arbejdsmarked - Ugebrevet A4

nr. 37 

01. 11. – 07. 11. 2010 

Velfærd 

ArbejdsmArked 

Politik 

Værdier 

08 i Løkke Leverer LeverpOstej 

I sin tid som statsminister har Lars Løkke Rasmussen (V) 

udvisket Fogh-regeringens klare identitet og i stedet givet regeringen 

en identitet som leverpostej. En træt regering uden 

store politiske sejre og uden en klar profil giver bagslag i 

meningsmålingerne, og det vil præge Venstres kommende 

landsmøde, vurderer eksperter. 

Ugebrevet 

Offentligt ansatte skal 

arbejde mere 

sådan lyder arbejdsgivernes krav 

forud for overenskomstforhandlingerne 

i stat, regioner og kommuner. 

Lønmodtagernes forhandlere 

afviser dog ethvert angreb på 

37- timers arbejdsugen. 

Når forhandlingerne om overenskomst 

for 840.000 medarbejdere 

i den offentlige sektor skydes i 

gang i næste måned, er der lagt op til en 

kamp om arbejdstiden. Statens arbejdsgiver, 

Personalestyrelsen, har forud for forhandlingerne 

udgivet en såkaldt hvidbog. 

Den afslører, at staten næppe kommer til 

at rokke sig en centimeter i forhold til 

spørgsmålet om mere i lønningsposen. 

Derimod vil man blandt andet møde arbejdstagerne 

med en forventning om, at 

»danskerne kan arbejde flere timer«. Konkret 

betyder det blandt andet, at sygefraværet 

skal nedbringes, som der står i 

hvidbogen fra Personalestyrelsen. 

I Kommunerne Landsforenings oplæg 

til overenskomstforhandlingerne bebuder 

man et opgør med »deltidskulturen«, 

og så skal det være mere fleksibelt at »forlade 

princippet om 37-timers arbejdsuge 

for alle«. 

Hos arbejdstagerne mødes opgøret 

med en 37-timers arbejdsuge med vantro. 

Som de statsansattes chefforhandler, 

Flemming Vinther, der til daglig er 

18 i eU har dømt aLdersdiskriminatiOn 

10.000 lønmodtagere alene i LO-regi har tilsammen en halv 

milliard kroner til gode hos arbejdsgiverne. Det drejer sig 

om fyrede funktionærer, der gerne ville blive på arbejdsmarkedet, 

men mistede deres fratrædelsesordning, fordi de 

kunne gå på arbejdsgiverbetalt alderspension ved afskedigelsen. 

Det er aldersdiskrimination, har EU-dom fastslået. 

formand for Hærens Konstabel og Korporal 

Forening, siger: 

»Jeg tror ikke, at de kommer med et: 

Nu skal vi arbejde 38-timer-om-ugenkrav. 

Det har jeg ikke hørt, og det har 

ingen gang på jord – slet ikke i en tid, 

hvor der er nedskæringer i medarbejderstaben.« 

Men selv om medarbejdernes repræsentanter 

ved forhandlingerne på forhånd 

afliver ideen om at øge arbejdstiden 

ved at gøre op med 37-timers arbejdsuge, 

så undgår de ikke at tale om arbejdstid. 

Flemming Ibsen, professor og arbejdsmarkedsforsker 

på Aalborg Universitet, 

vurderer nemlig, at arbejdstiden bliver 

et »hedt emne fremover«. side 15

02 i Ugebrevet 

indhOLd 

03 i Velfærd 

eU-bOrgere går på 

dansk barseL 

sidste år modtog godt 5.000 eu-borgere 

barselsdagpenge. hver fjerde af dem er 

svensker, men på bare ét år er østeuropæerne 

den gruppe på dansk barsel, der 

er vokset mest, nemlig til knap 1.700. 

men kun 38 af dem tog barselspengene 

med ud af landet. det viser, at de nye 

eu-borgere ikke misbruger ordningen, 

men bare agerer som danskerne, siger 

ekspert. 

06 i beskæftigelse 

Unge er gLade fOr aktivering 

Aktivering af ledige har fået rigtig mange 

knubbede ord med på vejen. men 4 

ud af 10 aktiverede er faktisk tilfredse, 

viser ny undersøgelse. især de unge 

ledige er glade for jobcentrenes tilbud. 

de unge møder aktiveringen uden fordomme, 

mener arbejdsmarkedschef i 

københavn. 

08 i Politik 

træt regering viL præge 

Landsmøde 

statsminister lars løkke rasmussen (V) 

har ikke formået at give sin regering en 

klar identitet, sådan som fogh-regeringen 

havde. i stedet fremstår regeringen 

træt og uden hverken store politiske 

sejre eller klar profil. det giver bagslag 

i meningsmålingerne og vil præge Venstres 

kommende landsmøde, vurderer 

eksperter. 

11 i uPdAte og kAlender 


9. årgAng 

uge 44 – 2010 

Udgivet af i 

lAndsorgAnisAtionen i dAnmArk 

islAnds brygge 32d 

Postboks 340 

2300 københAVn s 

teLefOn i 35 24 60 00 

Web i www.lo.dk 

ansvarshavende redaktør i 

hArAld børsting 

abOnnement på a4 i 

www.tilmeldmig.dk/a4 eller pr. brev. 

den elektroniske udgave er gratis for alle. 

den trykte udgave af A4 koster 900,- kroner, 

medmindre man er medlem af et lo-forbund. 

12 i interView 

mænd væLger OmsOrgsfag 

af Lyst 

omsorgssektoren har i årevis råbt på 

flere mænd, og kampagner er blevet 

søsat for at nå målet. men det er en komplet 

undervurdering af mænd at forsøge 

at sælge sosu-jobbet som ’kranfører’ 

eller pædagogjobbet som ’bodyguard’. 

mændene selv vælger omsorgsfagene 

bevidst og med åbne øjne. fordommene 

står omgivelserne for, siger lektor og 

ph.d. ulla gerner wohlgemut. 

15 i ArbejdsmArked 

OffentLigt ansattes 

arbejdstid Under pres 

når forhandlingerne om overenskomstfor 

840.000 offentligt ansatte begynder 

i december, vil kommunerne forlange et 

opgør med deltidskulturen, og de statsansattes 

arbejdsgiver slår i en ’hvidbog’ 

fast, at ’danskerne kan arbejde mere’. 

18 i ArbejdsmArked 

eU har grebet danmark 

i aLdersdiskriminatiOn 

10.000 lo-lønmodtagere har tilsammen 

en halv milliard kroner til gode i 

fratrædelsesgodtgørelse. den mistede 

redaktør i 

jAn birkemose, jbi@lo.dk 

redaktiOnssekretær i 

glAdis johAnsson, gjo@lo.dk 

redaktiOn i 

iVer houmArk Andersen, iha@lo.dk 

michAel bræmer, mbr@lo.dk 

kAtrine birkedAl christensen, kbc@lo.dk 

AllAn lArsen, ala@lo.dk 

gitte redder, gre@lo.dk 

benjAmin rothenborg Vibe, brv@lo.dk 

abOnnement/adm. 

mAriAne hVestendAhl, mhv@lo.dk 

research i 

steen fodstAd nilsson, sfn@lo.dk 

Anne mArie boesen, amb@lo.dk 

design/LayOUt i 

mArie kløVedAl jesPersgAArd, mkj@lo.dk 

fOrsideiLLUstratiOn i 

knud Andersen 

e-maiL i 

ugebreveta4@lo.dk 

Web i 

www.ugebreVetA4.dk 

redAktør michAel bræmer, mbr@lo.dk 

indLæg tiL kaLender i 

sendes til kalendera4@lo.dk 

indLæg tiL debatten i 

sendes til debata4@lo.dk 

eller til ugebreVets PostAdresse 

citater i 

tillAdt med tydelig kildeAngiVelse. 

01. 11. – 07. 11. 2010 i nr. 37 

de fyrede funktionærer, fordi de kunne gå 

på arbejdsgiverbetalt alderspension ved 

afskedigelsen. men det er aldersdiskrimination, 

fastslår eu. 

20 i netnyt 

21 i erhVerV 

brUg af patenter 

bLOkerer fOr ny viden 

store virksomheder tager patent på hele 

forskningsområder især inden for medicin 

og it i et sådant omfang, at det bliver 

uhyre vanskeligt for nye virksomheder at 

komme i gang. dermed går danmark glip 

af både ny viden, nye job og vækst. 

23 i leder 

integratiOnsvitaminer 

tiL østarbejderne 

det er en positiv udvikling, at østarbejderne 

begynder at slå rødder i danmark. 

når knap 1.700 sidste år valgte at tage 

barselsorlov i danmark, og kun 38 tog 

barselsdagpengene med ud af landet, er 

der ikke tale om social turisme, men om 

social integration. 

24 i bAgsiden 

kOnservative viL tvinge 

børn i institUtiOn 

familiens frihed til at vælge og ret til 

selvbestemmelse har altid været konservativ 

mærkesag. indtil i tirsdags, hvor 

regeringens ghetto-udspil lagde op til, at 

børn skal tvinges i børnehave, hvis det offentlige 

skønner det rigtigt. det er jo kun 

til barnets egen fordel, siger socialordfører 

Vivi kier (k). 

prOdUktiOn i 

trykt co2-neutrAlt hos kls grAfisk hus A/s 

issn 1602-1630

nr. 37 i 01. 11. – 07. 11. 2010 Ugebrevet i 03 

veLfærd 

eU-borgere opfører 

sig præcis som danskere 

Nye tal viser, at 5.351 EU-borgere i 2009 modtog danske barselsdagpenge. En fjerdedel af dem er 

svenskere, men på bare ét år er den gruppe på barsel, der vokser mest, borgere fra Østeuropa. Selv 

om antallet stiger, er det ganske få, der vælger at tage pengene med ud af landet. Det viser, at EUborgerne 

ikke misbruger ordningen, men blot opfører sig som danske borgere, siger ekspert. 

POLSK HJEMMEBANE 

Finansministeren vil forhindre 

EU-borgere, der arbejder i Danmark, 

i at få udbetalt børnecheck 

til deres børn i hjemlandet. Og 

står det til Dansk Folkeparti, er børnechecken 

bare toppen af et isbjerg med 

sociale ydelser, som EU-borgere skal 

forhindres adgang til. 

Udmeldingen fra Dansk Folkeparti 

kommer efter, at Ugebrevet A4 i sidste 

uge kunne afsløre, at den danske regering 

sort på hvidt har dokumenteret 

17 forskellige sociale sikringsordninger, 

som EU-borgerne med job i Danmark 

som minimum har ret til – lige 

fra barselsdagpenge og ældrecheck til 

kontakthjælp og børnecheck. 

Det har blandt andet fået Dansk 

Folkeparti til at foreslå, at der indføres 

et optjeningsprincip. Konkret ønsker 

regeringens støtteparti, at man 

som borger skal opholde sig mindst 

15 år i Danmark, før man kan få ret 

til sociale ydelser. Men regeringen og 

Dansk Folkeparti skyder tilsyneladende 

gråspurve med kanoner. 

Helt nye tal, som Danmarks Statistik 

har udarbejdet for Ugebrevet A4, viser 

nemlig, at det er forsvindende få EUborgere, 

der tager en ydelse som barselsdagpenge 

med sig ud af Danmark. 

Kun 133 EU-borgere, undtaget svenskere, 

udvandrede i 2009 med deres 

barselsdagpenge. Til sammenligning 

gjorde 1.668 danskere det samme. 

Derimod er der mange, der gerne vil 

gå på barsel her i Danmark. 

De nye tal viser nemlig, at antallet 

af borgere fra de 10 nye EU-lande som 

eksempelvis Polen, Rumænien og Slovenien, 

der modtager barselsdagpenge 

her i landet, er steget med 43 procent 

fra 2008 til 2009. I samme periode er 

antallet af borgere fra de øvrige EUlande, 

der får barselsdagpenge i Danmark, 

kun steget med otte procent. 

Ifølge Jens Arnholz Hansen, forsker 

og ph.d. ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- 

og Organisationsstudier 

(FAOS) ved Sociologisk Institut på 

Københavns Universitet, viser udviklingen, 

at østeuropæerne slår sig ned i 

Danmark med familien og investerer i 

at få et liv her i Danmark. 

»EU-borgerne udnytter ikke det 

danske system. Tallene viser nemlig, 

at østeuropæerne ikke har et overnor- 

malt forbrug af ydelserne sammenlignet 

med danske borgere. Tværtimod 

viser tallene, at de østeuropæiske borgere 

gerne vil blive i Danmark, og nu er 

de ved at lære vores system at kende,« 

siger Jens Arnholz Hansen. 

Mens antallet af østeuropæiske 

borgere, der i 2008 benyttede muligheden 

for at gå på barsel i Danmark 

med dagpenge eller løn fra arbejdsgiver, 

altså lå lavt i forhold til, hvor 

mange der kunne benytte muligheden, 

steg omfanget i 2009 til et niveau, der 

afspejler, at polakker, rumænere og cyprioter 

har opdaget muligheden. 

Det billede genkender Marcin Nowakowski, 

polsktalende konsulent hos 

Bygge-, Anlægs- og Træ-kartellet > 

få tager barseLsdagpenge Ud af danmark 

Antallet af eu-borgere, der tager barselsdagpengene med ud af danmark, 

udgør kun en lille andel af alle eu-borgere, der modtager barselsdagpenge. 

dog er der en svagt stigende interesse på godt seks procent 

blandt både danskere og eu-borgere for at tage barsel i udlandet. 

antal borgere, der modtager danske barselsdagpenge i udlandet 

nAtionAlitet 2008 2009 

danmark 1.587 1.668 

sverige 106 126 

gamle eu-lande (minus sverige) 85 95 

nye eu-lande 34 38 

lande uden for eu 127 133 

i alt 1.939 2.060 

nOte i Tallet dækker alle borgere, der modtager barselsdagpenge eller løn under barsel 

(hvor arbejdsgiveren får refusion fra det offentlige svarende til barselsdagpenge). 

nOte i De 10 nye lande optaget i EU 1. maj 2004 er Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, 

Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. 

nOte i Sverige er opgjort selvstændigt, fordi øresundssamarbejdet giver en forholdsmæssigt 

større andel svenskere end øvrige nationaliteter. 

kiLde i Danmarks Statistik for Ugebrevet A4, oktober 2010.


veLfærd 

hvem har ret tiL barseLsdagpenge? 

en eu-borger, der er omfattet af de danske regler om social sikring på 

det tidspunkt før fødslen eller adoptionen, hvor retten til barseldagpenge 

indtræder, er berettiget til barseldagpenge fra danmark under 

hele fraværsperioden uanset, hvor den pågældende opholder sig. dette 

gælder også, selv om barnet ikke bliver født i danmark. eu-borgeren har 

ret til forældreorlov i en periode, svarende til det tidspunkt, hvorfra beskæftigelseskravet 

er opfyldt, og indtil der er gået 46 uger efter fødslen. 

kiLde i Vejledning om EF-regler om social sikring, nr. 9254 af 31/05/2010: Del V – Vejledning 

om barselsdagpenge. 

(BAT-kartellet), der er en faglig samarbejdsorganisation 

for otte LO-forbund. 

»Der er flere af de polakker, der arbejder 

i Danmark, som er begyndt at 

indse, at det er mere fornuftigt at være 

her officielt og få familien herop i stedet 

for at rejse frem og tilbage. Mange 

savner deres familie, og de beslutter at 

blive her,« siger Marcin Nowakowski. 

yder Og nyder sOm danskere 

Mens 25 procent af EU-borgere på 

barselsdagpenge i 2008 var borgere 

fra de 10 nye lande, der blev optaget 

i EU 1. maj 2004, voksede den samme 

gruppe til at udgøre 31 procent i 2009. 

Men i samme periode steg antallet af 

borgere i Danmark fra de 10 nye EUlande 

også næsten 30 procent Antallet 

af alle EU-borgere i Danmark steg 

fLere eU-bOrgere går på dansk barseL 

samlet set med mindre end fem procent 

i perioden. 

Hos FAOS, der i 2009 udgav en rapport 

om polske arbejdstageres liv i Storkøbenhavn, 

mener Jens Arnholz Hansen, 

at man skal passe på med at mistænke 

polakker og andre østeuropæere for at 

tænke som samfundssnydere. 

De nye tal fra Danmarks Statistik 

viser nemlig, at langt de fleste borgere, 

der går på barsel i Danmark, har 

opholdt sig temmelig længe i landet, 

inden de gør brug af retten. Kun 17 

EU-borgere havde i 2009 opholdt sig 

mindre end seks måneder i Danmark, 

inden de fik udbetalt barselsdagpenge, 

mens knap 90 procent af EU-borgerne 

har opholdt sig mere end to år i Danmark, 

inden de har brugt retten til 

barsel. 

mens andelen af danskere på barselsdagpenge eller løn under barsel stort set er statisk fra 

2008 til 2009, er andelen af borgere fra de 10 nye eu-lande, som bor i danmark og modtager 

barselsdagpenge eller løn under barsel, steget med 43 procent. 

antal borgere i danmark… 

nAtionAlitet i Alt i 2009 På bArsel med På bArsel med udVikling 

dAgPenge eller dAgPenge eller 2008-2009 

løn i 2008 løn i 2009 i Procent 

danmark 5.024.665 151.675 151.743 0,04 

sverige 20.392 1.151 1.337 16,16 

gamle eu-lande (minus sverige) 124.396 2.248 2.347 4,40 

nye eu-lande 41.597 1.162 1.667 43,46 

lande uden for eu 316.507 6.213 6.508 4,75 

i alt 5.527.557 162.449 163.602 0,71 

nOte i Tallet dækker alle borgere, der modtager barselsdagpenge eller løn under barsel (hvor arbejdsgiveren får refusion fra 

det offentlige svarende til barselsdagpenge). 

nOte i De 10 nye lande optaget i EU 1. maj 2004 er Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, 

Tjekkiet og Ungarn. 

nOte i Sverige er opgjort selvstændigt, fordi øresundssamarbejdet giver en forholdsmæssigt større andel svenskere end øvrige 

nationaliteter. 

kiLde i Danmarks Statistik for Ugebrevet A4, oktober 2010. 

01. 11. – 07. 11. 2010 i nr. 37 

»Det første, de gør, når de kommer 

til Danmark, er ikke at gå ind på socialkontoret 

og spørge efter barselsdagpenge, 

børnepenge og kontanthjælp. 

Derimod er det første, man gør, at man 

får job, betaler sin skat og flytter ind i 

en billig bolig. Derefter er der en stor 

gruppe, som med tiden slår sig ned og 

måske ender med at tage familien med 

sig til Danmark,« fortæller han. 

Kort sagt: EU-borgere – herunder 

østeuropæere – bruger deres rettigheder 

på samme måde som danskere. De 

yder og nyder ligesom alle os andre. 

Ifølge Marcin Nowakowski fra BATkartellet 

er årsagen til, at mange polske 

arbejdstagere ender med at slå 

rødder i Danmark, ganske simpelt den, 

at de kan lide at være her. 

»Mange er unge mænd, der finder 

sig en kæreste – ofte en polsk pige – 

mens de arbejder her i Danmark. Som 

par oplever de ofte, at der ikke er noget, 

som trækker særligt i Polen, så de 

ender med at blive her, fordi de kan 

lide at være i Danmark,« fortæller 

Marcin Nowakowski, der dagligt møder 

mange polske arbejdstagere. 

Selv om de færreste som udgangspunkt 

planlægger at blive her resten af 

livet, så vælger langt de fleste at integrere 

sig og lære sig dansk via sprogkurser. 

Som Marcin Nowakowski siger: 

»De forestiller sig helt klart at blive 

her et stykke tid. Vi ser for tiden også 

en stigende interesse for at melde sig 

ind i a-kassen. Det viser også, at de 

ikke har planer om at rejse hjem lige 

foreløbigt.« 

Og det er en udvikling, som det danske 

samfund ikke nødvendigvis skal 

være ked af, mener Jens Arnholz Hansen. 

Udviklingen viser nemlig, at det 

danske arbejdsmarked er attraktivt. 

»Vores undersøgelse viste, at det 

midlertidige element i EU-borgernes 

ophold i Danmark giver nogle problemer 

for det danske arbejdsmarked. 

Når arbejdskraften kommer og går, giver 

det problemer i forhold til at organisere 

og integrere dem i samfundet, 

tilbyde ordentlige boligforhold, sikre 

basale sprogkundskaber og få betalt 

skat. Set i det lys kan det være positivt, 

at andelen på barselsdagpenge


stiger, for det tyder på at flere slår sig 

ned, lader sig integrere og bidrager til 

det danske arbejdsmarked,« siger Jens 

Arnholz Hansen. 

fLere brUger tiLbUddene 

Den naturlige konsekvens af integration 

i det danske samfund er, at EU-borgerne 

benytter sig af de sociale rettigheder, 

der følger med EU-borgerskabet 

og den vandrende arbejdskraft. Det 

betyder, at flere hæver kontanthjælp, 

børnecheck og barselsdagpenge. 

En undersøgelse fra dagbladet Jyllands-Posten 

i sommer viste, at 575 

østeuropæere modtog dagpenge i 2009, 

mens 1.243 modtog kontanthjælp. Finansministeren 

har for nyligt i et svar 

til Folketinget skønnet, at 4.000 EUborgere 

i alt modtog børnecheck i 2009. 

Og nu viser tal fra Danmarks Statistik 

for Ugebrevet A4 altså, at i alt 5.351 

borgere fra de 27 EU-lande modtog 

barselsdagpenge eller løn under barsel 

i 2009. I alt opholdt 144.000 borgere 

fra EU-lande sig i Danmark i 2009. Det 

får Jens Arnholz Hansen fra FAOS til 

at kalde EU-borgernes brug af sociale 

ydelser for beskedent. 

»Det er altså bitte små tal, vi taler 

om her. Men stigningen i tallene viser, 

at særligt borgerne fra de 10 nye 

EU-lande tidligere ikke har været gode 

nok til at forstå, hvad de havde ret til i 

vores system. Det er udtryk for en læringsproces. 

Og der er da klart, at vi må 

holde øje med udviklingen og med, at de 

ikke bliver så gode til systemet, at det 

bliver til social turisme,« siger han. 

Hos Dansk Folkeparti synes man 

også, det er vigtigt at holde øje med 

udviklingen. I sidste uge bebudede 

partiet et opgør med EU-borgernes ret 

til sociale ydelser i Danmark. Konkret 

lød forslaget til finanslovsforhandlingerne 

på et nyt optjeningsprincip, 

hvor borgere først skal have adgang til 

sociale ydelser i Danmark, når de har 

opholdt sig mindst 15 år i landet. 

Arbejdsmarkedsordfører og folketingsmedlem 

for Dansk Folkeparti Bent 

Bøgsted understreger dog nu, at opgøret 

kun handler om at forhindre misbrug og 

minimere adgangen til de ydelser, som 

EU-borgerne eksporterer ud af Danmark, 

som eksempelvis børnechecken. 

»Vi skal ikke sende flere penge ud af 

landet. Det er ikke meningen, at Danmark 

skal være socialkontor for resten 

af Europa,« siger Bent Bøgsted. 

Men præsenteret for de 133 EU-borgere 

– undtaget svenskere – der ifølge 

opgørelse fra Danmarks Statistik i 

2009 tog barselsdagpenge med sig 

ud af Danmark, mener Bent Bøgsted, 

at omfanget er så lille, det er svært at 

mistænke EU-borgere for at misbruge 

adgangen til barselsdagpenge. 

»Det er ikke et problem, hvis EUborgere, 

der arbejder her, har deres 

familie med og betaler deres skat i 

Danmark, modtager barselsdagpenge. 

De skal selvfølgelig nyde godt af de 

sociale ydelser, når de er her. Men i 

det øjeblik de sociale ydelser sendes 

hjem til deres familie i hjemlandet, så 

dræner de velfærdskassen, og det er et 

problem,« siger Bent Bøgsted. 

af i kAtrine birkedAl christensen, kbc@lo.dk 

iLLUstratiOn i io helweg


beskæftigeLse 

aktivering giver unge optur 

PLUS-AKTIVERING 

Masser af arbejdsløse er vrede 

over den aktivering, de bliver 

sendt ud i. Eksempelvis 

de aktiverede, der blev sat til at bygge 

med Lego-klodser, eller de, der skulle 

studere Jungs psykoanalyse. 

Men med til billedet af aktivering 

hører, at der er tilfredse kunder i ’aktiveringsbutikken’. 

Faktisk synes 4 ud 

af 10 af alle aktiverede arbejdsløse, at 

de har været gennem en god eller meget 

god aktivering. 

Det fremgår af en undersøgelse udført 

af Analyse Danmark for Ugebrevet 

A4. Heri siger 40 procent af 407 aktiverede, 

at aktiveringen har været god, 

mens 35 procent synes, at forløbet har 

været dårligt. 

Zoomer man ind på, hvem de mest 

tilfredse er, så er det især de unge. Hele 

46 procent af de ledige under 30 år 

vender tommelfingeren opad i forhold 

til aktivering, mens kun 36 procent af 

de 40- til 49-årige gør det samme. 

Ifølge arbejdsmarkedschef i Københavns 

Kommune, Michael Kornager er 

de unge formentlig mere glade, fordi 

de er mere åbensindede end ældre lønmodtagere. 

»Unges tilfredshed kan hænge sammen 

med, at de møder systemet med 

færre fordomme. Og de unge oplever 

i en del tilfælde aktiveringen som en 

reel hjælp. Eksempelvis får nogle af de 

nyuddannede deres første, værdifulde 

erhvervserfaring i løntilskudsjob,« siger 

Michael Kornager. 

Han ønsker, at de arbejdsløse får 

en mere positiv forhåndsindstilling til 

aktivering. 

»Der er mange fordomme om, at 

aktivering handler om tvang og er for 

folk, som ikke rigtigt kan finde ud af 

at holde sig selv i gang. Men virkeligheden 

er en ganske anden. I langt de 

fleste tilfælde er der enighed mellem 

den ledige og jobcentrets konsulent 

om, hvad aktiveringen skal indeholde. 

Og spændvidden i aktiveringen er stor 

og spændende: Lige fra de meget om- 

01. 11. – 07. 11. 2010 i nr. 37 

Aktivering er langt fra lykken for alle arbejdsløse, men én gruppe er dog godt tilfreds. Nemlig de 

unge, viser undersøgelse. Næsten hver anden ledig under 30 år har haft en god tur i aktiveringscirkusset. 

kvinder Og midtjyder er mest tiLfredse 

der er markante forskelle på, hvordan ledige oplever deres aktivering. 

kvinder er mere tilfredse end mænd. 44 procent af kvinderne erklærer 

sig meget godt eller godt tilfreds med aktiveringen, mens det kun gælder 

for 36 procent af mændene. 

næsten hver anden arbejdsløse i region midtjylland – 47 procent – 

erklærer sig godt eller meget godt tilfreds med aktiveringen. i region 

sjælland klapper kun godt hver fjerde – 28 procent – i hænderne over 

aktiveringen. 

kiLde i Analyse Danmark for Ugebrevet A4. 

4 Ud af 10 er tiLfredse 

talte jobsøgningsforløb over fire ugers 

truckkursus til merit-læreuddannelse,« 

siger Michael Kornager. 

De unge lediges fordomsfrihed er 

dog ikke hele forklaringen på deres 

tilfredshed, mener arbejdsmarkedsforsker 

og professor ved Aarhus Universitet 

Michael Svarer. 

»Unge arbejdsløse føler nok i højere 

grad end ældre, at de har brug 

for de tilbud, som jobcentret kan give 

dem. Den viden og erfaring, de unge 

kan få, virker mere relevant for dem 

end for de mennesker, som har været 

mange år på arbejdsmarkedet,« siger 

Michael Svarer. 

Ifølge A4’s undersøgelse synes hver 

tredje – 32 procent – af de unge under 

30 år, at aktiveringen er ringe. Det 

kan hænge sammen med, at for mange 

unge kommer i aktivering. 

»Jobcentrene skal passe på med, at 

de ikke bliver for pågående med aktivering 

af de unge, for mange af dem 

finder jo arbejde af sig selv. Samlet set 

er jeg ikke overbevist om, at jobcentre- 

hver syvende ledige bedømmer hans aktivering til at have været meget 

god, og hver fjerde mener, at aktiveringen har været god. Alt i alt er 4 ud 

af 10 tilfredse med aktiveringen. men næsten lige så mange – nemlig 35 

procent – erklærer, at deres aktivering har været meget dårlig eller dårlig. 

? hvor god eller dårlig vil du samlet set bedømme den aktivering, 

du har deltaget i? 

Andel i Procent 

15 meget god 

25 god 

24 hVerken/eller 

15 dårlig 

20 meget dårlig 

1 Ved ikke 

kiLde i Analyse Danmark for Ugebrevet A4.


Om UndersøgeLsen 

analyse danmark har for Ugebrevet 

a4 foretaget en undersøgelse 

blandt 417 personer, som 

er eller har været i aktivering. 

Undersøgelsen er gennemført via 

internettet 14. til 20. september 

2010. Undersøgelsen har tidligere 

været omtalt i Ugebrevet a4 nummer 

35, 2010. 

ne altid giver den rigtige medicin til at 

hjælpe de unge,« siger Michael Svarer. 

’kanOn kammeratskab’ 

Ser man på gruppen af alle aktiverede, 

synes 25 procent, at aktiveringen har 

været god, og 15 procent siger sågar 

»meget god«. Andelen af tilfredse får 

dog ikke arbejdsmarkedsforsker og 

lektor Flemming Larsen fra Aalborg 

Universitet til at falde ned af stolen af 

benovelse. 

»De her tal signalerer ikke, at aktiveringsindsatsen 

er bedre end sit rygte. 

Slet ikke, når man tager de andre 

tal fra undersøgelsen i betragtning,« 

siger Flemming Larsen. 

Ifølge undersøgelsen synes hver 

anden aktiveret ledig ikke, at hun er 

de unge oplever i en del 

tilfælde aktiveringen 

som en reel hjælp. 

michAel kornAger 

i Arbejdsmarkedschef i københavns 

kommune 

UngdOmmeLig begejstring 

kommet nærmere et job eller har fået 

nye kvalifikationer som følge af aktiveringen. 

En af de største kritikere af aktivering 

er Peder Bæk, som er initiativtager 

til den hastigt voksende bevægelse 

for ledige ’Behandl os ordentligt’. Om 

de mange tilfredse aktiverede siger 

han: 

»Jeg hører en masse eksempler på 

dårlig aktivering, og det ville da være 

fuldstændigt forrykt og ikke til at holde 

ud, hvis ikke der også er nogle tilfredse 

aktiverede,« siger Peder Bæk. 

Han har en forklaring på nogle af 

de aktiveredes tilfredshed: 

»Jeg har været på et kursus, hvor 

der var et kanon kammeratskab. Faktisk 

så godt, at vi aftalte at mødes igen 

et år efter. Kurset bragte mig ikke nærmere 

et job, men det sociale gør, at jeg 

alt i alt vil sige, at kurset var godt. Det 

her med at komme hjemmefra og være 

sammen med andre over en kop kaffe, 

det er mange ledige glade for,« siger 

Peder Bæk. 

gLade midtjyder 

Ifølge A4’s undersøgelse er der stor 

forskel på, hvor glade de aktiverede 

er i de forskellige regioner. I Region 

Midtjylland er hele 47 procent tilfredse, 

mens kun 28 procent i Region 

Sjælland er tilfredse. En af årsagerne 

kan være, at man i Region Midtjylland 

er mere rundhåndet med at 

bevilge uddannelse, hvilket er populært 

blandt de aktiverede. Ifølge LO’s 

de unge er de mest tilfredse kunder i ’aktiverings-butikken’. næsten 

hver anden af de 18-29-årige er tilfredse med aktiveringen. 

AldersgruPPe Andel i Procent der hAr oPleVet AktiVeringen som god 

18-29 år 46 

30-39 år 45 

40-49 år 36 

50-59 år 43 

60-70 år 21 

0 10 20 30 40 50 

kiLde i Analyse Danmark for Ugebrevet A4. 

Jobcenterindeks udgør uddannelse 

36,9 procent af aktiveringen i beskæftigelsesregion 

Hovedstaden/Sjælland, 

mens andelen i Region Midtjylland er 

45,3 procent. 

»Vi ønsker, at flere ledige får mulighed 

for at få mere uddannelse. Det 

øger chancen for at få og blive i arbejde,« 

siger Peder Bæk fra ’Behandl os 

ordentligt’. 

Både ledige og fagbevægelsen har 

kraftigt kritiseret det nuværende aktiveringssystem. 

Det har fået beskæftigelsesminister 

Inger Støjberg (V) til 

at bebude ændringer af systemet, og 

her i november ventes de politiske forhandlinger 

at begynde. 

Hvis politikerne ønsker flere tilfredse 

borgere i ’aktiveringsbutikken’, 

så er der ét område, som de især skal 

ændre på. Det mener forsker Flemming 

Larsen. Ud fra sine studier råder han 

til at reformere modellen for finansiering 

af aktivering. 

»Man har blandet en giftig cocktail, 

da man ændrede på finansieringssystemet 

for aktivering. Incitamenterne 

er nu sådan, at kommunerne vil forsøge 

at få flest mulig i aktivering billigst 

muligt. Det kan næsten kun føre 

til dårlig aktivering. Især i en periode, 

hvor kommunerne har meget svært 

ved at få økonomien til at hænge sammen,« 

siger Flemming Larsen. 

Af i iVer houmArk Andersen, iha@lo.dk


pOLitik 

Løkkeland skrumper 

01. 11. – 07. 11. 2010 i nr. 37 

Vigende meningsmålinger belaster statsminister Lars Løkke Rasmussen forud for Venstres landsmøde. 

Løkkes regering har karakter af at være træt, påpeger eksperter. Politisk kommentator 

Niels Krause-Kjær mener, at regeringen har identitet som ’en leverpostej’. 

LANDSMØDE 

Meningsmålingerne taler deres 

tydelige sprog: Løkkeland 

skrumper. Siden Lars 

Løkke Rasmussen (V) i april sidste år 

overtog statsministerposten efter Anders 

Fogh Rasmussen, er meningsmålingerne 

stille og roligt gået den forkerte 

vej. Mindst 100.000 vælgere har 

det seneste år ifølge Gallup, Greens, 

Megafon og andre anerkendte analyseinstitutter 

vendt ryggen til Venstre. 

De vigende meningsmålinger truer 

Venstres fortsatte regeringsmagt og vil 

uvægerligt blive drøftet over fadøllene 

på Venstres landsmøde i Odense den 

kommende weekend, vurderer politiske 

eksperter over for Ugebrevet A4. 

Løkkes rUtsjetUr i meningsmåLingerne 

menings- 

måLingerne 

fOr venstre 

i Procent 

30 

25 

20 

folketingsvalg 13. november 2007 

for tredje gang vinder statsminister 

Anders fogh rasmussen regeringsmagten. 

dermed skriver han 

danmarkshistorie og bliver en helt i 

Venstre. finansminister lars løkke 

rasmussen står klar i kulissen, hvis 

fogh smider tøjlerne. 

26,3 (valgresultatet) 

5. april 2009 

Anders fogh rasmussen bliver 

nAto’s nye generalsekretær. 

han overdrager statsministerposten 

til sin kronprins lars 

løkke, som kort efter vælges til 

partiformand på landsmødet. 

25,5 

I to oktober-målinger får Venstre 

under 20 procent af vælgernes stemmer 

– langt under de godt 26 procent, 

som Venstre mønstrede ved seneste folketingsvalg. 

Ifølge samfundsforsker på 

Aalborg Universitet Johannes Andersen 

er det ikke det bedste afsæt for at 

begejstre sine trofaste og hårdtarbejdende 

partisoldater på et landsmøde: 

»De halvdårlige meningsmålinger 

er udtryk for, at Lars Løkke er chef for 

en siddende regering, og selv om han 

har taget mange initiativer, er det ikke 

afgørende lykkedes for statsministeren 

at få vælgerne til at synes, at det er andet 

end en træt, siddende regering.« 

Han påpeger, at nogle af Lars Løkke 

Rasmussens problemer er selvforskyldte, 

men at andre er arvet efter Fogh, og 

kiLde i TNS Gallup, Megafon, Greens Analyseinstitut, Capacent Epinion, Politiken, Berlingske Tidende, DR, Ugebrevet A4, Kommunernes Landsforening. 

25,0 

juni 2009 

Ved valget til europa-Parlamentet 

holder Venstre skindet på næsen 

med 20,2 procent af stemmerne og 

tre pladser i parlamentet. 

kommunalvalg november 2009 

Venstre får 24,8 procent af stemmerne 

– en tilbagegang på 2,7 

procent sammenlignet med kommunalvalget 

i 2005. Venstre mister 

fire borgmesterposter og har nu kun 

31 V-borgmestre. 

25,8 

at han ikke har haft mulighed for som 

ny statsminister at begynde på en frisk. 

»Når en regering har siddet så forbandet 

længe, er man jo blevet ansvarlig 

for alle problemerne. Det gælder 

alle regeringer med lang levetid, at 

de problemer, der påpeges og opstår, 

er nogen, som regeringen for længst 

burde have gjort noget ved. Løkke lider 

gevaldigt under, at VK-regeringen har 

siddet rigtig længe, og at vælgerne virkelig 

nu får indtrykket af, at det kan 

knibe med vilje og evne til for alvor at 

håndtere de problemer, man står overfor,« 

siger Johannes Andersen. 

Også politisk ekspert på Aarhus 

Universitet lektor Rune Stubager vurderer, 

at de historisk dårlige meningsmålinger 

vil præge Venstres årsmøde. 

24,5 

klimatopmøde 

december 2009 

fn’s klimatopmøde 

bliver en fuser. lars 

løkke imponerer hverken 

som mødeleder 

eller isbryder i de 

svære forhandlinger. 

januar 2010 

statsministeren havner i en madpakkekrig. 

regeringens tvungne 

madordning i daginstitutionerne 

tages efter pres af bordet. 

i sidste øjeblik melder løkke afbud 

til et møde med udenlandske ambassadører 

i danmark. det udløser 

massiv kritik. 

23,7


»Det er klart, at meningsmålingerne 

giver et lidt dystert farvet bagtæppe 

på Venstres landsmøde. Men vi hører 

jo ikke voldsomme rumlerier fra Venstre-folk, 

der vil udstikke en ny kurs. 

Indtil videre står de sammen mod 

presset fra omverdenen,« siger Rune 

Stubager. 

Han anfører, at det er en fare for enhver 

regering med 10 år på bagen, at 

den begynder at tage magten for givet: 

»Da den socialdemokratiske regering 

sang på sidste vers for ni år siden, 

begyndte de at tale om, at det var 

bodega-Danmark, der ikke forstod deres 

politik. Den slags har de klogeligt 

holdt sig fra i regeringspartierne, men 

situationen kunne se ud til at være lidt 

den samme. De har svært ved at forstå, 

at det går dårligt for dem, og at folk 

ikke forstår deres politik.« 

Politisk kommentator Niels Krause- 

Kjær påpeger, at vigende meningsmålinger 

altid vil belaste en partileder op 

til et landsmøde. 

»Det er altid et problem for en partileder, 

når meningsmålingerne giver 

tab, for så mister man autoritet både i 

24,9 

februar 2010 

statsministeren tager på vinterferie, 

og fraværet udløser en bølge af 

kritik i både regeringens egne rækker 

og i pressen, som kalder statsministeren 

sur, slidt og uden politisk 

projekt. for at komme i offensiven 

sætter løkke nyt ministerhold og 

fremlægger nyt regeringsprogram. 

maj 2010 

genopretningspakken, 

der skal bringe danmark 

ud af krisen og arbejdsløsheden, 

præsenteres. 

men dagpengereform og 

beskæring af børnecheck 

koster vælgere. 

21,9 

forhold til sit partiapparat og sin folketingsgruppe. 

Nogle sidder yderst på 

bænken og er nervøse for at være den, 

der ryger næste gang på grund af den 

måde, partiformanden nu har ageret 

på,« siger Niels Krause Kjær. 

måLestOkken 

Når det er sagt, skynder den politiske 

kommentator at føje til, at Lars Løkke 

Rasmussen slet ikke vil blive målt på 

dårlige meningsmålinger, men alene på 

evnen til at genvinde regeringsmagten. 

»Hvorvidt Løkke får 22, 24 eller 26 

procent af stemmerne til Venstre ved næste 

folketingsvalg er underordnet. Den 

eneste målestok for ham bliver at vinde 

regeringsmagten. Kan han det, er alt 

andet glemt,« siger Niels Krause-Kjær. 

Det eneste, de delegerede vil tænke 

på, når Lars Løkke Rasmussen går på 

talerstolen på Venstres landsmøde, vil 

ifølge Niels Krause Kjær være, om det 

er sidste møde i regeringskliken. 

»Venstres delegerede vil tænke: Kan 

den mand genvinde regeringsmagten 

for os, eller kan han ikke? Er det her 

slutningen på en 10-årig epoke ved 

24,2 

august 2010 

det vestjyske oprør mod placeringen 

af et nyt supersygehus i gødstrup 

koster stemmer. også liberal 

Alliances fremgang og konservativ 

nedtur giver panderynker. 

fremlæggelse af stram finanslov 

samt fyringer i kommunerne som 

følge af nulvækst er heller ikke 

populært. 

september 2010 

sagen om overbetaling af privatsygehusene 

eksploderer i medierne og 

belaster både V og k. 

23,3 

magten? Der er ikke andet, der tæller,« 

siger Niels Krause Kjær. 

Hvor den kriseramte, konservative 

leder Lene Espersen skulle holde sit 

livs politiske tale på det konservative 

landsråd i sidste måned, og den 

socialdemokratiske leder Helle Thorning-Schmidt 

på sit partis landsmøde 

i september skulle begejstre partikammeraterne 

efter en opslidende skattesag, 

står Lars Løkke Rasmussen ifølge 

Niels Krause-Kjær trods alt mere solidt 

forankret i sit bagland: 

»Det er ikke altafgørende for Lars 

Løkke at præstere ekstraordinært godt 

på det her landsmøde. Hans skæbne 

afgøres først til folketingsvalget.« 

Også Johannes Andersen påpeger, 

at Lars Løkke Rasmussen trods dårlige 

meningsmålinger roligt kan gå i 

baren lørdag aften med sine partifæller 

uden at frygte et kup bag sin ryg. 

»Der er ingen oplagt kronprins, og 

der er intet alternativ til Lars Løkke 

som partileder. Også fordi hans problemer 

grundlæggende ikke er så store, 

at det er nødvendigt at skifte ham 

ud,« siger han og påpeger, at Lars > 

19,6 

Oktober 2010 

i sin tale til folketingets åbning gør 

statsministeren op med gavementaliteten 

og taler bl.a. om su-reform 

og ghettoplan. 

Weekenden 6. – 7. november 

2010 

Venstre holder landsmøde.


01. 11. – 07. 11. 2010 i nr. 37 

pOLitik 

lars løkkes største 

svaghed er, at hans 

pejlemærker er alt for 

fjerne og altid ligger i år 

2020, hvor danmark skal 

være de bedste til et eller 

andet. 

johAnnes Andersen 

i samfundsforsker ved Aalborg universitet 

Løkke Rasmussens politiske udfordringer 

ikke ligger på hjemmebanen, 

men i vælgerkorpset, i erhvervslivet og 

hos de interesseorganisationer, han er 

afhængig af at kunne samarbejde med. 

mr. genOpretning 

I det hele taget er Niels Krause-Kjær 

og Johannes Andersen enige om, at 

Lars Løkke Rasmussens politiske udfordringer 

tårner sig op: 

• Oprøret ulmer stadig blandt Venstres 

kernetropper i Vestjylland på grund 

af placeringen af et supersygehus i 

Gødstrup, og det kan koste stemmer. 

• Liberal Alliance er i offensiven og 

presser både politisk og vælgermæssigt 

Venstre. 

• Samarbejdet mellem Venstre og konservative 

halter mere og mere. 

• Sprækker i samarbejdet med Dansk 

Folkeparti, hvor især partileder Pia 

Kjærsgård er ved at være træt af at 

være praktisk støtte frem for ideologisk 

kampfælle. 

• Kommunerne sparer, og finansministeren 

strammer løkken omkring flere 

og flere offentligt ansatte, hvilket 

skaber uro også i Venstre-kommuner. 

• Frustrationerne i erhvervslivet over 

regeringen vokser, og det samme gør 

de i store interesseorganisationer 

som KL, FTF, FOA og LO. 

Niels Krause-Kjær fremhæver Lars 

Løkke Rasmussens prestigeprojekt 

’Vækstforum’ som et eksempel på en 

selvskabt politisk plage for Venstre. 

Vækstforum skal komme med bud på, 

hvordan vi får skabt vækst. Førende 

erhvervsledere, arbejdsmarkedets parter 

og forskere har mødtes foreløbig 

fem gange under store fanfarer uden, 

at der er kommet noget ud af det. 

»Løkke har forsøgt at lancere sig 

som Mr. Genopretning, sætte en vækstdagsorden 

og love vælgerne, at han får 

skabt vækst og arbejdspladser. Det er 

bare ikke lykkedes. Går du ud og spørger 

folk, hvad Vækstforum er, vil folk 

tro, at det er en sportsbegivenhed næste 

weekend,« siger Niels Krause-Kjær 

Set med Johannes Andersens øjne 

er Vækstforum et af mange eksempler 

på, at Lars Løkke Rasmussens visioner 

er alt for abstrakte og vidtløftige. 

»Lars Løkkes største svaghed er, at 

hans pejlemærker er alt for fjerne og 

altid ligger i år 2020, hvor Danmark 

skal være de bedste til et eller andet. 

Det giver jo også ministrene problemer, 

fordi målene ligger langt ude i 

fremtiden. Den måde, de enkelte ministre 

griber tingene an på, er mere 

og mere rutine og mindre og mindre 

energisk og opfindsom,« konstaterer 

Johannes Andersen og tilføjer, at Lars 

Løkke simpelt hen ikke for alvor har 

formået at forny regeringens arbejde. 

Men der er også politiske sejre som 

statsminister, anfører Johannes Andersen. 

Den største har været at holde 

fokus på finanskrisen og skærpe danskernes 

krisebevidsthed. Dermed har 

han skaffet regeringen et råderum til 

at stramme økonomisk op. 

»På grund af krisebevidstheden har 

Lars Løkke fået længere snor af danskerne 

til at barbere velfærden. Derfor 

afskriver jeg ham heller ikke i forhold 

til næste valg. Jeg vil ikke være blind 

for, at den krisebevidsthed vil være et 

aktiv for statsministeren, hvis økonomien 

begynder at gå bare lidt bedre. 

Fordi krisen står stærk og fylder så meget 

i danskernes bevidsthed, vil mange 

mene, at vi også skal ofre noget af fællesskabet 

og velfærden for at komme 

videre,« siger Johannes Andersen. 

LeverpOstej 

Den politiske kommentator Niels 

Krause Kjær kan ikke umiddelbart 

komme i tanke om, hvad statsministerens 

største politiske sejr har været. 

Efter en times betænkningstid ringer 

Ugebrevet A4 retur og spørger igen. 

»Jeg kan ikke komme i tanke om 

nogle ’highs and lows’, og det er simpelthen, 

fordi der er dømt leverpostej 

for Løkkes første halvandet år som 

statsminister. Hvis der virkelig var en 

stor sejr eller en forfærdelig ting, ville 

man have den lige på tungen. Det har 

jeg ikke, og det er et udtryk for, at det 

har været leverpostej,« siger han. 

Niels Krause Kjær henviser til, at 

tidligere EU-kommissær Henning 

Christophersen (V) tilbage i 2001 blev 

spurgt, hvad der var det allervigtigste 

for den nydannede Anders Foghregering. 

Christophersen svarede, at 

’det vigtigste for den nye regering er, 

at den får sig en identitet’. 

Ifølge Niels Krause Kjær havde Poul 

Schlüters (K) regeringer op gennem 

1980’erne en identitet med at genoprette 

økonomien. I 1990’erne under 

Poul Nyrup Rasmussen (S) handlede 

det om arbejdsmarkedsreformer. I 

00’erne med Anders Fogh Rasmussen 

(V) handlede det om flygtninge, værdier 

og kulturkamp. 

»Spurgte man folk på gaden i dag, 

ville deres svar stritte i alle retninger, 

og det er selvfølgelig et problem. 

Løkke har satset på at få den identitet, 

at han er den sikre hånd på rattet 

i urolige tider. I det lys er leverpostej 

måske ikke det dårligste at smække på 

bordet. Men indtil videre har vælgerne 

ikke kvitteret for at have en regering 

med en identitet som leverpostej,« 

fastslår Niels Krause-Kjær. 

Han vil ikke kloge sig på, hvilken 

opskrift Lars Løkke skal vælge for at 

ramme flere vælgeres smag forud for 

næste folketingsvalg. Men siger han: 

»Ingen regeringer vinder valg på en 

identitet som en leverpostej.« 

Heller ikke Rune Stubager mener, den 

uklare profil gør det nemt at vinde valg. 

»Hvor Fogh-regeringen havde en 

meget klar identitet, så har Løkkeregeringen 

en mere uklar, men også 

mere jordnær identitet. Løkke har 

blødt op på værdipolitik, skattepolitik 

og kontraktpolitik, men ikke erstattet 

det med en klar identitet på andre 

punkter,« siger Rune Stubager. 

af i gitte redder, gre@lo.dk

nr. 37 i 01. 11. – 07. 11. 2010 

Update 

vestas fyrer 3.000 

den sløje efterspørgsel på vindmøller i 

europa koster fire Vestas-fabrikker i danmark 

livet. næsten 2.200 ansatte mister 

deres job på fabrikkerne i nakskov, Viborg, 

rudkøbing og skagen. i lidköping i sverige 

mister 102 ansatte jobbet, mens knap 800 

fyres globalt. 

sjUsk skyLd i LærLings død 

en blot 18-årig tømrerlærling er død af sine 

kvæstelser, efter at han styrtede igennem 

et ovenlysvindue under arbejde på et tag i 

Vejen. men den tragiske ulykke kunne let 

have været undgået, hvis der havde været 

sikkerhedsnet på taget, eller hvis lærlingen 

havde været iført sikkerhedsline, vurderer 

tilsynschef i Arbejdstilsynet i kolding Palle 

graversgaard. 

dsb fyrer 140 ansatte 

140 dsb-ansatte må snart vinke farvel til 

jobbet. Afskedigelserne rammer bredt inden 

for de administrative områder, oplyser hk/ 

stat. fyringerne skyldes blandt andet, at 

dsb fra nytår opretter et nyt vedligeholdelsesselskab 

– en sammenlægning af værkstederne 

til s-tog, fjern- og regionaltog. 

praktikant dræbte 3.000 fisk 

indehaveren af catfishworld i ikast kan 

risikere at gå fallit som følge af, at en praktikant 

begik en kæmpe brøler. da vandet 

skulle skiftes i akvarierne, pøsede praktikanten 

iskoldt vand i samtlige tanke, fortæller 

indehaveren til b.t. det kolde vand 

tog lynhurtigt livet af 2-3.000 akvariefisk. 

massedøden koster indehaveren 170.000 

kroner. 

Ugens citat 

kOmmUner drOpper 

kvindeLige tOpchefer 

8 ud af 10 kommunale medarbejdere er 

kvinder, men det er mænd, der sidder på 

næsten alle topposterne. kun 6 af landets 

98 kommuner – eller lige godt seks procent 

– har en kvindelig kommunaldirektør, skriver 

jyllands-Posten. før kommunalreformen 

var tallet 10 procent. 

seniOrer presses på efterLøn 

det er ikke nedslidning, der sender stadigt 

flere danskere går på efterløn. over halvdelen 

af dem, der på efterløn, ville gerne 

være fortsat med at arbejde. det viser en 

undersøgelse, som Politiken og hk har 

gennemført blandt 3.300 hk-medlemmer 

over 60 år. mange efterlønnere føler sig 

presset ud, fordi deres arbejdsområder 

forsvinder, eller fordi chefen foretrækker 

yngre ansatte. 

små firmaer ansætter 

LangtidsLedige 

der er håb for de langtidsledige, hvis de 

får foden inden for i en virksomhed med få 

ansatte. små firmaer, der har medarbejdere 

i løntilskud, fastansætter således i 4 

ud af 10 tilfælde medarbejderen bagefter. 

det viser en ny analyse fra Akf, Anvendt 

kommunalforskning. Analysen bygger dog 

på data fra før finanskrisen, nemlig 2006, 

og omfatter 2.780 virksomheder med højst 

10 ansatte. 

Lene espersen (k) i udenrigsminister 

til Politiken.dk 

Ugebrevet i 11 

kaLender 

mandag 1. nOvember 

’tag danmark alvorligt’ afholder arbejdskonference 

hos LO århus klokken 19-22. 

emnet er den stigende fattigdom. 

tirsdag 2. nOvember 

gå-hjem-møde om stigmatisering af psykisk 

lidelse. danske regioner offentliggør 

rapport om psykisk syge. regionernes hus, 

københavn, kl. 15-17.30. 

seminar om (selv)censur? i dansk kulturliv 

på institut for kunst og kulturvidenskab på 

københavns Universitet (kU) kl. 13.15 til 17. 

samme sted 19-21 afholdes fyraftensarrangement 

om billedsatire og ytringsfrihed. 

Onsdag 3. nOvember 

forskningscentret faOs fremlægger den 

nyeste viden om social dumping ved et 

seminar på københavns Universitet, øster 

farimagsgade 5 i københavn klokken 15.30. 

tOrsdag 4. nOvember 

tænketanken cevea afholder gå-hjemmøde 

om sammenhængen mellem graden 

af ulighed og mængden af kriminalitet. 

studenterhus århus klokken 16-18. 

fredag 5. nOvember 

internationale socialister og forlaget modstand 

indleder tre dages debat om marxisme. 

sorøgade 6, københavn fra kl. 17. 

Lørdag 6. nOvember 

venstre afholder landsmøde i Odense congress 

center til og med søndag. 

først forsvarede udenrigsminister og konservativ leder Lene espersen sin ret til som politiker at svare 

på spørgsmål, som hun ville. siden måtte hun beklage, at hun i folketinget talte udenom på spørgsmålet 

om offentlig overbetaling af privathospitalerne. på vej til samråd i folketinget finansudvalg fredag 

formiddag havde hun endelig gjort sin stilling op: 

Jeg har siddet i Folketinget i 16 år. Det, der er 

vigtigt for mig at fortælle i dag, er, at jeg synes, 

det er vigtigt, man svarer på de spørgsmål, 

man bliver stillet.


01. 11. – 07. 11. 2010 i nr. 37 

UddanneLse 

Jeg har sgu tænkt mig om, 

før jeg valgte 

send flere mænd! sådan har parolen i mange år lydt, når det handler om at bryde et af europas mest 

kønsopdelte arbejdsmarkeder op. flere danske mænd skal vælge rollingerne på rød stue eller nattevagten 

på plejehjemmet. men hvorfor – eller hvorfor ikke – vælger mænd at arbejde med omsorg? Lektor 

Ulla gerner Wohlgemuth har i sin ph.d.-afhandling spurgt mændene selv. 

interView 

Kranfører søges. Altså ikke en af dem med benzin i 

blodet og hestekræfter på hjernen. Men en ganske 

almindelig sosu-assistent, der kan være med til at 

flytte plejehjemmets tunge patienter med den dertil indrettede 

kran. 

»En ung, frisk gut på 27, der er i gang med sit livsprojekt, 

nemlig at uddanne sige til sosu-assistent, skal ikke kaldes 

for kranfører. Han ved godt, hvad han har valgt, og hverken 

han eller andre mænd har brug for, at man kalder jobbet 

noget andet, end det er. Jeg synes, det er en fuldkommen 

undervurdering af mænd, når man kalder dem kranførere 

eller på andre måder søger at ’sminke’ omsorgsarbejdet.« 

Sådan siger lektor Ulla Gerner Wohlgemuth om en af 

de rekrutteringskampagner, som skal trække flere mænd 

til omsorgsfagene. I sin nye ph.d.-afhandling ’Mænd og 

omsorg – hvorfor (ikke)?’ er Ulla Gerner Wohlgemuth gået 

til mændene selv for at tage temperaturen på mænds interesse 

og ikke mindst deres begrundelser for at vælge et 

omsorgsfag. 

Årsagerne er nemlig vidt forskellige – og formentlig lige 

så forskellige som kvinders grunde til at vælge fag og job. 

Der er bare ingen, der hidtil har spurgt mændene. Myterne 

om mænd i omsorgsfag er sejlivede og læner sig faretru- 

det er i hvert fald ikke 

far, man taler med om 

sit uddannelsesvalg, 

hvis man som ung mand 

overvejer et job i omsorgsorgssektoren. 

det 

eneste billede, han har 

af uddannelsen, er ofte, 

at det er noget med at 

tørre røv på andre. 

ende nær op ad en fortælling om svage mænd, der må ty til 

omsorgen som absolut sidste udvej. Når nu det ikke kunne 

blive til noget mere maskulint. 

Der er nu ingen svagelige eller nødstedte mænd blandt 

de mange, Ulla Gerner Wohlgemuth har interviewet, mens 

de uddannede sig på pædagogerseminarierne eller på social- 

og sundhedsuddannelserne. Og heller ingen samlet 

fortælling. Mænd i omsorgsfag er lige så forskellige som 

mænd alle andre steder. Og vil man partout spinde en rød 

tråd over deres valg af uddannelse, så handler den om lyst, 

bevidste valg – og modstand fra en undrende, ofte maskulin, 

omverden. 

»Valget er velovervejet og engageret, og mændene trives 

på deres uddannelser. Noget bedre kan man vel næsten ikke 

ønske sig? Alligevel konfronteres mændene med et destilleret 

billede af mænd i omsorgsfag som nogen, der er havnet 

dér af nød. Uanset hvor mange gange de siger, ’jeg har sgu 

tænkt mig om, før jeg valgte’, skal de forklare sig,« siger 

Ulla Gerner Wohlgemuth. 

taL ikke med far 

De under 10 procent af sosu-assistenterne, der er mænd, og 

den ene ud af fem pædagoger med et ulige personnummer 

går hver dag på arbejde i et af Europas mest kønsopdelte 

arbejdsmarkeder. Selv om Danmark siden 1980’erne har 

haft en national strategi for – eller i hvert fald et formuleret 

ønske om – at bryde de stive, kønsopdelte rammer på 

arbejdsmarkedet op, så er resultaterne ikke ligefrem prangende. 

I hvert fald ikke, når det handler om at lokke mænd 

til rød stue i Mælkebøtten eller ind på plejehjemmet. Mens 

kvinderne er trukket i præstekjolen eller den hvide kittel, 

vælger mænd fortsat traditionelt. Rigtige mænd styrer store 

biler, bruger hænderne til mursten eller ligger på frosne 

tage og banker lægter på, også når det fryser 10 grader. Og 

en del af dem er dødtrætte af det. 

For eksempel den unge mand, som Ulla Gerner Wohlgemuth 

talte med, der var i gang med at blive tømrer – lige 

som sin far – og trods presset og mange knubbede ord 

valgte at hoppe ned fra taget og tage en pædagoguddannelse. 

Mænd må, konstaterer forskeren, ofte tage mange 

kringlede omveje til omsorgsjobbet i et land, der ikke uden


grund hører til dem med de mest stereotype opfattelser af 

job og køn. 

»Det er i hvert fald ikke far, man taler med om sit uddannelsesvalg, 

hvis man som ung mand overvejer et job i 

omsorgsorgssektoren. Det eneste billede, han har af uddannelsen, 

er ofte, at det er noget med at tørre røv på andre 

eller en hønsegård med alt for mange kvinder. Det er da for 

sørgeligt, hvis vores billeder af uddannelser, der varer trefire 

år, ser sådan ud,« siger Ulla Gerner Wohlgemuth. 

OmsOrg er kvindernes rygmærke 

Heller ikke advarsler om, at ’der er ingen fremtid i det’, eller 

’du spilder dine evner’ ruttes der med. 

»Man må jo tro, at kvinder er idioter, for dem opfordrer 

vi jo gerne til at uddanne sig til sektoren,« bemærker Ulla 

Gerner Wohlgemuth om skævvridningen. 

Og hun understreger samtidig, at både mænd og kvinder 

slæber rundt på myten om, at omsorg er for kvinder. 

»Omsorg er et rygmærke, kvinderne bærer, mens mænd i 

omsorgsfag stadig betragtes som en slags ’hang arounds’. 

Forestillingerne er prægede af forventninger om, at vi går 

til omsorgen på forskellige måder. Og af gamle myter. For 

eksempel er det i dag et dogme, at det er godt, at mænd tager 

sig af drenge. Det er det da sikkert også, men vi ved det 

ikke. Det er en forestilling, vi har. Det er helt normativt,« 

siger Ulla Gerner Wohlgemuth, der peger på, at myterne er 

»Fordi man kan håndtere en fysisk tung patient, betyder 

det jo ikke, at man ikke også gerne vil være med til at bage. 

De her mænd er lige så forskellig, som kvinderne er. Og deres 

ønsker spænder vidt,« siger Ulla Gerner Wohlgemuth. 

I sine 35 interview og i besvarelserne af 600 spørgeskemaer 

har hun identificeret tre overordnede begrundelser 

for at valg af uddannelse: 

• Karriereperspektivet, hvor studiet også ses som en vej 

til videreuddannelse med mulighed for yderligere fordybelse 

og specialisering. Her ser man ikke nødvendigvis 

sig selv i praktikerens job resten af livet. 

• Forsikringsperspektivet, hvor de gode jobmuligheder 

tæller. 

• Omsorgsperspektivet, hvor det ofte kan være en konkret 

begivenhed, der har været med til at forme valget. For 

eksempel ’min eks-kærestes handicappede barn åbnede 

min øjne’, eller ’på mit tidligere job var der skideballer 

hver dag. På plejehjemmet, hvor jeg arbejder nu, bliver 

der sagt ’tak for i dag’, når jeg går hjem’. 

fOrdi det giver mening 

Ulla Gerner Wohlgemuth understreger, at uanset perspektiv, 

så er valget i orden. Og at det ikke er rimeligt, at det stadig 

hviskes i krogene, at mænd i omsorgsfag jo bare vælger 

faget for at blive ledere. 

»Og hvad så? Man kan da ikke ønske sig noget bedre end 

mennesker, der er drevet af ønsket om at gøre noget selv, for 

med til at indsnævre mændenes udfoldelsesmuligheder. >


01. 11. – 07. 11. 2010 i nr. 37 

UddanneLse 

ULLa gerner 

WOhLgemUth 

54 år. 

lektor ved university college syddanmark 

i kolding. 

forsvarede i august sin ph.d.afhandling 

på syddansk universitet 

’mænd og omsorg – hvorfor 

(ikke)?’. her har hun via spørgeskema 

spurgt flere end 600 mænd 

på en omsorgsuddannelse om 

deres valg og interviewet 35 af 

dem. 

oprindeligt uddannet lærer og 

har bl.a. en master i Voksenuddannelse. 

har været konsulent og 

underviser ved mercuri m., dieu 

og cok. 

eksempel at drive et anderledes plejehjem eller starte en anden 

slags børnehave. Det forventes, at der er et ædlere motiv 

bag valget af et omsorgsfag. Og det er der også ofte. Men 

først og fremmest vil mændene her gerne fordybe sig fagligt 

og teoretisk i deres uddannelse og så hen ad vejen finde ud 

af, at de er enormt skrappe til de 12-årige, og at det er lige 

dem, de vil arbejde med fremover. Det står ikke bøjet i neon 

over mændenes valg, at de alle sammen vil være ledere.« 

Eller sagt med andre ord: Mænd vælger omsorg, fordi 

det giver mening for dem. Og ja, en del af dem er lidt længere 

i livet end deres kvindelige medstuderende og har ofte 

været omkring en anden uddannelse først, men igen: hvad 

så? Hvis vi mener noget med livslang læring, bør vi da 

klappe i hænderne, når nogen tager målsætningen på sig, 

pointerer Ulla Gerner Wohlgemuth. Hun er ikke i tvivl om, 

at der skal både fakta og reviderede fortællinger på bordet, 

hvis mændene skal bryde kvindernes næsten-monopol på 

omsorgen. 

»Hvis man går efter en 50/50-fordeling på området, ja, 

så er strategien i hvert fald ikke lykkedes hidtil. Uanset, 

at omsorgsområdet er i vækst og byder på et godt job med 

både solid faglig ballast og karrieremuligheder. Der er små 

tegn på bevægelse, for eksempel går nogle unge mænd direkte 

fra gymnasiet og ind og læser til pædagog. Det er ikke 

mange, men måske vil gennemsnitsalderen falde og antallet 

stige fremover,« siger Ulla Gerner Wohlgemuth. 

bOdygUarden Og UdepædagOgen 

De helt store skridt i retning mod et mindre kønsopdelt arbejdsmarked 

bliver dog næppe taget før den dag, mænds 

valg anskues som lige så legitime som kvinders. Og man 

holder op med at forestille sig, at mænd er gjort af et særligt 

stof, der rummer flere kranførere end kærlige hænder. 

Det er ikke nødvendigvis ret let, endsige attraktivt, at skulle 

spejle sig selv i billedet af den meget maskuline udepædagog 

med tovbane, tatoveringer og overarme, der kan bære 

en hel vuggestue. Eller i ’kranføreren’, der flytter patienten 

fra senge til stol, og ’bodyguarden’, der tager sig af den 

personlige pleje. 

»Selvfølgelig skal man da sælge sin vare, men ikke med 

et så begrænset sæt af fortællinger. Når man tager en uddannelse 

på tre et halvt år, er det et velovervejet valg, og 80 

procent af mændene i min undersøgelse siger uden tøven ja 

til, at de vil anbefale uddannelsen til andre. Men de savner 

at tale med andre mænd, der har valgt som dem. Også før 

de traf deres valg. Den mulighed burde jo ligge lige til højrebenet 

på uddannelsesinstitutionerne,« siger Ulla Gerner 

Wohlgemuth. 

Og så skal lønnen naturligvis heller ikke glemmes. Eller 

måske er det lige præcis det, den skal. Det klassiske argument 

om, at mænd naturligvis går uden om omsorgen, 

fordi den er så dårligt lønnet, holder nemlig ikke, mener 

forskeren, der også har talt med de mandlige studerende 

om den. 

»De ved jo godt, hvad lønnen er, og de siger direkte, at 

mere i løn ikke vil tiltrække flere mænd. Man er i faget, fordi 

man har valgt det og har lyst til det. Det er omsorgens 

omdømme og den manglende anerkendelse, der er filteret 

her. Ikke lønnen.« 

af i kirsten weiss 

fOtO i PAlle Peter skoV


Ny TID 

arbejdsmarked 

Offentligt ansatte 

trues med øget arbejdstid 

Ansatte i staten og kommunerne skal arbejde mere – på den ene eller anden måde. Sådan vil det 

klare krav lyde fra de offentlige arbejdsgivere, når overenskomstforhandlingerne i næste måned 

begynder for 840.000 ansatte i den offentlige sektor. Ekspert forudser, at arbejdstiden bliver central 

i fremtidens overenskomstforhandlinger. 

Det seneste halve års politiske 

debat om ’12 minutter’ længere 

arbejdsdag kan om et halvt 

år blive virkelighed for blandt andre 

sygeplejersker, politibetjente og skolelærere. 

Lønmodtagere og arbejdsgivere 

er nemlig i fuld gang med at kridte 

banen op til forhandlingerne om overenskomst 

for 840.000 offentligt ansatte 

i kommuner, regioner og staten. 

Og når forhandlingerne reelt begynder 

i næste måned, vil arbejdsgiverne 

forsøge at gennemtrumfe sin 

klare dagsorden: Medarbejderne skal 

arbejde mere. 

Hvis statens ansatte er syge en dag 

mindre om året end i dag, vil staten 

spare 800 fuldtidsstillinger. Eller hvis 

blot en tredjedel af de ansatte i staten 

– deltids- som fuldtidsansatte – arbejder 

to timer mere om ugen, kan staten 

reducere antallet af medarbejdere 

jeg tror ikke, de kommer 

med et: nu skal vi 

arbejde 38-timer-omugen-krav. 

det har jeg 

ikke hørt, og det har 

ingen gang på jord – slet 

ikke i en tid, hvor der er 

nedskæringer i medarbejderstaben. 

med 3.500 årsværk, mener statens arbejdsgiver, 

Personalestyrelsen. Også 

kommunernes arbejdsgiverorganisation, 

Kommunernes Landsforening (KL) 

lægger op til et opgør med 37-timers 

arbejdsugen. 

Dermed skal de offentligt ansatte 

som de første medarbejdergrupper i 

Danmark vænne sig til, at arbejdsgiverne 

vil have papir på, at de tilrettelægger 

arbejdet, så de ansatte producerer 

mere end i dag. 

Situationens alvor understreges af, 

at Personalestyrelsen for første gang 

nogensinde forud for overenskomstforhandlingerne 

har udgivet en rapport 

med den prætentiøse titel: ’Hvidbog: 

Statens arbejdspladser – Fakta og 

udfordringer for statens arbejdspladser’. 

Hvidbogen forsøger tilsyneladende 

med paroler som ’lønkronerne er uddelt’, 

’mangel på arbejdskraft kan 

være en særlig udfordring for den 

offentlige sektor’ og ’danskerne kan 

arbejde flere timer’ at afstemme forventningerne 

over for lønmodtagernes 

repræsentanter før de forhandlinger, 

der på forhånd er blevet kaldt de sværeste 

længe på grund af den økonomiske 

krise. En krise, der også betyder, 

at lønmodtagerne frem for mere i 

lønposen vil satse på større tryghed i 

ansættelsen, større kompensation ved 

fyringer og mere efteruddannelse. 

skaL gøde jOrden 

Ifølge Marianne Brinch-Fischer, afdelingschef 

i Personalestyrelsen under 

Finansministeriet, er hvidbogen blevet 

til for at videregive de arbejdsgi- 

verpolitiske udfordringer og åbne for 

en debat, siger hun. 

»Du må gerne sidde tilbage med 

indtrykket af, at her er en udfordring, 

som vi skal forholde os til,« siger Marianne 

Brinch-Fischer. 

Hun afviser, at de ansatte skal bankes 

på plads, før forhandlingerne begynder. 

»Jeg kan ikke lide udtrykket true, 

det synes jeg ikke, vi gør. Men det er 

klart, at vi adresserer den arbejdskraftudfordring, 

som er en hel generel 

– og bredt accepteret – udfordring, vi 

vil stå overfor i de kommende år,« siger 

Marianne Brinch-Fischer. 

Hvidbogen peger på en række muligheder 

for, hvordan vi kan imødegå 

den udfordring, for eksempel hvornår 

vi trækker os tilbage fra arbejdsmarkedet, 

på sygefravær og på effektiviseringer 

– og at der er mange deltidsansatte 

på det offentlige område. 

»Der er mange forskellige muligheder. 

Vi peger dog ikke på løsningen. 

Dette er ikke vores oplæg til forhandlingerne. 

Men vi peger på forskellige 

elementer, der kan være med til at 

løse udfordringerne,« siger Marianne 

Brinch-Fischer. 

Hun lægger stor vægt på, at der inden 

for få dage kommer et mere traditionelt 

debatoplæg fra Personalestyrelsen. 

Også KL kræver i et debatoplæg fra 

september mere arbejde af de ansatte 

end i dag, Ifølge Personalestyrelsen 

arbejder 45 procent af samtlige ansatte 

i kommunerne i dag færre end 37 

timer, og den problemstilling har KL 

også fået øje på: 

flemming Vinther 

i de statsansattes chefforhandler i cfu >


01. 11. – 07. 11. 2010 i nr. 37 


»Mange af de kommunale medarbejdere 

er kvinder, der arbejder på deltid. 

Her ligger et stort potentiale for mere 

arbejdskraft i kommunerne … KL og 

de faglige organisationer må arbejde 

sammen om at udfordre deltidskulturen,« 

står der i oplægget, hvor man 

også kan læse, at »En anden mulighed 

for at øge udbuddet af arbejdskraft er 

at forlade princippet om 37 timers arbejdsuge 

for alle. Det kan ske ved at 

lade antallet af ugentlige arbejdstimer 

over de 37 være en naturlig del af 

drøftelsen ved ansættelsessamtalen, 

så medarbejdere, der ønsker det, kan 

aftale en højere ugentlig arbejdstid.« 

vi er kOnstrUktive 

Men hvad siger medarbejdernes repræsentanter 

så? De er pragmatiske, afventende 

og, hævder de, konstruktive. 

De statsansattes chefforhandler, formanden 

for Centralorganisationernes 

Fællesudvalg (CFU), Flemming Vinther, 

der til daglig er formand for Hærens 

Konstabel og Korporal Forening, nedtoner 

dog betydningen af, at modparten, 

Personalestyrelsen, har fremlagt sit 

’program i intet mindre end en hvidbog’ 

før forhandlingerne: 

»De har lavet nogle undersøgelser, 

og det har de lov til. Vi er ikke nødvendigvis 

enige i alle konklusionerne. Det 

tror jeg nu heller ikke, de har nogen 

forventning om,« siger han. 

Forventningen hos de statsansatte 

er, at arbejdsgiverne i grove træk vil 

kræve flere lokale lønaftaler, færre 

overenskomstaftaler og øget fleksibilitet 

omkring arbejdstiden. Om kravet 

om at arbejde mere, vurderer Flemming 

Vinther: 

»Der ligger et ønske om at gøre plustid-aftalen 

mere fleksibel, så arbejdsgiveren 

nemmere kan aftale en fleksibel 

arbejdstid. Og så ønsker man at kigge 

på statens planlægningsperioder – der 

typisk er på en måned, men som de 

gerne vil have op på 12 måneder – så 

man kan dele overarbejdstimer ud over 

en større periode. Jeg tror ikke, de kommer 

med et: Nu skal vi arbejde 38-timerom-ugen-krav. 

Det har jeg ikke hørt, og 

det har ingen gang på jord – slet ikke i 

en tid, hvor der er nedskæringer i medarbejderstaben, 

« siger han. 

åben Over fOr dagsOrden 

De kommunale medarbejderes øverste 

forhandler, formand for Danmarks 

Lærerforening Anders Bondo Christensen, 

skyder også på forhånd et 

opgør med 37-timers arbejdsugen ned. 

Det ville simpelthen være for provokerende 

for eksempel for arbejdsløse 

skolelærere, hvis de faglige organisationer 

gik med til at hæve arbejdstiden 

sådan fOrLøber fOrhandLingerne 

• Arbejdsgivere og lønmodtagere aftaler en køreplan for forhandlingerne. 

• de lokale fagforeninger sender medlemmernes krav til forbundene. 

kravene sendes videre til forhandlingsfællesskaberne. 

• Parterne i forhandlingerne forbereder deres krav til overenskomsten. 

herefter udveksles kravene, og overenskomstforhandlingerne kan 

begynde. 

• kto (kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte) forhandler 

overenskomst for de kommunalt ansatte med kommunernes 

landsforening. 

• kto forhandler for ansatte i regionerne med regionernes lønnings- 

og takstnævn. 

• cfu (centralorganisationens fællesudvalg) forhandler for de statsansatte 

med Personalestyrelsen under finansministeriet. 

• når parterne når et resultatet, sendes det til urafstemning hos 

medlemsorganisationerne. 

• ifølge planen skal den nye overenskomst for offentligt ansatte 

træde i kraft 1. april 2011. 

for at få tingene til at hænge sammen. 

Så et decideret paradigmeskifte i de 

offentlige overenskomstforhandlinger 

kan Anders Bondo Christensen ikke se. 

Men derudover er han – ifølge sig selv 

– konstruktiv. 

Han vil gerne diskutere flere arbejdstimer 

og mener, at en af de ting, 

der har vist sig mest effektiv, er at få 

flere fra deltid til fuldtid. Men en del 

af problemstillingen er ifølge lærerformanden, 

at arbejdsgiverne hylder 

deltid, fordi det giver en øget fleksibilitet 

i forhold til at planlægge arbejde. 

»Der skal arbejdsgiverne i virkeligheden 

gribe i egen barm, og sige: 

Hvad kan vi gøre for at sikre, at man 

på fornuftig måde kan gå fra deltid til 

fuldtid? Vi ser det inden for sygeplejersker, 

pædagoger. Selve strukturen i 

arbejdets tilrettelæggelse gør, at det 

kan være vanskeligt at lave flere fuldtidsstillinger. 

Men det vil jeg da meget 

gerne diskutere, hvordan vi gør noget 

ved,« siger Anders Bondo Christensen. 

Han vil også spille ud med for alvor 

at få gjort noget ved sygefraværet. 

»Vi har konstateret, at antallet af 

lærere, der går på invaliditetsydelse, 

er mere end fordoblet på få år. Tænk, 

hvis vi for alvor kunne få knækket den 

kurve. Det ville øge arbejdsudbuddet


og spare det offentlige for masser af 

ressourcer. Så dagsordenen er jeg meget 

åben overfor. Og jeg tror, at hvis vi 

for alvor skal få gjort noget ved sygefraværet, 

skal vi gøre det til et fælles 

projekt, hvor vi laver fælles målsætninger 

og giver de enkelte arbejdspladser 

nogle håndtag, de kan bruge,« 

siger Anders Bondo Christensen. 

Lærere i skUdLinjen 

I Personalestyrelsens hvidbog bliver 

gymnasielærerne som den eneste faggruppe 

fremhævet som en gruppe, der 

kan arbejde mere effektivt. Formand 

for Gymnasielærerforeningen Gorm 

Leschly mener, at hvidbogen er ude af 

trit med virkelighedens verden, og at 

den er udtryk for en kampagne, hvor 

Finansministeriet forsøger at sætte 

en dagsorden, inden overenskomstforhandlingerne 

går i gang. 

»Du kan læse mellem linjerne, at vi 

skal arbejde noget mere, fordi der bliver 

lærermangel. Men vi har i dag et 

enormt overarbejde i de fleste gymnasier. 

På den måde ser vi meget forskelligt 

på det, må man sige,« lyder det fra 

Gorm Leschly. 

Han mener, at hvidbogen tegner et 

billede, der ikke eksisterer i virkelighedens 

verden. 

»I hele det politiske spektrum er der 

en dagsorden om, at man skal arbejde 

mere. Men det er en mærkelig måde at 

sætte dagsorden på i forhold til vores 

område. Man fremstiller det, som om 

gymnasielærerne ikke laver noget. Det 

ville være en meget mere frugtbar diskussion, 

hvis man sagde direkte, at vi 

skulle arbejde mere. I stedet for at in- 

det er klart, at arbejdstid 

bliver et hedt emne 

fremover. 

flemming ibsen 

i Professor ved Aalborg universitet 

sinuere, at vi aldrig har lavet noget og 

skal til at lave noget mere,« siger Gorm 

Leschly. 

Han oplyser at man allerede er i 

dialog med Finansministeriet for at 

blive »lidt klogere på hinanden«. 

arbejdstid bLiver hOt 

Ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor 

Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, 

ender hele problemstillingen 

omkring øget arbejdstid i den offentlige 

sektor i en klassisk ’catch-22’. 

Danskerne er nemlig overhovedet ikke 

villige til at arbejde mere, end vi allerede 

gør. 

»Og slet ikke i den offentlige sektor. 

Bare det at holde det nuværende antal 

arbejdstimer vil være en sejr i sig selv. 

Hele sygehussektoren er jo præget af en 

deltidskultur, hvor kvinderne har indrettet 

sig på deltidsarbejde. Andre steder, 

tag undervisningssektoren, der er 

et antal konfrontationstimer, som også 

er indarbejdet i folkeskoler, gymnasier 

og tekniske skoler, så det er svært at 

ændre på de her ting,« siger han. 

Et andet problem er ifølge professoren, 

at det koster penge at få folk til at 

arbejde længere, så hvis KL kan få skolelærerne 

til at arbejde mere uden ekstrabetaling, 

kan ligningen godt gå op. 

»Som statsfinanserne er for øjeblikket, 

skal folk arbejde længere i den offentlige 

sektor uden at få mere i løn, 

ellers hænger statsfinanserne ikke 

sammen. Og det er en død sild,« siger 

Flemming Ibsen. 

Samlet vurderer han, at arbejdstidens 

længde bliver central i de kommende 

års forhandlinger om overenskomster. 

»På den ene side går de store årgange 

fra 1940’erne snart på pension, 

så der sparer du nogle penge. Men 

hvis du skal opretholde samme serviceniveau 

som i dag, skal du have de 

tilbageværende til at løbe hurtigere. 

Der kan du så bruge nogle af de penge, 

du har sparet på dem, der har trukket 

sig. Og så går ligningen op. Derfor 

vil den store udfordring for dansk 

økonomi i de kommende år være arbejdstiden 

for dem, der er tilbage på 

arbejdsmarkedet. De vil blive spurgt, 

om de vil blive længere på arbejdet – 

og det afgørende bliver honoreringen. 

Så det er klart, at arbejdstid bliver et 

hedt emne fremover,« vurderer Flemming 

Ibsen. 

af i benjAmin rothenborg Vibe, brv@lo.dk 

AllAn lArsen, ala@lo.dk 

iLLUstratiOn i knud Andersen


01. 11. – 07. 11. 2010 i nr. 37 


Ulovligt at snuppe fyrede 

seniorers fratrædelse 

10.000 afskedigede ældre har krav på tilsammen en halv milliard kroner i fratrædelsesgodtgørelser 

fra deres arbejdsgivere, efter at en EU-dom har fastslået, at de har været ofre for aldersdiskrimination. 

Arbejdsgiverne slår sig i tøjret og mener, at dommen kun har virkning fremadrettet. 

»Vrøvl,« siger ekspert i EU-ret. 

KONKURRENcE 

Ny afgørelse fra EU-Domstolen 

har nu slået fast, at dansk 

lovgivning har diskrimineret 

ældre, fyrede medarbejdere, fordi de 

ikke har fået fratrædelsesgodtgørelse 

ved afskedigelse på linje med yngre 

medarbejdere i samme situation. Ifølge 

LO’s foreløbige skøn åbner dommen 

for krav om efterbetaling af fratrædelsesgodtgørelse 

fra 10.000 lønmodtagere 

organiseret alene i LO-regi. Tilsammen 

har de krav på en halv milliard 

kroner i godtgørelse hos deres 

tidligere arbejdsgivere. 

Det vurderer LO’s cheføkonom Jan 

Kæraa på baggrund af beregninger, 

der tager højde for en forældelsesfrist 

på fem år i den slags sager. 

De berørte er funktionæransatte, 

som har været over 60 år, da de blev 

afskediget, og har været omfattet af 

en pensionsordning, som arbejdsgiveren 

har betalt til. De har ifølge dansk 

retspraksis ikke nydt godt af funktionærlovens 

bestemmelse om fratrædelsesgodtgørelse 

på én, to eller tre måneders 

løn efter henholdsvis 12, 15 og 

18 års ansættelse, fordi de på grund af 

deres alder har kunnet gå på pension 

betalt af arbejdsgiveren. 

Ingeniør Ole Andersen, der i 2006 

som 63-årig blev afskediget af Region 

Syddanmark, fandt det imidlertid urimeligt, 

at han ikke kunne få fratrædelsesgodtgørelse, 

når han netop IKKE 

ville på pension, men ud at søge nyt 

arbejde. Nøjagtig som yngre kolleger 

i samme situation kunne han godt 

bruge godtgørelsen som hjælp i en 

overgangsperiode mellem to job – helt 

i overensstemmelse med formålet med 

en fratrædelsesgodtgørelse. 

Det satte gang i sagen, hvor Vestre 

Landsret i 2008 spurgte EU-Domstolen, 

om den danske retspraksis strider 

mod EU-direktivet mod forskelsbehandling 

på grund af alder? Svaret fra 

domstolen lød for et par uger siden: 

Ja! Derimod opponerer EU-Domstolen 

ikke imod, at afskedigede, ældre medarbejdere 

udelukkes fra fratrædelsesgodtgørelse, 

hvis de går på pension. 

EU-lovgivning vejer tungere end 

national lovgivning, så nu har man i 

de fagforbund, der organiserer mange 

funktionæransatte, travlt med at få 

gravet gamle afskedigelsessager frem. 

Det handler om at få rejst sagerne, inden 

forældelsesfristen indhenter dem. 

Men arbejdet er ikke let, fortæller 

fagforbundet FOA’s forhandlingschef 

Steen Parker Sørensen. 

»Vi har ikke ressourcer til at tage 

alle sagerne på én gang, så vi er startet 

med fire-fem år gamle sager. Problemet 

er at finde dem. Nogle afdelinger 

har registreret dem og gemt arkiverne. 

De kan kontakte de berørte. Andre må 

vi få fat i gennem fagblad og hjemmeside. 

Men hvis man blev fyret for fem 

år siden som 63-årig, så er man 68 i 

dag og følger ikke nødvendigvis med i 

det faglige liv mere,« siger han. 

I forbundet HK er vurderingen, at 

rigtig mange medlemmer har penge til 

gode hos deres tidligere arbejdsgivere, 

uden at juridisk konsulent Jeanette 

Hahnemann dog vil sætte tal på. 

»Vi er gået i gang med at få sagerne 

frem, blandt andet gennem vores 

fagblad. Når der er faldet en EU-dom, 

har vi en ny retstilstand, og den vil vi 

handle efter, så snart vi sidder med 

sagerne,« siger hun. 

arbejdsgivere sLår sig i tøjret 

Fagforbundene skal dog være forberedt 

på kold afvisning af deres krav 

hos arbejdsgiverne på både det private 

og det offentlige arbejdsmarked. I 

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) såvel 

som i Kommunernes Landsforening 

(KL) er holdningen, at EU-dommen kun 

har fremadrettet virkning, indtil andet 

er fastslået. Og at deres medlemmer 

derfor ikke skal punge ud, når de bliver 

mødt med krav om efterbetaling. 

Ansættelsesretschef i DA Flemming 

Dreesen siger: 

»Vi er ikke overbeviste om, at EUdommen 

har tilbagevirkende kraft. 

Det ved vi formentlig først, når Vestre 

Landsret har behandlet dommen og 

taget stilling til, hvad den betyder for 

dansk lovgivning. Foreløbig er vores 

rådgivning, at arbejdsgiverne skal afvise 

kravene.« 

Chefkonsulent i KL Henrik Schilder 

er på samme linje: 

»Når der er kommet en EU-dom, 

bliver vi selvfølgelig nødt til at rette 

ind, for EU har jo forrang i forhold til 

dansk ret. Der er sket et skift i retsstillingen, 

som vi rådgiver kommuner 

ud fra. Men jeg kan ikke forestille mig,


at kommuner, som indtil EU-dommen 

har rettet sig efter Højesterets fortolkning 

af den danske funktionærlov, har 

gjort noget forkert, og at der er penge 

at komme efter hos dem,« siger han. 

Hvis det ender med, at kommunerne 

skal betale fratrædelsesgodtgørelser 

bagud, så må regningen ende hos staten, 

eftersom kommunerne har handlet 

i god tro og i overensstemmelse med 

landets love, mener Henrik Schilder. 

»Så må Claus Hjort Frederiksen (finansminister 

(V), red.) til lommerne,« 

siger han. 

Professor i EU-ret ved Handelshøj- 

skolen i København (CBS) Ruth Nielsen 

affærdiger imidlertid arbejdsgivernes 

argumenter. 

»Der gælder en normal forældelsesfrist 

på fem år i sagerne om fratrædelsesgodtgørelse. 

Når nogen fra arbejdsgiverside 

taler om, at EU-dommen ikke 

har tilbagevirkende kraft, er det noget 

vrøvl. Det sker kun meget sjældent, at 

EU-Domstolen siger, at en dom først 

skal have retsvirkning fra afsigelsesdatoen. 

Og det er ikke sket i dette tilfælde,« 

fastslår hun. 

Til gengæld påpeger hun, at forældelsesfristen 

på fem år ikke automa- 

tisk betyder, at man kan vinde enhver 

sag, der falder inden for tidsfristen. 

»Man har ikke automatisk ret fem 

år tilbage, for man kan tabe sin ret på 

passivitet. Det kan godt være, at arbejdstageren 

og fagforeningerne har 

været så passive, at retten vil sige, de 

har tabt retten. Det vil blive afgjort 

sag for sag,« siger Ruth Nielsen. 

da viL afskaffe gOdtgøreLser 

Flemming Dreesen mener på baggrund 

af EU-dommen, at fratrædelsesgodtgørelser 

helt skal afskaffes i funktionærloven. 

Det ønske har DA fremsat i 

et brev til Beskæftigelsesministeriet. 

»Fratrædelsesgodtgørelse er jo ikke 

en tak for lang og tro tjeneste, men 

tænkt som en hjælp under overgang 

til anden forsørgelse. Hvis man ikke 

må udelukke afskedigede, der kan få 

pension, så nærmer man sig en opsparingsregel, 

og så kan man lige så godt 

ophæve den. Som situationen tegner 

sig nu, så skal arbejdsgiveren betale 

for den ramme risiko to gange – én 

gang via fratrædelsesgodtgørelsen og 

anden gang via pensionsordningen,« 

mener Flemming Dreesen. 

DA’s vurdering er, at EU-dommen 

vil medføre en årlig merudgift til > 

fratrædelsesgodtgørelse 

er jo ikke en tak 

for lang og tro tjeneste, 

men tænkt som en 

hjælp under overgang til 

anden forsørgelse. hvis 

man ikke må udelukke 

afskedigede, der kan 

få pension, så nærmer 

man sig en opsparingsregel, 

og så kan man lige 

så godt ophæve den. 

flemming dreesen 

i Ansættelsesretschef i dA


01. 11. – 07. 11. 2010 i nr. 37 


det er typisk for 

arbejdsgiverne, at de altid 

tror, at lønmodtagere 

snyder og svindler. det 

er ikke tilfældet, de er 

faktisk fornuftige mennesker. 

Arne sørensen 

i organisationssekretær i co industri 

fratrædelsesgodtgørelser på det private 

arbejdsmarked på mellem 50 og 

75 millioner kroner. 

Forslaget vækker harme hos HK, der 

nu også har sendt brev til beskæftigelsesministeren, 

bare med det modsatte 

budskab. 

»Det ville være en kæmpe katastrofe, 

hvis DA kommer igennem med sit 

krav. Det vil jo gå ud over alle – unge 

som gamle. EU-Domstolen siger jo heller 

ikke, at der noget galt med funktionærlovens 

bestemmelse om fratrædelsesgodtgørelse, 

så længe der er en 

saglig begrundelse for, hvem der skal 

have og ikke have,« siger juridisk konsulent 

Jeanette Hahnemann. 

Hos modparten i KL mener kontor- 

netnyt 

presset på efterLøn 

www.hk.dk 

hver anden hk’er på efterløn 

havde egentlig planlagt at 

blive ved med at arbejde, men 

følte sig presset på efterløn af 

gentagne omorganiseringer, 

opskruet arbejdstempo og 

manglende opbakning fra ledelsen. 

andre ville have fortsat 

med at arbejde, hvis de kunne 

være gået ned i tid eller fået et 

mindre stressende arbejdsområde. 

det viser en undersøgelse 

fra nyhedsmagasinet hk og 

politiken research blandt 

3.300 hk’ere på efterløn. 

de faLder fra 

www.akf.dk 

chef i juridisk afdeling Karsten Thystrup 

ikke, at EU-dommen nødvendigvis 

skal føre til en ændring af funktionærloven. 

Men han forudser, at der 

kan opstå en del juridisk tovtrækkeri, 

når det fremover skal afgøres, om afskedigede 

medarbejdere er berettiget 

til fratrædelsesgodtgørelse. 

»Hvad skal vægtes tungest – alder 

eller hensynet til forsørgelse – i en situation, 

hvor en afskediget siger, at jeg 

har da lyst til at blive på arbejdsmarkedet 

i tre måneder, men når vi kommer 

til den fjerde måned, så bliver jeg pensionist. 

Det er en spændende diskussion, 

som jeg gerne vil have med Beskæftigelsesministeriet 

og de øvrige parter 

på arbejdsmarkedet,« siger han. 

Karsten Thystrup vil dog vente og 

se, hvad Vestre Landsret og derefter 

beskæftigelsesministeren får ud af 

EU-dommen, før han mener noget endeligt 

om, hvad dommen skal betyde 

for funktionærloven bestemmelse om 

fratrædelsesgodtgørelse. 

mistænkeLiggøreLse 

Organisationssekretær i industrikartellet 

CO Industri Arne Sørensen ser den 

slags spekulationer som udtryk for en 

mistænkeliggørelse af lønmodtagerne. 

»Det er typisk for arbejdsgiverne, 

at de altid tror, at lønmodtagere snyder 

og svindler. Det er ikke tilfældet, 

frafaldet på de mellemlange, 

videregående uddannelser 

som for eksempel lærer, 

pædagog, sygeplejerske og 

bygningskonstruktør er for 

stort. de frafaldne er typisk 

unge, ugifte og barnløse med 

afbrudte uddannelser bag sig. 

de har anden etnisk baggrund 

end dansk og er ofte ene mand 

i et typisk kvindefag eller 

omvendt. det viser data fra 

91 uddannelsesinstitutioner 

indsamlet af anvendt kommunalforskning 

– akf. 

ULige pensiOnister 

www.ae.dk 

Uligheden mellem pensionister 

er markant større end 

blandt erhvervsaktive. de 10 

procent rigestes indkomst er 

fire gange så stor som de 10 

procent fattigstes, og de har en 

formue som er 20 gange større. 

i forhold til den erhvervsaktive 

del af befolkningen, har 

pensionisterne som gruppe 

flere penge til forbrug, når man 

korrigerer for formue. det viser 

en analyse fra arbejderbevægelsens 

erhvervsråd. 

de er faktisk fornuftige mennesker. Jeg 

vil da ikke afvise en situation, hvor en 

lønmodtager siger, at vedkommende vil 

blive på arbejdsmarkedet, men går på 

pension efter tre måneder. Det kan være 

vedkommende søger og søger, men bliver 

afvist igen og igen og så mister modet. 

Det kan være, at jobbet ikke er der. 

Men så kan man da om ikke andet honorere 

lønmodtagerens vilje til at følge 

politikernes opfordring om at blive på 

arbejdsmarkedet,« mener han. 

Jeanette Hahnemann fra HK er enig: 

»Der vil altid være eksempler på den 

slags, men det er ikke det, vores ældre 

medlemmer giver udtryk for over for os. 

Når de bliver afskediget, mener de ikke, 

at de er parate til at gå på alderspension. 

Det er ikke det, vi hører,« siger hun. 

HK mener, at det er muligt at føre 

sager om aldersdiskrimination helt tilbage 

fra 2004, hvor EU-direktivet om 

forskelsbehandling på grund af alder 

blev implementeret. Men det mener 

jura-professor Ruth Nielsen, at forbundet 

kan glemme alt om. 

»EU-dommen betyder, at Danmark 

har aldersdiskrimineret siden 2004. 

Men på grund af forældelsesfristen kan 

jeg ikke forestille mig, at HK har noget 

at komme efter før 2005,« siger hun. 

af i michAel bræmer, mbr@lo.dk 

iLLUstratiOn i sune wAtts 

dansk mOdeL Under pres 

www.faos.dk 

dagpengesystemet er en 

hjørnesten i den danske model, 

hvor det er relativt let at fyre 

ansatte, som til gengæld er 

sikret via dagpenge. men 

modellen er under pres fra 

flere sider – for eksempel 

faldende organisationsgrad 

og den relative udhuling af 

dagpengenes kompensationsgrad. 

et nyt forskningsnotat 

fra faOs sætter henholdsvis 

regeringens og s/sf’s forslag 

på dagpengeområdet op over 

for udfordringerne.


erhverv 

patenter blokerer 

for ny forskning 

Store virksomheder tæppebomber hele forskningsområder med patenter i en sådan grad, at det 

bremser både innovation og spirende, nye virksomheder. Resultatet er færre nye arbejdspladser 

og mindre ny viden. Det gælder eksempelvis inden for medicin og it, to tunge bastioner i den videns- 

økonomi, som leverer særligt attraktive arbejdspladser. 

KONKURRENcE 

Store virksomheders aggressive 

brug af patentloven betyder, at 

opstartsfasen bliver en uoverkommelig 

opgave for mindre virksomheder. 

De store selskaber blokerer 

simpelthen for nye aktører og potentielle 

konkurrenter ved at tage patenter 

på snart sagt hvert et hjørne af et 

forskningsområde. 

Et af de selskaber, der mærker konsekvenserne, 

er 7TM – et mindre biotekselskab 

i Hørsholm. Her konkurrerer 

man med verdens største selskaber 

inden for forskning i fedme og diabetes, 

lige fra den lokale kæmpe Novo 

Nordisk til internationale mammutter 

som Merck, Sanofi-Aventis og Eli 

Lilly, som alle forsker og har et hav af 

patenter inden for netop 7TM’s forskningsområde. 

når de store selskaber 

på den måde kan spille 

med musklerne, betyder 

det givetvis også, 

at mange præparater 

slet ikke bliver udviklet. 

simpelthen af frygt for 

at blive sagsøgt af de 

store. 

steffen thirstruP 

i chef for institut for rationel 

»Vi har selv flere gange måttet opgive 

forskningsområder, fordi vi opdagede, 

at området vil blive blokeret af patenter. 

Ofte er det, fordi området er blevet tæppebombet 

med patenter,«” siger Christian 

Elling, udviklingsdirektør i 7TM. 

Og mødet med de store virksomheders 

minefelt af patenter kan blive 

barsk. 

»Det kan blive meget omkostningsfuldt, 

hvis man senere i forløbet finder 

ud af, at området er blokeret,« forklarer 

Christian Elling. 

7TM har foreløbig selv sat en stopper 

for udviklingen af nye lægemidler 

og satser nu på at få de præparater, 

der allerede er i pipelinen, kørt ud 

over rampen. 

»Vi har ikke en eksistensberettigelse 

i os selv. Det koster utroligt meget 

at udvikle nye lægemidler, og det er op 

til vores ejere at beslutte, om det giver 

mere værdi blot at sælge ud af vores 

nuværende forskning end at forske videre,« 

siger Christian Elling. 

Han påpeger, at beslutningen træffes 

ud fra en vurdering af de risici, der 

er forbundet med at forske inden for 

et område, hvor alle kolosserne i branchen 

har utallige patenter. Dermed ser 

Danmark ud til at blive én forskningsvirksomhed 

fattigere. 

bremser UdvikLing 

Ideen bag patenter er, at de i en tidsbegrænset 

periode skal beskytte den ofte 

massive investering, der ligger bag opfindelsen 

af et produkt. Men de senere 

år er der sket en tendens til, at virksomheder 

ikke kun patenterer selve 

opfindelsen, men alt, hvad der ligger 

i umiddelbart forlængelse af området 

for opfindelsen. 

Det betyder, at patenter i praksis 

bliver så brede og altomfavnende, at 

de kan blokere et helt område. 

Christian Elling fra 7TM forstår 

dog godt de store selskaber. 

»Det er en betændt diskussion, for 

på den ene side tillader loven det, og 

det giver mening for selskaberne. Men 

omvendt er det helt klart, at der findes 

områder, hvor det kan bremse udviklingen 

af nye lægemidler og dermed et 

potentielt trivende nyt forskningsområde,« 

siger direktøren. 

Problemet er, ligesom de bagvedliggende 

patenter, internationalt. På en 

konference om innovation i New York 

møder Ugebrevet A4 en entreprenør 

med erfaring inden for de to områder, 

der af iagttagere skønnes at være hårdest 

ramt: Forskning i medicin og it. 

»Det er tragisk at se, hvordan store 

virksomheder har styrken til at tæppebombe 

et område med patenter, så 

ingen nye aktører i praksis kan bevæge 

sig inden for området. De blokerer 

alt,« forklarer Martin Varsavsky. 

Han har grundlagt den amerikanske 

biotek-virksomhed Medicorp Sciences, 

der var pioner i udviklingen af HIVtest, 

og senest det spanske it-projekt 

FON, der vil skabe verdens største 

gratis trådløse netværk. 

En rapport fra US Secretary of Health 

Services konkluderer, at patenter 

inden for genforskning i dag primært 

fungerer som en effektiv måde at blokere 

for konkurrenter. Holdet bag rapporten, 

forskere på Duke Institute for 

Genome Sciences & Policy, fandt 

farmakoterapi >


01. 11. – 07. 11. 2010 i nr. 37 

erhverv 

frem til, at patentrettigheder forsinker 

lovende, nye teknologier. 

Den amerikanske patentadvokat 

Joshua Watkins fra advokatfirmaet 

Feld and Hyde oplevede, hvordan hans 

kunde, et biotekfirma, fandt en meget 

stor – og uventet – virkning af et præparat. 

Men præparatet var dækket af 

et patent på et helt tredje område. 

»Det horrible var, at fordi der var 

et patent for noget helt tredje på præparatet, 

følte virksomheden sig alt for 

sårbar over for søgsmål, og medicinen 

blev aldrig introduceret,« siger Joshua 

Watkins. 

spiLLer med mUskLerne 

Situationen er ikke meget bedre i 

Europa. EU-kommissionen kom sidste 

år med en redegørelse, hvoraf det 

fremgik, at mange store medicinalselskaber 

ikke blot kæmper for deres patentrettigheder, 

men aktivt hiver andre 

i retten, hvis de så meget som kommer 

i nærheden af deres patenter. Rapporten 

kom frem til, at de store selskaber 

ofte får nedlagt fogedforbud mod nye 

aktører – fogedforbud, der oftest ikke 

kan holde til en juridisk efterprøvning. 

Men de legale tovtrækkerier bliver så 

langvarige, at den nye medicin bliver 

flere år forsinket. 

Det får Steffen Thirstrup, chef for 

Institut for Rationel Farmakoterapi 

under Lægemiddelstyrelsen, til at advare 

om, at det kan få alvorlige konsekvenser, 

hvis store medicinalselskaber 

på den måde blokerer for ny eller 

billigere medicin. 

»Når de store selskaber på den måde 

kan spille med musklerne, betyder det 

givetvis også, at mange præparater 

det sker da jævnligt, at 

vi kan se, at et område 

er mineret med patenter, 

og vi så vælger 

forskningsområdet fra. 

Andrew morgAn 

i forskningschef i danisco 

slet ikke bliver udviklet. Simpelthen af 

frygt for at blive sagsøgt af de store,« 

siger Steffen Thirstrup. 

Han peger på, at det ikke er småpenge, 

det drejer sig om for mindre 

virksomheder, der bliver sagsøgt. Da 

EU-kommissionen undersøgte området, 

brugte de store selskaber sammenlagt 

over halvanden milliard kroner 

på søgsmål. 

Sagen er dog, at for helt små opstartsvirksomheder 

er det ikke kun et 

dilemma, der vedrører albuerum på 

markedet, men også tid og ressourcer. 

Den amerikanske it-udvikler Dan 

Silvestru er i sidste fase med et softwareprogram, 

der skal gøre det nemmere 

at udvikle små programmer til 

mobiltelefoner. Hans rådgivere mener, 

han nu skal dedikere sig til at søge patenter, 

mens han selv overvejer, om det 

ikke giver mere mening at bruge energien 

på at udvikle produktet, så det 

kan blive så godt som muligt. 

»Er det ikke også sådan, at hvis vi 

kommer med et produkt, og andre så 

laver noget endnu bedre, altså flere 

features, bedre performance og så 

videre, fortjener de så ikke at vinde,« 

lyder spørgsmålet fra software-udvikleren. 

Men sagen er, at udfaldet af Dan 

Silvestrus overvejelser kan vise sig 

at være afgørende for virksomheden 

fremover. I USA er der udsprunget en 

hel industri af ’patent forsikringsselskaber’. 

Man betaler dem et årligt 

gebyr, og de beskytter mod patentsøgsmål. 

I praksis lever de af både 

at beskytte klienter mod søgsmål og 

samtidig sagsøge andre for patentovergreb. 

En moderne patent-version 

af Al Capone, der tilbyder ’beskyttelse’ 

til forretningsfolk i Chicago. 

kOnstant skyttegravskrig 

Et af de danske selskaber, der nærmest 

ligger i konstant skyttegravskrig 

om patenter, er Danisco. Danisco sidder 

med sammen med Novozymes på 

verdensmarkedet for enzymer, og de to 

selskaber jokker derfor konstant over 

hinandens patent-tæer. I skrivende 

stund har selskaberne to retssager kørende 

mod hinanden. 

»Selv om det er ekstremt ressourcekrævende 

og komplekst arbejde, så tror 

jeg, det ville være kontra-produktivt at 

prøve at arbejde uden om patenterne. 

De blev skabt for at hjælpe innovation 

på vej, og det mener jeg også, at de i 

sidste ende gør,« siger forskningschef 

i Danisco Andrew Morgan. 

Han peger på, at patenter reelt sikrer, 

at viden og innovation bliver offentligt 

tilgængeligt – blot med en 

forsinkelse i tid, hvor opfinderen har 

monopol. 

»Men hver gang vi står over for valget, 

om vi skal bevæge os ind på et nyt 

område, er det en afvejning af, om det 

giver mening i forhold til konkurrencesituationen. 

Og det sker da jævnligt, 

at vi kan se, at et område er mineret 

med patenter, og vi så vælger forskningsområdet 

fra,« lyder det fra Andrew 

Morgan. 

tegn på åbning 

Men flere stemmer begynder nu at argumentere 

for at arbejde uden om patenter 

– at åbne op for innovationen og dele 

den. Såkaldt open source, der allerede 

er populær inden for it-verdenen. Argumentet 

er, at patenternes sikkerhed er 

falsk – mindre virksomheder risikerer 

jo alligevel at blive sagsøgt af de store. 

Men også inden for medicinalindustrien 

er der dog tegn på, at en mere 

åben tilgang kan give mening. Det viste 

et eksempel inden for forskningen 

i sygdommen Alzheimers for nylig. 

Et nyt, ambitiøst samarbejde mellem 

regering, medicinalselskaber, universiteter 

og NGO’ere fik genoplivet 

forskning i Alzheimer, der ellers havde 

været død i flere årtier. Og for første 

gang er der derfor udsigt til, at der kan 

scannes for Alzheimers. 

»Folk i industrien fandt ud af, at 

det her var vigtigt nok til, at det gav 

mening at prøve at bevæge os ud over, 

hvad jeg kalder det 19. århundredes 

medicinalforskning,« sagde William 

Potter til New York Times, da resultaterne 

blev fremlagt. 

Han deltog i samarbejdet på vegne 

af medicinalvirksomheden Eli Lilly. 

Af i stePhAn wedel AlsmAn


Leder 

integrationsvitaminer til 

østarbejderne 

østeuropæere på barselsorlov i danmark er et tegn på gryende integration. den udvikling 

vil blive slået tilbage, hvis østeuropæerne fratages deres sociale rettigheder. 

Dagens gode nyhed er, at den trængte danske velfærdsøkonomi ikke er ved at blive 

drænet af grådige østeuropæere. Som det blev beskrevet i sidste uge, er det ellers 

en mulighed på grund af EU’s regler om det indre marked og bestemmelser mod 

diskrimination. Men ifølge en særkørsel, som A4 har fået Danmarks Statistik til at gennemføre, 

tyder intet p.t. på, at Danmark er blevet udset som et mål for social turisme. 

Således tog kun 38 østeuropæere sidste år deres danske barselsdagpenge med ud af 

Danmark. Det må siges at være en minimal belastning af de danske kommunekasser, 

når det tages i betragtning, at næsten 42.000 personer fra de tidligere østlande i samme 

periode opholdt sig i landet. Ud over de 38 østeuropæere, der forlod Danmark, modtog 

yderligere 1.667 østeuropæere dog barselsdagpenge, mens de opholdt sig i Danmark. 

Når østeuropæerne, der for alvor gjorde deres indtog på det danske arbejdsmarked 

efter EU-udvidelsen i 2004, nu har slået så meget rod, at de også er begyndt at tage barselsorlov, 

er det måske på tide at nuancere billedet af dem. Hidtil har de tusindvis af 

østarbejdere primært været kendt for at underbyde danske lønninger og arbejdsvilkår og 

dermed skabe et urimeligt stort pres på den danske arbejdsmarkedsmodel. Selv om både 

arbejdsgiverorganisationer, regering og fagbevægelse burde have fælles interesser i kampen 

mod løndumping, har fagbevægelsen det meste af tiden kæmpet den alene. 

Udover, at mange af østarbejderne har været villige til at arbejde for helt ned til 25-30 

kroner i timen, har det været en særskilt udfordring for fagforeningerne, at østarbejderne 

konstant er blevet udskiftet med nye østarbejdere. Det er derfor gode nyheder for 

fagforeningerne, at den første bølge af østeuropæiske arbejdere nu tilsyneladende bliver 

suppleret af en gruppe, der stifter familie i Danmark. Det må uvilkårligt skabe en større 

motivation for at organisere sig og i det hele taget integrere sig på arbejdsmarkedet. 

At det danske samfund også byder de nye borgere velkommen ved at stille hele det 

sociale sikkerhedsnet til rådighed, tjener samtidig som et ekstra vitamin til integrationsprocessen. 

I hvert fald er det sund fornuft at antage, at en polak vil være mere motiveret 

for at blive i Danmark, hvis det er økonomisk muligt at stifte familie, end hvis det ikke er. 

Dansk Folkepartis nye strategi om, at man skal have været i Danmark i 15 år, før man 

får ret til sociale ydelser, er derfor en helt forkert strategi. Det har hidtil været et godt 

dansk princip, at der er ens regler for alle uanset, om det handler om at yde eller nyde. 

Med en god portion held er det ikke utænkeligt, at det danske arbejdsmarked står over 

for et vendepunkt i den østeuropæiske udfordring. I takt med, at østarbejderne opdager, 

at velfærdssamfundet også gælder for dem, hvis de følger reglerne, er der al mulig grund 

til at tro på, at en stigende andel vil vælge den danske model frem for den polske. 

Den udvikling vil øjeblikkeligt blive slået itu, hvis østeuropæerne konsekvent bliver 

mødt med en afvisende attitude om, at de kan få lov at knokle som gale og betale skat i 

15 år, før de får samme rettigheder som resten af befolkningen. Før politikerne overvejer 

dramatiske ændringer af velfærdsprincipperne, bør de derfor se på proportionerne. Et 

antal på sølle 38 personer burde afgøre sagen. 

af i jAn birkemose, jbi@lo.dk 

redaktør 

det har hidtil været 

et godt dansk 

princip, at der er 

ens regler for alle 

uanset, om det 

handler om at yde 

eller nyde.


islAndsbrygge 32d 

2300 københAVn s 

aL henvendeLse 

maiL i ugebreveta4@lo.dk 

tLf i 35 24 60 00 

Konservative vil tvinge 

børn i institution 

konservative har altid værnet om familiens frihed og ret til selvbestemmelse og været 

kritisk over for institutioners indtog i børneopdragelsen. Lige indtil i tirsdags, hvor regeringens 

ghetto-udspil gjorde op med familiens ret til selv at opdrage deres børn. nu skal de i 

daginstitution, hvis det offentlige skønner det. Også ifølge den konservative socialordfører. 

interView 

vivi kier (k) 

socialordfører 

medlem af folketinget 

Vivi Kier, er det ikke decideret kontra-konservativt 

at beordre forældre til at sende deres 

børn i daginstitutioner? 

»Vi har nogle børn i Danmark, som ikke lærer 

det danske sprog, fordi de ikke får den stimulering 

hjemme, der er behov for. Det ønsker vi at 

rette op på, fordi det er helt afgørende for dem 

i uddannelsessystemet, at de behersker sproget. 

Desværre kan vi se, at der især i udsatte 

boligområder er nogle børn af udenlandske 

forældre, som, fordi de ikke går i vuggestue og 

børnehave, ikke tilegner sig det danske sprog. 

Her ønsker vi så, at forældrene skal være forpligtede 

til at sende deres børn i børnehave, 

hvis sprogvurderingen i treårsalderen viser, 

at barnet har behov for sprogstimulering.« 

Bør man ikke som konservativ værne om familiens 

ukrænkelighed, så længe almindelige 

love overholdes? 

»Det er rigtigt, at vi som konservative gerne vil 

give familierne store frihedsgrader til selv at 

bestemme over deres liv og hverdag. Det gælder 

ikke mindst alle de ressourcestærke familier, 

som giver deres børn en masse muligheder 

i tilværelsen. Men vi er nødt til at erkende, 

at ikke alle familier er lige ressourcestærke, 

og at der er nogle, som har behov for hjælp.« 

I form af tvang? 

»Når forældre med ikke-vestlig baggrund, som 

ikke selv behersker dansk og ikke taler dansk 

til deres børn, undlader at sende deres børn i 

børnehave, så har det meget hurtigt den konsekvens, 

at vi som samfund ’taber børnene på 

gulvet’, fordi de ikke lærer det danske sprog og 

den danske kultur at kende. Derfor er vi nødt 

til at give forældrene nogle pålæg, så vi sikrer 

os integrationen af børnene, fra de er små, og 

så vi bryder med den sociale arv.« 

Er det ikke et socialistisk, kollektivistisk samfundssyn, 

der kommer til udtryk med institutionstvang? 

»Sludder og vrøvl – der er netop ikke tale om 

ensretning og kollektivisme, men om individuelle 

hensyn. Vi går jo netop ind og ser på, 

hvilke behov det enkelte barn har, og hvis vurderingen 

er, at det har behov for sprogstimulering 

ved at være sammen med danske børn 

og voksne, stiller vi krav om, at det kommer i 

børnehave. Det er jo kun til barnets egen fordel.« 

Ville det ikke være en mere borgerlig tilgang 

til problemerne at anvende økonomiske incitamenter, 

der kunne fremme integrationen, 

frem for tvangsinstitutionalisering? 

»Vi anvender i forvejen en høj grad af økonomiske 

incitamenter – blandt andet i beskæftigelsespolitikken 

– men nogle gange må man 

bare erkende, at det ikke er tilstrækkeligt. Derfor 

kan det være nødvendigt med krav.« 

Hvornår kan kulturkonservative, hjemmegående 

husmødre som Katrine Winkel Holm 

vente, at tvangen også rammer dem? 

»Jeg går da ud fra, at Katrine Winkel Holm taler 

dansk med sine børn, så der er nok ikke 

behov for at sætte ind på den kant. Men derudover 

er der jo ikke tale om nogen generel ’institutionstvang’. 

Vores klare udgangspunkt er 

så meget frihed til børnefamilierne som muligt. 

Men når det gælder den aktuelle situation 

i de udsatte boligområder, må vi konstatere, at 

situationen er helt ekstraordinær – og derfor 

kræver en ekstraordinær indsats her og nu.« 

af i johs lynge 

iLLUstratiOn i mAjbrit linnebjerg 

magasinpOst 

id.nr. 46577

arbejdsmarked - Ugebrevet A4

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?