Danskerne er begejstrede for globaliseringen - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

prioteres, påpeges det. Her er uddannelse centralt, men også sygehuse, ældreomsorg, børnepasning og miljø kandiderer som nye profilområder. Der er dog adskillige ubesvarede spørgsmål. Hvis Lykketoft vil trænge igennem med et slagkraftigt budskab, må han ud over ledigheden vælge ét – højst to – profilområder. Formanden skal således skære igennem partiets mange konkurrerende interesser med hver deres lille Hassan – eksempelvis presser kredsen omkring tidligere partiformand Svend Auken på for mil- »Hvis Lykketoft vil trænge igennem med et slagkraftigt budskab, må han ud over ledigheden vælge ét – højst to – profilområder. Forspringet skrumper Ved valget i november 2001 havde Venstre, konservative og Dansk Folkeparti et forspring på næsten ti procentpoint foran socialdemokrater, radikale og venstrefløjen. Nu er forspringet skrumpet til 2,5 procentpoint. Procent 55 VKO ABFØ 52 49 46 43 40 Nov 01 Juni 02 Sep 02 Jan 03 Kilde Gallups politiske indeks for Berlingske Tidende Aug 03 jøspørgsmålet, selv om miljø ifølge analyserne rangerer langt nede på vælgernes dagsorden. Lykketoft & Co. har formentlig ret i, at Socialdemokraternes stærkeste potentiale er unge og uddannelse. De seneste års velfærdsdebat har handlet om sundhed og ældre, men for borgerne er børnepasning og uddannelse lige så vigtigt – mange er selv uddannelsessøgende, endnu flere er nuværende, kommende eller tidligere forældre. Men hvordan kommer disse spørgsmål højere op på dagsordenen? Hvordan vil Socialdemokraterne blive det parti, der til stadighed forbindes med at have skoler og uddannelse helt i top? Selv blandt Lykketofts rådgivere erkendes det, at partiet kun så småt er ved at udforme de nødvendige svar. Og blandt andre centrale socialdemokrater er bekymringen endnu større: »Den nuværende partiledelse tænker i snævre Christiansborg-baner, hvor det hele handler om lovforslag, betænkninger og anden teknik. Der mangler en folkelig fortælling om, hvorfor vi skal tilbage til regeringsmagten. Partiledelsen hænger stadig fast i den tidligere regerings syn på politik, hvor det vigtigste var teknokratiske ændringer – ikke samtalen med vælgerne,« siger et folketingsmedlem. Kan lære af Fogh Socialdemokraterne savner en samlet strategi i stil med den, som Anders Fogh Rasmussen opbyggede forud for Venstres valgsejr i 2001. Foghs sejr byggede ikke kun på stramninger af udlændinge- og retspolitik, men også på skatte- 18 UGEBREVET A4 stoppet og et nyt velfærdsimage, som blev kultiveret systematisk i årene forud for valget. Venstres forslag omkring sygehuse og ældreomsorg var uhyre effektfuldt, fordi det kombinerede en række elementer: • Kampagnen udnyttede en folkelig utilfredshed med sygehuse og ældrepleje, som blev accelereret af mediehistorier om mangler på de to områder. Mediehistorierne gjorde forholdene for syge og ældre til et permanent politisk emne. • Her og nu lovede Venstre øgede bevillinger – for eksempel 1,5 milliarder til at nedbringe ventelisterne på sygehusene. Forslag, der signalerede, at Fogh & Co. tog problemerne alvorligt og var rede til at handle. • Venstre fulgte de konkrete forbedringer op med forslag om langsigtede reformer af sygehuse og ældrepleje, som skulle sikre »frit valg« mellem offentligt og privat. I virkeligheden var brugerne ikke særligt optaget af »frit valg«, men det var retorisk uhyre stærkt. For Venstre udgjorde »frit valg« en stærk fortælling om at gøre op med stivnet socialdemokratisk beton og sætte individet over de offentlige systemer. Ikke bare flere penge Hvis spørgsmål som børn, skoler og uddannelse skal op på dagsordenen, er der brug for en samlet strategi. Socialdemokraterne skal ikke bare love flere penge, men have en samlet fortælling om skoler og uddannelse i fremtidens samfund. Lykketoft må også besvare de spørgsmål omkring folkeskolen, der kan skabe interne problemer hos Socialdemokraterne – større effektivitet hos lærerne, bedre fordeling af to-sprogede børn m.v. S-toppen vil styrke kommunikationen ved at ansætte en ny og stærkere pressechef, Erik Bjørn Møller, der er tidligere leder af Christiansborg-redaktionen på Berlingske Tidende. Men spindoktorer og taktik er ikke nok, hvis partiledelsen mangler en samlet strategi og et folkeligt politisk projekt. ■ Af Lars Olsen, lars@lo.dk
SOCIALDEMOKRATER II Fornyelse betaler sig Efter valgnederlaget i 2002 satte de hollandske socialdemokrater gang i den grundlæggende fornyelse, som deres danske partifæller er veget tilbage fra. Den unge karismatiske Wouter Bos blev ny partileder – direkte valgt i en holmgang med andre af partiets topfolk. Bos gik i dialog med de utilfredse vælgere og vandt tidligere i år en opsigtsvækkende valgsejr. Det hollandske valg 15. maj sidste år var intet mindre end et politisk jordskælv. Det nye populistiske parti – Pim Fortuyns liste – blev med ét slag et af landets største. Den store taber var det socialdemokratiske arbejderparti, PvdA, som raslede ned fra 45 til kun 23 pladser i parlamentet. Valget lignede på mange måder det danske i 2001. PvdA havde stået i spidsen for succesrige regeringer, der havde styr på både arbejdsløsheden og de økonomiske nøgletal. Men vælgerne var utilfredse. Med udlændingepolitik, kriminalitet og lange ventelister på sygehusene. Og det blev udnyttet af både populisterne og den borgerlige opposition, som fik godt tag i traditionelle socialdemokratiske vælgere blandt arbejdere og funktionærer. Men hér hører ligheden med Danmark også op. Den 22. januar 2003 indtraf nemlig endnu et politisk jordskælv. Koalitionen mellem de borgerlige partier og populisterne brød sammen og udløste valg i utide. Pim Fortuyns liste blev næsten udslettet. Og valgets store sejrherre var »Hollands Kennedy« – socialdemokraternes nye leder, den unge karismatiske Wouter Bos. De otte måneder mellem valgene vendte op og ned på PvdA: Ny ledelse. Nye arbejdsformer. Og begyndelsen på en ny politik. De hollandske socialdemokrater er i gang med et gigantisk eksperiment, der vækker interesse blandt progressive kræfter langt uden for landets grænser. Ny partikultur Skiftet begyndte allerede på valgnatten 15. maj, da katastrofens omfang stod klart. Den daværende partileder, den lidt teknokratiske Ad Melkert, tog konsekvensen og trådte tilbage. Og PvdA gik nye og uprøvede veje i valget af hans efterfølger. Tidligere var partilederen reelt udpeget af 8 · SEPTEMBER 2003 19 Foto Scanpix
Page 1 and 2: Arbejdsmarked, politik, velfærd og
Page 3 and 4: Akademikere snupper HK’eres arbej
Page 5 and 6: PRESSEDE KOMMUNER Borgmestre må sp
Page 7 and 8: Derfor bliver vi nødt til at kigge
Page 9 and 10: Dermed har hun taget hul på det ku
Page 11 and 12: XX FEJLSKUD De overflødiges hyldes
Page 13 and 14: ne mener, at deres eget liv er blev
Page 15 and 16: en blandt de tre partiers vælgere
Page 17: SOCIALDEMOKRATER I Lykketoft mangle
Page 21 and 22: må begrænse tilgangen af nye udl
Page 23 and 24: lønudviklingen og demokratiet,« l

Danskerne er begejstrede for globaliseringen - Ugebrevet A4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?