Untitled - Politikens Forlag

“Ja, det skal du.”
“Der står ... ‘Overgiv dig’,” min stemme var knap hørbar.
“Før hvert Trin vil du blive spurgt, om du accepterer det. Accepterer
du dette Trin?”
Jeg sank.
“Hvilket Trin?”
“Trin Et, selvfølgelig. Overgivelse. Du skal overgive dig til det
faktum, at du har brug for hjælp. Seksuelt.”
Åh Gud, han spandt nærmest, når han sagde ordet. Han lagde
sin hånd ind under T-shirten og rørte ved sin mave, mens han lænede
sig op ad dørkarmen og indtog mig med sine øjne.
“Gør du?” spurgte han.
Jeg vidste ikke, at det hele ville begynde så hurtigt.
“Jeg ... med dig? Nu?”
“Tager du imod min hjælp?” spurgte han og bevægede sig en
lille smule hen imod mig.
Jeg kunne næsten ikke tale. “Hvad ... hvad skal der ske?”
“Ingenting. Medmindre du accepterer Trinnet.”
Hans øjne. Den måde han lænede sig ...
“Jeg ... ja. Ja, jeg gør.”
“Så må du gerne rydde en plads til mig lige dér,” sagde han og
lavede en cirkelbevægelse med hånden, der indikerede et område
mellem min dagligstue og spisestue. “Jeg er straks tilbage.” Så
vendte han om og gik.
Jeg løb hen til vinduet i min dagligstue og så ham gå hen imod
en limousine, der holdt parkeret udenfor.
Jeg lagde min hånd på brystet og så mig omkring i min rene,
perfekte stue, hvor stearinlysene blafrede overalt. Jeg havde lige
været i bad og var velduftende. Jeg havde en silkenatkjole på. De
vidste det! Jeg skubbede ottomanen op mod væggen og sofaen tættere
på sofabordet.
75