Danskerne er begejstrede for globaliseringen - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

UGEBREVET A4 29/2003 Mandag den 1. september 2003 2. årgang UDGIVET AF Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks 340 2300 København S Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Hans Jensen REDAKTØR Bent Winther REDAKTION Jan Birkemose Michael Bræmer (webredaktør) Gladis Johansson (redaktionssek.) Søren Kudahl Noa Redington Lars Olsen Gitte Redder E-MAIL ugebrevetA4@lo.dk ISSN 1602-1630 FORSIDEILLUSTRATION Knud Andersen LAYOUT Lisbeth Frellsen PRODUKTION KLS Grafisk Hus, Hvidovre PAPIR 100g. MultiFine TYPOGRAFI Trade Gothic og Cendia CITATER er kun tilladt med tydelig angivelse af kilde. ABONNEMENT på A4 kan tegnes på adressen www.tilmeldmig.dk/a4 eller pr. brev til ugebrevets postadresse. Den elektroniske udgave er gratis for alle. Den trykte udgave af A4 koster kr. 900,- medmindre man er medlem af et LO-forbund. Ugebrevet kan i øvrigt læses på www.ugebreveta4.dk DELTAG I DEBATTEN Send os et debatindlæg på debat@lo.dk eller til ugebrevets postadresse. BIDRAG TIL KALENDEREN Begivenheder, som ønskes optaget i kalenderen »denne uge« kan sendes til kalender@lo.dk INDHOLD Nyheder KAMP OM KONTORARBEJDET HK’erne skal oppe sig, hvis de stadig vil gøre sig gældende på arbejdspladserne, viser undersøgelse. Akademikerne trænger sig nemlig på. SIDE 3 S: BOLIGSALG SKAL UDSKYDES Dansk Folkepartis nye beslutning om ikke at støtte boligsalget beroliger ikke S. Boligordfører vil bruge Grundloven til at udskyde forslaget. SIDE 3 BRUG FOR ETISK MÆRKNING Organisationer mener, at forbrugerne skal have mulighed for at vælge etiske varer, når de køber ind. Derfor er der behov for en mærkeordning. SIDE 4 Ny Løn gør grin med folk KAOS Den første forudsætning for at genoprette troen på det nye lønsystem i det offentlige er, at der kommer flere penge i systemet. Man kan ikke blive ved med at fedte rundt med peanuts. Det er simpelthen at gøre grin med medarbejdere, ledere og faglige organisationer, som bruger oceaner af tid på at omstille sig til det nye lønsystem, siger ledelsesforskeren Betina Rennison. Hun har gennem fire år undersøgt forvaltningen af Ny Løn i amter og kommuner og tegner et billede af total forvirring. SIDE 8 Analysen af højrebølgen mister sin kraft DE OVERFLØDIGE Opfattelsen af højrebølgen som »de overflødiges oprør« har dannet skole for en generation af politikere. Af frygt for at blive kaldt elitære og undertrykke »de overflødige« har de forsømt rollen som forsvarere af globalisering, frihandel og af EU og andre internationale institutioner som den naturlige politiske overbygning. Men den bredt anerkendte analyse, som ikke mindst BT’s chefredaktør Erik Meier Carlsen har været fortaler for, er ved at miste sin kraft. Højrebølgen i Europa er på retur, mens globaliseringen raser, og opbakningen til den ny internationale verden gælder tilsyneladende alle samfundsgrupper. LEDER SIDE 11 Lykketofts jagt på mærkesager S-KONGRES Mogens Lykketoft har med succes gjort den stigende arbejdsløshed til en mærkesag, men kan ikke vinde et valg på dét alene. »Uddannelse og investeringer i fremtiden« bliver blandt slagnumrene, når Lykketoft lørdag holder sin første formandstale til 2 UGEBREVET A4 Socialdemokraternes kongres. Men partiet har endnu ikke en klar strategi for, hvordan disse spørgsmål kommer op på dagsordenen, konkluderer A4 efter samtaler med fremtrædende socialdemokrater. Flere er usikre på, om miljøet omkring Lykketoft overhovedet kan skabe et folkeligt, politisk projekt. SIDE 17 S-fornyelse gav stor valgsejr INSPIRATION De hollandske socialdemokrater er i fuld gang med den grundlæggende fornyelse, som deres danske partifæller er veget tilbage fra. Der er vendt op og ned på Hollands arbejderparti siden et valgnederlag i 2002, som mindede meget om højredrejningen ved det danske valg i 2001. Den nye leder af det hollandske socialdemokrati blev valgt ved et direkte kampvalg. Den unge karismatiske Wouter Bos indledte store forandringer af både partiorganisation og politik og gik i dialog med de utilfredse vælgere. Resultatet var en opsigtsvækkende valgsejr i januar i år, og at mange hollændere har fået en helt ny interesse for politik. SIDE 19 Nedtælling til svensk euro-nej VALGGYSER Den euro-begejstrede svenske statsminister Göran Persson står over for et kæmpe politisk nederlag, når syv millioner svenske vælgere på søndag går i stemmeboksen for at afgøre, om Sverige skal droppe kronen til fordel for euroen. Selv om nej-sidens store forspring skrumper her i slutspurten, så tyder alt på, at svenskerne giver Persson en gevaldig øretæve. Et nej vil svække Persson og stille ham over for den vanskelige opgave at forsone og samle et splittet land, et splittet parti og en splittet fagbevægelse. Det bliver en sej opgave for en euro-taber. SIDE 22 Hår i dagpengesuppen BESPARELSER Hvis regeringen får held med sine planer om at spare på dagpengene, vil det få konsekvenser eksempelvis for København som kongresby. Mange ansatte i servicebranchen hutler sig igennem på supplerende dagpenge, fordi branchen er præget af deltidsjob og sæsonarbejde. Giver de op, går det ud over den service, som kongresser, aktionærers generalforsamlinger og bankmiddage nyder godt af, skriver Preben Rasmussen, forbundsformand for RBF. BAGSIDEN
Akademikere snupper HK’eres arbejde Akademikere trænger ind på det traditionelle kontorarbejde, og HK’erne skal derfor være udfarende, hvis virksomhederne fortsat skal have brug for dem. Det viser en ny undersøgelse. HK’erne kan godt komme i gang med at spidse albuerne til konkurrencen mod akademikerne om fremtidens kontorarbejde. Hvis ikke HK’erne formår at udvikle sig, vil akademikerne formentlig løbe med de mest interessante kontorjob, mens HK’erne først og fremmest må tage til takke med de kedelige rutinejob, som der oven i købet bliver færre af. Det er hovedkonklusionen i en ny analyse, som Teknologisk Institut har foretaget for HKafdelingerne og arbejdsmarkedsrådet i Storstrøms Amt. Analysen er baseret på interview med kontormedarbejdere og virksomhedsledere i Storstrøms Amt, men Teknologisk Institut mener, at tendensen er den samme over alt i landet. Og udviklingen forstærkes af, at akademikernes ledighed stiger i disse år. Derfor søger de i højere og højere grad mod de mest spændende kontorjob. Sektionsleder Annemarie Holsbo fra Teknologisk Institut lægger imidlertid vægt på, at kontorpersonalet selv kan gøre en stor forskel for at imødegå den dystre udvikling. »HK-gruppen bør lægge sig mere i selen både for at opkvalificere sig og for at gøre virksomhedslederne opmærksomme på, hvad de egentlig kan. Det handler også om at trække skuldrene tilbage og brystet frem og fortælle, hvad de er gode til,« siger Annemarie Holsbo. I rapporten peger hun og hendes kolleger på, at det fremtidige arbejdsmarked ikke i samme grad som hidtil rummer plads til traditionelle kontorjob, hvor man først og fremmest løser opgaver, som andre har bedt en om at udføre. Det kan for eksempel være »klassiske« kontordiscipliner som brevskrivning, korrekturlæsning, arkivering og telefonbetjening. Disse opgaver vil fremover i kraft af den stigende brug af IT ofte blive varetaget af alle faggrupper, som tager sig af den administration, der er knyttet til deres opgaver. Derfor skal HK’erne dels sørge for at have særlige kompetencer i forhold til IT, så de kan fungere som superbrugere og IT-rådgivere for resten af personalet, og dels sørge for at få en større faglighed i forhold til det, som virksomheden beskæftiger sig med. En grunduddannelse inden for kontorarbejde vil i mange af fremtidens job ikke være tilstrækkelig, men kan være et godt udgangspunkt, hvis man bygger kurser og uddannelse ovenpå. Kontorpersonalet skal nemlig i fremtiden også have analytisk evne, evne til at kommunikere både mundtligt og skriftligt og være projektorienterede, hvis de skal kunne tage konkurrencen op med akademikerne om fremtidens kontorjob. ■ Af Søren Kudahl, sku@lo.dk S: Boligsalg skal udskydes til efter valg Socialdemokraternes boligordfører er ikke overbevist om Dansk Folkepartis nyerklærede modstand mod salg af almene boliger og vil bruge Grundloven til at få lovforslaget udskudt. Socialdemokraterne vil udskyde regeringens lovforslag om salg af almene boliger til efter et folketingsvalg, hvis forslaget ikke kommer til at afvige væsentligt fra skitsen i den embedsmandsrapport, som netop har været ude til høring. Erhvervs- og Økonomiministeriet modtog 22 høringssvar, alle med kritiske bemærkninger til planerne. »Jeg er parat til at gå i spidsen for indsamlingen af de 60 underskrifter i Folketinget, som det kræver at få udskudt lovforslaget, og jeg tror, det bliver meget let,« siger boligordfører for Socialdemokratiet Lissa Mathiassen med henvisning til, at modstand mod boligsalget også findes hos Enhedslisten, SF, radikale og Kristelig Folkeparti. Senest har også Dansk Folkeparti (DF) – som er regeringens eneste forligsmulighed – vendt tommelfingeren nedad over for boligudsalget. Ikke mindst kommunernes betænkeligheder og frygt for at miste boliger til social anvisning har gjort DF´s tidligere skepsis til direkte mod- 8 · SEPTEMBER 2003 3 NYHEDER
Page 1: Arbejdsmarked, politik, velfærd og
Page 5 and 6: PRESSEDE KOMMUNER Borgmestre må sp
Page 7 and 8: Derfor bliver vi nødt til at kigge
Page 9 and 10: Dermed har hun taget hul på det ku
Page 11 and 12: XX FEJLSKUD De overflødiges hyldes
Page 13 and 14: ne mener, at deres eget liv er blev
Page 15 and 16: en blandt de tre partiers vælgere
Page 17 and 18: SOCIALDEMOKRATER I Lykketoft mangle
Page 19 and 20: SOCIALDEMOKRATER II Fornyelse betal
Page 21 and 22: må begrænse tilgangen af nye udl
Page 23 and 24: lønudviklingen og demokratiet,« l

Danskerne er begejstrede for globaliseringen - Ugebrevet A4

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?