Danskerne er begejstrede for globaliseringen - Ugebrevet A4

prioteres, påpeges det. Her er uddannelse
centralt, men også sygehuse, ældreomsorg,
børnepasning og miljø kandiderer som nye
profilområder.
Der er dog adskillige ubesvarede spørgsmål.
Hvis Lykketoft vil trænge igennem med et slagkraftigt
budskab, må han ud over ledigheden
vælge ét – højst to – profilområder. Formanden
skal således skære igennem partiets mange
konkurrerende interesser med hver deres lille
Hassan – eksempelvis presser kredsen omkring
tidligere partiformand Svend Auken på for mil-
»Hvis Lykketoft vil trænge igennem med et slagkraftigt budskab,
må han ud over ledigheden vælge ét – højst to – profilområder.
Forspringet skrumper
Ved valget i november 2001
havde Venstre, konservative og
Dansk Folkeparti et forspring på
næsten ti procentpoint foran
socialdemokrater, radikale og
venstrefløjen. Nu er forspringet
skrumpet til 2,5 procentpoint.
Procent
55
VKO ABFØ
52
49
46
43
40
Nov 01
Juni 02
Sep 02
Jan 03
Kilde Gallups politiske indeks for
Berlingske Tidende
Aug 03
jøspørgsmålet, selv om miljø ifølge analyserne
rangerer langt nede på vælgernes dagsorden.
Lykketoft & Co. har formentlig ret i, at Socialdemokraternes
stærkeste potentiale er unge
og uddannelse. De seneste års velfærdsdebat
har handlet om sundhed og ældre, men for
borgerne er børnepasning og uddannelse lige
så vigtigt – mange er selv uddannelsessøgende,
endnu flere er nuværende, kommende eller
tidligere forældre. Men hvordan kommer disse
spørgsmål højere op på dagsordenen? Hvordan
vil Socialdemokraterne blive det parti, der til
stadighed forbindes med at have skoler og uddannelse
helt i top?
Selv blandt Lykketofts rådgivere erkendes
det, at partiet kun så småt er ved at udforme de
nødvendige svar. Og blandt andre centrale socialdemokrater
er bekymringen endnu større:
»Den nuværende partiledelse tænker i snævre
Christiansborg-baner, hvor det hele handler
om lovforslag, betænkninger og anden teknik.
Der mangler en folkelig fortælling om, hvorfor
vi skal tilbage til regeringsmagten. Partiledelsen
hænger stadig fast i den tidligere regerings syn
på politik, hvor det vigtigste var teknokratiske
ændringer – ikke samtalen med vælgerne,« siger
et folketingsmedlem.
Kan lære af Fogh
Socialdemokraterne savner en samlet strategi i
stil med den, som Anders Fogh Rasmussen opbyggede
forud for Venstres valgsejr i 2001.
Foghs sejr byggede ikke kun på stramninger af
udlændinge- og retspolitik, men også på skatte-
18 UGEBREVET A4
stoppet og et nyt velfærdsimage, som blev kultiveret
systematisk i årene forud for valget.
Venstres forslag omkring sygehuse og ældreomsorg
var uhyre effektfuldt, fordi det kombinerede
en række elementer:
• Kampagnen udnyttede en folkelig utilfredshed
med sygehuse og ældrepleje, som blev
accelereret af mediehistorier om mangler på
de to områder. Mediehistorierne gjorde forholdene
for syge og ældre til et permanent
politisk emne.
• Her og nu lovede Venstre øgede bevillinger
– for eksempel 1,5 milliarder til at nedbringe
ventelisterne på sygehusene. Forslag, der
signalerede, at Fogh & Co. tog problemerne
alvorligt og var rede til at handle.
• Venstre fulgte de konkrete forbedringer op
med forslag om langsigtede reformer af sygehuse
og ældrepleje, som skulle sikre »frit
valg« mellem offentligt og privat. I virkeligheden
var brugerne ikke særligt optaget af
»frit valg«, men det var retorisk uhyre stærkt.
For Venstre udgjorde »frit valg« en stærk fortælling
om at gøre op med stivnet socialdemokratisk
beton og sætte individet over de
offentlige systemer.
Ikke bare flere penge
Hvis spørgsmål som børn, skoler og uddannelse
skal op på dagsordenen, er der brug for
en samlet strategi. Socialdemokraterne skal
ikke bare love flere penge, men have en samlet
fortælling om skoler og uddannelse i fremtidens
samfund. Lykketoft må også besvare de
spørgsmål omkring folkeskolen, der kan skabe
interne problemer hos Socialdemokraterne –
større effektivitet hos lærerne, bedre fordeling
af to-sprogede børn m.v.
S-toppen vil styrke kommunikationen ved at
ansætte en ny og stærkere pressechef, Erik
Bjørn Møller, der er tidligere leder af Christiansborg-redaktionen
på Berlingske Tidende.
Men spindoktorer og taktik er ikke nok, hvis
partiledelsen mangler en samlet strategi og et
folkeligt politisk projekt. ■
Af Lars Olsen, lars@lo.dk