Danskerne er begejstrede for globaliseringen - Ugebrevet A4

Arbejdsmarked, politik, velfærd og værdier 8. september 2003 

30 

Danskerne er begejstrede 

for globaliseringen 

Flertallet af danskerne mener, at globaliseringen er et plus for samfundet. Kun 12 procent 

ser den som negativ, viser den første kortlægning af danskernes syn på globaliseringen. 

Seks ud af ti mener, at globaliseringen har påvirket 

deres eget liv de seneste 10-15 år. Og flertallet 

mener, at globaliseringen er en gevinst for 

dem selv og Danmark. Det er nogle af resultaterne 

fra Ugebrevet A4’s Gallup-undersøgelse 

om danskernes syn på globaliseringen foretaget 

forud for WTO topmødet i Cancun i denne uge. 

»Den offentlige diskussion om globalisering 

kredser om problemer – flygtningestrømme, 

miljøkatastrofer og ulighed. Alligevel er befolkningen 

fundamentalt positivt indstillet over 

for globaliseringen,« siger lektor Roger Buch. 

Danskerne forbinder globaliseringen med 

internettet, rejser, nyhedsstrømme og forandringer 

i arbejdslivet, når det handler om deres 

eget liv. For samfundet handler globaliseringen 

om indvandring, EU og aktiv dansk udenrigspolitik, 

viser undersøgelsen. Den viser også overraskende, 

at globaliseringen tilsyneladende ikke 

er en vinderdagsorden for venstrefløjen. 

»Venstrefløjen betoner hele tiden problemerne, 

og på den måde kommer de til at fremstå 

som modstandere af globaliseringen,« siger 

Roger Buch, som konkluderer, at de borgerlige 

har et positivt fokus og dermed er i bedre overensstemmelse 

med befolkningen. SIDE 12 

LANDSORGANISATIONEN I DANMARK · ISLANDS BRYGGE 32D · POSTBOKS 340 · 2300 KØBENHAVN S 

TLF. 3524 6000 · FAX 3524 6300 · MAIL UGEBREVETA4@LO.DK · WWW.UGEBREVETA4.DK 

Kommuner 

på skrump 

SPAREPLANER To ud af tre kommuner 

må tage den skarpe sparekniv 

i brug for at få næste års 

budget til at hænge sammen. 

Det viser A4’s rundspørge til 16 

af landets største kommuner. 

Skatten holdes i ro, og dermed 

overholdes regeringens skattestop. 

I stedet må kommunerne 

skære i velfærden, og det går ud 

over skoler, daginstitutioner og 

ældrepleje. Smertegrænsen er 

nået, mener forbund. »Jeg kan 

sagtens forestille mig, at vi får et 

hav af arbejdsnedlæggelser, når 

budgetterne falder på plads,« siger 

Bente Sorgenfrey, formand 

for BUPL. SIDE 5

UGEBREVET A4 29/2003 

Mandag den 1. september 2003 

2. årgang 

UDGIVET AF 

Landsorganisationen i Danmark 

Islands Brygge 32D 

Postboks 340 

2300 København S 

Tlf. 3524 6000 

Fax 3524 6300 

www.lo.dk 

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 

Hans Jensen 

REDAKTØR 

Bent Winther 

REDAKTION 

Jan Birkemose 

Michael Bræmer (webredaktør) 

Gladis Johansson (redaktionssek.) 

Søren Kudahl 

Noa Redington 

Lars Olsen 

Gitte Redder 

E-MAIL ugebrevetA4@lo.dk 

ISSN 1602-1630 

FORSIDEILLUSTRATION 

Knud Andersen 

LAYOUT 

Lisbeth Frellsen 

PRODUKTION 

KLS Grafisk Hus, Hvidovre 

PAPIR 100g. MultiFine 

TYPOGRAFI Trade Gothic og Cendia 

CITATER er kun tilladt med 

tydelig angivelse af kilde. 

ABONNEMENT på A4 kan tegnes 

på adressen www.tilmeldmig.dk/a4 

eller pr. brev til ugebrevets postadresse. 

Den elektroniske udgave 

er gratis for alle. Den trykte udgave 

af A4 koster kr. 900,- medmindre 

man er medlem af et LO-forbund. 

Ugebrevet kan i øvrigt læses på 

www.ugebreveta4.dk 

DELTAG I DEBATTEN Send os et 

debatindlæg på debat@lo.dk eller 

til ugebrevets postadresse. 

BIDRAG TIL KALENDEREN 

Begivenheder, som ønskes optaget 

i kalenderen »denne uge« kan 

sendes til kalender@lo.dk 

INDHOLD 

Nyheder 

KAMP OM KONTORARBEJDET HK’erne skal oppe 

sig, hvis de stadig vil gøre sig gældende på arbejdspladserne, 

viser undersøgelse. Akademikerne 

trænger sig nemlig på. SIDE 3 

S: BOLIGSALG SKAL UDSKYDES Dansk Folkepartis 

nye beslutning om ikke at støtte boligsalget 

beroliger ikke S. Boligordfører vil bruge 

Grundloven til at udskyde forslaget. SIDE 3 

BRUG FOR ETISK MÆRKNING Organisationer 

mener, at forbrugerne skal have mulighed for 

at vælge etiske varer, når de køber ind. Derfor 

er der behov for en mærkeordning. SIDE 4 

Ny Løn gør grin med folk 

KAOS Den første forudsætning for at genoprette 

troen på det nye lønsystem i det offentlige 

er, at der kommer flere penge i systemet. 

Man kan ikke blive ved med at fedte rundt 

med peanuts. Det er simpelthen at gøre grin 

med medarbejdere, ledere og faglige organisationer, 

som bruger oceaner af tid på at omstille 

sig til det nye lønsystem, siger ledelsesforskeren 

Betina Rennison. Hun har gennem 

fire år undersøgt forvaltningen af Ny Løn i 

amter og kommuner og tegner et billede af 

total forvirring. SIDE 8 

Analysen af højrebølgen mister sin kraft 

DE OVERFLØDIGE Opfattelsen af højrebølgen 

som »de overflødiges oprør« har dannet skole 

for en generation af politikere. Af frygt for at 

blive kaldt elitære og undertrykke »de overflødige« 

har de forsømt rollen som forsvarere 

af globalisering, frihandel og af EU og andre 

internationale institutioner som den naturlige 

politiske overbygning. Men den bredt 

anerkendte analyse, som ikke mindst BT’s 

chefredaktør Erik Meier Carlsen har været 

fortaler for, er ved at miste sin kraft. Højrebølgen 

i Europa er på retur, mens globaliseringen 

raser, og opbakningen til den ny internationale 

verden gælder tilsyneladende alle 

samfundsgrupper. LEDER SIDE 11 

Lykketofts jagt på mærkesager 

S-KONGRES Mogens Lykketoft har med succes 

gjort den stigende arbejdsløshed til en mærkesag, 

men kan ikke vinde et valg på dét alene. 

»Uddannelse og investeringer i fremtiden« 

bliver blandt slagnumrene, når Lykketoft 

lørdag holder sin første formandstale til 

2 UGEBREVET A4 

Socialdemokraternes kongres. Men partiet 

har endnu ikke en klar strategi for, hvordan 

disse spørgsmål kommer op på dagsordenen, 

konkluderer A4 efter samtaler med fremtrædende 

socialdemokrater. Flere er usikre på, 

om miljøet omkring Lykketoft overhovedet 

kan skabe et folkeligt, politisk projekt. SIDE 17 

S-fornyelse gav stor valgsejr 

INSPIRATION De hollandske socialdemokrater 

er i fuld gang med den grundlæggende fornyelse, 

som deres danske partifæller er veget 

tilbage fra. Der er vendt op og ned på Hollands 

arbejderparti siden et valgnederlag i 

2002, som mindede meget om højredrejningen 

ved det danske valg i 2001. Den nye 

leder af det hollandske socialdemokrati blev 

valgt ved et direkte kampvalg. Den unge karismatiske 

Wouter Bos indledte store forandringer 

af både partiorganisation og politik 

og gik i dialog med de utilfredse vælgere. Resultatet 

var en opsigtsvækkende valgsejr i januar 

i år, og at mange hollændere har fået en 

helt ny interesse for politik. SIDE 19 

Nedtælling til svensk euro-nej 

VALGGYSER Den euro-begejstrede svenske 

statsminister Göran Persson står over for et 

kæmpe politisk nederlag, når syv millioner 

svenske vælgere på søndag går i stemmeboksen 

for at afgøre, om Sverige skal droppe kronen 

til fordel for euroen. Selv om nej-sidens 

store forspring skrumper her i slutspurten, så 

tyder alt på, at svenskerne giver Persson en 

gevaldig øretæve. Et nej vil svække Persson 

og stille ham over for den vanskelige opgave 

at forsone og samle et splittet land, et splittet 

parti og en splittet fagbevægelse. Det bliver 

en sej opgave for en euro-taber. SIDE 22 

Hår i dagpengesuppen 

BESPARELSER Hvis regeringen får held med 

sine planer om at spare på dagpengene, vil 

det få konsekvenser eksempelvis for København 

som kongresby. Mange ansatte i servicebranchen 

hutler sig igennem på supplerende 

dagpenge, fordi branchen er præget af 

deltidsjob og sæsonarbejde. Giver de op, går 

det ud over den service, som kongresser, aktionærers 

generalforsamlinger og bankmiddage 

nyder godt af, skriver Preben Rasmussen, 

forbundsformand for RBF. BAGSIDEN

Akademikere snupper HK’eres arbejde 

Akademikere trænger ind på det traditionelle kontorarbejde, og HK’erne skal derfor være udfarende, 

hvis virksomhederne fortsat skal have brug for dem. Det viser en ny undersøgelse. 

HK’erne kan godt komme i gang med at spidse 

albuerne til konkurrencen mod akademikerne 

om fremtidens kontorarbejde. Hvis ikke HK’erne 

formår at udvikle sig, vil akademikerne formentlig 

løbe med de mest interessante kontorjob, 

mens HK’erne først og fremmest må tage 

til takke med de kedelige rutinejob, som der 

oven i købet bliver færre af. 

Det er hovedkonklusionen i en ny analyse, 

som Teknologisk Institut har foretaget for HKafdelingerne 

og arbejdsmarkedsrådet i Storstrøms 

Amt. Analysen er baseret på interview 

med kontormedarbejdere og virksomhedsledere 

i Storstrøms Amt, men Teknologisk Institut 

mener, at tendensen er den samme over alt 

i landet. Og udviklingen forstærkes af, at akademikernes 

ledighed stiger i disse år. Derfor søger 

de i højere og højere grad mod de mest 

spændende kontorjob. 

Sektionsleder Annemarie Holsbo fra Teknologisk 

Institut lægger imidlertid vægt på, at 

kontorpersonalet selv kan gøre en stor forskel 

for at imødegå den dystre udvikling. 

»HK-gruppen bør lægge sig mere i selen 

både for at opkvalificere sig og for at gøre virksomhedslederne 

opmærksomme på, hvad de 

egentlig kan. Det handler også om at trække 

skuldrene tilbage og brystet frem og fortælle, 

hvad de er gode til,« siger Annemarie Holsbo. 

I rapporten peger hun og hendes kolleger 

på, at det fremtidige arbejdsmarked ikke i samme 

grad som hidtil rummer plads til traditionelle 

kontorjob, hvor man først og fremmest 

løser opgaver, som andre har bedt en om at udføre. 

Det kan for eksempel være »klassiske« 

kontordiscipliner som brevskrivning, korrekturlæsning, 

arkivering og telefonbetjening. Disse 

opgaver vil fremover i kraft af den stigende 

brug af IT ofte blive varetaget af alle faggrupper, 

som tager sig af den administration, der er 

knyttet til deres opgaver. 

Derfor skal HK’erne dels sørge for at have 

særlige kompetencer i forhold til IT, så de kan 

fungere som superbrugere og IT-rådgivere for 

resten af personalet, og dels sørge for at få en 

større faglighed i forhold til det, som virksomheden 

beskæftiger sig med. 

En grunduddannelse inden for kontorarbejde 

vil i mange af fremtidens job ikke være tilstrækkelig, 

men kan være et godt udgangspunkt, 

hvis man bygger kurser og uddannelse 

ovenpå. Kontorpersonalet skal nemlig i fremtiden 

også have analytisk evne, evne til at kommunikere 

både mundtligt og skriftligt og være 

projektorienterede, hvis de skal kunne tage konkurrencen 

op med akademikerne om fremtidens 

kontorjob. ■ 

Af Søren Kudahl, sku@lo.dk 

S: Boligsalg skal udskydes til efter valg 

Socialdemokraternes boligordfører er ikke overbevist om Dansk Folkepartis nyerklærede 

modstand mod salg af almene boliger og vil bruge Grundloven til at få lovforslaget udskudt. 

Socialdemokraterne vil udskyde regeringens 

lovforslag om salg af almene boliger til efter et 

folketingsvalg, hvis forslaget ikke kommer til at 

afvige væsentligt fra skitsen i den embedsmandsrapport, 

som netop har været ude til høring. 

Erhvervs- og Økonomiministeriet modtog 

22 høringssvar, alle med kritiske bemærkninger 

til planerne. 

»Jeg er parat til at gå i spidsen for indsamlingen 

af de 60 underskrifter i Folketinget, som 

det kræver at få udskudt lovforslaget, og jeg 

tror, det bliver meget let,« siger boligordfører 

for Socialdemokratiet Lissa Mathiassen med 

henvisning til, at modstand mod boligsalget 

også findes hos Enhedslisten, SF, radikale og 

Kristelig Folkeparti. 

Senest har også Dansk Folkeparti (DF) – som 

er regeringens eneste forligsmulighed – vendt 

tommelfingeren nedad over for boligudsalget. 

Ikke mindst kommunernes betænkeligheder og 

frygt for at miste boliger til social anvisning har 

gjort DF´s tidligere skepsis til direkte mod- 

8 · SEPTEMBER 2003 3 

NYHEDER

NETNYT 

 

FÅ KONFLIKTER I SENESTE 

KVARTAL – WWW.DA.DK 

Antallet af konflikter har været 

lavt i 2. kvartal i år. 150 overenskomststridigearbejdsnedlæggelser 

resulterede i godt 10.000 

tabte arbejdsdage, og det er et 

af de laveste tal for 2. kvartal de 

seneste 10 år. Det viser Dansk 

Arbejdsgiverforenings nye lønstatistik. 

Især lønkonflikter var der 

et rekordlavt antal af. Faktisk 

satte 2. kvartal i år tiårsrekord. 

I alt var der i 2. kvartal 84 lønkonflikter 

med gennemsnitligt 

52 involverede medarbejdere. 

FLERE PENGE I ERSTATNINGS- 

SAGER – WWW.HK.DK 

I første halvår af 2003 er det 

lykkedes HK at hente næsten 50 

procent flere penge hjem i erstatning 

til medlemmer, der af 

den ene eller anden grund har 

rejst sag mod en arbejdsgiver. 

Der er tale om en mindre stigning 

i antallet af sager, mens det 

gennemsnitlige erstatningsbeløb 

per sag er steget kraftigt siden 

sidste år. 

NYE METODER I ARBEJDE 

MED FLEKSJOB – WWW.PLS.DK 

PLS Rambøll Management har i 

2002-2003 samarbejdet med 

Lyngby-Taarbæk og Rosenholm 

kommuner omkring formidling af 

fleksjob. I den forbindelse er udarbejdet 

tre metodehæfter, der er 

rettet mod sagsbehandlere og 

konsulenter, som arbejder med 

fleksjob. 

BILISTER KAN LOKKES OVER I 

TOGET – WWW.PARKEROGREJS.DK. 

Forbedrer man parkeringsforholdene 

de rette steder, finder flere 

bilister det attraktivt at stille bilen 

ved stationen og foretage det 

meste af rejsen til og fra arbejde 

med kollektiv trafik. Det viser erfaringerne 

fra et nyligt afsluttet 

udviklingsarbejde. Der er udviklet 

en hjemmeside, der giver 

overblik over mulighederne for 

Parkér og Rejs i hovedstadsområdet. 

 

stand. Holdningsændringen glæder Lissa 

Mathiassen, men får hende ikke til at slå koldt 

vand i blodet. Hun frygter, at DF’s støtte kan 

købes for godbidder. For eksempel i form af 

fjernelse af racismeparagraffen. 

»Lovforslaget skal udskydes med udgangspunkt 

i Grundloven for at få afklaret spørgsmålet 

om ekspropriation. Men samtidig vil det 

give luft til at få afklaret og drøftet de mange 

alvorlige konsekvenser af det vidtrækkende 

forslag,« siger Lissa Mathiassen. 

Hun har siddet i samråd om spørgsmålet 

både med økonomi- og erhvervsminister Bent 

Bendtsen (K) og justitsminister Lene Espersen 

(K) og oplevet dem affærdige ethvert juridisk 

Behov for etisk mærkning af varer 

Forbrugerne skal have bedre mulighed for at se, hvorfra produkterne i indkøbskurven 

kommer, og under hvilke forhold, de er produceret, mener en række organisationer. 

Det er stort set umuligt for de danske forbrugere 

at se, hvordan den vare, de er ved at 

købe, er blevet fremstillet. Og dermed kan 

forbrugerne heller ikke undgå produkter, 

som er fremstillet af børnearbejdere eller 

under usle arbejdsforhold i ulandene. 

Derfor er der brug for en troværdig, international 

mærkning, der skal være en garanti 

for, at producenten gennem hele fremstillingsprocessen 

har overholdt menneskerettighederne 

og arbejdstagerrettigheder, som 

er defineret af FN's arbejdsorganisation ILO. 

Det mener en række organisationer, der beskæftiger 

sig med internationale arbejdsforhold 

og forbrugerinteresser. 

Som NET-Redaktionen tidligere har afsløret, 

tør mange virksomheder i dag ikke reklamere 

med, at de overholder de internationale 

spilleregler på arbejdsmarkedet. De er 

bange for, at en underleverandør trods kontrol 

alligevel ikke behandler sine medarbejdere 

ordentligt. 

Amnesty International ser gerne, at produkter 

bliver mærket, og at mærket skal informere 

om mere end oprindelseslandet. Det 

vil få mange forbrugere til at droppe varer fra 

lande, som er kendte for at tage let på arbejdsvilkårene, 

og ramme producenter, som 

ikke gør noget ved problemerne. 


og teknisk spørgsmål med »det har vi ikke 

overvejet«. Og hun gyser ved tanken om, at 

der på det grundlag skal udfærdiges et lovforslag 

i løbet af et par måneder. 

Den kritik, der er haglet ned over økonomi- 

og erhvervsministeren og hans embedsmænd 

i forbindelse med planerne om at åbne 

for salget af den knap halve million almene 

boliger har ikke fået ham til opgive ævred. 

Han henviser til, at salget er en del af regeringsgrundlaget, 

og erklærer sig parat til at gå 

i dialog med kommunerne om en fornuftig 

løsning på anvisningsproblemerne. ■ 

Af Michael Bræmer, mbr@lo.dk 

»Vi støtter op om, at der bør være en troværdig 

mærkeordning, så man kan se produktets 

oprindelsesland, og som informerer 

om, under hvilke forhold produkterne er blevet 

til. Det vil være med til at øge gennemskueligheden 

omkring mellemled i produktionen,« 

siger Sanne Borges, projektleder af 

Amnesty's Business Club, til NET-Redaktionen. 

Også udviklingschef i Forbrugerinformationen, 

Mette Reissmann, ser gerne bedre information 

til forbrugerne. Hun frygter dog, at 

flere mærker vil være med til at forvirre forbrugerne, 

som allerede nu har svært ved at 

holde styr på de forskellige mærkninger. 

»Det nytter i hvert tilfælde ikke, at det er 

virksomhederne selv, der via mærkning skal 

informere om deres produkt. I stedet skal vi 

have en tredje mand ind til at kontrollere produktionsforholdene 

og udstede mærket, ellers 

er der ingen, som tror på det,« siger hun 

til NET-Redaktionen. 

Selv forestiller hun sig, at den enkelte forbruger 

via en stregkode på varen og sin mobiltelefon 

hurtigt og nemt kan få oplyst, hvor 

den pågældende vare er fremstillet, og om 

den er fremstillet i overensstemmelse med 

ILO's retningslinier. ■ 

Af Dorthe_Kragh@NET-Redaktionen.dk

PRESSEDE KOMMUNER 

Borgmestre må 

spænde livremmen 

Folkeskoler bliver lukket og lærere fyret. Vuggestuer og børnehaver indskrænker åbningstiderne. 

Ældreplejen bliver også skåret ned. Det er blot nogle af konsekvenserne af de 

besparelser, som kommunerne i disse uger er i gang med. Velfærden er sat på skrump. 

Flere fagforbund ruster sig nu til kamp for at undgå besparelser på netop deres områder. 

En række af landets kommuner er i fuld gang 

med at skære ind til benet for at få budgetterne 

til at holde næste år. Kommunerne er for alvor 

sat på slankekur, og det vil gå ud over folkeskolerne, 

børnepasningen, ældreplejen og de truede 

børn. Flere steder er kommunalpolitikere i 

gang med så store økonomiske besparelser, at 

det kan føre til arbejdsnedlæggelser og demonstrationer. 

Ugebrevet A4 har taget pulsen på 16 af landets 

største kommuner, som i disse uger forhandler 

næste års budgetter på plads. To ud af 

tre kommuner skal spare, viser gennemgangen. 

Til gengæld ser skatterne ud til at blive holdt i 

ro. Og dermed vil regeringens prestigefyldte 

løfte om skattestop atter blive indfriet af kommunerne. 

For truslerne om økonomiske sanktioner 

har tilsyneladende fået borgmestrene til 

at prioritere skattestoppet så højt, at de hellere 

vil skære ned på velfærden. 

Nogle steder gør det særlig ondt som i Odense, 

hvor politikerne også sidste år var igennem 

en større rundbarbering af budgetterne. Andre 

steder som i Aalborg tog de hugget sidste år og 

slipper forholdsvis let gennem dette års budgetforhandlinger. 

Og så er der kommuner som Århus, 

der har gigantiske lommesmerter og derfor 

må bremse voldsomt op i år. 

Det er især udgifterne på det sociale område, 

som får borgmestrene til at spænde livremmen. 

Anbringelser af børn uden for eget hjem sluger 

en større og større del af de kommunale budgetter. 

Derfor er mange kommuner gået i gang 

med at hente børn hjem fra de dyre døgninstitutioner 

for i stedet at oprette alternative ordninger 

til billigere penge. Men også stigende udgifter 

til overførselsindkomster sætter økonomien 

under alvorligt pres. Dertil kommer kommunernes 

stramme økonomiske aftale med regeringen. 

Som Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup (V), 

der også er medlem af bestyrelsen i Kommunernes 

Landsforening, formulerer det: 

»Det er barsk. Vi kan se nogle voldsomme 

stigninger i vores udgifter på for eksempel anbringelsesområdet, 

som vi nu bruger 180 millioner 

kroner på årligt. Vi respekterer skattestoppet. 

Derfor er vi nødt til at kigge bredt på 

alle områder for at få bragt vores omkostninger 

ned.« 

65-70 millioner kroner skal Esbjerg Kommune 

spare på næste års budget. 

Skrap kur i Århus 

Århus er en af de kommuner, som må have den 

store sparehøvl frem. Her studerer politikerne i 

disse dage et sparekatalog for at barbere 140 

millioner kroner af næste års budget og derefter 

280 millioner kroner årligt. Det svarer til godt 

fire procent af driftsudgifterne. 

De mange penge skal findes på hele velfærdspaletten. 

Lige fra skoler og børnepasning, 

over veje og rengøring til ældrepleje og truede 

børn. Det betyder samtidig, at medarbejderne 

må løbe stærkere, da Århus både får flere børn 

og ældre i de kommende år. 

Formanden for de godt 22.000 medarbejdere 

i Århus kommune, som er samlet under Den 

Kommunale Fællesrepræsentation, Henning 

Truelsegaard, er ikke i tvivl om, hvor ansvaret 

for den miserable økonomi skal placeres: Hos 

regeringen og Dansk Folkeparti. Han opfordrer 

de lokale politikere til at sætte skatten op. 

»Når Århus er havnet i denne her økonomiske 

situation, er det konsekvensen af regeringens 

stramme økonomiske aftale med kommunerne. 

Nu skal Århus betale regningen for, at regeringen 

har lavet skattelettelser sammen med 

Dansk Folkeparti. Derfor bliver vi også nødt til 

at se på hele indtægtssiden for at reducere 

8 · SEPTEMBER 2003 5

sparekravet,« siger Henning Truelsegaard. 

Han peger konkret på erhvervsbeskatningen og 

ejendomsskatten som to skattekilder, der kan 

være med til at gøre sparekravet på 280 millioner 

kroner lidt mere lempeligt. 

I byrådet har den borgerlige fløj ikke overraskende 

det modsatte synspunkt: Skatten skal 

holdes i ro. Og den mener, at sidste års »røde« 

budgetforlig er den største årsag til, at pengekassen 

nu er tom. 

Dermed kan der være lagt op til en ny kon- 

»Institutionerne skal jo ikke bare være pasningsfabrikker. Så jeg kan 

sagtens forestille mig, at vi får et hav af arbejdsnedlæggelser, når 

budgetterne begynder at falde på plads i kommunerne. 

BENTE SORGENFREY, formand for BUPL 

frontation mellem medarbejderne og kommunalpolitikere 

i Århus. Sidste år nedlagde omkring 

5.000 pædagoger arbejdet i de kommunale 

daginstitutioner i protest mod politikernes 

spareplaner. 

Fagforbund til kamp mod nedskæringer 

Mens borgmestrene svinger sparekniven, ruster 

flere fagforbund sig imidlertid til kamp for at 

undgå besparelser på netop deres områder. 

Forbundet for pædagoger og klubfolk, BUPL, 

har sat en landsdækkende kampagne i gang for 

at overbevise politikere om, at de ikke skal skære 

i børnenes budgetter. »Hvad har børnene NU 

gjort?« lyder kampagnens slogan, og med det vil 

borgmestre blive bombarderet med breve, i de 

lokale aviser fyldt med annoncer, busser forsynet 

med streamers og daginstitutionerne plastret 

til med plakater. 

Formanden for BUPL, Bente Sorgenfrey, 

frygter, at nedskæringerne på børnehaver, vuggestuer 

og fritidshjem næste år rammer børnene 

hårdt. 

»Sidste år blev der skåret en halv milliard kroner 

på vores område. Det var mere, end det faldende 

børnetal berettiger til rent økonomisk. 

Det samme er ved at ske i år. Politikerne giver 

den lige en skalle ekstra. Det betyder mindre tid 

til omsorg for børnene og er dybt frustrerende 

for pædagogerne,« siger Bente Sorgenfrey. 

Hun forudser, at der bliver indført flere lukkedage 

på daginstitutionerne, så forældrene ikke 

kan få deres børn passet bestemte dage. Bespa- 


relsen vil også medføre kortere åbningstider, så 

børn skal hentes tidligere end normalt. Desuden 

må pædagogerne løbe hurtigere, og flere børn 

skal stuves sammen i færre institutioner. 

Bente Sorgenfrey tror, at besparelserne vil 

føre til omfattende demonstrationer i store dele 

af landet: 

»Institutionerne skal jo ikke bare være pasningsfabrikker. 

Så jeg kan sagtens forestille mig, 

at vi får et hav af arbejdsnedlæggelser, når budgetterne 

begynder at falde på plads i kommunerne.« 

Formanden for børne- og kulturudvalget i 

KL, Roskildes borgmester Bjørn Dahl (V), betragter 

dog nedskæringerne som en nødvendig 

konsekvens af det faldende børnetal. 

»For nogle år siden bankede vi daginstitutioner 

op på stribe og ansatte pædagoger i hobetal. 

Så kan det godt være, at nogle bliver overrasket 

over, at børnene nu er blevet så gamle, at de skal 

i skole. Men pengene følger altså børnene. Vi 

kan jo også se, at nogle daginstitutioner står gabende 

tomme på skæve dage, og forældrene 

har fået flere feriefridage. Derfor kan man ikke 

fortænke borgmestrene i at holde igen på dette 

område,« siger Bjørn Dahl. 

Han skal selv finde 10 millioner kroner på sit 

budget, og det betyder fyringer i kommunens 

administration og flere lukkedage på daginstitutionerne. 

Behov for en reform 

Folkeskolerne er et andet centralt velfærdsområde, 

som vil blive ramt af sparekniven næste år. 

Det vil nogle steder betyde lukning af skoler 

som for eksempel i Randers. Det vil også betyde 

fyringer af lærere. Nedskæringerne kan også gå 

ud over antallet af undervisningstimer, lærernes 

efteruddannelse og kontakten til forældrene. 

Formanden for Danmarks Lærerforening, 

Anders Bondo Christensen, er efterhånden ved 

at være så træt af de årlige spareplaner, at han 

efterlyser en større reform af hele den måde, 

den offentlige sektor bliver finansieret på. 

»Vi kæmper i fagforbundene hvert år for at 

undgå besparelser. Men når vi har held til at 

undgå sparekniven et år, går det i stedet ud over 

børnepasningen eller ældreplejen. Det er en 

uholdbar situation. Det er også uholdbart, at vi 

netop har fået en ny folkeskolelov, der satser på 

fagligheden samtidig med, at kommunerne bliver 

anbragt i en situation, hvor der skal spares.

Derfor bliver vi nødt til at kigge på hele finansieringen 

af den offentlige sektor, og som rækker 

mange år ud i fremtiden,« siger han. 

Han roser derfor Kommunernes Landsforening 

for velfærdsudspillet i foråret, som netop 

lægger op til en prioritering af velfærdsydelserne. 

Foreløbig har regeringen dog parkeret forslaget 

fra KL i den nye velfærdskommission, 

som først vil være færdig efter næste folketingsvalg. 

Anders Bondo Christensen advarer også 

mod, at lærerne bruger al deres energi på at bevare 

det nuværende antal undervisningstimer, 

hvis der absolut skal spares på skoleområdet. 

For det kan gå ud over kvaliteten af undervisningen 

i form af mindre samarbejde med foræl- 

Den store kommunale spareplan 

København For andet år i træk falder skatten en smule i hovedstaden. 

Et nyligt budgetforlig uden om Venstre betyder, at skatten falder 0,1 

procent næste år. Til gengæld må børnefamilier betale lidt mere for at 

have børn i daginstitution. Sygehusene får tilført 117 millioner kroner 

for at få bugt med underskuddet i Hovedstadens Sygehusfællesskab. 

Århus Her skal skæres ind til benet. Politikerne skal spare 280 millioner 

kroner permanent på budgettet. Allerede næste år skal der spares 140 

millioner. Det kan ramme folkeskoler, ældrepleje, daginstitutioner og 

indsatsen over for truede børn. Men pasningsgarantien for de 0-6-årige 

sikres. 

Odense Trods sidste års rundbarbering af budgettet på en kvart milliard 

kroner slipper politikerne ikke uden om besparelser i år. Der skal skæres 

77 millioner kroner. Heraf vil 25 millioner dog blive brugt til nye ting 

fra politikernes ønskeliste. Men det kan blandt andet ramme folkeskoler, 

børnepasning og ældrepleje hårdt. 

Aalborg Her slipper man for det store drama i år. De massive besparelser 

sidste år, som blandt andet betød dyrere børnepasning og lukning af flere 

børnehaver, har fået nogenlunde styr på udgifterne. Og for 13. år i 

træk holdes skatten i ro. 

Randers Igen må byrådet finkæmme budgettet for nye besparelser. Sidste 

år blev der skåret 52 millioner kroner. I år skal der skæres yderligere 

75 millioner. Det kan især gå ud over ældrepleje, folkeskoler og daginstitutioner. 

Der er planer om at lukke to skoler. 

Horsens Økonomien er stram, men der er dog et lille overskud på driften 

næste år. Problemet bliver væsentligt større i 2005, så politikerne 

skal tage stilling til, om de vil begynde at spare på budgettet allerede 

nu. Samtidig føler byrådet sig snydt for 30-40 millioner kroner årligt på 

grund af den særlige udligningsreform. 

Kolding Her hænger også sorte skyer over økonomien. Der skal spares 

70 millioner kroner til næste år. Det svarer til omkring et skatteprocentpoint. 

En stor del af pengene skal formentlig hentes på folkeskolerne – i 

form af færre undervisningstimer – og på børnepasningen. 

Esbjerg Der skal findes besparelser på 65-70 millioner kroner for at få 

økonomien til at hænge sammen. Det skyldes blandt andet løbske udgif- 

drene, aflyste lejrskoler og mindre efteruddannelse 

af lærerne. 

»Nogle kommuner har været gennem så 

mange sparerunder, at man bliver nødt til at kigge 

på antallet af undervisningstimer, hvis der 

absolut skal spares igen. Jeg ved godt, at jeg kan 

blive upopulær på at sige det. Men kvalitet i 

undervisningen kræver engagerede og velkvalificerede 

lærere. Hvis vi skal bevare gejsten, nytter 

det ikke fortsat at skære ned på de områder, 

der er en forudsætning for god undervisning. 

Og så må det nødvendigvis ske på bekostning af 

færre undervisningstimer,« siger Anders Bondo 

Christensen. 

De kommunale budgetter skal være endeligt 

på plads i næste måned. ■ 

Af Torben K. Andersen, freelancejournalist 

ter på det sociale område samt på området for børn og unge. Besparelsen 

kommer til at ramme bredt. 

Vejle Selv om byrådet skar 32 millioner kroner i budgettet allerede i foråret, 

er det ikke nok til at få de økonomiske ender til at mødes næste 

år. Der er dukket yderligere problemer op for 25-26 millioner kroner, 

som byrådet nu skal finde en løsning på. Men skatten holdes i ro. 

Viborg Sidste års kraftige sparerunde giver politikerne lidt luft i år. 

De skal ikke ud i nye nedskæringer og holder også skatten i ro. 

Fredericia Her står politikerne over for en noget lettere opgave end 

sidste år, da livremmen blev spændt ind. Men de kommende år bliver 

pressede. Derfor begynder Fredericia en trinvis besparelse, der begynder 

på syv millioner næste år og stiger til 24 millioner i 2007. 

Roskilde Politikerne skal for andet år i træk finde store besparelser på 

budgettet. Denne gang lyder kravet på 20 millioner kroner. Heraf skal 

de 10 dog bruges på nye opgaver. Men det betyder fyringer af 27 ansatte 

i administrationen samt nedskæringer på institutionerne. 

Helsingør Her mangler 12 millioner kroner for at få enderne til at mødes. 

Byrådet har fået et sparekatalog på sammenlagt 25 millioner kroner. 

Det faldende børnetal betyder også, at hver tredje af kommunens 

børnehaver, vuggestuer og fritidsinstitutioner skal lukkes eller sammenlægges 

det næste par år. 

Køge Politikerne skal spare 25 millioner kroner, hvis økonomien skal 

hænge sammen næste år. Det skyldes især stigende udgifter til truede 

børn. Besparelsen kan ramme folkeskolerne og daginstitutionerne. 

Frederiksberg Sidste år rundbarbering betød, at skatten blev sat op. I år 

bliver den holdt i ro. Heller ingen store besparelser er i sigte. Tværtimod 

vil man øge kassebeholdningen med 30 millioner kroner næste år 

og samtidig give en økonomisk håndsrækning til hovedstadens skrantende 

sygehuse. 

Gentofte Efter det seneste par års sparerunder ser situationen noget bedre 

ud. Politikerne slipper for at skulle ud i en ny rundbarbering denne 

gang. Skatterne bliver også holdt i ro. Til gengæld trækker man omkring 

40 millioner kroner på kassebeholdningen for at få enderne til at mødes. 


Betina Wolfgang 

Rennison 

• 31 år, cand.scient.adm. 

fra Aalborg Universitet. 

• Rådgiver i konsulentfirmaet 

Amphion 1997-99. 

• Ph.d.-stipendiat og 

forskningsassistent på 

Handelshøjskolen, Institut 

for ledelse, politik og filosofi, 

siden 1999. 

• I 2002 medforfatter til 

»Kampen om lønnen« om 

Ny Løndannelse i amter 

og kommuner. 

• Udgiver i slutningen af året 

ph.d.-afhandlingen »Offentlig 

ledelse i tekst, tal og tale« om 

udviklingen i offentlig ledelse. 

Heri indgår Ny Løn som case. 

PEANUTS 

Lønfesten der udeblev 

Forventningerne til lønreformen Ny Løn i den offentlige sektor var store, men er i dag afløst 

af skuffelse. Ledelsesforsker Betina Rennison forklarer den manglende succes med, at der 

er for få penge i systemet, for dårlig ledelse, og at det ny lønsystem ikke er blevet tilpasset 

de forskellige kulturer i den offentlige sektor. Samtidig advarer hun mod farlige sideeffekter 

af lønreformen. 

Lønsystemet Ny Løn blev lanceret som det store 

dyr i åbenbaringen, da det blev indført i den 

offentlige sektor i slutningen af 90’erne. Forventningen 

var, at det på én og samme gang ville 

skabe mere fleksibilitet, større lønmæssig retfærdighed 

og give flere penge i lønningsposen. 

Ud med et stift system, der aflønnede folk efter, 

hvor gråhårede de var, og ind med et system, 

der i stedet belønnede folk efter indsats og engagement! 

Men selv om der er brugt oceaner af tid og 

kræfter på at få lønsystemet til at fungere, er 

skuffelsen i dag enorm og udbredt blandt både 

medarbejdere, ledere og faglige repræsentanter. 

Det undrer ikke adjunkt og ledelsesforsker 

Betina Rennison, Handelshøjskolen i København, 

der gennem de seneste fire år har været 

ude at tale med hundredvis af ledere i den kommunale 

og amtskommunale sektor samt medarbejdere 

og tillidsrepræsentanter om, hvordan 

Ny løn forvaltes. Hun tegner et billede af total 

forvirring og en løndannelse, der bygger på 

vidt forskellige begrundelser og rationaler – tit 

på de samme arbejdspladser på forskellige tidspunkter. 

Og som derfor ofte efterlader medarbejderne 

ude af stand til at gennemskue, hvilken 

logik der nu er på spil i en given lønforhandling. 

»Hvis man vil have Ny Løn til at fungere, må 

man først og fremmest få genoprettet troen på 

systemet. Folk er blevet så frygteligt skuffede – 

og intet kan desillusionere og skabe så meget 

modstand som skuffelse,« siger Betina Rennison, 

hvis undersøgelse af Ny Løn indgår i hendes 

ph.d.-afhandling »Offentlig ledelse i tekst, 

tal og tale«, som udkommer om et par måneder. 

Send flere penge 

Den første forudsætning for at genoprette troen 

på det nye lønsystem er imidlertid, at der 

kommer flere penge i systemet. I overenskomsten 

for kommunalt ansatte er det aftalt, at 


medarbejderne i år skal have 1,22 procent af 

lønnen som individuelle løntillæg, og det oplever 

mange som latterligt lidt i forhold til de 

mange kræfter, der bruges på at få de lokale lønforhandlinger 

til at fungere. 

»Man kan ikke blive ved med at fedte rundt 

med peanuts – det er simpelthen at gøre grin 

med medarbejdere, ledere og faglige organisationer, 

der bruger oceaner af tid på at omstille 

sig til det nye lønsystem,« siger Betina Rennison, 

der i en sidebemærkning undrer sig over, at store 

reformer i det offentlige altid er fulgt af store 

besparelser. 

Problemer med lederne 

Hun ser også et udtalt behov for at få styrket lederne, 

hvis manglende evne til at håndtere Ny 

Løn har været et andet hovedproblem ved det 

nye lønsystem. Hvor de tidligere har kunnet sende 

aben videre og henvise til centralt bestemte 

lønaftaler, skal de nu se medarbejdere i øjnene 

og fortælle dem, hvad de er værd. Det ansvar har 

splittet lederne og fået mange af dem til at vende 

sig mod et system, de i højere og højere grad forbinder 

med bøvl, ballade og konflikter. 

»Der er dem, der siger »Fedt! Det giver mig 

mulighed for at være leder og ikke bare administrator«. 

Og som oven i købet brokker sig over 

ikke at have fået kompetence nok. Men der er 

også dem, der er usikre og bange for opgaven. 

Det er typisk dem, der bærer deres identitet i 

fagligheden, er blevet ledere, fordi de var de 

fremmeste blandt ligemænd, og nu er bange for 

at lægge sig ud med kolleger. Endelig er der 

dem, der er decideret imod Ny Løn. Som typisk 

eksempel daginstitutionsledere, der er præget 

af den professionsog kollegialitets-kultur, der 

kendetegner miljøet på skoler og på social- og 

sundhedsområdet. En kultur, der går ud på, at vi 

er i samme båd, vi løfter i folk og kæmper ikke 

mod hinanden, men sammen om lønkronerne,« 

siger Betina Renisson.

Dermed har hun taget hul på det kultursammenstød, 

hun har oplevet som det tredje store 

problem i opstarten af Ny Løn. Nemlig mellem 

på den ene side den ovennævnte professionsog 

kollegakultur og på den anden side en karriere- 

og konkurrencekultur, hvor man er individuelt 

orienteret og oplever det som mere fair, at 

folk behandles forskelligt. Den har hun oplevet 

blandt administrativt personale, teknikere og 

håndværkere – dem, som kender til lønsystemet 

på det private arbejdsmarked. 

»Der er enorm forskel på, hvordan for eksempel 

skolelærere og så HK’ere har taget imod 

Ny Løn. Man bør virkelig overveje et mere differentieret 

lønsystem, der er tilpasset det enkelte 

arbejdsområde og den særlige kultur, der 

hersker der – hvad jeg også tror, at forhandlingsparterne 

vil gå efter ved næste overenskomst. 

Under alle omstændigheder er det lettere 

at tilpasse Ny Løn til kulturen end kulturen til 

Ny Løn.« 

Betina Renisson mener, at det er på tide at få 

slået Ny Løn fast som et samarbejdsprojekt. Det 

var fra start arbejdsgivernes projekt, men hvis 

begge parter ikke snart begynder at føle sig forpligtet, 

forbliver det en død sild, mener hun. 

Problemerne til trods vil Betina Renisson 

langtfra betegne Ny Løn som et flop. Der var 

stor utilfredshed med det gamle og stive, offentlige 

lønsystem, så noget måtte der gøres. Og 

selv om der foreløbig ikke er flyttet rundt på de 

store beløb, har lønreformen haft flere positive 

sideeffekter. Den har fået hver enkelt medarbejder 

til at reflektere over sig selv, sit arbejde, og 

»Man kan ikke blive ved med at fedte rundt med peanuts – det er simpelthen 

at gøre grin med medarbejdere, ledere og faglige organisationer, 

der bruger oceaner af tid på at omstille sig til det nye lønsystem. 

hvad vedkommende er god eller mindre god til. 

Den har fået forskellige faggrupper til at overveje, 

hvad de vil stå for som kollektiv, fået organisationer 

til at klarlægge mål og kerneydelser, 

ligesom den har sat gang i udviklingsprocesser 

rundt omkring i organisationerne – gjort skuffeplaner 

til handlingsplaner. 

Men Betina Rennisons undersøgelse har 

samtidig fået hende til at undre sig over, i hvor 

høj grad man har fokuseret på det rent 


Foto Lars Wittrock

Foto Lars Wittrock 

 

tekniske i lønreformen og helt set bort fra de 

konsekvenser, den kan få for den offentlige sektor 

og dens brugere. Hun ser en alvorlig risiko 

for uheldige sideeffekter af Ny Løn og efterlyser 

en diskussion af, hvordan de skal håndteres: 

• Hvad betyder lønreformen for det offentliges 

kerneydelser? For plejen af ældre, pasningen 

af syge og oplæringen af børn, hvis 

mere og mere tid bruges på individuel udvikling, 

omstilling til omstilling – ja, i det hele 

taget på selvoptagethed? Som en pædagog 

mindede hende om: »Børnene – det er trods 

alt dem, vi er her for.« 

• Hvad gør det ved forholdet til kolleger og for 

brugerne, hvis penge bliver et pressionsmiddel, 

samarbejde noget, der kun forekommer, 

hvis det kan betale sig, og service noget, der 

kun kan ydes, hvis det udløser et løntillæg? 

Denne »fra-kald-til-cool-cash-tendens« fornemmede 

hun hos tillidsrepræsentanten, der 

fortalte hende: »Vi går ind og siger, at de får 

det, de betaler for. Hvis vi ikke får lønnen, så 

får de ikke ydelsen.« 

• Hvad betyder det for videndeling og den 

samlede kompetence i en organisation, hvis 

den fremmelige medarbejder ikke vil gøre 

andre delagtig i ny viden, før vedkommende 

er sikker på, at nye ideer fremstår som hans 

eller hendes og har udløst et løntillæg? Hvad 

»Under alle omstændigheder er det lettere at tilpasse Ny Løn 

til kulturen end kulturen til Ny Løn. 


betyder det i det hele taget for opfattelsen af 

en god medarbejder og et godt arbejde, hvis 

personlig karriere komme til at skygge for 

det fælles ansvar for et produkt eller en 

ydelse? Hvilken anerkendelse og plads i lønkapløbet 

levner det til vandbæreren? Skabes 

der i omstillingens navn A- og B-medarbejdere, 

hvor de, der ikke vælger skolebænken, 

i stedet sættes på udskiftningsbænken? 

• Hvad vil det betyde for lysten til at arbejde, 

hvis alt skal måles, vejes, dokumenteres og 

evalueres? Som pædagogen spurgte hende: 

»Hvor mange gange skal jeg kramme børnene 

om dagen for at virke engageret og få et 

kvalifikationstillæg?« 

Den danske model på spil 

Betina Renisson er også nervøs for den enkelte 

medarbejders personlige integritet, efterhånden 

som ledelsen går tættere og tættere på medarbejderen. 

Som en leder pointerede over for 

hende, så stopper dét, man slæber med sig ud 

over sin faglighed, ikke ved dørtrinnet. 

»Men hvad bliver der så af grænsen mellem 

arbejde og privatliv? Og hvad betyder det for 

demokratiet, hvis konflikter på arbejdspladser 

bliver tabu, fordi alle arbejder mod fælles mål? 

Hvad så med retten til at være forskellig?« 

En udvikling, hvor medarbejdere tvinges til 

at orientere sig i retning af deres organisation i 

stedet for deres profession får også Betina Renisson 

til at frygte for de faglige organisationers 

position og fremtid – og dermed »den danske 

model« med dens tradition for kollektive aftaler 

mellem arbejdsmarkedets parter. Den vil lide 

yderligere overlast, hvis lønmodtagerne i det 

offentlige bliver en slags moderne daglejere, 

der sælger sig selv til højstbydende og shopper 

rundt efter den største hyre, som de nok selv 

skal forhandle sig frem til helt uden om det kollektive 

aftalesystem. Så er vi endt dér, hvor enhver 

hytter sit og kun er solidarisk med sig selv. 

»Min pointe er, at den måde vi taler og forhandler 

om løn og ledelse er ikke uskyldig. Den 

betyder noget for den måde, den offentlige sektor 

fungerer på, for vores arbejdsliv, faglige organisering, 

personlige værd og sociale samkvem. 

Kort sagt piller det ved selve grundlaget 

for at være menneske i et samfund. Det bør vi 

tænke på i den videre udvikling af et moderne 

lønsystem i det offentlige.« ■ 

Af Michael Bræmer, mbr@lo.dk

XX FEJLSKUD 

De overflødiges hyldest 

I de seneste år har en bestemt politisk tænkning 

dannet skole – ikke mindst i visse socialdemokratiske 

og venstreorienterede kredse. 

Tænkningen har blandt andet givet sig udslag i 

en ny politisk strategi, der vægter hensynet til 

vælgernes bekymringer langt højere end selve 

omfanget af problemet. 

Analysen er, at tidens stærkeste motor for 

udvikling – globaliseringen – i virkeligheden er 

elitens projekt, og at det først og fremmest er 

eliten, der nyder godt af globaliseringens frugter. 

Det er dem, der rejser, taler flere sprog og 

er længst fremme med at udnytte moderne 

teknologi. Ofrene – de, der sidder bagest i globaliseringsbussen 

– er derimod de mennesker, 

der ikke drager fordel af den nye internationaliserede 

verden. 

De er dårligt uddannede eller beskæftiget i 

industrierhverv på vej ud og holder fast i en 

verden af i går. Disse grupper har svært ved at 

se det positive træk i de voldsomme forandringer. 

De oplever ifølge analysen at få en ny 

verden trukket ned over hovedet, som er designet 

til andre, og uden at de er blevet spurgt. 

De – i BT-redaktør Erik Meier Carlsens begrebsverden 

– »overflødige« gør nu oprør mod eliten 

og tilslutter sig højrepopulistiske ledere over 

hele Europa: Pim Fortuyn, Jørg Haider, Le Pen, 

Pia Kjærsgaard. 

Pointen i analysen er, at eliterne og ikke 

mindst socialdemokrater og fagbevægelsens 

top i deres globaliseringsiver har svigtet disse 

»overflødige«, selv om de traditionelt set er sat 

til at værne om netop disse grupper. Og når de 

overflødige slutter op om højrepartiernes kritik 

af globaliseringen, så er det ifølge analysen en 

objektivt set retfærdig og logisk sag, de kæmper. 

Mod forandring, mod EU og mod en indvandring, 

som ikke er til deres fordel. Analysen 

har vundet bred tilslutning, har givet vind til 

ophidsede diskussioner, og vendt op og ned på 

politiske venne- og fjendebilleder. 

Men den holder ikke. 

Det mest åbenbare bevis på analysens svagheder 

er, at højrepopulismen er på retur i det 

Af Bent Winther, redaktør – bwi@lo.dk Foto Lars Wittrock 

Den udbredte analyse af højrekræfternes fremmarch som et udtryk for »de overflødiges 

oprør« mod eliten er ved at miste sin kraft. Den europæiske højrebølge er i aftagende. Og 

den positive holdning til globalisering deles ifølge Gallup af alle danske samfundsgrupper. 

meste af Europa, samtidig med at globaliseringen 

raser som aldrig før. Både i Holland og 

Østrig er højrepartierne faldet sammen som 

korthus, og også i Frankrig ser det ud til, at de 

har mistet deres magiske kraft. I Danmark reduceres 

regeringens støtteparti Dansk Folkeparti 

gradvist under indflydelsens tunge åg. 

Det andet tegn på, at de overflødiges oprør 

langt fra er så entydigt, kan aflæses af dagens 

Gallup-undersøgelse her i A4. Den viser, at danskerne 

på tværs af sociale og politiske skel ikke 

ser synderligt forskelligt på globaliseringen. 

Kun 14 procent af de, der kun har folkeskolen 

som uddannelse, mener, at globaliseringen har 

en negativ påvirkning af deres eget liv. Der er 

tale om variationer over, hvor positiv man stiller 

sig til globaliseringen – især når det drejer 

sig om dens indflydelse på eget liv. 

Problemet er ikke, at Meier Carlsens og an- 

dres analyse viser sig at være mindre holdbar, 

og at den europæiske højrebølge tilsyneladende 

har andre og langt mindre rationelle forklaringer. 

Det er til at leve med. Problemet er, at 

den skole, som analysen har dannet, har påvirket 

en hel generation af venstrefløjspolitikere, 

som af frygt for at blive kaldt elitære og af frygt 

for at undertrykke »de overflødige« har forsømt 

at stå fast på en positiv opfattelse af den 

stigende internationalisering. 

De har forsømt rollen som forsvarere af globalisering 

og frihandel og af EU og andre internationale 

politiske institutioner som den naturlige 

overbygning. ■ 


LEDER 

P roblemet er, at den skole, som analysen har dannet, har påvirket en 

hel generation af venstrefløjspolitikere, som af frygt for at blive kaldt 

elitære og af frygt for at undertrykke »de overflødige« har forsømt at stå 

fast på et positivt syn på en positiv opfattelse af den stigende internationalisering.

Globaliseringen er landet 

På kryds af tværs af definitioner er 

det massive flertal i befolkningen 

ikke i tvivl om, at globaliseringen 

påvirker deres liv og det danske 

samfund. 

I hvilket omfang 

synes du dit eget 

liv er blevet mere 

globaliseret end 

for 10-15 år siden. 

I hvilket omfang 

synes du det 

danske samfund 

er blevet mere 

globaliseret end 

for 10-15 år siden. 

Meget Noget 

Lidt Slet ikke Ved ikke 

Kilde Gallup har for Ugebrevet A4 i 

perioden 11.-18. august spurgt 1.002 

danskere over 18 år om deres syn på 

globalisering. 

8 

16 

12 

15 

16 

30 

35 

31 

34 

TEMA GRÆNSELØS 

De globaliserede danskere 

Seks ud ti danskere mener, at globaliseringen påvirker det danske samfund i en positiv 

retning. Kun hver tiende mener, at globaliseringen er negativ for Danmark. Samtidig er det 

en myte, at globaliseringen skaber nye politiske kløfter. Det viser en ny Gallupundersøgelse 

om danskernes forhold til globalisering. 

På onsdag indledes det stort anlagte topmøde i 

organisationen for verdenshandel, WTO. Tusindvis 

af demonstranter fra hele verden vil 

strømme til den mexicanske badeby Cancun, 

der lægger hus til dette års møde. De globale 

medier vil være spækfyldte med beretninger 

om unge aktivister, fagforeningsfolk, oprindelige 

folkeslag og andre, der ønsker at påvirke de 

afgørende forhandlinger om fremtidens landbrugsstøtte, 

internationale arbejdstagerrettigheder, 

medicinpatenter og andre emner, der er 

viklet ind i det brogede fænomen, som går 

under navnet globalisering. Et fænomen, der af 

eksperter, politikere og aktivister er blevet udråbt 

til fremtidens største politiske kampplads. 

Spørgsmålet er dog hvor dramatisk den 

kampplads er i Danmark. 

For danskerne har taget globaliseringen til 

sig. Hele 56 procent af befolkningen mener, at 

globaliseringen påvirker deres liv i en positiv 

retning. Kun otte procent oplever globaliseringen 

som en negativ påvirkning i deres liv. 

Det er et af mange opsigtsvækkende resultater 

fra den første kortlægning af danskernes syn 

på globalisering, som Gallup har foretaget for 

Ugebrevet A4. 

Lektor ved Syddansk Universitet, Roger 

Buch, der har været med til at analysere Ugebrevet 

A4’s undersøgelse, siger: 

»Den offentlige diskussion om globalisering 

handler meget om problemerne, såsom flygtningestrømme, 

miljøkatastrofer, global ulighed 

og udflytning af arbejdspladser. 

Derfor er det en gedigen overraskelse, at 

danskerne er så positivt indstillet over for globaliseringen, 

som den udfolder sig for deres 

øjne. Det er en banebrydende undersøgelse.« 

Kortlægningen viser blandt andet: 

• At to ud af tre danskere mener, at deres eget 

liv og det danske samfund er blevet mere 

globaliseret de seneste år. 

• At der er få udsving i støtten til globalisering 

mellem forskellige samfundsgrupper. Den 


største forskel er mellem de unge og de ældre 

danskere. 

• At 17 procent mener, at det ville være bedst, 

hvis globaliseringen kunne bremses eller 

standses helt. 

• At befolkningen mener, at globaliseringen 

først og fremmest er til glæde for de unge, de 

velstillede, de veluddannede og virksomhederne. 

• At 50 procent mener, at globaliseringen vil 

skabe mere tolerance og forståelse mellem 

folkeslag. Derimod er der ringe tilslutning til 

påstanden om, at globalisering skaber ustabilitet 

og usikkerhed. 

• At Dansk Folkepartis, SF’s og Enhedslistens 

vælgere er mest skeptiske over for globaliseringen. 

Den bred globale palet 

Der findes hyldemeter af litteratur om, hvad 

globalisering er – med definitioner, som spænder 

fra frihandel og »MacDonaldisering« i den 

ene ende, til en voksende, fælles global miljøbevidsthed 

i den anden ende. Den forvirring afspejler 

sig også i den danske debat. 

Derfor har Ugebrevet A4 bedt danskerne om 

selv at sætte ord på begrebet globalisering. Og 

svarene er mange. Syv procent peger helt simpelt 

på, at det er det, som foregår i verden. Tre 

procent definerer globalisering som miljø og 

drivhuseffekt. Kun en procent forstår globalisering 

som kapitalisme. Hele 41 procent har givet 

så forskellige definitioner på, hvad globalisering 

er, at de blevet kategoriseret som »andet«. 

»Begrebet er meget luftigt. Men det centrale i 

danskernes forståelse af globalisering er en opfattelse 

af, at verden er blevet mindre og mere 

sammenhængende. De fysiske og mentale 

grænser nedbrydes,« siger Roger Buch. 

Selv om danskerne har svært ved at sætte 

præcise ord på globaliseringen, mener langt de 

fleste, at deres eget liv og det danske samfund er 

blevet mere globaliseret. 61 procent af dansker-

ne mener, at deres eget liv er blevet mere globaliseret 

de seneste 10-15 år. Det er særligt de 

unge, som mener, at de har registreret de største 

forandringer, hvorimod kun 40 procent af 

de ældre har en oplevelse af, at de selv er påvirket 

af globaliseringen. Til gengæld mener 57 

procent af de ældre, at det danske samfund er 

blevet mere globaliseret de seneste år. 

»Der er ingen tvivl om, at globalisering først 

og fremmest bliver forbundet med forandringer 

for yngre mennesker. Ældre danskere har set 

opbruddet, men har svært ved at forholde det til 

deres eget liv,« siger Roger Buch. 

Internet og indvandrere 

Danskerne er også blevet bedt om at give eksempler 

på, hvordan globaliseringen viser sig i 

deres eget dagligliv og i det danske samfund. 

Her viser undersøgelsen, at befolkningen sondrer 

klart mellem de nære påvirkninger og samfundsmæssige 

forandringer. Danskerne peger 

på internettet, rejser og ændrede informationsstrømme 

som eksempler på, at deres eget liv er 

blevet mere globaliseret. På det nationale plan 

peger befolkningen på indvandringen, EU og 

Danmarks aktive udenrigspolitik. 

Der er ikke den store variation i de forskellige 

befolkningsgruppers oplevelse af, hvordan 

globaliseringen påvirker deres eget liv og det 

danske samfund. Kun fem procent af danskere 

med folkeskolen som højeste uddannelsestrin 

peger på indvandringen som et resultat af globaliseringen. 

Det samme tal for folk med en 

videregående uddannelse er 12 procent. 

»Folk med en videregående uddannelse har 

nok nemmere ved at sætte ord på forandringerne 

end personer med en kort uddannelse. Men 

i substansen er der ikke den store forskel,« siger 

Roger Buch. 

»Det interessante er, at befolkningen oplever 

globaliseringen som et positivt fænomen i deres 

egen dagligdag. Globaliseringen giver muligheder 

for danskerne. Kun en meget, meget lille 

gruppe bruger ord som angst, overvågning og 

krig, når de skal forklare, hvilke forandringer 

der gør indtryk i deres dagligliv. I det omfang 

folk forbinder globalisering med noget problematisk, 

så er det på det nationale niveau,« siger 

Roger Buch. 

Globaliseringen sætter i særlig grad folk med 

korte uddannelser og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet 

under pres. De befinder sig nem- 

lig i brancher, hvor risikoen for, at virksomhederne 

flytter til andre lande, er størst. Og samtidig 

er de på arbejdsmarkedet i konkurrence 

med indvandrere i Danmark. Spørgsmålet er 

dog, om den situation viser sig i deres syn på 

globaliseringen. Eksempelvis har B.T.’s politiske 

chefredaktør, Erik Meier Carlsen, gjort sig til 

talsmand for, at de mest pressede er drivkraften 

i »de overflødiges oprør« mod eliten og globaliseringen. 

Men intet tyder på, at danskerne er 

særligt forskellige i deres syn på globaliseringen. 

Eksempelvis mener kun 14 procent af de 

danskere, der har folkeskolen som højeste uddannelse, 

at globaliseringen har en negativ påvirkning 

i deres eget liv. Det tilsvarende tal for 

mennesker med en videregående uddannelse 

er otte procent. Større forskel er der i spørgsmålet 

om, hvorvidt det ville være bedst, hvis 

globaliseringen kunne bremses eller standses 

helt. Hertil svarer 25 procent af danskere 

Du store verden 

Globalisering er et vidt begreb 

Der findes langt fra en fælles definition af, hvad globalisering er. 

I den offentlige debat hører man nogle gange udtrykket 

globalisering, og selv om det kan være svært at beskrive, 

vil jeg alligevel spørge dig, hvad du først og fremmest forstår 

ved ordet globalisering? * 

Verden er blevet mindre 

Alt, hvad der foregår i verden 

Et verdensfællesskab 

Miljø, drivhuseffekt 

0 3 6 9 12 15 

*41 procent har svaret »andet«. 

Procent 

Den nære globalisering 

Internettet er de fleste danskeres møde med globaliseringen. 

Kan du give et par eksempler på, hvordan dit eget liv er 

blevet mere globaliseret end for 10-15 år siden.* 

Internettet 

Rejser 

Internationale nyheder 

Jobbet 

Bredere horisont 

0 3 6 9 12 15 


Procent 

Den fjerne globalisering 

1990'ernes aktive udenrigspolitik har gjort indtryk på danskerne. 

Kan du give et par eksempler på, hvordan det danske samfund 

er blevet mere globaliseret end for 10-15 år siden.* 

Indvandring 

Aktiv dansk udenrigspolitik 

EU-forhold 

Internettet 

Frihandel 

0 3 6 9 12 15 


Procent 

Kilde Gallup for Ugebrevet A4. 


Jubelglobalisterne 

Danskerne vurderer globaliseringen 

som grundlæggende positiv. Både 

for deres eget liv og for det danske 

samfund. 

Vil du alt i alt sige, 

at globaliseringen 

påvirker dit eget 

liv i en positiv eller 

negativ retning? 

Vil du alt i alt sige, 

at globaliseringen 

påvirker det danske 

samfund i en 

positiv eller negativ 

retning? 

12 

8 

24 

11 

12 

19 

Positiv Hverken eller 

Negativ Ved ikke 

Kilde Gallup for Ugebrevet A4. 

56 

58 

TEMA GRÆNSELØS 

 

med en folkeskoleeksamen som den tungeste 

uddannelsesmæssige bagage ja, mens kun 11 

procent med en videregående uddannelse er 

enig. I hele befolkningen er det 17 procent, der 

har et ønske om at rulle globaliseringen tilbage. 

»Der er forskelle i synet på globalisering, 

men der er tale om variationer i, hvor positiv 

man er. Der findes ikke enkelte befolknings- 

De borgerlige scorer på globaliseringen 

Venstrefløjen taler mest om globaliseringens problemer. De borgerlige partier fokuserer på 

samhørighed og nye muligheder. Dermed er højrefløjen på bølgelængde med befolkningen. 

Enhedslisten var dybt involveret i anti-globaliseringsbevægelsen 

Attac. SF diskuterer globaliseringen 

på livet løs i forbindelse med nyt principprogram, 

og den tidligere socialdemokratiske 

statsminister Poul Nyrup Rasmussen er udnævnt 

til globaliseringsordfører for de europæiske socialdemokrater. 

Den borgerlige regering har skåret 

på u-landsbistanden, og globalisering er ikke et 

ord, der indgår som en selvfølgelighed i statsminister 

Anders Fogh Rasmussens taler. 

Kort sagt er venstrefløjen mest optaget af 

globaliseringens udfordringer. Og i befolkningen 

er der klangbund for flere af venstrefløjens 

bekymringer. 

Ifølge en ny Gallupundersøgelse for Ugebrevet 

A4 mener 51 procent af befolkningen generelt, 

at globaliseringen først og fremmest er en 

fordel for de udviklede lande og ikke for ulandene. 

Et klassisk venstrefløjssynspunkt, der også 

bakkes op af 46 procent af de konservative vælgere. 

Ligeledes er 46 procent af Venstres vælgere 

enige i, at globaliseringen først og fremmest 

er en fordel for de veluddannede og de velstillede. 

Et synspunkt, som ellers ikke just er Venstres 

officielle verdensbillede. 

Forståelse og tolerance er vigtigt 

Alligevel står de borgerlige partier som dem, 

der er på bølgelængde med befolkningen i diskussionen 

om globalisering. Det konkluderer 

lektor Roger Buch fra Syddansk Universitet på 

baggrund af Gallupundersøgelsen af danskernes 

syn på globaliseringen. 

»Danskerne har en fundamentalt positiv indstilling 

til globalisering. Venstrefløjen betoner 

hele tiden problemerne, og på den måde kom- 


grupper, som er tilnærmelsesvis modstandere 

af globaliseringen. Der findes grupper, som er 

en smule mindre begejstrede,« siger Roger 

Buch. ■ 

Af Noa Redington, noa@lo.dk 

Læs hele Roger Buchs rapport om danskernes holdninger 

til globalisering på www.ugebreveta4.dk 

mer de til at virke som modstandere af globaliseringen,« 

siger Roger Buch. 

Han analyse af undersøgelsen viser nemlig, 

at det, som har betydning for danskernes 

grundlæggende syn på globaliseringen, er, at 

den åbner gode muligheder for unge, at den 

skaber forståelse og tolerance, og at danske 

virksomheder får kontante fordele. Synspunkter 

som især de borgerlige partier har dyrket. 

Omvendt dæmper det globaliseringslysten, 

hvis man mener, at den skaber utryghed, at den 

truer dansk kultur, eller at globaliseringen blot er 

et andet ord for amerikansk kulturel dominans. 

Den kulturelle kritik af globaliseringen er først og 

fremmest udtalt hos Dansk Folkepartis vælgere, 

og den har Dansk Folkepartis ledelse været dygtig 

til at slå på. Således mener 60 procent af partiets 

vælgere, at globaliseringen truer den danske 

kultur og egenart, og det er også det parti, hvor 

flest vælgere mener, at globaliseringen skaber 

ustabilitet og utryghed i verden. Det synspunkt er 

43 procent af partiets vælgere enig i. 

Tallene dokumenterer, at Dansk Folkeparti 

og venstrefløjen i form af SF og Enhedslisten repræsenterer 

de grupper i samfundet, der er 

mest skeptiske over for globaliseringen. Hvor 

Dansk Folkepartis vælgere frygter for dansk 

kultur, ser hele 62 procent af SF’s og Enhedslistens 

vælgere globaliseringen som en ulige udbredelse 

af amerikansk kultur og livsform. Ellers 

er de to partiers vælgere stærkt bekymrede for 

de fordelingsmæssige konsekvenser af udviklingen. 

Hele 79 procent af deres vælgere ser globaliseringen 

som en fordel først og fremmest for de 

udviklede lande. Bekymringen over udvikling-

en blandt de tre partiers vælgere viser sig ved, at 

det i størst grad er dem, der mener, at globaliseringen 

skaber ustabilitet, usikkerhed og utryghed 

i verden. Et synspunkt 37 procent af SF’s og 

Enhedslistens vælgere og hele 43 procent af 

Dansk Folkepartis vælgere er enige i. 

Ulighed eller brobygning 

Pointen er ifølge Roger Buch, at de områder, som 

venstrefløjen har satset på, ikke har den store betydning 

for befolkningen, når den skal vurdere 

fordele og ulemper ved globaliseringen. 

»Hvis venstrefløjen skal i offensiven i globaliseringsdebatten 

skal den betone muligheder og 

løsninger,« siger han. 

»Danskerne opfatter dybest set globaliseringen 

som en kæmpegevinst for dem selv. Venstre 

har altid slået på, at mere internationalt samarbejde 

og åbenhed var vejen frem. Derfor tror 

jeg også, at vi bliver opfattet som en troværdig 

garant for mere globalisering,« siger Jens Rohde, 

Venstres politiske ordfører. 

Jens Rohde tager det helt roligt, at der selv 

blandt hans egne vælgere er en ringe tilslutning til 

ideen om frihandlens gensidige lyksaligheder: 

»Netop den dagsorden har vi ikke været så 

stærke på, men heldigvis har den ikke den store 

betydning for tilslutningen til globaliseringen.« 

Medlem af Folketinget for Enhedslisten, Pernille 

Rosenkrantz-Theil, mener, at venstrefløjen 

ikke har været god nok til skabe en klar 

Vinderne er de rige, de unge, de veluddannede og terroristerne 

Grundlæggende har danskerne taget globaliseringen til sig. Men befolkningen har også blik for globaliseringens skyggesider. Således er 54 procent 

enige i, at det er de velstillede og veluddannede, der har fordel af globaliseringen. Det store flertal i befolkningen er også enig i, at globaliseringen 

først og fremmest er en fordel for de udviklede lande. 

Er du enig eller uenig i Uenig Hverken enig 

eller uenig 

Enig Ved ikke PDI* 

– at globaliseringen åbner gode muligheder for unge mennesker 7 7 76 10 69 

– at globaliseringen først og fremmest er til fordel for de udviklede lande og ikke for ulandene 24 11 52 13 28 

– at globaliseringen truer den danske kultur og egenart 46 9 34 11 -12 

– at danske virksomheder samlet set vil vinde på en globaliseret økonomi 14 13 54 19 40 

– at globaliseringen først og fremmest er til fordel for de velstillede og veluddannede 26 10 54 10 28 

– at globaliseringen skaber ustabilitet, usikkerhed og utryghed i verden 44 14 29 13 -15 

– at globaliseringen svækker den internationale solidaritet mellem mennesker 

– at globaliseringen først og fremmest handler om økonomi 

48 13 24 15 -24 

og meget lidt om miljø, kultur, det sociale 32 8 48 12 16 

– at globaliseringen vil skabe forståelse og tolerance mellem forskellige folkeslag 24 13 50 13 26 

– at globaliseringen giver bedre muligheder for terrorister 

– at globaliseringen især er udbredelsen af amerikansk kultur og livsform og ikke en ligeværdig 

19 11 56 14 37 

udvekslen mellem lande og kulturer 32 13 42 13 10 

Kilde Gallup for Ugebrevet A4. Note *PDI er forskellen på enig og uenig i procentpoint. 

sammenhæng i diskussionen om globalisering. 

»Vi er grundlæggende tilhængere af globaliseringen, 

ingen tvivl om det. Men vi er meget 

skeptiske over for den nyliberale måde, tingene 

er skruet sammen på. Det er vigtigt for os, at 

folk forstår, at når kommunerne udliciterer rengøringen 

i børnehaven, så hænger det sammen 

med, at der bliver lagt et globalt, nyliberalt pres 

på det danske samfund,« siger hun. 

Rosenkrantz-Theil understreger, at hendes 

kritik af globaliseringen ikke handler om amerikansk 

kultur, men om den amerikanske politik. 

Alligevel opfatter 62 procent af venstrefløjens 

vælgere globaliseringen som en ulige udbredelse 

af amerikansk kultur og livsform. 

Socialdemokraternes politiske ordfører, 

Frank Jensen, lægger først og fremmest vægt 

på, at undersøgelsen tegner et billede af en befolkning, 

som ikke lider af forandringsangst. 

»Det er en skrøne, at danskerne er bange for 

globaliseringen. Det hænger blandt andet sammen 

med, at de fleste danskere rent uddannelsesmæssigt 

er rustet til omstilling. Udfordringen 

for os som parti bliver at gøre det mere konkret, 

hvad vi forstår med globalisering. Vores 

opgave er at bygge bro mellem dem, der er 

mest begunstiget af udviklingen, og så dem, globaliseringen 

presser. Men det er klart, at vi skal 

blive bedre til at slå på globaliseringens mange 

fordele,« siger Frank Jensen. ■ 

Af Noa Redington, noa@lo.dk 


SIDSTE UGE DENNE UGE 

 

DANISH CROWN LUKKER 

I BJERRINGBRO 

Danish Crown har besluttet at 

lukke sit slagteri i Bjerringbro om 

et års tid. Det sker som følge af 

byggeriet af et nyt storslagteri 

nær Horsens. De 480 ansatte 

har fået besked om lukningen. 

Flere års snak om omstrukturering 

i forbindelse med det ny 

slagteri har skabt usikkerhed i 

Bjerringbro. Derfor kommer 

visheden som en lettelse. 

ERSTATNING FOR 

SEXCHIKANE SLÅR REKORD 

Et medlem af KAD er tilkendt 

en erstatning på 40.000 kroner 

for sexchikane. Den høje erstatning 

skyldes grove og langvarige 

krænkelser. Kvinden, der arbejdede 

for et større rengøringsfirma, 

blev i ti måneder krænket 

fysisk og verbalt af en mandlig 

kollega. Ledelsen afviste i første 

omgang sagen, fordi manden alligevel 

skulle på efterløn. Først 

senere blev manden konfronteret 

af ledelsen og er nu bortvist 

fra arbejdspladsen. Han har anket 

dommen til Landsretten. 

SLAGTERI KØRER IGEN 

Efter godt en uges strejke besluttede 

60 forskærere fra Danish 

Crown i Blans at genoptage 

arbejdet. De strejkede i utilfredshed 

med nye arbejdsgange, 

der betyder mere arbejde til 

mindre løn. Arbejdsretten vurderede, 

at slagteriet har holdt sig 

inden for overenskomsten, og 

pålagde derfor slagteriarbejderne 

at gå i arbejde igen. Men 

strejken varede endnu et par 

dage, indtil der blev aftalt et 

møde med ledelsen. 

RENGØRINGSKONFLIKT SLUT 

En flere uger lang konflikt mod 

rengøringsfirmaet Vestjydsk Service 

Selskab i Esbjerg er afblæst, 

efter at Funktionærforbundet 

og KAD har få firmaets 

ledelse til at skrive under på en 

overenskomst. Konflikten blev 

indledt, da ledelsen ikke ville 

underskrive den landsdækkende 

overenskomst. Sagen har været 

for Arbejdsretten, som slår fast, 

at de to forbund har retten til 

overenskomsten, selv om virksomheden 

er medlem af Kristelig 

Arbejdsgiverforening. 

INDISK FLYTTEDAG I SAS 

170 danske medarbejdere mister 

jobbet, når SAS næste sommer 

flytter sin billetafregningsafdeling 

til Indien. En analyse 

har vist, at SAS kan spare 70 

millioner kroner årligt ved at 

flytte dele af virksomheden ud, 

men kun 40 millioner, hvis opgaverne 

bevares internt. I luftfartsfunktionærernesorganisa- 

FORÆLDET Syltningen af 700 straffesager i Frederikssund politikreds får ingen konsekvenser Illustration Knud Andersen 


tion beklager man beslutningen, 

men erkender efter analysearbejdet, 

som flere fagforbund har 

deltaget i, at man ikke kan konkurrere 

med indiske lønninger. 

ILLEGALE POLAKKER ANHOLDT 

Politiet har anholdt to polakker 

ved Vordingborg, hvor virksomheden 

Trio-Huse opfører et sommerhus. 

Polakkerne forklarede 

selv, at de var ved at opføre huset, 

og blev efter afhøring sendt 

tilbage til Polen. De havde hverken 

arbejds- eller opholdstilladelse. 

Trio-Huses indehaver siger, 

at polakkerne blot tjekkede 

elementerne til huset, men både 

naboer og polakker fastholder, 

at de byggede huset. Politiet 

undersøger nu, om der kan rejses 

straffesag. 

KAD-KVINDER TIL TOPS 

Kvinderne står ikke ligefrem i kø 

til topposterne i KAD. Så for at 

sikre, at nogen kan tage over, 

når de nuværende topfolk går 

af, har hovedbestyrelsen skudt 

fem millioner kroner i uddannelsen 

af nye faglige talenter. 

»Nye Kræfter« hedder projektet. 

I lyset af fusionsplanen med 

SiD er det endnu mere presserende 

at få dygtige kvinder på 

toppen, så kønsfordelingen i et 

nyt storforbund bliver ligelig, 

mener forbundet. 

 

MANDAG 8. SEPTEMBER 

Dansk Metalforbunds kongres i 

Aalborg Kongrescenter fortsætter 

frem til torsdag i Aalborg 

Kongrescenter. Folketingets forsvarsudvalg 

har kaldt forsvarsminister 

Svend Aage Jensby i 

samråd om forholdene i sagen 

om radarstråling og om håndteringen 

af skudepisoden i Irak. 

Samrådene er åbne og finder 

sted på Christiansborg klokken 

14.30. 

TIRSDAG 9. SEPTEMBER 

Folketinget førstebehandler 

finansloven for år 2004. 

ONSDAG 10. SEPTEMBER 

På Metals kongres i Aalborg er 

der valg af ny forbundsformand 

som afløser for Max Bæhring. 

Kandidat er den nuværende 

næstformand Thorkild E. 

Jensen. 

LØRDAG 13. SEPTEMBER 

Socialdemokraterne starter 

to dages kongres i Aalborg 

Kongrescenter. Partiformand 

Mogens Lykketoft giver en 

politisk beretning, og der vil 

være opstilling af kandidater 

til Europa-Parlamentet samt 

diskussion og vedtagelse af 

et nyt Europa-politisk udspil. 

Det Radikale Venstre holder 

landsmøde på Hotel Nyborg 

Strand. 

SØNDAG 14. SEPTEMBER 

Folkeafstemning i Sverige, hvor 

svenskerne skal stemme om at 

tilslutte sig den fælles europæiske 

valuta, euroen, og dermed 

droppe den svenske krone.

SOCIALDEMOKRATER I 

Lykketoft mangler 

mærkesager 

ANALYSE Socialdemokraterne har gjort den stigende ledighed til en effektfuld mærkesag, 

men kan ikke vinde et valg på dét alene. Lykketoft & Co. taler i runde vendinger om 

»uddannelse«, men har endnu ikke en strategi for, hvordan det kommer på vælgernes 

dagsorden. S-toppen mangler stadig et folkeligt politisk projekt 

Når Socialdemokraterne i weekenden samles til 

kongres, har de grund til forsigtig optimisme. 

Regeringens overvældende flertal i meningsmålingerne 

er erstattet af et mere beskedent forspring. 

Mens Venstre, de konservative og Dansk 

Folkeparti ved valget var næsten ti procent foran 

centrum-venstrepartierne, er forskellen hos Gallup 

skrumpet til 2,5 procent. Et regeringsskifte er 

svært, men ikke længere utænkeligt. 

Det er frem for alt den stigende ledighed, 

som har flyttet vælgerne. Mange har oplevet fyringer 

i deres omgangskreds. Og arbejdsløsheden 

er på få måneder rykket op blandt danskernes 

vigtigste emner – sammen med udlændinge, 

sygehuse og ældreomsorg. 

Det viste en stor holdningsundersøgelse fra 

Catinét Research, som for nylig blev bragt i A4. 

Den viste også, at når det handler om at komme 

arbejdsløshed til livs, så har befolkningen langt 

større tillid til Socialdemokraterne end til de 

borgerlige. Derfor har det stor betydning, at 

dette spørgsmål igen er rykket frem i vælgernes 

bevidsthed. 

Teknokratisk ledelse 

Catinét-undersøgelsen var netop bestilt af Socialdemokraterne. 

Og partiet var ikke sent til at 

udnytte de nye muligheder. S-formand Mogens 

Lykketoft fremlagde i sidste måned en omfattende 

jobplan, der blandt andet fremrykker offentlige 

investeringer og straffer erhvervslivet 

for at fyre ældre medarbejdere. 

Socialdemokraterne forsøger også at holde 

gryden i kog med en omfattende annoncekampagne 

i aviser, ugeblade og på stationer. 

Partiet fik uventet hjælp af regeringens udspil til 

ny finanslov, der blev solgt som en indsats imod 

arbejdsløsheden, men endte med en hed debat 

om nedskæringer over for de arbejdsløse. 

Alligevel skal Lykketoft & Co. spise brød til. 

Arbejdsløsheden er godt nok stigende, men 

trods alt på et historisk set lavt niveau. Emnet 

kan rykke nogle vælgere, men langt fra nok. 

Socialdemokraterne har brug for endnu et par 

markante mærkesager, hvis de skal flytte afgørende 

vælgergrupper fra regeringen og Dansk 

Folkeparti. 

For hr. og fru Danmark har S-toppen ikke 

besvaret spørgsmålet: »Hvordan bliver min 

hverdag anderledes under regeringen Lykke- 

»Der mangler en folkelig fortælling om, hvorfor vi skal tilbage til regeringsmagten. 

Partiledelsen hænger stadig fast i den tidligere regerings 

syn på politik, hvor det vigtigste var teknokratiske ændringer – ikke 

samtalen med vælgerne. 

toft end under regeringen Fogh Rasmussen?« 

For kredsen omkring Lykketoft er svaret 

frem for alt »uddannelse og investeringer i 

fremtiden«. Dét vil stå helt centralt i det finanslovforslag, 

som Socialdemokraterne fremlægger 

i dag mandag. Der afsættes blandt andet flere 

penge til folkeskole og efteruddannelse. Uddannelse 

bliver også et kardinalpunkt i Lykketofts 

tale til S-kongressen på lørdag – hans første 

som ny formand. 

Folkene omkring Lykketoft fremhæver, at 

det nødvendigvis måtte gribes an i den rækkefølge. 

Som ny formand måtte Lykketoft bruge 

foråret på at skabe internt fodslag hos Socialdemokraterne 

og »lukke hullerne« over for de 

borgerlige i rets- og udlændingepolitikken. Kun 

ved at lægge sig tæt på VK-regeringens stramme 

kurs kunne S komme tættere på vælgernes 

store flertal – og dermed skabe ørenlyd til at 

diskutere arbejdsløshed og velfærd. Men nu 

skal de offensive mærkesager bygges op og 


SOCIALDEMOKRATISK FOLKETINGSMEDLEM

prioteres, påpeges det. Her er uddannelse 

centralt, men også sygehuse, ældreomsorg, 

børnepasning og miljø kandiderer som nye 

profilområder. 

Der er dog adskillige ubesvarede spørgsmål. 

Hvis Lykketoft vil trænge igennem med et slagkraftigt 

budskab, må han ud over ledigheden 

vælge ét – højst to – profilområder. Formanden 

skal således skære igennem partiets mange 

konkurrerende interesser med hver deres lille 

Hassan – eksempelvis presser kredsen omkring 

tidligere partiformand Svend Auken på for mil- 

»Hvis Lykketoft vil trænge igennem med et slagkraftigt budskab, 

må han ud over ledigheden vælge ét – højst to – profilområder. 

Forspringet skrumper 

Ved valget i november 2001 

havde Venstre, konservative og 

Dansk Folkeparti et forspring på 

næsten ti procentpoint foran 

socialdemokrater, radikale og 

venstrefløjen. Nu er forspringet 

skrumpet til 2,5 procentpoint. 

Procent 

55 

VKO ABFØ 

52 

49 

46 

43 

40 

Nov 01 

Juni 02 

Sep 02 

Jan 03 

Kilde Gallups politiske indeks for 

Berlingske Tidende 

Aug 03 

jøspørgsmålet, selv om miljø ifølge analyserne 

rangerer langt nede på vælgernes dagsorden. 

Lykketoft & Co. har formentlig ret i, at Socialdemokraternes 

stærkeste potentiale er unge 

og uddannelse. De seneste års velfærdsdebat 

har handlet om sundhed og ældre, men for 

borgerne er børnepasning og uddannelse lige 

så vigtigt – mange er selv uddannelsessøgende, 

endnu flere er nuværende, kommende eller 

tidligere forældre. Men hvordan kommer disse 

spørgsmål højere op på dagsordenen? Hvordan 

vil Socialdemokraterne blive det parti, der til 

stadighed forbindes med at have skoler og uddannelse 

helt i top? 

Selv blandt Lykketofts rådgivere erkendes 

det, at partiet kun så småt er ved at udforme de 

nødvendige svar. Og blandt andre centrale socialdemokrater 

er bekymringen endnu større: 

»Den nuværende partiledelse tænker i snævre 

Christiansborg-baner, hvor det hele handler 

om lovforslag, betænkninger og anden teknik. 

Der mangler en folkelig fortælling om, hvorfor 

vi skal tilbage til regeringsmagten. Partiledelsen 

hænger stadig fast i den tidligere regerings syn 

på politik, hvor det vigtigste var teknokratiske 

ændringer – ikke samtalen med vælgerne,« siger 

et folketingsmedlem. 

Kan lære af Fogh 

Socialdemokraterne savner en samlet strategi i 

stil med den, som Anders Fogh Rasmussen opbyggede 

forud for Venstres valgsejr i 2001. 

Foghs sejr byggede ikke kun på stramninger af 

udlændinge- og retspolitik, men også på skatte- 


stoppet og et nyt velfærdsimage, som blev kultiveret 

systematisk i årene forud for valget. 

Venstres forslag omkring sygehuse og ældreomsorg 

var uhyre effektfuldt, fordi det kombinerede 

en række elementer: 

• Kampagnen udnyttede en folkelig utilfredshed 

med sygehuse og ældrepleje, som blev 

accelereret af mediehistorier om mangler på 

de to områder. Mediehistorierne gjorde forholdene 

for syge og ældre til et permanent 

politisk emne. 

• Her og nu lovede Venstre øgede bevillinger 

– for eksempel 1,5 milliarder til at nedbringe 

ventelisterne på sygehusene. Forslag, der 

signalerede, at Fogh & Co. tog problemerne 

alvorligt og var rede til at handle. 

• Venstre fulgte de konkrete forbedringer op 

med forslag om langsigtede reformer af sygehuse 

og ældrepleje, som skulle sikre »frit 

valg« mellem offentligt og privat. I virkeligheden 

var brugerne ikke særligt optaget af 

»frit valg«, men det var retorisk uhyre stærkt. 

For Venstre udgjorde »frit valg« en stærk fortælling 

om at gøre op med stivnet socialdemokratisk 

beton og sætte individet over de 

offentlige systemer. 

Ikke bare flere penge 

Hvis spørgsmål som børn, skoler og uddannelse 

skal op på dagsordenen, er der brug for 

en samlet strategi. Socialdemokraterne skal 

ikke bare love flere penge, men have en samlet 

fortælling om skoler og uddannelse i fremtidens 

samfund. Lykketoft må også besvare de 

spørgsmål omkring folkeskolen, der kan skabe 

interne problemer hos Socialdemokraterne – 

større effektivitet hos lærerne, bedre fordeling 

af to-sprogede børn m.v. 

S-toppen vil styrke kommunikationen ved at 

ansætte en ny og stærkere pressechef, Erik 

Bjørn Møller, der er tidligere leder af Christiansborg-redaktionen 

på Berlingske Tidende. 

Men spindoktorer og taktik er ikke nok, hvis 

partiledelsen mangler en samlet strategi og et 

folkeligt politisk projekt. ■ 

Af Lars Olsen, lars@lo.dk

SOCIALDEMOKRATER II 

Fornyelse betaler sig 

Efter valgnederlaget i 2002 satte de hollandske socialdemokrater gang i den grundlæggende 

fornyelse, som deres danske partifæller er veget tilbage fra. Den unge karismatiske Wouter 

Bos blev ny partileder – direkte valgt i en holmgang med andre af partiets topfolk. Bos 

gik i dialog med de utilfredse vælgere og vandt tidligere i år en opsigtsvækkende valgsejr. 

Det hollandske valg 15. maj sidste år var intet 

mindre end et politisk jordskælv. Det nye populistiske 

parti – Pim Fortuyns liste – blev med ét 

slag et af landets største. Den store taber var det 

socialdemokratiske arbejderparti, PvdA, som raslede 

ned fra 45 til kun 23 pladser i parlamentet. 

Valget lignede på mange måder det danske i 

2001. PvdA havde stået i spidsen for succesrige 

regeringer, der havde styr på både arbejdsløsheden 

og de økonomiske nøgletal. Men vælgerne 

var utilfredse. Med udlændingepolitik, kriminalitet 

og lange ventelister på sygehusene. Og det 

blev udnyttet af både populisterne og den borgerlige 

opposition, som fik godt tag i traditionelle 

socialdemokratiske vælgere blandt arbejdere 

og funktionærer. 

Men hér hører ligheden med Danmark også 

op. Den 22. januar 2003 indtraf nemlig endnu et 

politisk jordskælv. Koalitionen mellem de borgerlige 

partier og populisterne brød sammen og 

udløste valg i utide. Pim Fortuyns liste blev næsten 

udslettet. Og valgets store sejrherre var 

»Hollands Kennedy« – socialdemokraternes nye 

leder, den unge karismatiske Wouter Bos. 

De otte måneder mellem valgene vendte op 

og ned på PvdA: Ny ledelse. Nye arbejdsformer. 

Og begyndelsen på en ny politik. De hollandske 

socialdemokrater er i gang med et gigantisk 

eksperiment, der vækker interesse 

blandt progressive kræfter langt uden for landets 

grænser. 

Ny partikultur 

Skiftet begyndte allerede på valgnatten 15. maj, 

da katastrofens omfang stod klart. Den daværende 

partileder, den lidt teknokratiske Ad Melkert, 

tog konsekvensen og trådte tilbage. Og 

PvdA gik nye og uprøvede veje i valget af hans 

efterfølger. 

Tidligere var partilederen reelt udpeget af 


Foto Scanpix

parlamentsgruppen – ofte som et kompromis 

mellem de fløje, der i mange år har præget PvdA. 

Partikongressen kunne blot blåstemple det valg, 

som var truffet af inderkredsen i parlamentsgruppen. 

Men nu skulle der nye boller på suppen. 

Den nye leder skulle vælges ved urafstemning 

blandt alle partiets 65.000 medlemmer. 

Mens forberedelserne gik i gang, kulegravede 

to arbejdsgrupper årsagerne til valg-katastrofen – 

både politisk og organisatorisk. Hollandske socialdemokrater 

beskriver processen som et næsten 

terapeutisk opgør med de gamle tabuer: 

»Arbejdsgruppens rapport pegede på, at partiet 

kun fokuserede på økonomi og ikke forstod 

de nye bekymringer i samfundet. Vi har haft et 

naivt forhold til den multikulturelle udvikling, 

der præger de store byer og skaber mange problemer. 

Rapporten pegede også på, at vore ledere 

mangler karisma, og at partiet blev styret 

autoritært af ledelsen og statsministeren,« fortæller 

Alvaro Pinto, der er international sekretær 

i PvdA. 

Det vigtigste ved rapporterne var imidlertid 

ikke de konkrete anbefalinger: 

»Det afgørende var psykologisk. Det blev 

klart, at vi måtte lære af vore egne fejl. Der blev 

skabt en helt ny kultur i partiet,« vurderer Mic- 

»Hvis vi vender tilbage til den gamle måde at gøre tingene på, 

vil vælgerne forlade os igen – og denne gang i endnu større tal. 

WOUTER BOS, leder af Hollands socialdemokrati 

hiel van Hulten, der var rådgiver for tidligere 

statsminister Wim Kok og i dag er medlem af 

Europa-Parlamentet. 

Tre »tunge« kandidater lagde billet ind på 

jobbet som ny partileder. 39-årige Wouter Bos, 

som var tidligere vice-finansminister med en 

fortid i det private erhvervsliv, kom fra de midtsøgende 

»fornyere«. Den tidligere førstedame i 

Hollands parlament, den slagfærdige Jeltje van 

Nieuwenhoven, stod for den »traditionelle« faglige 

fløj. Og den forhenværende minister Klaas 

de Vries tegnede de intellektuelle »1968’ere«. 

Hertil kom et ret ukendt partimedlem, der mest 

brugte valgkampen til personlig profilering. 

Midt i det hele blev der for alvor sat strøm til 

systemet. Den nye regering, som byggede på et 

samarbejde mellem de store borgerlige partier 

og Pim Fortuyn-populisterne, måtte kaste hånd- 


klædet i ringen. Holland var på vej mod endnu et 

valg. Det skabte en enorm offentlig interesse for 

PvdA’s afstemning. Kampagnen mellem de fire 

kandidater blev ikke kun udkæmpet i forsamlingshusene 

og på cafeerne, men også på TV. 

»Mere rødt på gaderne« 

Da urafstemningen var færdig, havde Wouter 

Bos opnået 60 procent af stemmerne. Og han 

gav startskuddet til en kampagne op til parlamentsvalget, 

der på helt nye måder forenede 

tradition og fornyelse. 

PvdA førte valgkamp under sloganet »mere 

rødt på gaderne«. Sloganet var et svar på talemåden 

»mere blåt på gaderne« – at det hollandske 

politi med deres blå uniformer skulle have 

flere betjente. Samtidig var det signalet til, at tusindvis 

af aktivister fra PvdA gik ud på gaderne i 

røde jakker og tog en direkte debat med befolkningen. 

De rødklædte aktivister ville under andre 

forhold virke gammeldags. Men det fik den stik 

modsatte virkning, fordi kampagnen i øvrigt 

signalerede ungdom, modernitet, dialog og nye 

budskaber. 

»Wouter Bos rykkede i substansen mod midten, 

men var samtidig optaget af at fastholde 

partiets identitet. Han veg derfor ikke tilbage fra 

at bruge ord som rød og socialistisk,« siger Michiel 

van Hulten. 

Bos strammede kursen i både rets- og udlændingepolitikken 

– to områder, der ifølge analyserne 

var helt afgørende for de frafaldne S-vælgere. 

Han overtog direkte britiske Tony Blairs 

slogan om at være »hård mod kriminalitet og 

hård mod årsagerne til kriminalitet«. Der er ingen 

modsætning mellem hårdere straffe og en 

stærkere social indsats, som kan forebygge forbrydelser, 

lød ræsonnementet. 

Slaget om Rotterdam 

I udlændingepolitikken lød parolen: »Vi står fast 

på indvandrernes eget ansvar – og på samfundets 

ansvar over for indvandrerne«. 

»Bos gennemførte et afgørende skifte i udlændingepolitikken. 

Han foreslog for eksempel, 

at indvandrere kan fratages deres hollandske 

statsborgerskab, hvis de begår grov kriminalitet. 

Men det skete hele tiden i en balance. Han gjorde 

også meget ud af den diskrimination, som 

mange indvandrere oplever – for eksempel på 

diskotekerne. Han betonede på én gang, at vi

må begrænse tilgangen af nye udlændinge til 

Holland og sikre lige ret for dem, der er her,« 

fortæller Michiel van Hulten. 

Arbejderpartiet gik målrettet efter at vinde 

de frafaldne vælgere tilbage. Wouter Bos førte 

en særlig aktiv valgkamp i Rotterdam, en gammel 

og slidt arbejderby, som socialdemokraterne 

havde tabt ved kommunevalget i marts 

2002. Et nederlag, der var et forvarsel om den 

senere katastrofe ved parlamentsvalget: 

»Kampen om Rotterdam var dybt symbolsk. 

Bos opsøgte de kvarterer, hvor Pim Fortuyn 

havde særlig mange tilhængere. Han gik ud i 

butikscentrene og på værtshusene. Dér tog han 

diskussionen med folk om problemerne i det 

multikulturelle samfund og manglerne i den offentlige 

service. Diskussionerne blev bragt på 

TV og viste, at vi havde en ny attitude – at vi lytter 

til folk og igen er blevet en del af samfundet,« 

fortæller Alvaro Pinto. 

Wouter Bos’ dialog med vælgerne var således 

noget andet end den danmarksturne, som 

tidligere S-leder Poul Nyrup Rasmussen gennemførte 

efter nederlaget i 2001. Mens tyngdepunktet 

i Nyrups turne var socialdemokratiske 

partimedlemmer og faglige tillidsfolk, opsøgte 

hans hollandske kollega omhyggeligt de frafaldne 

og kritiske uden for partiet. Bos sagde slet 

og ret nej til lokale møder, der kun samlede partimedlemmer. 

Samtidig var han meget omhyggelig med sin 

stil. Trods en fortid som ledende funktionær i 

Shell optrådte Bos stort set aldrig i slips. Han 

droppede enhver form for politikerjargon og talte 

et jævnt og ligefremt sprog. Og så brugte han 

lige så meget tid på at lytte som på selv at tale. 

Radikalismens fare 

Da stemmerne ved januarvalget var talt op, havde 

PvdA næsten fordoblet stemmetallet og gik 

fra 23 til 42 mandater. Analyserne viser, at socialdemokraterne 

især vandt mange stemmer fra 

Pim Fortuyns liste. Der kom dog også en del fra 

det hollandske SF og fra folk, der slet ikke stemte 

i 2002. 

Arbejderpartiet var dog stadig to mandater 

fra at slå de kristelige demokrater som landets 

største parti. Og efter tre måneders regeringsforhandlinger 

dannedes endnu en borgerlig koalition. 

Det bekymrer Wouter Bos: 

»Jeg havde faktisk endnu en grund til at gå efter 

regeringsansvaret: Jeg var overbevist om, at 

partiets proces med modernisering og fornyelse 

ville have bedre chancer, hvis vi samtidig 

blev tvunget til at vurdere, om vores ideer kunne 

føres ud i livet. Parti-modernisering i opposition 

løber altid en risiko for at flyde ud i radikalisering,« 

skriver Wouter Bos i magasinet »Progressive 

Politics«. 

Han slår samtidig fast, at PvdA ikke kan stoppe 

på halvvejen. Valgsejren i januar skyldes, at 

vælgerne lod tvivlen komme Arbejderpartiet til 

gode. »Hvis vi vender tilbage til den gamle måde 

at gøre tingene på, vil vælgerne forlade os igen 

– og denne gang i endnu større tal,« advarer Bos. 

Indtil videre går det dog godt. PvdA har fort- 

»Wouter Bos opsøgte de kvarterer, hvor Pim Fortuyn havde særlig 

mange tilhængere. Han gik ud i butikscentrene og på værtshusene. 

Dér tog han diskussionen med folk. 

ALVARO PINTO, international sekretær i Hollands arbejderparti 

sat fremgangen og er i meningsmålingerne blevet 

det suverænt største parti. En konference 

skal til december fastlægge temaerne i den 

dybtgående politiske fornyelse, der er sat på 

programmet. Alvaro Pinto forventer, at tre-fire 

temaer bliver afgørende: 

Et af dem er indvandring og integration. Et 

andet er modernisering af den offentlige sektor. 

Og som noget helt nyt skal hollænderne diskutere 

EU. Hidtil har de hollandske socialdemokrater 

hørt til de mest integrationsivrige i Europa. 

Men nu stilles der spørgsmålstegn ved, om 

EU skal gå hele vejen til forbundsstaten. Et af temaerne 

er, hvorvidt en dybt integreret forbundsstat 

vil være forenelig med den liberale 

holdning til hash, prostitution og abort, som 

mange hollændere sætter pris på. 

Samtidig er hele partiets fremtidige opbygning 

sat til debat. Nogle foreslår en løsere organisation, 

hvor kandidaterne som i USA udpeges 

ved primærvalg, mens andre holder fast i en 

fornyet udgave af den gængse partistruktur. 

»Rent politisk står vi kun ved starten af fornyelsen. 

Men det direkte valg af vores leder 

skabte et helt nyt klima, hvor mange igen ville 

være med i politik. Vi har fået en medlemsfremgang 

på over otte tusinde. Det er mange i 

en situation, hvor partierne ellers mister medlemmer. 

Især de unge vil gerne være med i fornyelsen,« 

siger Alvaro Pinto. ■ 

Af Lars Olsen, lars@lo.dk 


Den svenske afstemning 

• 14. september skal svenskerne 

afgøre, om euroen skal afløse 

de svenske kroner. Siger 

svenskerne ja, træder Sverige 

ind i gruppen af de 12 eurolande 

og får samtidig sæde i 

Styrelsesrådet i Den Europæiske 

Centralbank, ECB. 

• Spørgsmålet på stemmesedlen 

lyder således: »Mener du, at 

Sverige skal indføre euroen 

som valuta?« 

• Sidst svenskerne gik til folkeafstemning 

var i 1994 om 

svensk medlemskab af EU. 

Til det sidste var der dødt løb 

mellem ja- og nej-sigere. Resultatet 

blev 52,3 procent jastemmer 

og 46,8 procent nej. 

Og 0,9 procent af stemmesedlerne 

var blanke. 

• I modsætning til Danmark har 

Sverige ikke ført fastkurspolitik 

og har i stedet devalueret 

den svenske krone adskillige 

gange. 

SKEPSIS 

Panik før svensk euro-valg 

Meningsmålinger er blevet skræklæsning for den svenske statsminister Göran Persson. De 

tyder nemlig alle som en på, at svenskerne på søndag vil stemme nej til euroen, og dermed 

vil Persson indkassere sit livs største politiske nederlag. Forude vil ligge et sejt forsoningsarbejde 

for en svækket statsminister og partileder. 

Den euro-begejstrede svenske statsminister Göran 

Persson står på søndag til at indkassere sit 

største politiske nederlag nogensinde. Det var 

Persson, der insisterede på en folkeafstemning 

om at droppe den svage svenske krone til fordel 

for den fælles europæiske valuta. Men han 

undervurderede svenskernes store EU-skepsis 

og bliver det et nej på søndag, skal den svækkede 

statsminister og partiformand i gang med at 

samle et splittet parti, en splittet regering, et 

splittet land og en uenig fagbevægelse bag sig. 

Uanset om det bliver et lille eller stort nej bliver 

det en uvant øretæve fra vælgerne til den svenske 

statsminister, og forude venter en lang sej 

forsoningsproces. 

Kun få forventer, at Persson vælger at træde 

tilbage, hvis det som forventet bliver et nej til 

euroen. Han fortsætter, men det bliver et besværligt 

politisk liv både i Sverige og på den europæiske 

scene. 

Göran Persson havde den store lup fremme, 

da han sidste efterår granskede samtlige målinger 

af svenskernes holdning til euroen. I både 

oktober og november viste målingerne, at der 

blev stadig færre nej-sigere. Statsministeren 

slog til og meddelte i slutningen af november, at 

svenskerne skulle til folkeafstemning søndag 

14. september 2003. 

Ambitionen var at lemme Sverige ind i den 

fælles valuta, få mere indflydelse og være med, 

hvor tingene sker. Især ville han bruge erfaringerne 

fra den mislykkede danske ja-kampagne og 

undgå de fejltrin, som daværende statsminister 

Poul Nyrup Rasmussen begik i efteråret 2000. 

Men Persson forregnede sig. Hans euro-kampagne 

har varet ti måneder og kostet i omegnen 

af 160 millioner kroner. Og alligevel peger alle 

meningsmålinger på, at svenskerne siger nej til 

euroen på søndag 14. september. 

Således viste en måling fra Temo, der svarer til 

Gallup, offentliggjort i Dagens Nyheter i sidste 

uge, at 51 procent ville stemme nej, 37 procent 

ja, mens 12 procent stadig er i tvivl. Godt nok 


skrumper nej-sidens store forspring her i slutspurten, 

men ikke én af de seneste måneders målinger 

har været i ja-sigernes favør. 

Allerede da datoen for euroafstemningen 

blev offentliggjort, understregede Persson, at 

man er en lige god socialdemokrat, om man er 

for eller imod euroen. Men han havde ikke forudset, 

at nej-ministrene i hans regering ville få 

så stor gennemslagskraft, og slet ikke, at hans 

erhvervsminister stik imod svensk erhvervslivs 

interesser slår på stortromme for et nej. 

Persson har altså ikke haft styr på sine egne 

tropper, men han har også manglet blik for, hvilke 

argumenter der skulle til for at overbevise de 

EU-skeptiske kvinder. Et populært kvindeligt firkløver 

med udenrigsminister Anna Lindh i spidsen 

har rejst Sverige tyndt de seneste uger med 

politiske argumenter om, at et euro-ja er bedre til 

at sikre job, velfærd, indflydelse og så videre. 

Alligevel stemmer kvinderne nej. Over halvdelen 

af de svenske kvinder – nemlig 54 procent 

– vil stemme nej, mens kun hver tredje – 

31 procent – vil stemme ja, viser nye tal. Blandt 

mændene vil 44 procent stemme ja, mens 42 

procent vil stemme nej. 

Svensk fagbevægelse har traditionelt bakket 

op omkring socialdemokratiske regeringschefer 

og bidraget både økonomisk og politisk til 

valgkampe. Man har trukket på samme hammel. 

Men i euro-kampagnen er det gået gruelig galt. 

I protest mod, at den socialdemokratiske regering 

ikke ville opfylde et LO-krav om at oprette 

såkaldte bufferfonde som værn mod krisetider 

og arbejdsløshed, besluttede LO i april at forholde 

sig neutral op til euro-afstemningen. 

LO på slingrekurs 

Men i begyndelsen af august fik den trængte 

Persson uventet krisehjælp, da LO-formand 

Wanja Lundby-Weidin præsenterede en finanspolitisk 

aftale indgået mellem LO-ledelsen og 

Socialdemokraterna. »Hvis svenskerne siger ja 

til euroen, er det godt for både beskæftigelsen,

lønudviklingen og demokratiet,« lød den overraskende 

konklusion i den ny aftale. 

Med titlen »En politik for fuld beskæftigelse 

og tryg velfærd« angiver aftalen, hvordan man 

finanspolitisk kan sikre en aktiv beskæftigelsespolitik, 

selv om man kommer med i euroen og 

dermed er underlagt en bestemt finanspolitik. 

Samtidig oprettes et nyt økonomisk råd, hvor 

arbejdsmarkedets parter får sæde og dermed 

hånd i hanke med beskæftigelsespolitikken. 

LO-formandens kovending i euro-kampagnen 

fik straks de to store nej-forbund i LO, Handelsforbundet 

og Transportforbundet, op af stolene. 

De beskyldte Wanja Lundby-Wedin for at 

føre ren ja-progaganda. 

Uanfægtet af sit baglands kritiske røster skrev 

Wanja Lundby-Wedin i sidste uge en opsigtsvækkende 

kronik i Dagens Nyheter sammen 

med blandt andre formanden for arbejdsgiverne, 

Göran Tunhammar. I kronikken konkluderer de, 

at et ja til euroen giver bedre forudsætninger for 

at udvikle og bevare velfærden. 

Handelsforbundets leder Ninel Jansson bebrejder 

nu LO-lederen, at hun tilsyneladende 

hellere vil være i overensstemmelse med Göran 

Persson end med sit bagland. Han henviser til, at 

et stort flertal af svenske LO-medlemmer vil 

stemme nej. Ifølge en måling i slutningen af august 

vil 61 procent af LO-medlemmerne stemme 

nej, mens kun 26 procent vil stemme ja. Så 

Wanja Lundby-Wedin lever sit LO-liv farligt, 

når hun aktivt går ud og anbefaler et ja. 

Panikspurt 

Ikke kun LO-formandens slingrekurs har givet 

avis-overskrifter i de svenske medier. Det har 

statsministerens forvirrende meldinger også. 

Meldinger der afslører, at Persson er ved at gå i 

panik over udsigten til et nej. 

I et radiointerview i forrige uge meldte statsministeren, 

at et ja til euroen ikke nødvendigvis 

betyder en tilslutning i år 2006. Euroafstemningen 

tager nemlig kun stilling til det principielle 

spørgsmål. Hvornår Sverige skal udskifte 

sin valuta, afgøres af Rigsdagen senere og afhænger 

af, hvordan situationen ser ud for euroen, 

og hvilke forhandlingstilbud man får. Persson 

lægger altså op til et blødere ja, hvor skeptikerne 

godt kan stemme ja og så være trygge 

ved, at Sverige først indfører valutaen senere, 

når det rigtige tilbud foreligger. 

Derefter kom der en trussel til vælgerne. 

Procent 

55 

46 

37 

28 

19 

10 

Euro eller krone hinsidan? 

2002 

Nej 

Sep 

Okt 

Nov 

Dec 

Jan 

Feb 

Marts 

April 

Maj 

Juni 

Juli 

6-12 Aug 

13-19 Aug 

20-26 Aug 

26 Aug - 2. Sep 

Kilde Temo og Dagens Nyheter 

Ja Ved ikke 

2003 

Hvis svenskerne stemmer nej nu, kan vi tidligst 

komme med igen i år 2013, skrev Göran Persson 

i et debatindlæg forrige søndag. Så kommer 

Sverige bagest i køen af lande, der nu vil ind, anførte 

Persson. 

For den svenske statsminister er det et 

skrækscenarie, at Sverige står uden for euro-zonen. 

I et interview med Ugebrevet A4 tidligere i 

år fastslog han, at han allerhelst så Sverige placeret 

som et mønsterland for en økonomisk 

vækst og velfærdsudvikling i hele Østersø-regionen, 

som han spår bliver en stor euro-zone. 

Hvis Sverige skal være drivkraft i en perspektivrig 

politisk og økonomisk udvikling i Østersøområdet, 

kræver det, at man dropper kronen til 

fordel for euroen, mener han. 

Persson ser også nødigt, at Danmark overhaler 

Sverige og kommer først med i det fælles valuta-samarbejde. 

Hvis svenskerne stemmer nej 

på søndag, vil der gå minimum ti år, før svenskerne 

kan komme med i euro-zonen. Men 

Danmark vil med stor sandsynlighed gå til stemmeurnerne 

længe inden, og holder meningsmålingerne 

herhjemme stik, vil danskerne 

stemme ja til euroen. Det vil efterlade Sverige 

med to EU-nabolande – Finland og Danmark – 

med i euro-samarbejdet og så alle de nye medlemslande 

som Polen og de baltiske lande, der 

gradvist kommer med i euroen. Et Sverige uden 

for indflydelse og i skyggen af Danmark vil 

være en bitter pille at sluge for Persson. ■ 

51 

37 

12 

Af Gitte Redder, gre@lo.dk 


Lige siden statsminister Göran 

Persson udskrev folkeafstemning 

i november sidste år, er antallet 

af euro-modstandere vokset 

måned for måned. 

Temo og DN har hver måned 

spurgt cirka 1.000 svenskere, 

et repræsentativt udvalg, om 

de vil stemme ja eller nej til 

at Sverige indfører euroen som 

valuta.?

Foto Nina Lemvigh-Müller 

Af Preben Rasmussen, forbundsformand,RestaurationsBranchens 

Forbund 

Sovs ned af nakken 

POSTBESØRGET BLAD NR. 57401 (0900 KHC) 

TIL OMDELING MANDAG 

FAGLIGT TALT Når de store kongresser, bankmiddage og aktionærers generalforsamlinger 

i fremtiden skal afvikles, bliver det uden servicebranchens ellers så trofaste stab af 

professionelle, der har hutlet sig igennem på supplerende dagpenge. 

De gigantiske krydstogtskibe sejler forbi. Hoteller, 

restauranter og kongrescentre drosler ned. 

Erhvervsturismen, som turistbranchen med årelang 

global marketing har banket op til en milliardindtægt 

for Danmark, går i stå. Fra nummer 

syv på ranglisten over verdens mest populære 

kongresbyer rutsjer København ned i glemmebogen. 

Sådan bliver resultatet, hvis regeringen får 

gennemført finanslovforslagene om at stramme 

dagpengereglerne. For succes på kongresmarkedet 

og i hotel- og restaurationsbranchen 

handler om service, og den yder de mange tjenere, 

kokke, receptionister, stuepiger og rengøringsfolk, 

der hæver et arrangement fra en 

middelmådig hverdagsbegivenhed til en oplevelse 

af kvalitet. 

Det meste af det arbejde, der udbydes i serviceerhvervene 

og restaurationsbranchen er 

deltidsarbejde, og skal man straffes på pengepungen 

ved at stå til rådighed på ubekvemme 

tidspunkter året rundt, vil mange foretrække 

dagpenge på fuld tid. 

For madanmeldere er det desværre blevet en 

sport at ironisere eller besvære sig 

Illustration Knud Andersen 

over manglende og uhøflig betjening. De kan 

være undskyldt af ringe kendskab til ansættelse 

og aflønning i branchen. Men de kan godt spidse 

pennene, hvis for eksempel en tjener som straf 

for at blive fyret efter at have knoklet en travl sæson, 

først skal have karantæne uden dagpenge i 

en uge, fordi hun har tjent over 25.000 kroner 

om måneden og siden miste supplerende dagpenge 

efter 52 uger. Så vil det bedre kunne betale 

sig at gå på fulde dagpenge – fast arbejde kan 

regeringen jo ikke levere. Alene i dens levetid har 

hotel- og restaurationsbranchen mistet cirka 800 

stillinger. 

Når de store kongresser, bankmiddage og aktionærers 

generalforsamlinger skal afvikles, bliver 

det derfor uden servicebranchens før så trofaste 

stab af professionelle, der har hutlet sig 

igennem på supplerende dagpenge, indtil det behager 

arbejdsgiverne at indkalde mandskab. 

Kalvesteg, trøfler og bourgogne kommer i 

hænderne på uprøvede studerende uden faglig 

stolthed og indsigt – eller også gives tjansen til 

udkommanderede kontanthjælpsmodtagere, 

som arrangementet vel nærmest må virke som 

en hån på. Sovs ned ad nakken-historierne 

vil skifte status fra vittighed 

til virkelighed. 

For nogle år siden gjorde 

daværende arbejdsmarkedsordfører 

for Venstre, nuværende 

forskningsminister Helge 

Sander, et stort nummer ud af, at 

der til festmiddagen ved partiets landsmøde 

i Odense Congress Center ikke var nok reservetjenere 

– en mediebegivenhed, som i øvrigt 

viste sig at handle om rod hos Arbejdsformidlingen. 

Fremtidige deltagere i Venstres landsmøder 

må forberede sig på, at serveringsformen bliver 

ændret en kende, nemlig til selvbetjening. Eller 

også kan de bare tage madpakke med. ■ 

ISSN: 1602-1630

Danskerne er begejstrede for globaliseringen - Ugebrevet A4

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?