Danskerne er begejstrede for globaliseringen - Ugebrevet A4

More documents

Recommendations

Info

NETNYT FÅ KONFLIKTER I SENESTE KVARTAL – WWW.DA.DK Antallet af konflikter har været lavt i 2. kvartal i år. 150 overenskomststridigearbejdsnedlæggelser resulterede i godt 10.000 tabte arbejdsdage, og det er et af de laveste tal for 2. kvartal de seneste 10 år. Det viser Dansk Arbejdsgiverforenings nye lønstatistik. Især lønkonflikter var der et rekordlavt antal af. Faktisk satte 2. kvartal i år tiårsrekord. I alt var der i 2. kvartal 84 lønkonflikter med gennemsnitligt 52 involverede medarbejdere. FLERE PENGE I ERSTATNINGS- SAGER – WWW.HK.DK I første halvår af 2003 er det lykkedes HK at hente næsten 50 procent flere penge hjem i erstatning til medlemmer, der af den ene eller anden grund har rejst sag mod en arbejdsgiver. Der er tale om en mindre stigning i antallet af sager, mens det gennemsnitlige erstatningsbeløb per sag er steget kraftigt siden sidste år. NYE METODER I ARBEJDE MED FLEKSJOB – WWW.PLS.DK PLS Rambøll Management har i 2002-2003 samarbejdet med Lyngby-Taarbæk og Rosenholm kommuner omkring formidling af fleksjob. I den forbindelse er udarbejdet tre metodehæfter, der er rettet mod sagsbehandlere og konsulenter, som arbejder med fleksjob. BILISTER KAN LOKKES OVER I TOGET – WWW.PARKEROGREJS.DK. Forbedrer man parkeringsforholdene de rette steder, finder flere bilister det attraktivt at stille bilen ved stationen og foretage det meste af rejsen til og fra arbejde med kollektiv trafik. Det viser erfaringerne fra et nyligt afsluttet udviklingsarbejde. Der er udviklet en hjemmeside, der giver overblik over mulighederne for Parkér og Rejs i hovedstadsområdet. stand. Holdningsændringen glæder Lissa Mathiassen, men får hende ikke til at slå koldt vand i blodet. Hun frygter, at DF’s støtte kan købes for godbidder. For eksempel i form af fjernelse af racismeparagraffen. »Lovforslaget skal udskydes med udgangspunkt i Grundloven for at få afklaret spørgsmålet om ekspropriation. Men samtidig vil det give luft til at få afklaret og drøftet de mange alvorlige konsekvenser af det vidtrækkende forslag,« siger Lissa Mathiassen. Hun har siddet i samråd om spørgsmålet både med økonomi- og erhvervsminister Bent Bendtsen (K) og justitsminister Lene Espersen (K) og oplevet dem affærdige ethvert juridisk Behov for etisk mærkning af varer Forbrugerne skal have bedre mulighed for at se, hvorfra produkterne i indkøbskurven kommer, og under hvilke forhold, de er produceret, mener en række organisationer. Det er stort set umuligt for de danske forbrugere at se, hvordan den vare, de er ved at købe, er blevet fremstillet. Og dermed kan forbrugerne heller ikke undgå produkter, som er fremstillet af børnearbejdere eller under usle arbejdsforhold i ulandene. Derfor er der brug for en troværdig, international mærkning, der skal være en garanti for, at producenten gennem hele fremstillingsprocessen har overholdt menneskerettighederne og arbejdstagerrettigheder, som er defineret af FN's arbejdsorganisation ILO. Det mener en række organisationer, der beskæftiger sig med internationale arbejdsforhold og forbrugerinteresser. Som NET-Redaktionen tidligere har afsløret, tør mange virksomheder i dag ikke reklamere med, at de overholder de internationale spilleregler på arbejdsmarkedet. De er bange for, at en underleverandør trods kontrol alligevel ikke behandler sine medarbejdere ordentligt. Amnesty International ser gerne, at produkter bliver mærket, og at mærket skal informere om mere end oprindelseslandet. Det vil få mange forbrugere til at droppe varer fra lande, som er kendte for at tage let på arbejdsvilkårene, og ramme producenter, som ikke gør noget ved problemerne. 4 UGEBREVET A4 og teknisk spørgsmål med »det har vi ikke overvejet«. Og hun gyser ved tanken om, at der på det grundlag skal udfærdiges et lovforslag i løbet af et par måneder. Den kritik, der er haglet ned over økonomi- og erhvervsministeren og hans embedsmænd i forbindelse med planerne om at åbne for salget af den knap halve million almene boliger har ikke fået ham til opgive ævred. Han henviser til, at salget er en del af regeringsgrundlaget, og erklærer sig parat til at gå i dialog med kommunerne om en fornuftig løsning på anvisningsproblemerne. ■ Af Michael Bræmer, mbr@lo.dk »Vi støtter op om, at der bør være en troværdig mærkeordning, så man kan se produktets oprindelsesland, og som informerer om, under hvilke forhold produkterne er blevet til. Det vil være med til at øge gennemskueligheden omkring mellemled i produktionen,« siger Sanne Borges, projektleder af Amnesty's Business Club, til NET-Redaktionen. Også udviklingschef i Forbrugerinformationen, Mette Reissmann, ser gerne bedre information til forbrugerne. Hun frygter dog, at flere mærker vil være med til at forvirre forbrugerne, som allerede nu har svært ved at holde styr på de forskellige mærkninger. »Det nytter i hvert tilfælde ikke, at det er virksomhederne selv, der via mærkning skal informere om deres produkt. I stedet skal vi have en tredje mand ind til at kontrollere produktionsforholdene og udstede mærket, ellers er der ingen, som tror på det,« siger hun til NET-Redaktionen. Selv forestiller hun sig, at den enkelte forbruger via en stregkode på varen og sin mobiltelefon hurtigt og nemt kan få oplyst, hvor den pågældende vare er fremstillet, og om den er fremstillet i overensstemmelse med ILO's retningslinier. ■ Af Dorthe_Kragh@NET-Redaktionen.dk
PRESSEDE KOMMUNER Borgmestre må spænde livremmen Folkeskoler bliver lukket og lærere fyret. Vuggestuer og børnehaver indskrænker åbningstiderne. Ældreplejen bliver også skåret ned. Det er blot nogle af konsekvenserne af de besparelser, som kommunerne i disse uger er i gang med. Velfærden er sat på skrump. Flere fagforbund ruster sig nu til kamp for at undgå besparelser på netop deres områder. En række af landets kommuner er i fuld gang med at skære ind til benet for at få budgetterne til at holde næste år. Kommunerne er for alvor sat på slankekur, og det vil gå ud over folkeskolerne, børnepasningen, ældreplejen og de truede børn. Flere steder er kommunalpolitikere i gang med så store økonomiske besparelser, at det kan føre til arbejdsnedlæggelser og demonstrationer. Ugebrevet A4 har taget pulsen på 16 af landets største kommuner, som i disse uger forhandler næste års budgetter på plads. To ud af tre kommuner skal spare, viser gennemgangen. Til gengæld ser skatterne ud til at blive holdt i ro. Og dermed vil regeringens prestigefyldte løfte om skattestop atter blive indfriet af kommunerne. For truslerne om økonomiske sanktioner har tilsyneladende fået borgmestrene til at prioritere skattestoppet så højt, at de hellere vil skære ned på velfærden. Nogle steder gør det særlig ondt som i Odense, hvor politikerne også sidste år var igennem en større rundbarbering af budgetterne. Andre steder som i Aalborg tog de hugget sidste år og slipper forholdsvis let gennem dette års budgetforhandlinger. Og så er der kommuner som Århus, der har gigantiske lommesmerter og derfor må bremse voldsomt op i år. Det er især udgifterne på det sociale område, som får borgmestrene til at spænde livremmen. Anbringelser af børn uden for eget hjem sluger en større og større del af de kommunale budgetter. Derfor er mange kommuner gået i gang med at hente børn hjem fra de dyre døgninstitutioner for i stedet at oprette alternative ordninger til billigere penge. Men også stigende udgifter til overførselsindkomster sætter økonomien under alvorligt pres. Dertil kommer kommunernes stramme økonomiske aftale med regeringen. Som Esbjergs borgmester, Johnny Søtrup (V), der også er medlem af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening, formulerer det: »Det er barsk. Vi kan se nogle voldsomme stigninger i vores udgifter på for eksempel anbringelsesområdet, som vi nu bruger 180 millioner kroner på årligt. Vi respekterer skattestoppet. Derfor er vi nødt til at kigge bredt på alle områder for at få bragt vores omkostninger ned.« 65-70 millioner kroner skal Esbjerg Kommune spare på næste års budget. Skrap kur i Århus Århus er en af de kommuner, som må have den store sparehøvl frem. Her studerer politikerne i disse dage et sparekatalog for at barbere 140 millioner kroner af næste års budget og derefter 280 millioner kroner årligt. Det svarer til godt fire procent af driftsudgifterne. De mange penge skal findes på hele velfærdspaletten. Lige fra skoler og børnepasning, over veje og rengøring til ældrepleje og truede børn. Det betyder samtidig, at medarbejderne må løbe stærkere, da Århus både får flere børn og ældre i de kommende år. Formanden for de godt 22.000 medarbejdere i Århus kommune, som er samlet under Den Kommunale Fællesrepræsentation, Henning Truelsegaard, er ikke i tvivl om, hvor ansvaret for den miserable økonomi skal placeres: Hos regeringen og Dansk Folkeparti. Han opfordrer de lokale politikere til at sætte skatten op. »Når Århus er havnet i denne her økonomiske situation, er det konsekvensen af regeringens stramme økonomiske aftale med kommunerne. Nu skal Århus betale regningen for, at regeringen har lavet skattelettelser sammen med Dansk Folkeparti. Derfor bliver vi også nødt til at se på hele indtægtssiden for at reducere 8 · SEPTEMBER 2003 5
Page 1 and 2: Arbejdsmarked, politik, velfærd og
Page 3: Akademikere snupper HK’eres arbej
Page 7 and 8: Derfor bliver vi nødt til at kigge
Page 9 and 10: Dermed har hun taget hul på det ku
Page 11 and 12: XX FEJLSKUD De overflødiges hyldes
Page 13 and 14: ne mener, at deres eget liv er blev
Page 15 and 16: en blandt de tre partiers vælgere
Page 17 and 18: SOCIALDEMOKRATER I Lykketoft mangle
Page 19 and 20: SOCIALDEMOKRATER II Fornyelse betal
Page 21 and 22: må begrænse tilgangen af nye udl
Page 23 and 24: lønudviklingen og demokratiet,« l

Danskerne er begejstrede for globaliseringen - Ugebrevet A4

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?