Danskerne er begejstrede for globaliseringen - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

Foto Lars Wittrock tekniske i lønreformen og helt set bort fra de konsekvenser, den kan få for den offentlige sektor og dens brugere. Hun ser en alvorlig risiko for uheldige sideeffekter af Ny Løn og efterlyser en diskussion af, hvordan de skal håndteres: • Hvad betyder lønreformen for det offentliges kerneydelser? For plejen af ældre, pasningen af syge og oplæringen af børn, hvis mere og mere tid bruges på individuel udvikling, omstilling til omstilling – ja, i det hele taget på selvoptagethed? Som en pædagog mindede hende om: »Børnene – det er trods alt dem, vi er her for.« • Hvad gør det ved forholdet til kolleger og for brugerne, hvis penge bliver et pressionsmiddel, samarbejde noget, der kun forekommer, hvis det kan betale sig, og service noget, der kun kan ydes, hvis det udløser et løntillæg? Denne »fra-kald-til-cool-cash-tendens« fornemmede hun hos tillidsrepræsentanten, der fortalte hende: »Vi går ind og siger, at de får det, de betaler for. Hvis vi ikke får lønnen, så får de ikke ydelsen.« • Hvad betyder det for videndeling og den samlede kompetence i en organisation, hvis den fremmelige medarbejder ikke vil gøre andre delagtig i ny viden, før vedkommende er sikker på, at nye ideer fremstår som hans eller hendes og har udløst et løntillæg? Hvad »Under alle omstændigheder er det lettere at tilpasse Ny Løn til kulturen end kulturen til Ny Løn. 10 UGEBREVET A4 betyder det i det hele taget for opfattelsen af en god medarbejder og et godt arbejde, hvis personlig karriere komme til at skygge for det fælles ansvar for et produkt eller en ydelse? Hvilken anerkendelse og plads i lønkapløbet levner det til vandbæreren? Skabes der i omstillingens navn A- og B-medarbejdere, hvor de, der ikke vælger skolebænken, i stedet sættes på udskiftningsbænken? • Hvad vil det betyde for lysten til at arbejde, hvis alt skal måles, vejes, dokumenteres og evalueres? Som pædagogen spurgte hende: »Hvor mange gange skal jeg kramme børnene om dagen for at virke engageret og få et kvalifikationstillæg?« Den danske model på spil Betina Renisson er også nervøs for den enkelte medarbejders personlige integritet, efterhånden som ledelsen går tættere og tættere på medarbejderen. Som en leder pointerede over for hende, så stopper dét, man slæber med sig ud over sin faglighed, ikke ved dørtrinnet. »Men hvad bliver der så af grænsen mellem arbejde og privatliv? Og hvad betyder det for demokratiet, hvis konflikter på arbejdspladser bliver tabu, fordi alle arbejder mod fælles mål? Hvad så med retten til at være forskellig?« En udvikling, hvor medarbejdere tvinges til at orientere sig i retning af deres organisation i stedet for deres profession får også Betina Renisson til at frygte for de faglige organisationers position og fremtid – og dermed »den danske model« med dens tradition for kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Den vil lide yderligere overlast, hvis lønmodtagerne i det offentlige bliver en slags moderne daglejere, der sælger sig selv til højstbydende og shopper rundt efter den største hyre, som de nok selv skal forhandle sig frem til helt uden om det kollektive aftalesystem. Så er vi endt dér, hvor enhver hytter sit og kun er solidarisk med sig selv. »Min pointe er, at den måde vi taler og forhandler om løn og ledelse er ikke uskyldig. Den betyder noget for den måde, den offentlige sektor fungerer på, for vores arbejdsliv, faglige organisering, personlige værd og sociale samkvem. Kort sagt piller det ved selve grundlaget for at være menneske i et samfund. Det bør vi tænke på i den videre udvikling af et moderne lønsystem i det offentlige.« ■ Af Michael Bræmer, mbr@lo.dk
XX FEJLSKUD De overflødiges hyldest I de seneste år har en bestemt politisk tænkning dannet skole – ikke mindst i visse socialdemokratiske og venstreorienterede kredse. Tænkningen har blandt andet givet sig udslag i en ny politisk strategi, der vægter hensynet til vælgernes bekymringer langt højere end selve omfanget af problemet. Analysen er, at tidens stærkeste motor for udvikling – globaliseringen – i virkeligheden er elitens projekt, og at det først og fremmest er eliten, der nyder godt af globaliseringens frugter. Det er dem, der rejser, taler flere sprog og er længst fremme med at udnytte moderne teknologi. Ofrene – de, der sidder bagest i globaliseringsbussen – er derimod de mennesker, der ikke drager fordel af den nye internationaliserede verden. De er dårligt uddannede eller beskæftiget i industrierhverv på vej ud og holder fast i en verden af i går. Disse grupper har svært ved at se det positive træk i de voldsomme forandringer. De oplever ifølge analysen at få en ny verden trukket ned over hovedet, som er designet til andre, og uden at de er blevet spurgt. De – i BT-redaktør Erik Meier Carlsens begrebsverden – »overflødige« gør nu oprør mod eliten og tilslutter sig højrepopulistiske ledere over hele Europa: Pim Fortuyn, Jørg Haider, Le Pen, Pia Kjærsgaard. Pointen i analysen er, at eliterne og ikke mindst socialdemokrater og fagbevægelsens top i deres globaliseringsiver har svigtet disse »overflødige«, selv om de traditionelt set er sat til at værne om netop disse grupper. Og når de overflødige slutter op om højrepartiernes kritik af globaliseringen, så er det ifølge analysen en objektivt set retfærdig og logisk sag, de kæmper. Mod forandring, mod EU og mod en indvandring, som ikke er til deres fordel. Analysen har vundet bred tilslutning, har givet vind til ophidsede diskussioner, og vendt op og ned på politiske venne- og fjendebilleder. Men den holder ikke. Det mest åbenbare bevis på analysens svagheder er, at højrepopulismen er på retur i det Af Bent Winther, redaktør – bwi@lo.dk Foto Lars Wittrock Den udbredte analyse af højrekræfternes fremmarch som et udtryk for »de overflødiges oprør« mod eliten er ved at miste sin kraft. Den europæiske højrebølge er i aftagende. Og den positive holdning til globalisering deles ifølge Gallup af alle danske samfundsgrupper. meste af Europa, samtidig med at globaliseringen raser som aldrig før. Både i Holland og Østrig er højrepartierne faldet sammen som korthus, og også i Frankrig ser det ud til, at de har mistet deres magiske kraft. I Danmark reduceres regeringens støtteparti Dansk Folkeparti gradvist under indflydelsens tunge åg. Det andet tegn på, at de overflødiges oprør langt fra er så entydigt, kan aflæses af dagens Gallup-undersøgelse her i A4. Den viser, at danskerne på tværs af sociale og politiske skel ikke ser synderligt forskelligt på globaliseringen. Kun 14 procent af de, der kun har folkeskolen som uddannelse, mener, at globaliseringen har en negativ påvirkning af deres eget liv. Der er tale om variationer over, hvor positiv man stiller sig til globaliseringen – især når det drejer sig om dens indflydelse på eget liv. Problemet er ikke, at Meier Carlsens og an- dres analyse viser sig at være mindre holdbar, og at den europæiske højrebølge tilsyneladende har andre og langt mindre rationelle forklaringer. Det er til at leve med. Problemet er, at den skole, som analysen har dannet, har påvirket en hel generation af venstrefløjspolitikere, som af frygt for at blive kaldt elitære og af frygt for at undertrykke »de overflødige« har forsømt at stå fast på en positiv opfattelse af den stigende internationalisering. De har forsømt rollen som forsvarere af globalisering og frihandel og af EU og andre internationale politiske institutioner som den naturlige overbygning. ■ 8 · SEPTEMBER 2003 11 LEDER P roblemet er, at den skole, som analysen har dannet, har påvirket en hel generation af venstrefløjspolitikere, som af frygt for at blive kaldt elitære og af frygt for at undertrykke »de overflødige« har forsømt at stå fast på et positivt syn på en positiv opfattelse af den stigende internationalisering.
Page 1 and 2: Arbejdsmarked, politik, velfærd og
Page 3 and 4: Akademikere snupper HK’eres arbej
Page 5 and 6: PRESSEDE KOMMUNER Borgmestre må sp
Page 7 and 8: Derfor bliver vi nødt til at kigge
Page 9: Dermed har hun taget hul på det ku
Page 13 and 14: ne mener, at deres eget liv er blev
Page 15 and 16: en blandt de tre partiers vælgere
Page 17 and 18: SOCIALDEMOKRATER I Lykketoft mangle
Page 19 and 20: SOCIALDEMOKRATER II Fornyelse betal
Page 21 and 22: må begrænse tilgangen af nye udl
Page 23 and 24: lønudviklingen og demokratiet,« l

Danskerne er begejstrede for globaliseringen - Ugebrevet A4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?