

14 

30 

fIlosofI 

Findes trygHed rent Faktisk? 

32 

panelet 

dengang, nu og Fremover 

26

så 

Fredelig 

er vores 

verden 


INlEDNING 

Lande, der er ramt af 

borgerkrig, terror og væbnede konflikter, ligger 

langt nede på listen med hensyn til fredelighed. 

Institute for Economics and Peace måler årligt, 

hvor sikkert et land er. De nordiske lande 

havner højt oppe på listen. 

næste side: trygHedens verdenskort 

5

6 INDlEDNING: TRYGHEDENS VERDENSKORT 

trygHedens 

Verden blev fredeligere 

i 2012. Og USA har ikke 

været så trygt et land i 

20 år. Fredeligst er der i 

Island. I Somalia er 

næsten to millioner 

mennesker på flugt i 

deres eget land, så 

derfor rangeres det 

længst nede. Alt ifølge 

Global Peace Index. 

GloBal pEacE INDEx (2012) 

top 25 

1. Island 

2. Danmark 

2. New Zealand 

4. Canada 

5. Japan 

6. Østrig 

7. Irland 

8. Luxembourg 

9. Slovenien 

10. finland 

11. Schweiz 

12. Belgien 

13. Qatar 

i bunden 

134. Elfenbenskysten 

135. Mexico 

136. Libanon 

137. Etiopien 

138. Burundi 

139. Myanmar (Burma) 

140. Zimbabwe 

141. Georgien 

142. Indien 

143. Yemen 

144. Colombia 

145. Tchad 

146. Nigeria 

14. Tjekkiet 

15. Sverige 

16. Tyskland 

17. Portugal 

18. Ungarn 

19. Norge 

20. Bhutan 

21. Malaysia 

22. Mauritius 

23. Australien 

24. Singapore 

25. Polen 

147. Libyen 

147. Syrien 

149. Pakistan 

150. Israel 

151. Den Centralafrikanske 

republik 

152. Nordkorea 

153. Rusland 

154. CongoKinshasa 

155. Irak 

156. Sudan 

157. Afghanistan 

158. Somalia 

sådan vurderes 

landene 

• Institute for Economics 

and peace (IEP) offentliggør 

hvert år sit Global 

Peace Index. GPI er en 

vurdering af, hvor fredeligt 

et land er sammenlignet 

med andre. 158 lande 

bedømmes ud fra 23 forskellige 

indikatorer som 

fx kriminalitet, adgang til 

våben, interne konflikter, 

relationer til nabolande 

samt våbeneksport. 

• Ifølge GpI blev verden et 

fredeligere sted i 2012. 

Alle regioner i verden har 

forbedret 

sin ”fredelighed” 

siden 

2009. IEP 

udarbejder 

endvidere United States 

Peace Index, som viser, 

mExIco 

135 

caNaDa 

4 

at USA ikke har været så trygt 

et land i 20 år, som det var i 

2012. Der begås færre mord 

og voldsforbrydelser, og der 

fængsles færre amerikanere. 

• Samlet set ligger alle lande i 

Skandinavien og Vesteuropa 

fint placeret. Længst nede 

på listen finder man i stedet 

lande i Afrika, Mellemøsten 

og Østeuropa. 

• mest voldsramt er Somalia, 

som er uden en fungerende 

regering, og hvor oprørsgrupper 

fortsat strides, og næsten 

to millioner somaliere er på 

flugt i deres eget land. I 

Afghanistan blev der dræbt 

over 3.000 mennesker i 2011, 

og landet er stadig præget af 

ustabilitet. 

colomBIa 

144 

verdens tryggeste folk

verdenskort 

ISlaND 

1 

7 

IRlaND 

DaNmaRk 

2 

NoRGE 

19 

8 

luxEmBouRG 

SVERIGE 

15 


ØSTRIG 

9 

6 

SloVENIEN 

REpuBlIk 

151 

DEN cENTRalafRIkaNSkE 

fINlaND 

10 

157 

155 

150 INDIEN 

ISRaEl 

154 

coNGo-kINShaSa 

SuDaN 

156 

IRak 

QaTaR 

13 

SomalIa 

158 

afGhaNISTaN 

RuSlaND 

153 

142 

BhuTaN 

20 

næste opslag: terror og våbeneksport giver dårligere 

placeringer til HenHoldsvis norge og sverige. 

NoRDkoREa 

152 

japaN 

5 

NEw zEalaND 

2 

7

8 INDlEDNING: TRYGHEDENS VERDENSKORT 

FOKUS NORDEN 

Da terroren kom 

Norden er et af verdens tryggeste hjørner. Vi 

har tillid til andre mennesker i en grad, der 

overgår tilliden i de fleste andre lande, og 

Danmark, Norge, Sverige og finland har en høj 

og stabil placering på listen over verdens tryggeste 

lande. Men de seneste to år er Norge og 

Sverige gledet nedad på listen. 

tekst: Johanna Brydolf foto: Scanpix och Colorbox 

Maria Mekri er forsker hos 

Safer Globe, forskningsnetværket 

for fred og sikkerhed, 

der er beliggende i 

Helsinki. 

– Sikkerheden og trygheden 

i de nordiske lande er generelt høj, siger hun. 

Samtidig påpeger hun, at der er mange måder at 

måle sikkerhed og tryghed på i et land, og at udfaldet 

kan være forskelligt afhængigt af, hvad man måler. 

Man kan blandt andet se på BNP, boligforhold, 

adgang til sundhedsydelser, kriminalitet, fattigdom, 

forekomst af stoffer samt nationale og internationale 

konflikter. Ifølge Maria Mekri er for eksempel sikkerheden 

i Finland god, når man ser på beredskabet. 

– Skulle der opstå en krise, har vi et overordnet 

beredskabssystem, som omfatter det nationale 

forsvar såvel som sygepleje, transporter, medier samt 

vand-, el- og fødevareforsyning, siger hun. 

ser man derimod på Finlands befolkningsfordeling og 

landets kapacitet til at stille social service til rådighed 

i tyndtbefolkede områder, bliver tryghedsbilledet et 

andet. 

– Vi har en aldrende population og en voksende 

kløft mellem de tæt- og de tyndtbefolkede egne af 

landet. Ud fra et sikkerhedssynspunkt kan det blive 

en udfordring i fremtiden, siger Maria Mekri. 

Det kommer næppe som en overraskelse, at de 

nordiske lande ligger højt på Global Peace Index 

(GPI). Danmark er sammen med New Zealand 

verdens næsttryggeste land i 2012, kun overgået 

af Island, mens Finland indtager en tiendeplads. 

Danmarks høje placering skyldes ifølge IEP, som 

publicerer GPI, at man har foretaget nedskæringer 

i forsvaret, at landet er fri for interne konflikter, og 

at man har gode relationer til nabolandene. Også 

1 

Finland har opnået sin høje placering som følge af 

sænkede militærudgifter, af at der kun er få tunge 

våben pr. person i landet, at risikoen for et terrorangreb 

anses for usandsynlig, samt at et forholdsvis lille 

antal personer sidder i fængsel. 

i løbet aF 2012 gled Norge og Sverige ned fra en placering 

i toppen af listen til henholdsvis en nittende- og 

en femtendeplads. At Norge mistede sin plads i top 

ti skyldes Anders Behring Breiviks terrorangreb i juli 

2011, som resulterede i 77 døde og over 300 sårede. 

Sverige rangeres på sin side lavere end sine nordiske 

naboer på grund af sin voksende våbenindustri og 

omfattende våbeneksport. 

For Sveriges vedkommende har den lavere 


til byen 

1. Den 22. juli 2011 gennemførte 

nordmanden Anders 

Behring Breivik en af de værste 

terrorhandlinger i Norges 

historie. otte mennesker 

døde ved bombeattentatet 

mod regeringskvarteret, og 

69 mennesker blev dræbt på 

Auf’s lejr på utøya. 

2. Våbeneksport er en af 

årsagerne til, at Sverige er 

gledet nedad på tryghedslisten. 

3. Politiet i Norge nyder 

ikke den samme tillid hos 

befolkningen som før terrorhandlingen 

i 2011. 


3 

rangering på listen formentlig ingen indflydelse på 

befolkningens oplevelse af tryghed, fordi den øgede 

våbeneksport snarere påvirker Sverige på et nationalt 

plan. Men hvordan forholder det sig i Norge? Er 

utryghed og en manglende følelse af sikkerhed blevet 

stærkere blandt nordmændene på gade og vej? 

Ifølge Arnt Even Hustad, rådgiver i Det Kriminalitetsforebyggende 

Råd, KRÅD, i Oslo, er tilliden til 

politiet dalet i Norge efter terrorangrebene. 

– Derimod nærer man ikke en højere grad af 

mistillid til Stortinget, kommunen eller regeringen 

end før terrorhandlingen. Man ønsker snarere at 

give myndighederne større magt til at kontrollere og 

overvåge, siger han. 

Bekymringen og frygten blandt den norske 

2 

”Det norske samfund er 

i bund og grund præget 

af større tillid end andre 

lande, som har oplevet 

terror de senere år.” 

befolkning er lav, hvis man sammenligner med, 

hvordan det har været i andre lande efter en terrorhandling, 

for eksempel efter Oklahoma-bombningen 

i 1995, 11. september i 2001 eller bomberne i London 

i 2005. 

– Det norske samfund er i bund og grund præget 

af større tillid end i andre lande, som har oplevet 

terror de senere år. Stærke netværk og en høj grad 

af tillid er vigtige faktorer, som påvirker et samfunds 

evne til at tilpasse sig en katastrofe. Det har været 

afgørende for Norge, siger Arnt Even Hustad. 

de nordiske lande adskiller sig også fra andre lande i 

Europa og i verden i spørgsmålet om tillid. Verdensbanken 

bruger følgende spørgsmål til at måle tillid 

i forskellige lande: ”Mener du generelt set, at man 

a) kan stole på de fleste andre mennesker, eller b) at 

man ikke kan være forsigtig nok, når man har med 

andre mennesker at gøre?” 

Uden for Norden svarer man oftest b til spørgsmålet; 

nordboerne svarer oftere a. 

Den høje grad af tillid bekræftes også i EU’s 

undersøgelse: European Survey of Crime and Safety. 

Heri fremgår det, at nordboernes frygt for at blive 

udsat for en forbrydelse er blandt de laveste i verden. 

Samme rapport viser, at risikoen for at blive offer 

for en forbrydelse og frygten for at blive det korrelerer 

i de fleste lande, dog ikke i Danmark, hvor 

frygten for kriminalitet er lavere end den faktiske 

risiko, blandt andet hvad gælder indbrud i boligen. 

Dette viser sig blandt andet i, hvordan man udformer 

boligområderne. 

– I Danmark har man ikke portkoder og tilgitrede 

vinduer i samme udstrækning som i andre lande, 

siger Bo Grønlund, arkitekt og lektor ved Kunstakademiets 

Arkitektskole i København. 

9

10 

TEkST: ToRBJÖRN hAllGREN foTo: ANDRé DE loISTED 

uDSYN 

TrygheD 

jorDen 

runDT 

Billedet af tryghed kan se meget forskelligt ud 

rundt om i verden. Og begrebet tryghed kan have 

meget forskellige betydninger afhængigt af, hvem 

du spørger. Her er nogle af dem, vi har talt med. 

Soran Salem Ali, 29, 

med datteren hannah. 

Soran er gift og 

arbejder i en børnehave 

i københavn, hvor han 

laver mad. 

SoRaN SalEm alI, 29 ÅR. kØBENhaVN, DaNmaRk 

”For mig er tryghed 

ikke at være død” 

Da bomben eksploderede, døde 

hans far og hans søster. Kort efter 

gik hans mor bort på grund af 

sygdom. Da Soran Salem Ali var 

fem år, flyttede han med sin familie 

fra de kurdiske områder i det 

nordlige Iran til det nordlige Irak. 

– For mig er tryghed ikke at 

være død. At leve i fred. Der, 

hvor jeg kommer fra, er der 

ingen sikkerhed, siger Soran. 

Da han mistede sin familie, 

blev han arbejdsdreng hos en 

general og skulle blandt andet 

vaske biler. 

I dag bor han i en toværelses 

i København. Han deler 

lejligheden med sin hustru Naja, 

operasangerinde, og sin datter 

Hannah, snart to år gammel. 

Han beskriver, hvordan han på 

det nærmeste flyver hjem fra 

arbejde, når han tænker på sin 

datter. 

– Da jeg fik Hannah, blev jeg 

et nyt menneske. Med hende er 

det, som om jeg får lov at leve 

den barndom, jeg aldrig fik. Her i 

Danmark har hun flere muligheder. 

Jeg tænker altid først og 

fremmest på min datter. 

Han kom til Europa som politisk 

flygtning – hans far var politisk 

aktiv, og i den del af verden 

belaster et sådant engagement 

også børn og børnebørn. 

Når han sammenligner 

trygheden i de to lande, skynder 

han sig at nævne, at det drejer 

sig om to helt forskellige politiske 

systemer – demokrati er uden 

sammenligning det bedste. Han 

oplever demokratierne i Norden 

som særlig velfungerende og 

retfærdige og med stor respekt 

for andre mennesker. 

– Der, hvor jeg kommer fra, var 

der stor forskel på rige og fattige, 

især med hensyn til retssikkerhed. 

Her i Danmark er alle lige 

for loven, uanset hvor meget du 

tjener. Jeg føler mig helt tryg her. 


TEkST: kATARINA MATSSoN foTo: PoNTuS hÖÖk 

familien Shaw består af 

Scott og Tinka, 50, børnene 

Nicholas 18, Jack 16, Erik 

14 og kristina 12. De bor 

i Tuxedo Park, et ”gated 

community” nord for New 

York City. 


famIlIEN Shaw 

NEw jERSEY, uSa 

”Mange 

låser ikke 

døren” 

11 

To stentårne vogter indkørslen til 

Tuxedo Park, 50 minutters kørsel 

nord for New York City. For elleve 

år siden flyttede familien Shaw 

hertil fra Manhattan. Det traditionsrige 

område er et såkaldt ”gated 

community”. 

– Her er smukt og landligt, men 

alligevel tæt på byen. At her er trygt, 

er kun en af de mange bekvemmeligheder, 

siger Scott. 

For familien handler trygheden 

mindre om den politivagt, der er posteret 

uden for porten, og mere om 

fællesskabet i området. Da de boede 

i byen, var der faremomenter overalt, 

først og fremmest for børnene. 

Her kan de løbe frit rundt. 

– Der er ikke mange, der låser 

dørene her; det er tryghed for mig. 

Folk lader nøglen blive siddende i 

bilen, siger Tinka Shaw. 

Men ikke engang muren kunne 

yde beskyttelse, da stormen Sandy i 

efteråret slog til mod den amerikanske 

østkyst. Bebyggelsen blev hårdt 

ramt. 

– Vi havde ingen strøm i ni dage 

og var i princippet afskåret fra omverdenen, 

siger Scott. 

Og det er klart, at der findes 

fordomme. 

– Folk tror, at bare fordi man 

kører ind gennem porten, så er folk 

snobbede. Når de først er kommet 

herind, bliver de forbavsede over, at 

folk er så rare, siger Tinka.

12 

12 

uDSYN 

xxx xxx 

famIlIEN SzISch/DEhNE. BERlIN, TYSklaND 

”Vi er heldige, vi der bor i Tyskland” 

Vera Szisch og Frank Dehne 

blev et par for fire år siden. Og 

siden da har de begge skiftet 

karriere. Biologen Vera har sadlet 

om til mødeplanlægger, og 

den professionelle volleyballspiller 

Frank studerer. De har 

fået en datter, Zoe, tre år, og 

hun får en lillebror eller søster 

en af dagene. Vi møder dem 

i familiens lejlighed i bydelen 

Wilmersdorf i den vestlige del 

af Berlin. 

– Vi er ikke bange for lidt 

kaos. Det er nærmest sådan, at 

det føles mere som et eventyr, 

nu hvor tingene er blevet mere 

strukturerede, konstaterer Vera 

med et smil. 

Hjemmet er tryghedens 

højborg for Vera, Frank og Zoe. 

Familien værdsætter at have 

et fast sted, hvor de i fred og 

ro kan gennemgå eventuelle 

problemer og udfordringer. At 

løse tingene i fællesskab som 

en enhed, at føle total tillid er 

den bedste måde at føle sig 

tryg på, mener parret. 

– Vi er heldige, vi der har 

mulighed for at bo i Tyskland. 

At være tryg indebærer, at man 

TEkST: ANDREAS hERMANSSoN foTo: ChRISTIAN JÖRGENSEN 

aldrig behøver at føle skræk, 

og det behøver man ikke her. 

Og så handler det jo også lidt 

om en vis grad af materiel 

tryghed. Også her er det en 

fordel at være tysk, konstaterer 

Frank. 

– Jeg tror, at i krigshærgede 

og fattige lande tvinges de 

fleste til at lære at løbe større 

risici. De ved måske ikke, hvordan 

de skal få mad på bordet, 

eller om de overhovedet vil 

overleve. Det er helt andre 

forudsætninger, afslutter Vera 

Szisch. 


TEkST: IVAR ANDERSEN foTo: ChRISToffER hJAlMARSSoN 

aREzo paRwIzI, 21 ÅR. kaBul, afGhaNISTaN 

Arezo Parwizi er kvinde i verdens, 

for kvinder, farligste land. Hun er 

snart færdiguddannet virksomhedsøkonom 

og associerer tryghed med 

muligheder – mulighed for at studere, 

for at arbejde og for at kunne 

bevæge sig frit. 

– Situationen er blevet bedre, 

siger hun. Tidligere kunne jeg ikke 

gå hen på skolen eller universitetet 

alene; det kan jeg nu. Jeg kan gå på 

markedet eller møde en ven. 


Men til trods for at Kabul er en af 

verdens mest militariserede byer, 

er bevægelsesfriheden relativ. Og 

den, der drister sig til at krydse de 

usynlige grænser, gør det med livet 

som indsats. 

– Efter klokken 18 er det umuligt 

for piger at gå ud, fordi der færdes så 

utrolig mange farlige mennesker her. 

Et lille stykke uden for centrum er 

det også farligt at færdes alene. Du 

vil blive stoppet på gaden. Og der er 

risiko for, at de slår dig ihjel. 

30 år med uafbrudt krig har sat sit 

præg på Afghanistan. I 2014 trækker 

de udenlandske tropper sig tilbage, 

og for Arezo er fremtidens tryghed 

tæt forbundet med udviklingen i 

landet. 

– Det er vigtigt at nedbringe arbejdsløsheden 

blandt de unge. Ellers 

er der risiko for, at de vil udgøre et rekrutteringsgrundlag 

for talibanerne. 

Lige så vigtigt er et fungerende 

xxx xxx 

13 

13 

”om aftenen er det ikke muligt for en kvinde at gå ud” 

skolevæsen. Synet på kvinders rettigheder, 

og med det deres tryghed, 

forbedres, jo flere der får adgang til 

uddannelse. Men viden alene er ikke 

tilstrækkeligt. Trygheden er også 

afhængig af, at der er nogen, der 

kæmper for den. 

– Vi har en engelsklærer, som altid 

ævler om, at kvinder skal blive i hjemmet, 

at hjemmet er vores ansvar, 

men vi siger ham altid imod, siger 

hun og ler.

14 


Goodbye 

sweet home 


Marianne Schmidt, 60, 

vendte for ti år siden 

det sydlige Sverige ryggen 

til fordel for Douz 

i Tunesien. I dag driver 

hun en ranch med heste, 

dromedarer og æsler. 

uDSYN 

Marianne Schmidt 

kastede sig ud i det 

ukendte. Hun vidste, 

hvad hun forlod 

– sit hjem og sin 

familie – og fandt 

en ny tryghed i et 

fremmet land. ”Jeg 

længtes efter at leve 

i nuet.” 

tekst: Johanna Brydolf 

foto: Elin Rundkvist og privat 

15

16 uDSYN 

Douz ligger i den centrale del af Tunesien og kaldes for porten til Sahara. 

Tidligere var byen et vigtigt stop for de karavaner, som drog gennem Sahara. 

Der var mange, der spurgte sig 

selv, om Marianne Schmidt 

gjorde det rigtige, da hun 

for ti år siden bestemte sig 

for at sælge sit nyrenoverede 

hus i det sydlige Sverige, 

sin virksomhed og alle sine 

ejendele og for at drage 2.500 kilometer mod syd til 

ørkenbyen Douz i Tunesien. 

– Livet var begyndt at føles lidt småtrist, og jeg 

blev grebet af en stærk følelse af, at jeg måtte af sted, 

siger hun. 

Hendes venner rådede hende til at gå lidt 

mindre drastisk til værks og opmagasinere tingene, 

leje huset ud og udlease virksomheden. Men det ville 

Marianne ikke. 

– Jeg tror på, at hvis man vil have noget nyt, så 

må man smide noget gammelt ud, siger hun. 

Som barn boede Marianne i en periode i Tunesien, 

og det var billedet af ørkenen, som pludselig 

føltes dragende igen. Hun følte ingen frygt ved at 

bryde op og ingen sorg over at sælge alle sine ting. 

alt, Hvad marianne Havde med sig til Tunesien, var 

en kuffert med mobiltelefon, kamera, computer, 

penge, sit yndlingstøj, de mest bekvemme sko og sin 

notesbog. Et stykke tid efter at hun var ankommet til 

Douz, stødte hun på beduinen Abdelati, og sammen 

med ham har hun nu opbygget sin virksomhed: 

oplevelsesrejser til Saharas ørken. 

– Mange af dem, der kommer her, vil gerne vide, 

hvad vi skal derud i ørkenen for. Men når vi først 

rider af sted på heste eller dromedarer, er der ikke 

længere nogen, som spørger. Derude er vi i nuet, 

sidder omkring bålet, nyder naturen, den rene luft, 

Marianne driver sin virksomhed, 

oplevelsesrejser 

til Saharas ørken, sammen 

med kollegaen og beduinen 

Abdelati. 

”Måske har jeg ikke 


forladt trygheden. Måske er jeg flyttet til trygheden.” 


17

18 uDSYN 

”Vi har så mange traditioner i vores 

land, som fastlåser folk.” 

den fantastiske stjernehimmel og stilheden. Her er 

ingen biler, flyvemaskiner eller el-ledninger. Der 

findes ikke ret mange steder i verden, hvor der er så 

fuldstændig stille. 

marianne scHmidt Funderer over begrebet tryghed. 

– Måske har jeg ikke forladt trygheden. Måske er 

jeg flyttet til trygheden, siger hun. 

– Vi synes, at vi har tryghed i Sverige, men jeg 

føler mig meget tryggere her. I Sverige er man 

anonym, men her ser man hinanden og tager hånd 

om hinanden. Hvis jeg glemmer min håndtaske på 

torvet her, så har en eller anden passet på den, til 

jeg kommer tilbage. Går man ud om aftenen her og 

møder nogen, så hilser man. I Sverige går jeg over på 

den anden side af gaden, siger hun. 

Marianne har altid fulgt sin mavefornemmelse 

uden at lade andres forventninger spille ind, har 

aldrig godtaget standardfraser om, hvad man bør og 

ikke bør gøre, og har ikke ladet sig styre af normer. 

Det, der betyder tryghed for mange, som at have 

rutiner, rette sig efter kalenderen og fejre jul, nytår 

og midsommer på samme måde år ud og år ind, er 

maRIaNNE SchmIDT 

alder: 60 

Beskæftigelse: Har i nu 

ti år drevet en ranch med 

heste, dromedarer og 

æsler i Tunesien. 

familie: Voksen søn, mor 

og søster, som alle bor i 

Sverige. 

Bopæl: Douz i Tunesien og 

på søsterens hestegård i 

Skåne i sommerhalvåret. 

Øvrigt: Marianne Schmidt 

har skrevet bogen ”Dromedarer 

i Douz”. Læs mere på 

www.levainuet.nu. 

Som barn boede Marianne 

i en periode i Tunesien, og 

det var hendes barndoms 

billede af ørkenen, der pludselig 

føltes dragende igen. 

ikke hendes kop te. For Marianne betyder den type 

tryghed hæmninger og begrænsning af friheden. 

– Vi har så mange traditioner i Sverige, som 

fastlåser folk. Jeg vil ikke fejre noget, fordi det står i 

en kalender. Jeg vil fejre det, fordi jeg gerne vil. Og 

har jeg ikke lyst, så gør jeg det heller ikke, siger hun 

og fortæller, at hun altid takker nej til invitationer, 

som ligger langt ude i fremtiden. For hvordan skal 

hun kunne vide i dag, hvad hun vil lave om tre 

uger? 

Marianne synes kun, at hun har vundet ved at 

turde bryde op fra hverdagen og livet i Sverige. 

– Jeg ved, at jeg altid kan komme tilbage. Folk er 

der jo stadig. Et par gange om året rejser jeg hjem og 

træffer familie og venner, siger hun. 

Hvordan ser fremtiden ud, vil du blive boende her 

et stykke tid endnu? 

– Jeg ved ikke noget om fremtiden. Jeg lever i 

nuet og ved måske, hvad jeg skal lave i næste uge, 

men ikke om nogle måneder. Ønsker jeg stadig 

at være her, så er jeg her stadig. Vil jeg lave noget 

andet, så gør jeg det. Selv at kunne vælge. Det synes 

jeg er tryghed, siger Marianne Schmidt. 


isiko 

ManageMenT 

For virksomheder kan tryghed staves 

konstant eksportflow. Eller de rette kompetencer. 

Og at have risikomanagement som en 

naturlig del af virksomheden. 


hVaD ER 

TRYGhED 

foR jER? 

TRE 

VIRkSomhEDER 

SVaRER 

tekst: Christer Fälldin 

hVoRDaN aRBEj- 

DER I mED RISIkomaNaGEmENT? 

hVoRDaN pÅ- 

VIRkES I af foRaNDRINGER? 

tre virksomHeder om trygHed 

19

20 

20 

TRE 

xxx 

VIRkSomhEDER 

xxx 

SVaRER 

Wärtsilä leverer blandt 

andet kraftværker over 

hele verden. her er et 

oliekraftværk i Manaus i 

Brasilien, som ejes af GERA 

(Geradora de Energia do 

Amazonas S/A). 

Fra risiko til muligHed 

wÄRTSIlÄ udvikler løsninger til nutidens miljøkrav 

hvad er tryghed for jer? 

1 

– Fordi vores selskab er internationalt, er vi udsat 

for mange forskellige slags risici. Tryghed handler 

dels om, at vi skal nå selskabets egne strategiske mål, 

og dels om, at alle medarbejdere kan føle tryghed, 

når de arbejder for selskabet. Det er meget vigtigt 

med tryghed i eget arbejde, samtidig med at man skal 

forstå og være omfattet af de mål, selskabet har. 

Ingen virksomhed kan have succes på et globalt 

marked, uden at selskabet er villig til at løbe risici. 

Formålet med, at selskabets løber risici, er, at vi 

effektivt og kontrolleret skal kunne udføre vores 

arbejde og nå både de kort- og de langsigtede mål. 

Det er derfor vigtigt, at vi aktivt kan identificere, 

hvilke risici vi kan håndtere, samt hvilke risici der 

ikke er acceptable. 

hvordan påvirkes I af forandringer? 

2 

– En udfordring er, at vi er et globalt selskab, 

men det indebærer samtidig store muligheder, da 

vi har et godt og tilpasset produktmiks med tre 

divisioner: kraftværker, søfart og service. Uanset 

konjunktursituationen er vi trygge ved, at der altid 

Jan Virtavuori, risikomanager, 

Wärtsilä, 

et finsk energiselskab 

med et globalt 

marked. Produkterne 

er bæredygtig energiproduktion 

til lands 

og til vands. Selskabet 

har cirka 18.000 

ansatte på 130 anlæg i 

70 lande. 

er efterspørgsel på det, vi laver. Når tiderne er meget 

hårde, er der stadig behov for service på alt udstyret, 

og det giver os stabilitet og økonomisk tryghed. 

Udviklingen på miljøområdet påvirker os. 

Lovgivningen bliver successivt strengere, men vi 

har vendt denne forandring fra at være en risiko til 

at være en mulighed ved hele tiden at udvikle bedre 

løsninger, som opfylder de krav, der stilles. Man kan 

sige, at risikoen for os ligger i ikke at udnytte den 

mulighed i tilstrækkelig høj grad. 

hvordan arbejder I med risiko 

3 

management? 

– Risikomanagement er en af vores ”business 

management-processer” og er integreret i forretningsaktiviteten. 

Vi følger løbende op på alle de 

risici, der er identificerede, med det sigte at vi skal 

kunne opfylde vores langsigtede mål. 

Vi arbejder også traditionelt med risikomanagement, 

hvilket indebærer løbende opfølgning på forskellige 

hændelser. Vi identificerer, hvad vi skal blive 

bedre til for at forebygge risici. Det fører til et sikkert 

arbejdsmiljø og tryghed for personalet. 


Fokuserer på 

bæredygtigHed 

BolIDEN vil Have kOntrOl Over deres 

aktiviteters effekt på miljøet 


henrik Östberg, Senior Vice President Corporate Responsibility 

i Boliden, det svenske globale metalselskab med 

fokus på bæredygtig udvikling. kernekompetencerne 

ligger inden for prospektering, miner, smelteværker og 

metalgenvinding. I 2011 havde koncernen cirka 4.400 

medarbejdere. 

Boliden klarede sig 

igennem den økonomiske 

krise i 2008 ved at 

”hedge” deres priser på 

produktionen til et betydeligt 

højere niveau. 

TRE VIRkSomhEDER SVaRER 21 


1 

– I vores branche er arbejdsmiljøspørgsmål 

utrolig vigtige, sammen med virksomhedens miljøpåvirkning. 

Tryghed er, at vi ved, at vi har kontrol 

over miljøpåvirkningen og de processer, som kræves 

for at minimere negative effekter på miljøet, samt at 

vi har systemerne og organisationen til at håndtere 

arbejdsmiljøspørgsmål, så medarbejderne ikke 

udsættes for skadelige påvirkninger. Personalets 

kompetencer er en tredje vigtig faktor. 

Den fluktuerende efterspørgsel på basismetaller 

påvirker ikke trygheden i samme grad. Vi kan altid 

sælge det, vi producerer, men vi kan ikke påvirke priserne. 

De reguleres af metalbørserne, og priserne på 

basismetaller fastsættes globalt for hele verden. Hvis 

vi kan se, at vores kalkuler ikke holder, fordi priserne 

falder, er der ingen mellemvej. Enten kører vi med 

fuld kapacitet eller også slet ikke. 

hvordan påvirkes I af forandringer i 

2 

verden? 

– Vi påvirkes ekstremt meget af den globale økonomiske 

udvikling. Vi er overordentlig afhængige af 

disse spørgsmål; i øjeblikket for eksempel udviklingen 

i Kina og USA samt krisen i Europa. Det er svært 

at opstille succesfulde langsigtede mål i en global 

økonomi, der konstant er for nedadgående, fordi 

vores produkter er rene bulkvarer. 

hvordan arbejder I med risikomanagement? 

3 

– Der er finansielle risici, da vi er ekstremt kapitalintensive 

med en masse kapital bundet i udstyr 

og miner. Vi har dermed en tungtvejende risikoeksponering 

rent forsikringsmæssigt. En anden finansiel 

risiko er valutaeksponeringen. Vi har vores egen 

interne bank, som følger valutabevægelserne, og vi 

kan ”hedge” vores priser, for eksempel binde dele af 

vores kobberproduktion til et bestemt prisniveau. 

Når det gælder katastrofescenarier, er vi meget 

ambitiøse i arbejdet med at minimere risici, for 

eksempel omkring sikring af dæmninger og foranstaltninger 

mod minebrande. Det er to af de værst 

tænkelige katastrofer. 

Vi arbejder til daglig operativt med risikomanagement 

til at sikre systemer og rutiner og til via egne 

interne revisioner med fokus på miljø og arbejdsmiljø 

at kontrollere, hvordan medarbejderne agerer, 

når de er på arbejde.

22 TRE VIRkSomhEDER SVaRER 

værner om 

sine kunder 

olaV ThoN GRuppEN vil 

undgå Brande 


1 

– At alle vores gæster, besøgende og de, der lejer af 

os, skal føle, at det er trygt at bo på vores hoteller eller at leje 

lokaler i vores erhvervsejendomme. Det er vigtigt, at folk kan 

bevæge sig rundt i vore indkøbscentre, på vores hoteller og 

i andre ejendomme uden at risikere at komme til skade eller 

udsættes for andre farer. 

Der er et hovedfokus: risikoen for brand, men herudover 

handler sikkerheden specifikt om faren for tab af menneskeliv, 

personskader samt risikoen for materielle skader. 

Kompetencerne hos medarbejderne er af største vigtighed, 

og det gælder alle medarbejdere på alle niveauer i 

koncernen. 

hvordan påvirkes I af forandringer i verden? 

2 

– Vi påvirkes i høj grad af alt, hvad der rør sig omkring 

os og i vores omverden. Vi agerer ud fra indsigt i, hvad der 

sker i omverdenen, og hvordan og hvornår den forandrer sig. 

hvordan arbejder I med risikomanagement? 

3 

– Vi er netop nu ved at oprette vores egen centralt 

placerede sikkerhedsafdeling for hele koncernen. Den skal 

håndtere alle sikkerhedsspørgsmål, som vedrører vores egne 

kontorer, bygninger, hoteller og indkøbscentre. Afdelingen 

skal arbejde med en ”beredskabsfunktion”, det vil sige en 

gruppe personer, hvis arbejdsopgave det er løbende at tage 

stilling til, hvordan vi skal forholde os til alle tænkelige situationer, 

som kan opstå. Vi skal være i stand til at tænke nyt og 

til kontinuerligt at arbejde med nye scenarier i samfundet. 

Samfundet forandrer sig hele tiden på måder, som vi ikke 

kan forudsige. 

Havde vi for to år siden prøvet at vurdere risikoen for det, 

der skete på Utøya i sommeren 2011, ville vi sandsynligvis 

have antaget, at noget sådant aldrig ville ske – nulrisiko. 

Men det skete alligevel, og der indtræffer hele tiden nye 

begivenheder, som påvirker os, og som vi ikke kan forudse. 

Med en sikkerhedsafdeling øger vi vores muligheder for selv 

at forandre os i samme takt, som sikkerhedsbilledet i verden 

forandrer sig. 

Merete Alfstad, koncernchef i hälsa, 

miljö, säkerhet, samt Robert Rygh, 

koncerndriftschef i norske olav Thon 

Gruppen, hvis kernevirksomhed er 

erhvervsejendomme, indkøbscentre og 

hoteller. Antal ansatte er omkring 3.000. 

”Man skal være 

TRE TRENDS INDEN FOR RISK 

1 koNSTaNT foRaNDERlIGE 

maRkEDER mED NYE RISIcI 

Virksomhederne er nødt til at udvikle systemer, der 

hjælper dem til at forstå udviklingen, og til at fastlægge 

langsigtede strategier til at kunne eksistere 

og konkurrere på markederne. 

I de enkelte virksomheder er det et nødvendigt 

arbejde at udvikle personalets kompetencer parallelt 

med forandringerne i omverdenen. 

Mange virksomheder er hurtige til at identificere 

nye risici, men de har behov for at blive bedre til 

at bedømme de risici, som påvirker dem på længere 

sigt, for eksempel om fem eller ti år. 

Virksomhederne har behov for modeller til at 

forstå fremtidige usikkerheder bedre. De er nødt 

til at arbejde mere med usikre parametre, som for 

eksempel hvad andre prisniveauer på energi, materialer 

eller arbejdskraft vil indebære. 

2 oGSÅ VIRkSomhEDER 

RISIkERER aT BlIVE RamT af 

DDoS-aNGREB 

En aktuel trussel er de seneste års DDos-angreb, 

som rammer banker, myndigheder og institutioner. 

DDos-angreb står for netangreb (Distributed Denial 

of Services), hvor anonyme hackere blokerer eller 

overtager hjemmesiderne. 

Foreteelsen er forekommet i stadig større udstrækning 

i de nordiske lande det seneste år. 

DDos-angrebene er en alvorlig trussel, da en blokeret 

hjemmeside forhindrer salg, levering og service 

til kunderne. På den måde er disse angreb meget forretningskritiske 

ud fra virksomhedernes perspektiv, 

men også fra borgernes. 

Dette nye trusselsmiljø nødvendiggør en høj grad 

af forsigtighed, når virksomheder agerer offentligt. 

Det handler om nøje at overveje, hvordan man udtrykker 

sig i alle sammenhænge. Det er af langt større 

betydning i dag end tidligere. Anonyme hackere kan 

med meget kort varsel genere eller slå virksomheder 

ud, som er afhængige af at findes på nettet. 

Rådet er at benytte specialister som rådgivere, 

men også nøje at vælge, hvilke samarbejdspartnere, 

for eksempel leverandører og forhandlere, virksomheden 

vil samarbejde med. 


parat til forandringer” 

MANAGEMENT IFøLGE EKSPERTEN LASSI VäISäNEN 


lassi Väisänen er adm. 

dir. i sit eget selskab lassi 

Väisänen oy og adm. dir. 

for finnish Risk Management 

Association. han er 

også samarbejdspartner til 

Strategy@Risks, Ratkooma 

ltd samt Wiltrain ltd. 

3 ØGET BEVÆGElIGhED oVER 

GRÆNSERNE SkaBER NYE faRER 

Antallet af nordiske borgere, der bliver kidnappet, er 

stigende. Det gælder først og fremmest mennesker, 

som rejser i firmaets tjeneste eller privat. Mange er 

uvidende om, hvor farligt det er at opholde sig visse 

bestemte steder i verden. Store virksomheder har 

ofte kendskab til farerne for deres udsendte medarbejdere, 

men mindre selskaber mangler viden om, 

hvor i verden deres ansatte kan blive udsat for trusler. 

Hvilke områder, det er farligt at færdes i, ændrer 

sig hele tiden. Det er relativt velkendt, at dele af 

Sydamerika og Sydafrika kan siges at være farlige at 

rejse og opholde sig i som repræsentant for en virksomhed, 

men hvor mange tænker på, at denne risiko 

er stigende i flere sydeuropæiske lande? 

moderne tiders trusler: 

Sociale medier 

Sociale medier har skabt 

en ny scene med en helt 

ny opsætning af risici, 

som alle virksomheder er 

nødt til at forholde sig til. 

malin Ström, konsulent og 

strategisk rådgiver inden 

for sociale medier hos virksomheden 

cuIRl, mener, 

at det er vigtigere for virksomhederne 

at lytte med 

på det, der foregår på de 

sociale medier, end selv 

at være aktive der. 

Det er ikke teknikken 

i sig selv, der kan 

indebære en trussel, 

men derimod de 

mennesker, der bruger 

den, og i næste 

omgang deres 

forskellige kontakter. 

Tag Facebook 

som et eksempel, 

hvor private 

meddelelser kan 

blive offentlige, 

og det er nemt 

at sende chat 

samtaler videre. 

At ansatte taler negativt 

om virksomhedens kunder, 

leverandører eller konkurrenter 

på disse kanaler, er en 

anden potentiel risiko. 

– Den enkelte ansatte i 

en virksomhed er bærer af 

virksomhedens brand over 

for sine kontaktflader. Det 

indebærer, at en virksomhed 

har lige så mange uofficielle 

talsmænd, som den har ansatte, 

og de har desuden en 

særdeles stor rækkevidde i et 

univers, hvor alt sker i realtid, 

siger Malin Ström. 

Men det er samtidig i de 

private profiler, deres opbyggede 

netværk og parathed til 

at dele information med andre, 

at styrken ved de sociale 

medier ligger. 

– Sociale medier synliggør 

ikke bare ens eget netværk, 

men også hvilke kontakter 

dine kontakter har i deres, og 

sammenlagt kan det løbe op 

i titusindvis af personer, siger 

Malin Ström. 

23

24 

Det er 

nødvendigt at 

løbe en risiko 

Venturekapitalfonden EQT’s filosofi er at 

udvikle selskaber og bringe dem et niveau 

op. Og det vil uden tvivl kræve beslutninger 

om forandringer. Det kan opfattes som en 

risiko, men det kan være en større risiko 

slet ikke at gøre noget, mener Åsa Riisberg. 

tekst: Christer Fälldin foto: Jörgen Hildebrandt 

Vi mennesker kører ofte derudad, i 

de vante spor. Men for at komme 

videre skal vi vokse og forandre 

os, se fremad. Gør vi ikke det, går 

vi i stå, og drejer det sig om en 

virksomhed, vil den snart være 

udkonkurreret. Det er den filosofi, der ifølge Åsa 

Riisberg gennemsyrer EQT og alle deres selskaber. 

– Vi er vækstorienterede, men vi er samtidig 

meget bevidste om risici. EQT satser jo andre menneskers 

kapital for at generere afkast, og fokus ligger 

på at vurdere selskabernes fremtidige vækstpotentiale 

og på at gennemgå forretningsplanen. Men det 

er også nødvendigt at undersøge risiciene grundigt 

og at planlægge for at minimere dem. Er de for 

store, vil EQT ikke gennemføre den planlagte inve- 

VENTuREkapITalISTEN 

ÅSa RIISBERG 

stering. Vi løber kalkulerede og velovervejede risici. 

Risici og vores forhold til risici gennemsyrer 

egentlig vores alle sammens liv, tænker Åsa Riisberg. 

Det handler om at løbe velovervejede risici, som for 

eksempel skiløberen, der vælger at løbe off pist ned, 

men uden at tage unødige chancer. 

Mange i venturekapitalbranchen er analytisk 

anlagt, men har samtidig evnen til at applicere brede 

perspektiver i analyserne. Det er nok en forudsætning 

for arbejdet, mener hun. En anden nødvendig 

evne er en entreprenant indstilling. Netop kombinationen 

af det brede analytiske perspektiv og entreprenørskabet 

afgør en venturekapitalists egnethed. 

– Du får ikke en forretning igennem over for 

investeringskomitéen, hvis analysen ikke er bred. 

Samtidig er det vigtigt at turde stikke næsen frem. 

I denne kombination er risiko og forsigtighed tæt 

forbundet, hvilket borger for gode forretninger og 

vellykkede satsninger. 

på spørgsmålet om Hun selv har befundet sig uden 

for sin egen komfortzone, svarer hun uden tøven ”Ja, 

helt afgjort”. 

– Man eksponerer sig selv, når man gør forretninger, 

og sådan skal det være. Til sidst skal man tage 

det sidste skridt, og det er ubehageligt, men man gør 

det alligevel, for det er sådan, vores business ser ud. 

Efterhånden forsvinder den der følelse af ubehag, 


siger Åsa Riisberg. 

Den første store forretning fra jord til bord for 

Åsa Riisbergs eget vedkommende var sundhedsvirksomheden 

Aleris, og den bød på dramatik i rigt 

mål. Aleris var tidligere en lille virksomhed, som 

beskæftigede sig med lokalhospitaler i Stockholms 

omegn samt med ældrepleje. 

– Netop da vi skulle underskrive aftalen, blev den 

såkaldte stoplov indført, som indebar, at driften af 

hospitaler i Sverige ikke måtte være overskudsgenererende, 

og det risikerede at stikke en kæp i hjulet 

for hele aftalen. Vi forsøgte at finde ud af, hvad 

loven egentlig indebar, men den var blevet indført 

så hurtigt, at der ikke rigtig var nogen, der vidste 

det. Vi var tvunget til at løbe risikoen eller afstå fra 

forretningen. 

Det var en meget dramatisk situation på det 

tidspunkt, men det endte med at blive en god forretning 

til slut. Den efterfølgende mobilisering blev 

vellykket, og EQT solgte selskabet i 2010 med god 

fortjeneste. 

– Selskabet havnede i gode hænder. Med EQT 

som ejer gik Aleris fra at have en omsætning på 1,5 

milliarder svenske kroner til en omsætning på 4 

milliarder, og i dag er Aleris en af de største private 

sundhedsvirksomheder i Skandinavien, siger Åsa 

Riisberg. 

et venturekapitalselskab er et mandsdomineret 

miljø, men det har ikke haft en negativ indvirkning 

på Åsa Riisberg, og hun har absolut ikke oplevet det 

som en risiko. Da hun startede, var hun den eneste 

kvinde i investeringsteamet på kontoret i Stockholm, 

men nu er de tre. 

– Man føler som kvinde et større ansvar som 

forbillede for andre piger, som kommer til virksomheden, 

siger hun. 


Åsa Riisberg, 38 år, er 

medejer i det svenske 

venturekapitalselskab EQT 

Partners. Tidligere arbejdede 

hun i Texas Pacific Group, et 

privat venturekapitalselskab 

i London. 

”Ikke at 

løbe en 

risiko er 

også en 

risiko.” 

25

26 

pSYkoloGI 

Vanens 

magtrutiner 

gør Os 

trYgge

TIlVaNTE mØNSTRE oG RuTINER GIVER oS 

TRYGhED oG SpaRER TID. det er derfOr, 

vi Helst sætter Os på den samme plads i 

Bussen, tager den samme vej til arBejde 

Og køBer samme slags tandpasta gang 

efter gang. på den måde slipper vi fOr at 

spilde tid Og energi på at vælge. 

tekst: Johanna Brydolf foto: Milis Smith 

Vi stilles konstant over for forskellige 

valg. Bare når vi køber 

ind til morgenmaden i en almindelig 

dagligvarebutik, skal 

vi vælge mellem 30 forskellige 

slags morgenmadsprodukter, 

40 forskellige slags yoghurt og 

50 forskellige slags ost. For at et normalt morgenmadsindkøb 

ikke skal tage den halve dag, kan det 

derfor være en god ting at lade gamle vaner råde og 

tage de varer, man plejer at spise til morgenmad. 

– På den måde forenkler vaner hverdagen. Ved 

hjælp af dem kan vi sortere nogle valg fra som 

uvæsentlige tidsrøvere og i stedet bruge tid på at 

foretage gennemtænkte valg, hvor vi mener, at det er 

vigtigt at gøre det, siger Kirsten Thorsen, professor i 

socialpsykologi ved NOVA instituttet i Oslo. 

at Handle og agere efter de vante mønstre giver os 

også ro og tryghed. Åke Pålshammar, psykolog ved 

Uppsala universitet, mener, at man kan se rutiner og 

vaner som en måde for os at skabe vores eget revir 

på, hvor vi uden frygt kan samle kræfter og puste ud. 

– Vi har en genetisk tilbøjelighed til at skabe 

et revir i form af rutiner i stort og småt. Rutiner 

er nødvendige for, at hjernen ikke skal være fuldt 

beskæftiget med at vælge. Dette viser sig særlig tydeligt 

i en krisesituation. Her, hvor hovedet er fuldt 

optaget af andre ting, bliver rutiner ekstra vigtige. Vi 

har brug for dem for at kunne læges, siger han. 

Mange af os fungerer sådan, at vi vil have det 

velkendte, det vi er vant til. Ellers føler vi, at vi er 

på gyngende grund. For de af os, der kan lide hele 


tiden at prøve nye ting, kan det være en skøn følelse, 

men mange bliver ængstelige og frustrerede af at 

afvige fra deres rutiner. Ifølge Åke Pålshammar er 

ængstelse hensigtsmæssig. 

– Før i tiden kunne det være forenet med livsfare 

at bryde vaner og rutiner. Man skulle høste, når 

man skulle høste, og så, når man skulle så, og gud 

nåde og trøste den, som forsøgte sig med anderledes 

og nymodens metoder. Så fik man måske intet 

høstudbytte og dermed ingen penge og ingen mad, 

siger han. 

Men i vore dage er det jo naturligvis anderledes. 

I dag er meget i vores hverdag foranderligt, og vi 

ser mange eksempler på, hvordan man kan leve, og 

hvordan man kan være, og det har ført til en opblødning 

af vores vaner. 

men Hvis vi i stor udstrækning lader os styre af vaner 

og dermed undlader at teste nye ting, er der så ikke 

en risiko for, at vi taber ved det? Ifølge Åke Pålshammar 

kan alt for faste rutiner i visse tilfælde bremse 

vores udvikling, men den risiko er lille for de fleste. 

Vi nordboere lever i en tilværelse, hvor det meste er 

foranderligt, og hvor udviklingen går hurtigere og 

hurtigere. Vi er det folkeslag, der rejser mest af alle 

i hele verden, og vi bombarderes konstant med nye 

kirsten Thorsen, professor 

i socialpsykologi ved NoVA 

instituttet i oslo. 

”Rutiner er nødvendige for at 

hjernen ikke skal være fuldt 

beskæftiget med at vælge.” 

27

28 pSYkoloGI 

”Vaner er nødvendige for, at vi skal 

kunne trænge dybere ned i vores 

arbejde og vores overvejelser.” 

3 trin 

til en 

ny vane 

Først skaber vi vores vaner; derefter skaber 

vores vaner os. Og derfor kan man sige, at 

succesrige mennesker er mennesker med 

succesrige vaner. Men hvad gør man for at anskaffe 

sig den type vaner? Du skal bare følge 

tre enkle trin. Det mener BJ Fogg, som forsker 

og underviser på Stanford University. 

TEkST: JoNAThAN käRRE 

impulser fra Facebook og andre sociale medier. Vi 

køber tit nye forbrugsvarer og bliver den ene gang 

efter den anden forbrugere på nye markeder inden 

for nye områder. Problemet for os er ikke, at vi 

hænger os for meget i vores vaner, men snarere, at vi 

tvinges til at fravige dem for at træffe nye valg. 

– Jo hurtigere nye produkter bliver udviklet, 

desto tiere tvinges vi til at vælge mellem nye alternativer, 

når vi egentlig allerede var tilfredse med det, vi 

havde, siger Kirsten Thorsen og tager musikforbruget 

som eksempel på, at man ikke altid kan vælge 

ikke at vælge. 

– Grammofonpladerne forsvandt, og vi fik 

cd’erne, og nu hentes musik ned på computere og 

mobiltelefoner. Vi tilbydes, lokkes og presses til stadig 

mere avancerede produkter med nye funktioner, 

siger hun. 

at være Først med at teste det nye og til at tage nye 

trends til sig ses ofte som det ypperste og mest attråværdige 

i dag. Men rutine- og vaneadfærd ligger 

dybt forankret i os, og når vi forandrer en vane, 

bliver den nye adfærd i stedet en vane. 

– Vi forsøger ofte at prøve andre og nye måder, 

men ender alligevel tit med, at vi ønsker vaner og 

rutiner. De aflaster hjernen. Uden dem bliver tilværelsen 

besværlig; der er en sådan mangfoldighed af 

indtryk, at vi undertiden har behov for at trække os 

tilbage til vores revir. Jeg tror, at rutiner og vaner 

er nødvendige for, at vi skal kunne trænge dybere 

ned i vores arbejde og vores overvejelser, siger Åke 

Pålshammar. 

1 

sænk tærsklen 

Det første skridt er at forenkle målsætningsadfærden. 

Eksempel: vil du bruge tandtråd 

dagligt, skal du starte med at bruge det på en 

enkelt tand. Det lyder måske komisk, men 

det vigtige i det første stadie er at sænke 

tærsklen så meget, som det kan lade 

2 

sig gøre. Ellers er der risiko for, at 

forpligtelsen føles for stor, 

og at du giver op. 

at få vanen på plads 

3 

gentag, 

gentag Og gentag igen 

En adfærd kræver gentagelser for at blive en vane. 

Når du har brugt tandtråd tilstrækkelig mange 

gange, vil det ske helt automatisk. På samme måde 

som når du efter et stykke tid ikke behøver at høre 

lydsignalet for at tage sikkerhedsselen på. Udfordringen 

er at få vanen på plads. Derefter 

kan omfanget vokse naturligt, og du vil 

give dig til at bruge tandtråd på 

alle tænder. 

Hvor passer adfærden ind? For at en adfærd 

skal blive en vane, skal den blive en naturlig del 

af dit døgn. Vil du begynde at bruge tandtråd, 

er det naturlige tidspunkt at gøre det på, efter 

at du har børstet tænder. Tandbørstningen 

vil så udløse, at du bruger tandtråd, 

på samme måde som lydsignalet 

i bilen får dig til at tage sikkerhedsselen 

på. 


1 

plysbjørn 

Krammedyr giver børnene 

tryghed. Studier viser, at 

mellem 50 og 75 % af alle 

børn i vesten har et krammedyr 

eller en sutteklud, som 

de er specielt knyttet til. 

Fænomenet er lige almindeligt 

blandt piger og drenge, og 

de fleste finder deres favorit, 

når de er omkring seks 

måneder gamle. 

4 

penge 

En svensk undersøgelse viser, 

at to tredjedele mener, 

at penge betyder tryghed. 

Jo ældre man bliver, desto 

mere udbredt er det, at 

man forbinder penge med 

tryghed. 


trYgHedens 

Symboler 

sutteklude, rosenkranse og duften af mors frikadeller. 

tryghedssymboler er livsvigtige for nogle af os. for andre 

er de reduceret til humoristisk kitsch. 

2 

mobiltelefon 

Mange af os ville aldrig 

lade mobiltelefonen blive 

liggende på sofabordet, om 

vi så bare forlader stuen et 

øjeblik, og endnu færre ville 

efterlade mobiltelefonen 

derhjemme, når vi går ud. 

Mobiltelefonen er blevet 

en livsline, et tryghedssymbol 

og et narkotikum, 

som vi ikke kan holde os fra. 

Afhængigheden nomofobi 

(no mobile phobia) er 

i vore dage så udbredt og 

normaliseret, at det accepteres, 

at man tjekker sms’er 

og Facebook, straks man 

vågner, og inden man siger 

godmorgen til sin partner. 

lISTEN 

tekst: Johanna Brydolf 

5 

Ikoner 

Den ortodokse kirkes hellige billeder 

findes i en del ortodokse hjem, hvor 

de skænker tryghed. Billedet, som ofte 

forestiller madonna med jesusbarnet, 

opfattes ikke alene som en illustration 

til biblen, men som en del af det hellige 

evangelie. 

3 

Indigo 

Ifølge farvepsykologien 

menes det langbølgede blå 

lys at have en beroligende 

indvirkning på os. Man 

siger, at farven får vores 

muskler til at slappe af, og 

at vi dæmper vores stemmer 

og begynder at hviske, 

når vi opholder os i et blåt 

rum. Det er først og fremmest 

nuancen indigo, som 

symboliserer tryghed. 

6 

Svømmevest 

I Danmark, Norge og 

Finland er der et lovkrav 

om, at der skal være svømmeveste 

til alle om bord 

på en fritidsbåd. Men ikke 

i Sverige, hvor der hvert år 

dør 30-40 personer i ulykker 

med fritidsbåde. Det 

svenske livredderforbund 

vurderer, at otte ud af ti af 

disse personer ville have 

overlevet, hvis de havde 

benyttet svømmevest. 

29

30 

fIloSofI 

FinDes 

TrygheD 

renT 

FakTisk? 

sara heinäMaa, dOcent i 

teOretisk filOsOfi ved Helsinkis 

universitet Og fOrsker ved finlands 

akademi, mener, at det er trYgHeden, sOm 

gør Os til frie mennesker. 

tekst: Markus Wilhelmson 


Tryghed defineres i en ordbog 

som ”følelsen af velbefindende og 

sikkerhed blandt venner eller i 

samfundet”. 

Indebærer tryghed så, at man 

føler sig tryg, og 

at man ikke kan være tryg? Følgespørgsmål: 

eksisterer tryghed i så 

fald i det hele taget? 

– Ja, der findes tryghed, tillid og 

sikkerhed, og den følelse er afgørende 

for vores eksistens, siger Sara Heinämaa 

og uddyber: 

– Vores praktiske hverdagsliv 

tager udgangspunkt i visse grundlæggende 

former for sikkerhed. Vi er 

sikre på, at verden stadig eksisterer, 

når vi vågner næste morgen. Vi ved, 

at solen står op, og at ting falder 

nedad, når vi slipper dem. Det er 

den slags enkle sandheder, som gør 

vores komplekse aktiviteter og vores 

civiliserede liv mulige, siger hun. 

trygHed Handler også om relationen til medmennesker. 

Når vi iagttager vores omgivelser, så 

stoler vi på vores sanser og kropsfunktioner og på 

andre mennesker. Ikke så meget på deres ærlighed 

eller gode vilje, men på, at de deler samme syn 

på omverdenen; de ser og hører de samme ting, 

som vi. Med den tryghed tillader vi os at agere og 

interagere. 

Der tales meget om falsk tryghed, at vi mennesker 

gerne stikker hovedet i busken, når der dukker 

problemer op. Men det er intet problem, mener 

Heinämaa: 

– Som samfund og kultur lider vi snarere af en 

konstant følelse af falsk utryghed. Vi er voldsomt 

optaget af farer og trusler. Vi lever i en stadig forventning 

om katastrofer, hvad enten det er økono- 


”Trygheden 

kommer ikke 

indefra eller 

udefra, men 

skabes i relationen 

mellem 

os og vores 

omverden.” 

miske kollaps eller depression, kulturelt sammenbrud, 

klimakatastrofer, nedbrydning af ozonlaget, 

fugleinfluenza eller svineinfluenza … 

Men det er særdeles konkrete, virkelige trusler 

og ikke noget, vi indbilder os. Hvordan skal vi 

på et personligt plan håndtere 

denne utryghed? 

– Som mennesker er vi lige så 

skrøbelige som vores omgivelser og 

vores nærmiljø. Men trods alt har 

mennesker uanede og skjulte styrker. 

Vi kan se det under vanskelige 

omstændigheder og i problemfyldte 

tider. Jeg tror faktisk, at tryghed 

symboliserer vores relation til miljøet; 

trygheden kommer ikke 

indefra eller udefra, men skabes 

i relationen mellem os og 

vores omverden. Og tryghed 

er vigtig, for det er den, der 

gør os frie og selvstændige. 

Hæmmes vores udvikling af for 

meget tryghed? 

– Vi har behov for en balance mellem tryghed 

og udfordring. Begge er vigtige. Men i hvilket 

omfang, vi har behov for dem begge, er et individuelt 

spørgsmål. Hvad der er uudholdeligt for ét 

menneske kan være helt normalt for et andet. Den 

gamle filosofiske talemåde er stadig gangbar: Man 

skal kende sig selv og sine egne begrænsninger, 

mener Sara Heinämaa. 

Sara heinämaa, 

docent i teoretisk 

filosofi ved helsinkis 

universitet og 

forsker ved finlands 

Akademi. 

31

32 

hvordan bliver det så sidenhen? 

Relationer 

arbejde 

Økonomi 

Bopæl 

Dengang nu Fremover 

VI VaR afhÆNGIGE af famIlIEN 

Inden urbaniseringen tog fart, og 

dengang folk boede i landsbysamfundene, 

var vi gensidigt afhængige 

af familie og slægtninge som sikkerhedsnet. 

Blev vi syge, var vi nødt 

til at få hjælp fra de nærmeste. I takt 

med velfærdssamfundets opbygning 

er relationernes afgørende betydning 

for trygheden mindsket. 

SYGDom VaR ØDElÆG- 

GENDE 

At blive syg eller gravid 

og miste sin arbejdsevne 

kunne være ødelæggende for 

trygheden i bondesamfundet 

i starten af 1900tallet. I takt 

med at industrialiseringen 

fik vind i sejlene, blev fagbevægelsen 

og sygekasserne 

vigtige garanter for en øget 

tryghed i synet på arbejdet. 

EuRopaS faTTIGSTE 

I Norden fandtes i slutningen af 

1800tallet nogle af de fattigste 

lande i Europa, heriblandt Sverige. 

Omkring forrige århundredskifte 

handlede hverdagen mest om at 

overleve. Da det sociale sikkerhedssystem 

og de offentlige tryghedssystemer 

blev udviklet, voksede 

trygheden for mange, og de store 

indkomstforskelle mindskedes 

drastisk. 

oVERfYlDTE BolIGER GaV VaRmE 

For et århundrede siden handlede det 

om de helt basale ting. Kunne man 

få temperaturen tilstrækkelig højt op 

inde i huset? Man klumpede sig sammen 

på en lille plads for ikke at være 

nødt til at opvarme mere end ét rum. 

De trange boligforhold fulgte med, 

når man flyttede til byen. Risikoen 

for sygdomme som tuberkulose var 

overhængende, og kriminaliteten var 

høj. Mange drømte om at kunne flytte 

til et bedre og tryggere område. 

liselotte Eriksson, 

postdoc i økonomisk 

historie på Umeå 

Centrum för genusstudier 

i Sverige. 

paNElET 

kVINDER ER uTRYGGE 

I relationen mellem mand og kvinde 

oplever kvinder i dag, ifølge statistikken, 

mere utryghed. Forskere har 

påvist, hvordan kvinders bevægelsesmønster 

i det offentlige rum styres af 

frygt og utryghed. Jeg tror, at vores 

oplevede utryghed bunder i, at vi ikke 

er klar over, hvor truslen kommer fra. 

Tilværelsen føles uforudsigelig, og så 

vokser vores kontrolbehov. 

STØRRE kRaV TIl aNSaTTE 

Tryghed i ansættelsen er blevet 

udhulet, og det øger vores uro. I dag 

skal du være fleksibel, kompetent 

og entreprenant og kunne sælge 

dig selv. Ting som klasse, køn, sprog 

og hudfarve har også stor betydning. 

Indvandrere fra for eksempel 

Afrika og Asien havner øverst oppe 

i arbejdsløshedsstatistikken og har 

oftest lavstatusarbejde. 

BaNkER kaN GÅ koNkuRS 

Vores følelse af tryghed blev udhulet 

efter krisen i 1990’erne, da vi måtte 

lære den barske lektie, at det ikke er 

en selvfølgelighed, at vores opsparede 

penge stadig er der. Banken kan gå 

konkurs, pensionspengene kan tabe 

i værdi. Uforudsigelighed præger 

økonomien i dag, og der kræves 

meget mere af den enkelte, som for 

eksempel viden og evnen til at navigere 

mellem alle valgene. 

aT foRhINDRE foRBRYDElSER 

Hvis det tidligere handlede om at 

holde biler og mennesker adskilt fra 

hinanden, så handler tryghed i dag 

om at forhindre forbrydelser: gennemtænkt 

belysning, lave buskadser 

og lejligheder med vinduer, der 

vender ind mod gården. 

Selve boligområdet spiller 

også en stor rolle, da visse 

områder anses for at være 

utrygge og farlige. 

helena hörnfeldt, 

dr.phil. i etnologi på 

Institutionen för 

etnologi, religionshistoria 

och genusvetenskap 

på Stockholms 

universitet. 

VI VIl Bo hVER foR SIG 

Historisk har kvinden sikret sig forsørgelse 

ved at gifte sig med en mand, 

og som modydelse leverede kvinden 

madlavning og børnepasning. Når 

disse tjenesteydelser kan outsources, 

baseres relationer i dag på kærlighed 

snarere end på tryghed. Fleksibiliteten 

i vores syn på relationer vil blive 

øget. Vi ser for eksempel flere par, 

som vælger at bo hver for sig. 

VI SØGER SElVSTÆNDIGhED 

Den gennemsnitlige længde for en 

ansættelse i Danmark er fire år. Der 

findes ganske vist mange job, hvor 

trygheden trues af automatisering 

eller outsourcing, og hvor man 

klamrer sig til sin ansættelse for 

næsten enhver pris, men udviklingen 

går i retning af, at vi selv 

vælger at komme videre for at 

få bedre løn eller for at kunne 

arbejde med noget sjovere. 

TID ER lukSuS 

Den største luksus 

nu er at købe sig 

tid. Man bliver hele 

tiden mindet om den økonomiske 

krise, men vi kan stadig fravælge en 

masse ting uden at give afkald på vores 

tryghed. I fremtiden vil vi gøre os 

mindre afhængige af materielle ting, 

når det går op for os, at en større bil 

ikke gør os lykkeligere. 

mEN DET BlIVER BIllIGERE 

En stor del af vores indkomst går 

til boligudgifter, men mange andre 

ting bliver faktisk bare billigere. 

Gratis underholdning på computere 

og mobiltelefoner, fri undervisning 

på internettet. Flere vil ønske at bo 

i byer for at have adgang til alle de 

immaterielle ting, som for eksempel 

et rigt kulturliv. Men spørgsmålet 

er, om vi vil være parate til at betale 

flere og flere penge for vores boliger? 

Sandsynligvis ikke. 

klaus Æ. mogensen, 

seniorfuturist ved 

Instituttet for Fremtidsforskning 

i København.

If 2012 

If er med 3,6 millioner kunder i Norden, Baltikum og 

Rusland og ca. 6.200 ansatte Nordens førende 

skadeforsikringsselskab og tilbyder hele spektret af skadeforsikringsløsninger 

og servicer til såvel privatpersoner 

som globale industrivirksomheder. 

2012 var endnu et år med fremgang for If. 

Selskabet kommer for niende år i træk ud med et resultat, 

der er bedre end målsætningen. Det forsikringstekniske 

resultat blev 4.877 MSEK. Combined Ratio (Totalomkostningsprocenten) 

var 89,3 %, bedre end det langsigtede 

mål. Forbedringen af omkostningseffektiviteten 

fortsatte. Antallet af solgte forsikringer steg. 

Fremgangen er en følge af systematisk og langsigtet 

satsning med hovedvægt på kundefokus, selektiv vækststrategi 

og omkostningseffektivitet. 

If har forretningsaktiviteter inden for forretningsområderne 

Privat, Erhverv, Industri samt Baltikum. 

33

34 

Forretningsidé, strategi og finansielle mål 

Ifs vision er at være Norden og Baltikums førende forsikringsselskab med de mest 

tilfredse kunder, den bedste forsikringsekspertise og den bedste lønsomhed. 

Forretningsidé 

If tilbyder forsikringsløsninger, der giver kunderne tryghed 

og stabilitet til virksomheder, bolig og hverdag. 

Strategiske mål 

Ifs mål er at etablere en langsigtet lønsomhed og kundetilfredshed, 

der er bedre end konkurrenternes, samt at have en 

høj kreditværdighed. 

Strategisk målsætning 

Kundeværdi 

If skal overgå kundernes forventninger gennem overlegne 

forsikringsløsninger, hurtig og korrekt skadebehandling og 

sympatisk imødekommenhed. 

Fokuseret forsikringsekspertise 

If skal målbevidst styrke organisationens kompetencer i at 

udvikle, prissætte og distribuere forsikringsprodukter samt i 

at forebygge og håndtere skader. 

Nordisk forretningsplatform 

If skal skabe konkurrencefordele gennem stordriftsfordele og 

videnoverførsel i en integreret nordisk og baltisk organisation. 

Investeringsstrategi med balanceret risiko 

If tilstræber balance mellem risici i forsikrings og investeringsporteføljen. 

If har som investeringsstrategi at opnå balance 

mellem forsikringsdelens forpligtelser og placeringsbeholdninger 

med hensyn til valuta og løbetid. Overskydende 

kapital investeres med det formål at øge det totale afkast. 

Kerneværdier 

Nemme at nå og forstå 

Det er nemt at komme i kontakt med If, og medarbejdere, 

produkter og ydelser er nemme at forstå. 

Engagerede 

If tager initiativer og interesserer sig for kunden. 

Pålidelige 

If holder, hvad de lover, og hjælper, når der er behov for det. 

Nyskabende 

If styrer udviklingen fremad og skaber løbende nye forsikringsprodukter 

og services. 

Ifs årsregnskab 2012 

Totalomkostningsprocent (combined ratio) 

2012 

2011 

Forsikringsteknisk resultat 

2012 

2011 

0 2.000 4.000 6.000 8.000 MSEK 

Resultat før skat 

2012 

2011 

92,0 % 

0 20 40 60 80 100 % 

4.129 

5.572 

0 2.000 4.000 6.000 8.000 MSEK 

Antal ansatte i koncernen i 2012 

Danmark 

Estland 

Finland 

Letland 

Litauen 

Norge 

Sverige 

Øvrige 

285 

151 

139 

551 

89,3 % 

7.456 

1.482 

1.730 

1.820 

46 

0 500 1.000 1.500 2.000 

Antal ansatte i alt: 6.204 

4.877

Marked og konkurrenter 

Norden er det syvendestørste skadeforsikringsmarked i Europa med en kalkuleret præmieværdi 

på cirka 200 milliarder SEK. Europa har en total præmieværdi på næsten 4.000 

milliarder SEK. If er Nordens førende skadeforsikringsselskab. 

Norden 2012 

If er et rendyrket skadeforsikringsselskab med en integreret 

nordisk organisation og aktivitet. Totalt svarer Ifs markedsandel 

til en femtedel af det nordiske marked. I Sverige, Norge 

og Finland er If blandt de førende privatforsikringsselskaber 

med en markedsandel på hhv. 19, 25 og 24 % i de respektive 

lande. På det danske marked, der er mere fragmenteret, er 

If det femtestørste selskab med en markedsandel på 6 %. If 

ejer endvidere lidt over 20 % af det danske forsikringsselskab 

Topdanmark. 

Det nordiske forsikringsmarked er i høj grad konsolideret. 

De fire største selskaber dækker lidt over halvdelen af markedet 

og er etableret i mere end ét nordisk land. Konkurrencen på 

det nordiske forsikringsmarked har fortsat været intensiv de 

seneste år. For eksempel har flere aktører udvist et højt aktivitetsniveau 

for at styrke distributionskraften via alliancepartnere 

og internettet, samtidig med at banker har investeret i at 

udvide deres produktudbud med skadeforsikringsprodukter, 

i visse tilfælde også som forsikringsgivere. 

De seneste år har været udfordrende for forsikringsbranchen 

som følge af den økonomiske krise, og 2012 var ingen 

undtagelse. Det lave renteniveau har fået branchen til at tilpasse 

sig til et nyt miljø med lavere afkast på investeringsporteføljen, 

hvor resultatet i større udstrækning skal komme fra forsikringsdelen. 

Dette har ført til øget fokus på underwriting for at sikre 

lønsomheden i branchen. Det kommende år forventes at være 

præget af fortsat lave renter og usikkerhed omkring den økonomiske 

udvikling med hensyn til Europas gælds og bankkrise. 

Baltikum 2012 

På det estiske skadeforsikringsmarked er If det største skadeforsikringsselskab 

med en markedsandel på 28 %. I Letland 

er If den fjerdestørste aktør (12 % markedsandel), og på det 

litauiske marked er If nummer seks (8 % markedsandel). 

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 

Markedsandele 

Sverige Q3 2012 

Finland 2011 

Folksam 15 % 

Norge Q3 2012 

Lähivakuutus 9 % 

Fennia 10 % 

Danmark 2011 

Øvrige 21 % 

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 

Trygg-Hansa 16 % 

Øvrige 23 % 

Sparebank1 10 % 

Tapiola 18 % 

Øvrige 34 % 

Baltikum Q3 2012 

Tryg 16 % 

If 6 % 

Alm. Brand 10 % 

Øvrige 29 % 

Gjensidige 8 % 

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 

Øvrige 11 % 

Ergo 13 % 

Länsförsäkringar 29 % 


Gjensidige 26 % 


Pohjola 28 % 


Tryg 20 % 

Codan 12 % 

Topdanmark 18 % 

RSA 22 % 


BTA 13 % 

35 

Ifs årsregnskab 2012

36 

Ifs forretningsområder 

Ifs forretningsaktiviteter er opdelt i kundesegmenter inden for 

forretningsområderne Privat, Erhverv og Industri. De baltiske lande, med 

deres særlige markedsforhold, er et separat forretningsområde. 

Ifs årsregnskab 2012 

Privat 

If er det førende forsikringsselskab for privatpersoner i Norden. 

Forsikringsområde Privat har over tre millioner kunder i 

Norge, Sverige, Finland og Danmark. Det forsikringstekniske 

resultat blev 3.037 MSEK for 2012. Combined Ratio (Totalomkostningsprocenten) 

var 88,1 %. 

Hvordan gik 2012? 

– Privat fik et godt resultat for 2012. Årets første elleve 

måneder var særdeles gode, men en december med masser 

af sne gav mange forsikringsskader. Vi lavede flere 

spændende forretninger i årets løb. En er erhvervelsen 

af den danske forsikringskoncern Trygs finske aktiviteter. 

En anden er distributionssamarbejdet med Nordea, som 

indebærer, at Nordea skal sælge Ifs 

produkter i flere Iflande. Vi indledte 

og forlængede også en række 

partnerskaber, bl.a. Coop i Norge 

og Volkswagen i Sverige. Arbejdet 

med bedre kundetilfredshed fortsatte, 

og der sås klart positive resultater 

Morten Thorsrud, 

forretningsområde 

Privat. 

hos bl.a. kunder, som har haft en 

forsikringsskade. 

Hvad skete der på markedet? 

– Det lave renteniveau og dermed svage kapitalafkast 

gør, at hele branchen fokuserer på lønsomheden i forsikringsaktiviteten. 

Samtidig foregår der en vis konsolidering. 

Et eksempel er fusionen mellem Lähi og Tapiola 

i Finland. Vores egen forretning med Tryg er et andet. 

Kundernes brug af forsikringsselskabets internetservicer 

stiger fortsat. 

Hvilke områder er fokusområder det kommende år? 

– Vi skal styrke konkurrenceevnen yderligere med satsninger 

på nøgleområder som kompetenceudvikling, 

forretningsinitiativer og underwriting. Internettet har 

fortsat høj prioritet, samtidig med at vi færdiggør programarbejdet 

omkring øget kundetilfredshed. 

Bruttopræmieindtægt pr. land Privat Bruttopræmieindtægt pr. land Erhverv 

Finland 19 % 

Norge 36 % 

Danmark 8 % 

Sverige 37 % 

Erhverv 

Forretningsområde Erhvervs målgruppe er virksomheder 

med op til 500 ansatte. Forretningsområdet er nordisk markedsførende 

med over 300.000 erhvervskunder. Det forsikringstekniske 

resultat blev 1.461 MSEK for 2012. Combined 

Ratio (Totalomkostningsprocenten) var 89,0 %. 


– Ifs konkurrenceevne er vokset yderligere på erhvervsmarkedet 

i årets løb. Væksten har været god, og lønsomheden 

stærk. Der er brugt kræfter på at gennemføre 

vores strategi, som bygger på kundetilfredshed, omkostningseffektivitet 

og professionalitet i risikoselektion og 

prissætning. 

Ivar Martinsen, 


Erhverv. 

Hvad skete der på markedet? 

– Lønsomheden på erhvervsforsikringsmarkedet 

er blevet forbedret i 

2012, først og fremmest som følge 

af, at branchen har tilpasset sig det 

lave renteniveau. Priserne er steget, 

og der er fokus på omkostningseffektivitet. 

Hvilke områder er fokusområder 

det kommende år? 

– Vi vurderer, at trenden på erhvervsforsikringsmarkedet 

vil være forsigtigt positiv de kommende år, og Ifs mål er 

at vokse kontrolleret og lønsomt i perioden. Vores fokus 

på effektivitet fortsætter ligesom vores investeringer i 

strategiske ITprojekter. Sidstnævnte er en grundpille i 

Ifs ambitioner om at tilbyde kunderne markedsførende, 

moderne og fleksible produkter og også for arbejdet med 

yderligere at strømline vores interne processer. 

Finland 25 % 

Danmark 9 % 

Sverige 19 % 

Norge 47 %

Industri 

Forretningsområdet Industri er det største i Norden inden 

for industriforsikring og en af de største formidlere af industriforsikring 

i Europa. Kunderne er i første række nordiske 

virksomheder med et salg på over 500 MSEK og mere end 

500 ansatte. Det forsikringstekniske resultat blev 240 MSEK 

og Combined Ratio (Totalomkostningsprocenten) 95,8 %. 


– Ifs fremgang på markedet fortsatte i 2012. Der var 

flere kunder, der valgte If, end der forlod os. Lønsomhedsmæssigt 

var der dog langt flere storskader end på 

et normalår, ikke mindst på ejendomssiden. Frekvensskaderne 

fortsatte på et højt niveau på områder som 

sundheds og rejseforsikring. 

Niclas Ward, 


Industri. 

Hvad sker der på markedet? 

– Skadeforsikringsmarkedet var stabilt 

i 2012, med få nye aktører og 

hovedsagelig uændret målsætning 

hos konkurrenterne. Med undtagelse 

af employee benefitsområdet 

har aktivitetsniveauet på markedet 

været beskedent med klart færre 

tilbud end normalt. Internationale 

vejrelaterede naturkatastrofer ligger 

stadig på et højt niveau. For eksempel var orkanen Sandy, 

som ramte USA i efteråret 2012, en af branchens dyreste 

skadevoldere nogensinde. 

Hvad fokuserer I på i 2013? 

– Vores målsætning er altid at forbedre vores tilbud til 

kunder og partnere. Vi har fortsat fokus på høj kvalitet 

i de interne processer og på en øget effektivitet for 

at forbedre omkostningsprocenten yderligere. Vi skal 

gennemføre selektive præmiestigninger og ændringer i 

forsikringsbetingelserne, hvor det er nødvendigt for at 

sikre en sund lønsomhed i hele porteføljen. 

Bruttopræmieindtægt pr. land Industri 

Danmark 13 % 

Finland 19 % 

Norge 25 % 

Sverige 43 % 

Baltikum 

Forretningsområde Baltikum omfatter Estland, Letland 

og Litauen. Antallet af kunder er lidt over 300.000, både 

privatpersoner og virksomheder. Det forsikringstekniske 

resultat blev 145 MSEK og Combined Ratio (Totalomkostningsprocenten) 

87,1 %. 

Hvordan var 2012? 

– If fortsætter med at have en sund lønsomhed i de baltiske 

lande. Væksten var kraftigst i Letland, ikke mindst 

trukket af fremgang på motorforsikringssiden. Vi fortsætter 

med at investere ambitiøst på ITsiden, med fokus 

på yderligere at effektivisere den interne drift og på at 

øge salget over nettet endnu mere. 

Timo Vuorinen, 


Baltikum. 

Hvad sker der på markedet? 

– Den økonomiske udvikling var 

kraftig i de baltiske lande i 2012 

med stor vækst i BNP. Det har påvirket 

forsikringsbranchen positivt, 

præmieindtægterne er steget, og 

lønsomheden er blevet forbedret. 

Sidstnævnte er også en følge af en 

mild vinter med færre skader end i 

et normalår. Lønsomheden varierer 

meget mellem forsikringsselskaberne i regionen. Mange 

har beskedne tal på bundlinjen. If er tværtimod et af 

de førende selskaber med hensyn til lønsomhed på det 

baltiske marked. 

Hvad er i fokus i 2013? 

– If forventer, at markedet vil vokse i omtrent samme takt 

som i 2012, og at lønsomheden i branchen vil blive øget 

noget. Det nye samarbejde med Nordea, som indebærer, 

at Nordea sælger Ifs produkter i deres bankfilialer og via 

internetbanken, vil sammen med vores andre partnersamarbejder 

øge Ifs distributionskraft i de baltiske lande. 

Salget via internettet forventes fortsat at stige. 

Bruttopræmieindtægt pr. land Baltikum 

Litauen 23 % 

Letland 22 % 

Estland 55 % 

37 


38 

Fem år i sammendrag 

Resultatopgørelse 

MSEK 2012 2011 2010 2009 2008 

Præmieindtægter, f.e.r. 37.973 36.966 37.170 38.701 36.635 

Udbetalte forsikringserstatninger, f.e.r. -27.386 -27.614 -28.093 -28.856 -27.269 

Driftsomkostninger i forsikringsdelen, f.e.r. -6.508 -6.380 -6.402 -6.801 -6.372 

Kapitalafkast overført fra finansieringsdelen 772 1.124 1.606 2.139 2.242 

Øvrige tekniske indtægter 286 277 235 240 249 

Øvrige driftsomkostninger -260 -244 -232 -239 -212 

Teknisk resultat 4.877 4.129 4.284 5.184 5.273 

Kapitalforvaltningens resultat og øvrige poster 2.579 1.443 2.516 1.717 64 

Resultat før skat 7.456 5.572 6.800 6.901 5.337 

Skat -1.609 -1.386 -1.815 -1.700 -1.451 

Årets resultat 5.847 4.186 4.985 5.201 3.886 


Balance pr. 31. december 

MSEK 2012 2011 2010 2009 2008 

Aktiver 

Immaterielle aktiver 1.289 1.257 1.259 1.358 1.335 

Placeringsaktiver 100.586 100.449 102.078 106.832 98.036 

Genforsikrendes andel af forsikringstekniske hensættelser 4.951 4.709 4.575 4.892 4.686 

Udskudt skattefordring 263 453 392 666 1.497 

Fordringer 10.664 10.166 9.367 9.869 9.750 

Andre aktiver, forudbetalte udgifter og udestående indtægter 5.379 5.155 4.818 4.912 4.935 

Aktiver i alt 123.132 122.189 122.489 128.529 120.239 

Egenkapital, hensættelser og gæld 

Egenkapital 24.062 21.563 22.818 22.542 17.140 

Efterstillet gæld 2.776 2.881 3.714 4.240 4.489 

Udskudt skattegæld 3.337 3.461 4.103 4.054 4.011 

Forsikringstekniske hensættelser 84.569 85.085 83.733 87.993 85.749 

Gæld 5.544 6.424 5.264 6.663 6.109 

Hensættelser, udskudte omkostninger og forudbetalte indtægter 2.844 2.775 2.857 3.037 2.741 

Egenkapital, hensættelser og gæld i alt 123.132 122.189 122.489 128.529 120.239 

Konsolideringskapital 29.912 27.452 30.243 30.171 24.143 

Nøgletal skadeforsikring 

Skadesprocent 72,1 % 74,7 % 75,6 % 74,6 % 74,4 % 

Driftsomkostningsprocent 17,1 % 17,3 % 17,2 % 17,6 % 17,4 % 

Combined Ratio (Totalomkostningsprocent) 89,3 % 92,0 % 92,8 % 92,1 % 91,8 % 

Omkostningsprocent 23,3 % 23,5 % 23,7 % 24,1 % 23,7 % 

Nøgletal kapitalforvaltning 

Totalafkastprocent 1) 

6,1 % 1,8 % 7,4 % 12,4 % -3,1 % 

Øvrige nøgletal 

Kapitalbase 26.614 24.043 26.504 24.886 21.890 

Solvenskrav 7.369 7.493 6.592 6.504 6.199 

Konsolideringsgrad 77,4 % 72,4 % 79,5 % 77,3 % 65,7 % 

1) Beregningerne er udført i henhold til de principper, der benyttes internt i If til kalkulering af kapitalforvaltningen. 

Udgiver: Forsikringsselskabet If. Produktion: Spoon, Stockholm. Tryk: Trydells tryckeri, Laholm. Trykt på miljøvenligt papir. 

39

Download Ifs årsrapport "Verdens tryggeste folk" - If Skadeforsikring

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?