VINDFORMA TION - Vindmølleindustrien

NR 27 ● MARTS 2002
N Y H E D E R F R A V I N D M Ø L L E I N D U S T R I E N
VINDFORMATION

HØJT SPIL PÅ SLOTSHOLMEN
Af Hanne Jersild
VINDFORMATION, Nr. 27 marts 2002.
Udgives af Vindmølleindustrien.
Må gerne citeres med kildeangivelse.
Redaktionen er afsluttet den 2. marts 2002
Ansvh. redaktør: Søren Krohn
Redaktør: Hanne Jersild
Redaktion: Anja Pedersen
Grafik: Martin Starcke Jensen og Liv Jensen
Forside: Fortidens og fremtidens bro
Forsidefoto: Søren Krohn
Design og produktion: Mikael Trägårdh Design
Tryk: From & Co. A/S
ISSN 1395-7465
Abonnement er gratis i Danmark og bestilles på e-mail
danish@windpower.org eller fax 3373 0333
Tidligere numre af Vindformation kan downloades fra:
www.WINDPOWER.org
Den nye regering har valgt at sløjfe tre
af de fem havmølleparker, der efter
planen skulle være opført inden 2008.
Dermed har regeringen vovet sig
ud i et farligt spil, lyder det fra den
europæiske vindkraftbranche.
Netop som den første fundamentspæl
er rammet ned på Horns Rev til
verdens første store havmøllepark,
er hele det danske havmølleprogram
slået ud af kurs.
Det står klart, efter at økonomiog
erhvervsminister Bendt Bendtsen
i januar besluttede at ophæve
pålægget til de danske elselskaber
om at opføre yderligere tre havmølleparker
udover de to, der allerede
er på vej til at blive sat i søen på
Horns Rev vest for Esbjerg og på
Rødsand syd for Lolland.
Bendt Bendtsen begrunder sin
beslutning med, at Danmark allerede
er foran sin målsætning for udbygningen
med vedvarende energi.
Efter planen skal 20 pct. af det danske
elforbrug være grønt i 2003 –
men tallet bliver snarere 27 pct., og
alene vindkraft forventes at dække
ca. 21 pct. af elforbruget, når havmøllerne
på Horns Rev og Rødsand
begynder at snurre i henholdsvis
2002 og 2003.
Side 2
HASARDERET UDSPIL
Regeringens initiativ har kastet den
fremtidige havmølleudbygning ud i
oprørt hav – ikke kun i Danmark,
men også i udlandet.
»Beslutningens indhold og timing
kunne dårligt være værre‚« siger
Søren Krohn, direktør i Vindmølleindustrien.
»Netop nu planlægger
flere lande at gøre Danmark kunsten
efter ved at opføre en række
store vindmølleparker
til havs. Når den
danske regering pludselig
slår bak, kan det
ikke undgå at skabe
tvivl i udlandet om,
hvorvidt man har
valgt den rigtige kurs
– og det er meget
uheldigt.«
England, Holland,
Belgien,Tyskland og
Irland er nogle af de
lande, der har havmølleprojekter
på
tegnebrættet. Her
undrer man sig
over, hvorfor den
danske regering
har truffet sin beslutning.
Eddie O'Connor, administrerende
direktør for Airtricity, der planlægger
Europas største offshorepark
på Arklow Bank i det Irske
Hav sydøst for Dublin, siger: »Vi
har valgt danske rådgivere til vores
projekt, fordi Danmark i dag er i
frontlinien af havmølleteknologien.
Jeg må indrømme, at jeg ikke helt
forstår, at den danske regering nu
kaster mange års satsning på vindkraft
overbord.«

MINIMAL GEVINST
Paradoksalt nok blev ophævelsen af
havmøllepålægget lanceret af Bendt
Bendtsen som en del af regeringens
nye konkurrenceevnepakke, der
netop skal fremme dansk industris
eksport til udlandet. »Vi er dybt bekymrede
over de samfundsmæssige
omkostninger og vores konkurrenceevne,
hvis vi fortsætter udbygningen
af den vedvarende energi,«
lød det fra ministeren, der i første
omgang vurderede, at beslutningen
ville spare de danske elforbrugere
for 900 mio. kr. om året.
Siden er de 900 mio. kr. skrumpet
til 300 mio. kr. – eller én øre pr.
kWh. »Da erhvervslivet
tegner sig for halvdelen
af det danske elforbrug,
svarer det til
en forbedring af erhvervslivetskonkurrenceevne
med 0,01
procent,« siger Søren
Krohn. »Skrinlæggelsen
af de tre planlagte
havmølleparker er derfor
mere spektakulær,
end den bliver virkningsfuld
i forhold til
de gamle, energitunge
industriers
råben på billigere
elpriser.«
Vindmølleindustriens
formand, direktør Karl
Gustav Nielsen, Vestas, gør opmærksom
på, at ministeren åbenbart
ser bort fra miljøet, når han
regner samfundsøkonomiske omkostninger
ud. »Det er et markant
brud med, hvad både EU og FNs
Klimapanel anbefaler,« konstaterer
han. »Jeg forstår i øvrigt ikke ministerens
bekymring for, at udbygningen
med vedvarende energi skader
Danmarks konkurrenceevne.
Danske virksomheder betaler faktisk
mindre for deres strøm end
mange af deres udenlandske konkurrenter.«
ROULETTE MED
ELPRISER OG EKSPORT
Stik mod den erklærede hensigt om
billigere elpriser til erhvervslivet,
betyder regeringens beslutning tværtimod,
at elpriserne på længere sigt
risikerer at blive langt højere, end de
er i dag.
»De nuværende lave elpriser på
den nordiske elbørs skyldes ene og
alene, at Norge og Sverige har haft
usædvanlig megen nedbør de seneste
par år, og at vandkraftværkerne
derfor har produceret strøm på
højtryk,« siger Karl Gustav
Nielsen. »I et normalår mangler
Norge og Sverige faktisk el
– et underskud, som i 2005
forventes at svare til 75 pct. af
det samlede danske elforbrug.
Så hvis regeringen satser på at
kunne blive ved med at købe
billig el fra vore nabolande,
spiller den højt spil.«
Formanden for den europæiske
vindkraftforening EWEA, Arthouros
Zervos, er forundret over, at den
danske økonomi- og erhvervsminister
har kastet sig ud i at spille roulette
med de ca. 20 mia. kroner, de
danske fabrikanter omsatte for i udlandet
sidste år: »Når man i fuld
Side 3
offentlighed siger, at vindkraft ikke
er samfundsøkonomisk rentabel,
slår man sine egne eksportmarkeder
ihjel. Jeg forstår ikke udmeldingen,
når ministerens egen energistyrelse
igennem adskillige år har dokumenteret
det modsatte.«
Nick Goodall, direktør for den
britiske vindkraftforening BWEA,
er fuldstændig enig i, at det danske
havmøllestop kan få konsekvenser
for den danske vindmøllebranche:
»Danmark er absolut ledende på
verdensmarkedet for landmøller i
dag. Nu risikerer Danmark at blive
overhalet inden om og tabe føringen
inden for havmølleteknologien,
der har et stort vækstpotentiale i de
kommende år. Set udefra er det
fuldstændig uforståeligt, at den danske
regering tør sætte fremtiden for
en af landets største eksportindustrier
på spil.«

KOLDE VINDE FRA
CHRISTIANSBORG
Af Hanne Jersild
Det politiske klima er brat slået om.
Dansk energi- og miljøeksport har i
tyve år haft politisk medvind fra
Christiansborg. Så sent som sidste år
blev danske modeller for energibesparelser
og vedvarende energi eksporteret
til Østeuropa, den russiske regering fik
et nyudviklet vindatlas over Rusland
fra Forskningscenter Risø, og Danmarks
største vindmøllelaug fik midler
til at fortælle udlandet, hvordan man
kan fremstille vindkraft-el med folkelig
deltagelse. Men nu blæser der nye og
kolde vinde fra Christiansborg imod
den vedvarende energi.
Den nye finanslov betyder stop for
miljøstøtte til Østeuropa, staten vil
ikke støtte information om vedvarende
energi, og staten skal ikke udvikle
vedvarende energi. I det sidste
tilfælde drejer det sig om ca. 12
mio. kr. De blev i 2001 bl.a. brugt
til at videreudvikle Risøs vindatlasmetode
og til at sikre, at den
internationalt anerkendte offentlige
danske godkendelsesordning for
vindmøllers sikkerhed kan fortsættes
på et videnskabeligt grundlag.
FORSKNINGSSTOP
Samtidig blev forskningsmidlerne i
Energiforskningsprogrammet, hvoraf
der tidligere gik ca. 12 mio. kr. til
vindkraft, halveret.
Midlerne har især været brugt til at
støtte grundforskning i aerodynamik,
herunder udvikling af nye vingegeometrier
og en såkaldt virtuel vindtunnel,
hvor forskerne på supercomputere
med avancerede matematiske
metoder kan udføre 3D-beregninger
af luftstrømmene mellem millioner
HANNE JERSILD
af punkter omkring en vindmøllevinge.
Der er tale om grundforskning
på internationalt plan, hvor
Forskningscenter Risø og DTU
sidste sommer suverænt vandt i en
international konkurrence mellem
en snes forskningscentre ved mere
præcist end nogen at forudberegne
aerodynamikken for en hel vindmølle,
der blev testet i verdens største
vindtunnel hos NASA i Florida.
ÆLDREPOLITIK?
Det er svært at få øje på perspektiverne
i den nye energipolitik, når
man ser den fra Vindmølleindustriens
vinduer.
»De forsvundne forskningskroner
var en katalysator for både EU-midler,
for samarbejde mellem offentlig
forskning og erhvervslivet og for andre
landes komplementære forskning,«
siger Søren Krohn, direktør
for Vindmølleindustrien. »Den nye
regering satser tilsyneladende på at
hjælpe den mest energiforbrugende
industri, frem for at fremme energi-
Side 4
besparelser og forbedre energiteknologierne.
Det må vel kaldes en
ældrepolitik for den gamle industri.«
BRUDTE BROER?
Vindmølleindustriens formand,
direktør Karl Gustav Nielsen fra
Vestas ærgrer sig over, at mere end
20 års konsensus og kontinuitet i
dansk energipolitik nu sættes over
styr.
»Regeringen fjerner i finansloven
næsten alle forsknings- og udviklingsmidler
til vedvarende energi.
Spørgsmålet er, om den nye regering
i sin iver efter at bryde fortidens
broer ikke snarere er på vej til
at brænde broerne til fremtiden.«

*Energistyrelsens Cirkulære om Nettilslutning af Vindmøller krævede, at vindmøllen blev opstillet på samme ejendom, som den hvor ejeren havde bopæl. Ved at sammatrikulere det lille
areal (f.eks. 49 m2 ), som vindmøllen stod på, med ejerens parcelhus i et villakvarter, blev de to grundstykker i juridisk forstand til én ejendom, hvorved bopælskravet var opfyldt.
UD OVER ALLE GRÆNSER
Af Anja Pedersen
KIRSTEN HOLM
»Jeg synes egentlig ikke,at jeg kan sige
meget andet, end at udviklingen har
overgået alle optimistiske forventninger.«
Birger T. Madsen roder på sin reol
og finder sin prognose frem fra 1994,
hvor han så ti år ud i fremtiden.
Dengang var han direktør for Vindmølleindustrien.
Hvorfor er det gået så stærkt?
»Det hele er gået så meget stærkere,
fordi vi har savnet en klar forestilling
om, hvor stort potentialet for vindkraftudviklingen
er. Der er jo vind i
alle hjørner af verden, så potentialet
er næsten lig verdens el-marked, og
det er jo kolossalt stort, ikke?«
Hvordan var situationen, da I lavede
prognosen?
»I 1994 nåede vi den absolutte
bund. Det var en sur situation på
hjemmemarkedet, hvor det hele var
lagt lidt på is. Der var ikke lukket for
at stille møller op, men reelt kom
der ikke ret mange op.
Vi var dog stadig optimistiske, da
vi lavede prognosen – det har vi altid
været.Vi troede på, at der kom gang
i nye markeder rundt omkring, og
der var trods alt også forventninger
til det danske marked.Verdensmarkedet
var begyndt at røre på sig,
specielt Tyskland og Indien var
kommet godt i gang, og England
var også godt med på det tidspunkt.«
Efterfølgende kom der rigtig gang i det
danske marked,hvordan kan det være?
»Det var nok fordi, der kom orden på
det med planlægningen. Fra 1990-
92 var man herhjemme i gang med
at lave retningslinier for, hvor og
hvordan møllerne skulle stilles op.
Mens arbejdet stod på, gik alt i stå
i kommunerne, og i 1994 havde vi
endnu ikke set virkningen af, at
planlægningen var kommet på
Side 5
plads. Det begyndte først at vise sig
i 1995 sammen med sammatrikuleringen.*
Frem til slutningen af
halvfemserne gav det mere træk i
møllerne end noget, der var bevidst
planlagt for at fremme vindkraften.
Rentefaldet betød også noget, specielt
i slutningen af halvfemserne da
renten faldt meget. Renten er den
tunge ende af en vindmølleinvestering
særligt i de første år. I begyndelsen
af halvfemserne var der ikke
mange, der lånte til under 10 pct.,
mens man i slutningen af halvfemserne
kunne låne til 6-7 pct., hvis
man turde vælge en variabel rente.«
Hvad har overrasket dig?
»Både markedsfordelingen og væksten.
Storbritannien havde vi virkelig
nogle ambitioner med som marked.
Det havde vi også med Tyskland,
men kun på en andenplads. Det er
jo unægtelig gået noget anderledes
begge steder. Og USA har først nu
passeret det skøn, vi kom med dengang,
så dér er det hverken gået
værre eller bedre.
De danske fabrikanters markedsandel
har også overrasket os.Vi så i

øjnene, at vi ikke kunne blive ved
med at opretholde en markedsandel
på 38 pct. I 1995 regnede vi med 35
pct. og 33 pct. på lidt længere sigt.
Vi troede, det ville blive svært at opretholde
de procentsatser, men det
gik tværtimod den anden vej, og
markedsandelen steg til 40-50 pct.
Det skyldtes nok, at det amerikanske
marked gik i stå. Det var
Birger T. Madsen har tidligere været både formand og direktør for brancheforeningen
Vindmølleindustrien. Han startede hos Vestas i 1972 – syv år før
Vestas begyndte at udvikle vindmøller. Siden 1986 har han drevet eget kon-
KIRSTEN HOLM
rent faktisk dødt i 1994. Der var
ingen, der havde troet, at det ville
blive ved med at være dødt frem til
1998-99, men det har det rent
faktisk været. Der blev stort set
ingenting stillet op, og det har
selvfølgelig gjort, at der ikke har
kunnet komme næring til amerikanske
firmaer.
Det største firma i USA på det
Side 6
tidspunkt, Kenetech, gik konkurs i
1996. Det var en fuldt vertikalt integreret
virksomhed, som selv havde
el-kontrakterne, selv ejede jorden,
selv lavede vindmålingerne og selv
leverede møllerne. På et tidspunkt
kunne de ikke blive ved med at
fylde i egne vindmølleparker. De
var så nødt til at skulle ud og
eksportere. Det prøvede de også på,
sulentfirma, BTM Consult ApS, sammen med sin partner Per Krogsgaard. Verden
rundt vendes der dagligt blade i prognoserne fra firmaet, der har faste
kilder i alverdens firmaer i vindkraftbranchen.

men det lykkedes ikke særlig godt.
De havde ikke været vant til at
eksportere sådan som de danske fabrikanter.
I 1991-93, da markedet i Danmark
faldt fra 70 MW til 30 MW,
var de danske fabrikanter pisket til at
være noget mere udadrettede, ellers
var der jo ikke andet at gøre end at
lukke butikken. Det – samtidig med
at det amerikanske marked stod
stille – har jo nok gjort, at de er
blevet ved med at kunne opretholde
så store markedsandele.«
Hvorfor er tingene gået så meget bedre
end forventet?
»Det har noget at gøre med, at teknologien
er blevet bedre, den er
blevet billigere, og man kan hurtigere
stille meget op. Jeg synes, det
har været slående, hvor hurtigt et
marked kan gå fra at være ingenting
til at være et par hundrede MW,
fordi de enheder, man kommer ud
med, nu er 1 MW eller mere.
I gamle dage, hvor man startede
med et marked med 75 kW-møller,
skulle der mange møller til, inden
det begyndte at flytte noget. Hvis et
marked godt kan tænke sig vindkraft,
og hvis rammebetingelserne i
øvrigt er i orden, jamen så står der
jo 4-5 absolut dygtige og seriøse
leverandører ude på dørtærsklen,
som de kan købe af.
I sidste nummer af vores World
Market Update har vi en graf, der
viser udviklingsforløbet i Danmark,
Tyskland og Spanien, og hvornår de
hver især når grænsen på 2.000
MW. Danmark starter i 1979-80
med 30-50 kW-møller, og det tager
16-17 år at nå den grænse.Tyskland
starter omkring 1990 og begynder
med 150-300 kW-møller.Tyskerne
når 2.000 MW på ca. syv år. Spanien
kommer først rigtig med i 1994-
95 og kan stort set starte med 500
kW-møller, så derfor tager det kun
fem år at nå 2.000 MW.
Det viser, at det kan gå stærkt, lige
så snart rammebetingelserne er i
orden, og det er først og fremmest
afregningspriserne for el, der er
vigtige. Stabil afregning for el er det
allerbedste i et marked overhovedet.«
Side 7
KIRSTEN HOLM
BTM Consult ApS i Ringkøbing
er verdens førende markedsanalysefirma
for vindkraftbranchen.
Firmaet udgiver
årligt rapporten World
Market Update, der betragtes
som den autoritative kilde for
prognoser for branchens udvikling.
Firmaet laver desuden
bl.a. baggrundsanalyser for
den finansielle sektor.
www.btm.dk.
*Vindmølleindustriens skøn. ● **Prognose 2004, lavt og højt estimat. Nedtagne møller i perioden er ikke fratrukket. ● ***Tal fra EWEA (European Wind Energy Association), 20. februar 2002.
****Tal fra AWEA (American Wind Energy Association), 15. januar 2002. ● *****Prognose 2004, lavt og højt estimat, gennemsnit pr. år.

Poul la Cours første vindelektrikerhold foran forsøgsmøllen på Askov Højskole i 1904.
Johannes Juul, kursets yngste deltager, står bagest som nummer tre fra højre. Poul la Cour sidder længst til venstre i anden række.
Side 8

VISIONÆR VINDELEKTRIKER
Af Hanne Jersild
Vindformation søger tilbage til vindmøllebranchens
rødder.I en serie artikler
går vi tæt på nogle af de personer,
der var med til at forme vindmøllerne
og vindmølleindustrien.
Tidligere artikler:
»Møllebyggeren fra Skærbæk«
om Christian Riisager, nr. 22
»Mod Strømmen«
om Leon Bjervig, nr. 23
»Luft under vingerne«
om Helge Petersen, nr. 24
»På farten«
om Bent Abildtrup, nr. 25
»Møllebyggere i et halvt århundrede«
om Lykkegaards møller, nr. 26
Tidligere numre af Vindformation kan
downloades fra
www.WINDPOWER.org
Det hele begyndte med et syvtal, der
blev skrevet, så det lignede et firtal.
Dermed fik den kun 17-årige Johannes
Juul det til at se ud som om, han
var født i 1884 i stedet for i 1887.
Bedraget lykkedes, og den unge Juul
blev optaget på det første vindelektrikerkursus
på Askov Højskole i sommeren
1904. Det kom der mange år
senere, i 1957, en banebrydende
vindmølle ud af ved Gedser.
»Far var lige fra dreng bidt af elektricitet,«
fortæller Aage Juul, Johannes
Juuls søn, en smuk vinterdag i
Rødby. »Jeg er ikke i tvivl om, at han
var noget af en nørd dengang. Der
var en stor dreng, der var lidt efter
ham, og så en dag sagde far til ham,
at hvis han turde, kunne han da
bare tage den femøre, der lå nede i
det dér vand. Da drengen så stak
hånden ned, satte far strøm på, og
drengen hylede op. Dengang vidste
folk ikke, hvad sådan noget var.«
Johannes Juul var ud af en landbrugsslægt
på Århus-egnen. Men
den unge Johannes vidste tidligt, at
hans interesser lå et helt andet sted.
»Far drømte om at blive elektroingeniør,«
fortæller Aage Juul. »Men
mine bedsteforældre var grundtvigianere
og ville ikke have noget
med den sorte skole at gøre, så far
blev sendt på friskole i stedet for og
fik ikke lov til at tage en realeksamen.
Det ville ellers dengang have
været nok for at komme på Polyteknisk
Læreanstalt.«
Side 9
ELEKTRIKER
MED UDLÆNGSEL
I stedet får Johannes lov til at tage
på Askov Højskole i 1904, da Poul
la Cour, Danmarks Edison, afholder
det første firemåneders vindelektrikerkursus.
Poul la Cour har nogle år
tidligere bygget den første danske
elproducerende vindmølle på højskolen
og indrettet et laboratorium
med vindtunnel og måleudstyr.
Efter kurset får deltagerne diplom
som landlig elektriker – eller vindelektriker,
som det også kaldes.
Men den unge Juul må væbne sig
med lidt mere tålmodighed end de
øvrige kursister. »Det blev selvfølgelig
opdaget, at far ikke var gammel
nok til at få svendebrev,« fortæller
Aage Juul. »Så han måtte arbejde
som assistent for en elektriker, indtil
han blev 18 år, og Poul la Cour
sendte ham diplomet.«
Der er bud efter landelektrikerne
i disse år. De installerer elektriske
vindkraftanlæg rundt omkring i det
ganske land, der så småt er ved at
blive elektrificeret. Men Johannes

FAMILIEN JUUL
Johannes Juul med sin kone i sommeren 1939.
Juul får udlængsel og tager i 1908 til
Tyskland, hvor han arbejder i et par
år, bl.a. med at indlægge vekselstrømsinstallationer.
AUTODIDAKT INGENIØR
Tilbage i Danmark bliver Juul
autoriseret elinstallatør i 1914. Han
slår sig ned i Køge og begynder at
producere og udvikle højspændingsmateriel.
Juul er bl.a. entreprenør
for SEAS, da elselskabets 10
kV-ledningsnet skal etableres i det
sydsjællandske område.
I 1926 tilbyder SEAS Johannes
Juul et job som leder af SEAS’
installationsafdeling i Haslev – et
job som Juul siger ja tak til. »Far fik
den aftale med SEAS, at alle
patenter, der kom ud af, hvad han
lavede af eksperimenter og forsøg,
ville tilfalde ham,« fortæller Aage
Juul. »Og den aftale overholdt
SEAS altid punktligt. Det gjorde
bl.a., at far tjente ganske mange
penge på det lavvoltskomfur, han
opfandt i starten af 1930erne, og
som blev solgt både i Danmark og
flere europæiske lande gennem
næsten 20 år.«
Netop Johannes Juuls arbejde
med lavvoltskomfuret gør, at han i
1940 bliver optaget i Dansk Inge-
niørsammenslutning. »Dermed fik
far lov til at kalde sig ingeniør, selv
om han var autodidakt – og det
betød, at SEAS kunne ansætte ham
som afdelingsingeniør.«
VINDEN TRÆKKER
Da 2. verdenskrig bryder ud, bliver
det svært at skaffe kul og olie til
kraftværkerne. SEAS ser sig derfor
om efter alternative energikilder.
»Under krigen stod far for at
fremskaffe tørv på Sjælland,«
fortæller Aage Juul. »Krigen viste,
hvor sårbar den danske forsyningssikkerhed
var. Og mens far travede
adskillige tørvemoser tynde, gik det
op for ham, at vindkraft måtte være
en oplagt mulighed. Det blæser jo
altid i Danmark.«
Efter krigen går Juul i gang med at
lave vindmålinger rundt omkring på
Sydsjælland. Juul udvikler selv en
vindmåler, som han sætter op på
måletårne og toppen af Storstrømsbroen.
»Til vindmåleren brugte far
en cykeldynamo, som han udstyrede
med en propel,« mindes Aage Juul.
»Han afprøvede målerne ved at sætte
dem fast på en to meter høj stang
foran køleren på en bil. Når han så
kørte med konstant hastighed på en
lige skovstrækning, hvor der var læ,
Side 10
kunne han tjekke,
om målerne målte
korrekt og justere
dem.«
I 1948 bygger Johannes
Juul endvidere
en vindtunnel –
44 år efter at han
stiftede bekendtskab
med Poul la Cours i
Askov. Juul bruger
den til at afprøve
omkring 25 forskellige
vingeformer.
TRETRINSRAKET
Allerede i 1950 rejser Johannes Juul
og SEAS den første forsøgsmølle
ved Vester Egesborg i Svinøbugten
ved Næstved. Det er en lille tobladet
10 kW-mølle. To år senere
bygger han en ny og forbedret
trebladet 45 kW-mølle på Bogø.
I 1950 nedsættes et vindkraftudvalg
under Danske Elværkers Forening
efter pres fra udlandet. På det
tidspunkt er der allerede statslige
vindkraftkomiteer i flere europæiske
FORSKNINGSCENTER RISØ
Gedsermøllen var med sine 200 kW i mange år verdens største vindmølle. Såvel
tårnhøjde som rotordiameter var 24 meter.

lande, bl.a. i Frankrig, Holland og
England.
Juuls tredje forsøgsmølle, Gedsermøllen
på 200 kW, bliver til i
vindkraftudvalgets regi og bygget
for Marshall-midler. I 1957 står verdens
dengang største vindmølle
færdig. Møllen introducerer en række
nye principper og viser sig at fungere
stort set upåklageligt i modsætning
til de andre møller, der
eksperimenteres med i disse år
rundt om i verden. Møllen vækker
international opsigt – i alt besøger
delegationer fra 23 lande møllen.
HANNE JERSILD
Aage Juul, Johannes Juuls søn, var med til at prøvekøre
Gedsermøllen umiddelbart før, den blev
indviet i 1957.
»Mr. Golding, der var formand for
det statslige engelske vindmølleudvalg,
havde hele sit team af
assistenter med over til Gedsermøllen
for at foretage målinger på
rotoren. Han var meget imponeret
over fars mølle. ›Men De kunne nu
godt lave den lidt smukkere, Mr.
Juul,‹ sagde han ›Alt, hvad der er
funktionelt, er smukt,‹ var fars svar.
Men far gik da rundt med nye
ideer. Han vidste godt, hvad vej vi
skulle videre. ›Den næste mølle
kommer ikke til at ligne Gedsermøllen,‹
sagde han. Bl.a. syntes han
ikke om det betontårn, den var bygget
på. Han mente, at man hellere
skulle bruge sådan et Eiffeltårnslignende
gittertårn.«
HÅRD LANDING
Det bliver aldrig til flere vindmøller
for Johannes Juul.Vindkraftudvalget
konkluderer i 1962, at selv om
Gedsermøllen har vist sig meget
driftssikker, er der næppe grund til
at arbejde mere med vindkraft, da
energien er for dyr sammenlignet
med andre energikilder. Interessen
samler sig på det tidspunkt i stedet
om udviklingen af atomkraft.
SEAS driver møllen videre indtil
1967, hvor et gearkassehavari fører
til, at møllen bliver stoppet – efter
som den eneste vindmølle i verden
at have produceret strøm i ti år.
»Far var selvfølgelig meget skuffet
over, at det aldrig blev til mere, og
han var dybt uenig i vindkraftudvalgets
konklusioner,« fortæller Aage
Juul. »Han vidste imidlertid godt, at
så længe oliepriserne var så langt
nede, som det var tilfældet i 60erne,
var der ikke meget at gøre. Men
som han altid tilføjede: Det kan
ikke blive ved, så bare jeg dog havde
20 år til!«
Det får Juul ikke – han dør i
1969, to år efter at SEAS har stoppet
Gedsermøllen, og knap ti år før
der igen kommer liv i vindkraften.
Meget er siden gået, som den
visionære vindelektriker forudså:
vindkraft udgør i dag en væsentlig
del af den danske elforsyning og har
skabt masser af arbejdspladser og
eksportkroner.
»Men der er nu en ting, som jeg
tror, far ville måbe lidt over i dag, og
det er de dér kæmpemøller på flere
megawatt, for far mente ikke, at
man kunne bygge møller med en
større effekt end ca. 250 kW,« siger
Aage Juul. »Men da brødrene Wright
fløj med deres første flyvemaskine,
havde de selvfølgelig heller næppe
forestillet sig, at man ville kunne
flyve med næsten 500 mennesker
på én gang.«
Side 11
JUULS
VINDKRAFTVISIONER,
ANNO 1962
I en artikel i Elektroteknikeren
i 1962 går Juul i rette med
Vindkraftudvalgets konklusion
om, at vindkraft er for dyr til, at
det kan betale sig at fortsætte
med at udvikle den nye teknologi.
Han skriver:
»Jeg mener, sagen er, at vi
ikke har råd til at lade være med
at bygge og anvende vindkraftanlæg
som formidler af vor
eneste hjemlige kraftkilde af
større betydning, nemlig vinden.
De derved opnåede fordele er:
1. Besparelser ved indkøb af
udenlandsk brændsel.
2. Der opnås reservekraft for
dampkraftværkerne, når
vejret er blæsende og koldt,
og elforbruget er stort
grundet rumopvarmning.
3. Bygning af vindkraftværker
kan ligesom landvindingsarbejde
tilpasses arbejdsmarkedet,
navnlig i maskinbranchen.
4. Der kan opnås betydelige
økonomiske fordele ved at
lade danske vindkraftværker
arbejde sammen med
norsk og svensk vandkraft,
fordi de to forskellige naturkræfter
kan supplere hinanden
ved deres tidsmæssige
forekomst i årets løb.
5. Dansk industri vil sandsynligvis
kunne opnå eksport af
vindkraftværker og dele til
sådanne til det øvrige Europa
og til ulandene.«
Johannes Juul, Angående betænkningen
fra DEFs vindkraftudvalg,
Elektroteknikeren 1962.

ALLE MØLLERS MODER
Af Hanne Jersild
HASLEV FOTOKLUB
Johannes Juuls Gedsermølle regnes i
dag for at være stammoderen til de
moderne danske vindmøller, fordi det
viste sig, at det var den, det bedst kunne
betale sig at kopiere.Men først skulle
den genopdages i 1970erne efter ti år
i glemsel.
Ti år efter, at Gedsermøllen blev
standset i 1967, blev den igen sat til
at køre. I 1977 kradsede energikri-
sen, og vindkraft kom igen i søgelyset
både i Danmark og i udlandet,
ganske som Johannes Juul havde
forudsagt .
Det amerikanske energiministerium,
DOE, kontaktede de danske
myndigheder for at få Gedsermøllen
sat i drift igen, så der kunne
foretages nye målinger på den.
Gedsermøllen var på det tidspunkt
den eneste moderne elproduce-
Side 12
rende vindmølle i verden, der havde
kørt i ti år uden større havarier.
Per Lundsager fra Forskningscenter
Risø blev projektleder for
målearbejdet, der stod på i to år,
frem til 1979, i samarbejde med
Skibsteknisk Laboratorium og
DTU. »Historien går, at Juul lod
sine notater gå til i skuffelse over, at
ingen interesserede sig for hans
resultater i 60erne,« fortæller han.
»Vores opgave bestod derfor i at
rekonstruere Juuls tankegang. Vi
målte med andre ord på Gedsermøllen
for at lære, hvad det egentlig
var, der skete, når møllen kørte
under forskellige forhold, og hvorfor
møllen var lavet, som den var.«
MEKKA I GEDSER
»Det var fantastisk spændende. Vi
kørte et vildt ambitiøst testprogram
og fik en kolossal respekt for Juul,
for det viste sig gang på gang, at
møllen var utrolig godt gennemtænkt.
Målingerne gjorde, at vi
kunne bekræfte, at de grundprincipper,
den havde i sig var så gode
og sunde, at vi kunne anbefale dem
videre – og derfor kom disse principper
også til at udgøre en del af
grundlaget for den senere certificering
af danske vindmøller, som kom
i stand omkring 1980.«
Det var ikke kun de danske forskere
i måleteamet, som blev imponerede
over Gedsermøllen. Det gjaldt
også amerikanerne, som målingerne
blev udført for. Per Lundsager
fortæller: »Det var sådan, at da lederen
af det vedvarende energiprogram
i det amerikanske energiministerium
gik ud over pløjemarkerne
på vej hen til Gedsermøllen, så
klaskede han i nærmest bogstavelig-

ste forstand hovedet ned i plovfurerne
og udbrød: ›Dette er vindkraftens
mekka!‹ Og det var sådan set
ikke helt forkert. For havde det ikke
været for Gedsermøllen, havde vi
været lige så meget i vildrede i
Danmark, som de var alle andre
steder.
Eller sagt på en anden måde: Der
er selvfølgelig en hel række grunde til,
at Danmark er ledende i dag – bag
det altsammen ligger en politisk
strategi, der er blevet gennemført
meget dygtigt. Men den havde ikke
haft noget indhold, hvis man ikke
havde vidst, hvad man skulle gøre. Så
havde også det danske vindkraftprogram
haft en lang række fiaskoer.«
BANEBRYDENDE ENKEL
Men hvad er det så, der var så
banebrydende ved Juuls Gedsermølle?
»Det er dens enkelthed, robusthed
og logik,« mener Per Lundsager.
»Juul forstod f.eks., hvor vigtigt
det er, at rotoren er stabil, for at
den kan holde til kræfterne. Derfor
indså han, at tre vinger er det
mindste antal, en stor mølle bør
have. Og derfor fandt han ud af, at
med den viden og de materialer,
man havde dengang, var det
nødvendigt at stive vingerne af med
stag på de steder, hvor belastningerne
var størst.«
Også reguleringen af møllens
effekt og dens sikkerhedssystemer
var helt nye løsninger – og meget
enkle i forhold til dem, man eksperimenterede
med i udlandet. Mens
man i bl.a. England og USA mente,
at det var nødvendigt at dreje hele
vingen i forhold til vindhastigheden,
brugte Juul som den første stallregulering,
hvor vingerne er fastspændte,
og hvor det er vingernes
aerodynamiske profil, der regulerer
møllens effekt.
»Juuls løsning var langt enklere
og langt mere driftssikker – ikke
noget med bevægelige dele i rotoren,«
fortæller Per Lundsager.
»Møllens sikkerhedssystem er også
et glimrende eksempel på Juuls
enkle principper. Det bestod af en
jernkugle, der lå på en tragt og var
forbundet til hovedafbryderen med
en snor. Når så møllen rystede for
meget, faldt kuglen ned og trak den
elektriske forbindelse, hvorefter de
drejelige bremseklapper i vingespidserne
automatisk røg ud pga. af centrifugalkraften
og stoppede møllen.«
Ingen andre havde brugt aerodynamiske
vingebremser før Juul.
De blev senere – efter stormen i
1981 – et krav til alle danske møller.
EN RIGTIG ELVÆRKSMØLLE
Juul var også en af de første, som
brugte en asynkrongenerator, der er
en robust maskine og giver fleksibilitet
i koblingen til nettet.
»Det var en rigtig elværksmølle,
Juul havde lavet,« konstaterer Per
Lundsager. »Det var tydeligt, at han
havde tænkt dens virkemåde igennem,
så den passede til at indgå i et
stort elsystem. Forholdet mellem
rotordiameter og generatorstørrelse
var nøje afstemt – vi ville ikke have
kunnet gøre det bedre i dag. Det var
i det hele taget hele pakken af løsninger,
som Juul valgte, der gjorde
møllen så banebrydende.«
Der var både danske
som udenlandske prominente
herrer til stede,
da Gedsermøllen blev
indviet i 1957.
Juul udtog flere patenter
på sin originale konstruktion,
men nåede
aldrig at få glæde af
dem.
Side 13
ELMUSEET
Men hvad gjorde amerikanerne
egentlig med de måleresultater,
Risø nåede frem til?
»De hørte faktisk ikke efter,«
mener Per Lundsager. »De sagde
pænt tak, og ›det var sandelig
interessant‹ – og så gik de ellers
videre med deres egne ideer. Det
var en kolossal undervurdering af,
hvor svært det er at bygge en mølle,
så den kan holde.
NASAs møller kom da heller
aldrig rigtig til at fungere. De kan
bygge helikoptere og sende raketter
til månen, så det er ikke, fordi de
ikke kan løse svære tekniske opgaver.
Men det er der bare ikke penge
til med en vindmølle – der må løsningerne
ikke være for avancerede
og sårbare. Det er præcis, hvad Juul
må have indset, da han konstruerede
Gedsermøllen: at en vindmølle
skal kunne køre ufattelig mange
driftstimer uden at kræve en hel
masse højkvalificeret vedligehold.«
Gedsermøllens rotor blev taget ned i
1993 og kan i dag ses på Elmuseet i
Tange. Her er Juuls sikkerhedsanordning
med kuglen også udstillet. Den
bruges den dag i dag i mange møller.
www.elmus.dk

ÅRRINGENES HERRER
Tekst og foto: Søren Krohn, Isle of Wight, England
Blade Runner One sejler vingerne fra NEG Micon Rotors' egen
anløbsbro til havnen i Southampton. Virksomheden har opfundet og
patenteret særlige stativer til at bære møllevingerne under
transporten. Det er vigtigt, at der ikke kommer ujævnheder på
vingerne. Det kan give støj under drift, og det sænker effektiviteten.
De gør præcis som birketræet, når de
lader de 30-40 meter lange vindmøllevinger
vokse frem af formene hos NEG
Micon Rotors. De bygger tynde årringe
op i lag på lag af birkefinér, men på
fabrikken gør de det meget hurtigere end
birketræet,og træet har ingen knaster,så
det er meget stærkere end dets ophav.
Vi er i Newport på Isle of Wight ud
for den sydengelske kyst. Ligesom
Bornholm en ren turistidyl, men
med et næsten subtropisk klima,
lysende grønne marker, kalkklinter,
BRITISK SYN
PÅ DANSK POLITIK
Den nye danske regerings
politik forbløffer Robert Sauwen,
chefen for udviklingsingeniørerne
på Isle of Wight:
»Det er klart, at den danske
beslutning om at aflyse udviklingen
af de næste havmølleparker
vil sætte hele det internationale
havmøllemarked tilbage,
så det er svært for os at
forstå, hvad den danske regering
har gang i. Men på den
anden side giver det jo også os
en chance her i Storbritannien.
Hvem ved, om Storbritannien
kan overtage en større del af
både produktions- og udviklingsarbejdet,
hvis tyngdepunktet
i den globale vindkraftindustri
begynder at glide
fra Danmark?«
Side 14
smukke sandstrande med surfing,
landsbyer med stråtækte kroer og
små, snoede hulveje for sportsvognsentusiaster.
Idyllen brydes
dog af og til af gamle sten- og betonbunkere,
hvor kystartilleriet gennem
mere end 500 år har vogtet
over den britiske flåde i Portsmouth
inde på kysten.
CENTRUM FOR VINDKRAFT
Her på Isle of Wight har den internationale
vindmøllefabrikant NEG
Micon med rødder i Randers opbygget
sit udviklingscentrum for
vindmøllerotorer med 250 ansatte.
På Isle of Wight arbejder man med
store vindmøllevinger af træ, der
efterhånden bruges i omkring en
fjerdedel af koncernens vindmøller.
En mindre afdeling i byen Thorpe
syd for London udvikler drejenav til
rotorer, dvs. nav, hvor vingernes

hældningsvinkel kan varieres efter,
hvor meget vinden blæser.
Nabovirksomheden SP Systems
er i samme branche. Den laver råmaterialer
til konkurrenterne i
branchen: glasfibermåtter imprægneret
med epoxy, klar til fremstilling
af vindmøllevinger.
Isle of Wight er dermed blevet
Storbritanniens centrum for vindkraftindustrien
med mere end 500
beskæftiget med at fremstille vinger
eller råvarer til industrien – meget
passende for en ø, der ud over bygning
af sejlskibe, er kendt for fabrikation
af vandflyvere.
TEKNOLOGICENTER
Det nuværende NEG Micon Rotors
blev grundlagt i starten af
1980erne. Firmaet hed oprindelig
Aerolaminates og var ejet af den
store britiske entreprenørkoncern
Taylor Woodrow. Helt fra starten
var vingeproduktionen baseret på
epoxylimet birketræfiner, men firmaet
havde svært ved at få fodfæste,
fordi der ikke var et ordentligt
hjemmemarked i Storbritannien,
idet regeringen reelt prioriterede
andre energiformer – atomkraft, kul
og gas – højere end vedvarende
energi.
I 1998 blev virksomheden købt af
NEG Micon, og så begyndte det at
gå stærkt. For øjeblikket er vækstraten
omkring 50 pct. om året.
Men hvorfor lægger man dog en
vingefabrik på en ø, spørger vi firmaets
direktør, Julian Brown. »Vi
ønskede for det første at være tæt på
vandet af hensyn til transportmuligheder.
Dernæst spillede det
en rolle, at Isle of Wight er et egnsudviklingsområde,
hvor det er let at
få arbejdskraft.«
NEG Micon Rotors udvikler
både vingerne og fabrikationsprocessen.
»Ideen er, at vi skal være et
teknologicenter for hele virksomheden.
Vi skal først og fremmest
kunne udvikle fabrikker, der hurtigt
kan etableres på de steder, hvor
vore markeder er. Dette bliver nemlig
ikke vores eneste vingefabrik –
dette er blot den første af flere
rundt om i verden,« siger Julian
Brown.
PARALLELFINÉR,
EPOXY OG KULFIBER
Robert Sauwen er teknisk direktør
for NEG Micon Rotors og viser
grundprincipperne i vingekonstruktionen:
»Vi bruger plader med supertynde
lag birketræfinér,
som
ikke er opbygget
som normal
krydsfinér, hvor
årerne krydser
hinanden, men
derimod er opbygget,
så årerne
ligger parallelt
i alle lag. Det
gør det muligt
at bøje finéren,
Side 15
når den fugtes. Lagene limer vi
sammen med epoxy.«
Vingen består af en dobbeltkrum
skal af træ, som afstives indefra med
et par langsgående bjælker af glasfiber.Yderst
ligger et tyndt lag glasfiber
og ligesom på andre vindmøllevinger
en gelcoat, som gør det
muligt at lave en helt glat overflade.
»Træ er et utrolig stærkt materiale,
men til de meget lange vindmøllevinger
er det for bøjeligt. Vi
har derfor fundet ud af at kombinere
træ og kulfiber, så vi bruger
træet til at opnå styrke og kulfiberen
til at opnå den stivhed, vi ønsker,«
siger Robert Sauwen.
MARKEDET FOR
VINDMØLLEVINGER
Vindmøllevinger bliver i stigende
grad specielt konstrueret
til den enkelte mølle. Vingerne
fremstilles både af de store
vindmøllefabrikanter selv og af
specialiserede vingeproducenter.
Materialerne er normalt
laminater af glasfiber/polyester,
glasfiber/epoxy eller træ/
epoxy, og kulfiber anvendes i
stigende grad. De største vindmøller
på markedet har i dag
en rotordiameter på ca. 80 meter,
men til offshorebrug forventes
vindmøller med rotordiametre
på 110-120 m i de
kommende år.

TOVTRÆKKERI OM TEORIER
Af Søren Krohn, London
Mange store matematikere og fysikere
i det 17.og 18.århundrede var interesserede
i vindkraft og skrev lærde værker
om den ideelle vindmøllevinge.Det
gælder bl.a. Edme Mariotte, Sir Isaac
Newton, Colin Maclaurin, Daniel
Bernoulli og Leonhard Euler.
Men der var et fundamentalt problem
med teorierne: De passede ikke
med den praktiske virkelighed, som
møllebyggere havde fundet frem til
gennem århundreder, og som stod
nedfældet i klassiske hollandske bøger
om møllebyggeri.
For at måle effekten af vindmøllers rotorer præcist skal der bruges en luftstrøm
med konstant hastighed. John Smeaton byggede denne maskine, der
svinger bjælken med rotoren rundt i en cirkel, når der trækkes i tovet. Pendulet
på soklen bruges til at tage tid. Overbygningen har en vægtskål og et
Det blev ikke en fysiker eller matematiker,
der kom til at trække tæppet
væk under teorierne. Det blev derimod
en dygtig instrumentmager og
genial ingeniør, John Smeaton, som
leverede de vigtigste grundlove for
moderne vindmøllekonstruktion. De
holder den dag i dag.
Den 10. maj 1759 væltede Newtons
vindmølleteorier under en
forelæsning for de pudrede parykker
i Royal Society, Det Kongelige
Britiske Videnskabernes Selskab.
En uge tidligere, den 3. maj, havde
Side 16
Smeaton i Royal Society bevist, at
traditionelle vandmøller med underfaldshjul
højst kunne levere 22
pct. af vandets bevægelsesenergi,
mens vandmøller med overfaldshjul
generelt er næsten tre gange så
effektive. Nu var turen kommet til
at gå de store teoretikeres arbejder
om vindmøller efter i sømmene –
og teorierne faldt med et brag.
Det var ikke Newtons fundamentale
love, der var noget galt med.
Det var anvendelsen af dem, der var
forkert. Der skulle gå yderligere 150
gear med en trisse. Her kan det samlede arbejde (energiproduktionen) måles
ved at gange vægten med den højdeafstand, vægten hejses.
Dividerer man med den forbrugte tid, har man rotorens effekt. Illustration
fra Philosophical Transactions, Royal Society, vol LI, side 139.

år frem til begyndelsen af 1900tallet,
før teori og praksis kom til at
stemme overens. Men de gamle –
intuitivt indlysende, men praktisk
forkerte – teorier om vindmøller (og
fly) er stadig ikke helt døde; de findes
i undervisningsmaterialer i den
danske folkeskole den dag i dag!
SMEATONS RESULTATER:
LAVE ANGREBSVINKLER
ER BEDST
For at en plan vinge skal kunne
dreje en vindmølle, skal den hælde i
forhold til rotorskivens plan. Hældningen
kaldes vingens angrebsvinkel.
Smeatons forsøg viser, at
den ideelle angrebsvinkel er under
halvdelen af det, som Newton og
andre matematikere havde regnet
sig frem til. Med Smeatons angrebsvinkel
kunne vindmøllen yde
50 pct. mere arbejde på den samme
tid.
Datidens matematikere og fysikere
kendte ikke begrebet opdrift.
Derfor antog de, at en vindmølle
yder mest – eller at fugle kan flyve
bedre – hvis vingerne rammer mod
så mange luftmolekyler som muligt,
dvs. at det er luftmodstanden, der
får vingerne til at virke.
I dag ved vi, at fugle-, fly- og vindmøllevinger
– samt skibssejl – virker
bedst, hvis de er gode til at afbøje
vinden med så lille luftmodstand
mod vingen/sejlet som muligt. Det
gælder altså om, at vingen eller sejlet
i vindsiden skal skubbe (og i læsiden
suge) så meget luft som muligt så
hurtigt som muligt nedad (for fly og
fugle) eller til siden (for vindmøller
og skibssejl).
En vinge eller et sejl virker næsten
som en jetmotor: de skubber og suger
vinden den ene vej og skubber og
suger derved sig selv den modsatte vej
– helt i overensstemmelse med Newtons
3. lov. Den forklaring var ukendt
for Smeaton, men hans eksperimen-
ter viste, at Newtons vindmølleteori
var forkert. Da brødrerne Wright byggede
deres første fly, brugte Wilbur
Wright faktisk Smeatons artikel.
SMEATONS
REGNEREGLER
Smeaton fandt syv grundregler
for møllebyggere, der gælder
den dag i dag:
1. Vingespidserne bevæger sig
med en hastighed, tiphastigheden,
som er (næsten) proportional
med vindhastigheden,V,
hvis møllen trækker
en konstant belastning.*
2. Den ideelle arbejdsbelastning
(momentet) af vindmøllen,
der får den til at yde
den største effekt, varierer
(næsten) proportionalt med
kvadratet på vindhastighe den,
dvs.V 2 .
3. Møllens maksimale effekt
varierer (næsten) proportionalt
med tredje potens af
vindhastigheden, dvs.V 3 .
4. Møllens maksimale effekt varierer
proportionalt med tredje
potens af tiphastigheden.
5. Store vindmøller drejer alt
andet lige langsommere end
små vindmøller, fordi tiphastigheden
er proportional
med vindhastigheden.
6. Møllens effekt er for en given
tiphastighed proportional
med rotorskivens areal.
7. Tiphastigheden er typisk 3-5
gange vindens hastighed (for
hollandske møller).
*Dette gælder dog ikke moderne
møller, der laver vekselstrøm. De
kører med (næsten) konstant hastighed,fordi
belastningen fra generatoren
svinger med vindhastigheden.
Side 17
DET IDEELLE VRID
Klassiske hollandske møller er hurtigløbere,
dvs. at vingespidserne
typisk bevæger sig rundt med ca. 4
gange vindens hastighed. På moderne
vindmøller bevæger vingespidserne
sig endnu hurtigere, med
8-10 gange vindens hastighed. Inde
ved navet i midten af rotoren
bevæger vingen sig derimod meget
langsomt gennem luften.
Hvis vingen skal ramme vinden
med samme angrebsvinkel overalt,
skal den derfor vrides. Matematikerne
var klar over dette, men deres
teoretiske beregninger passede ikke
til den aerodynamiske virkelighed.
Smeaton fandt frem til det ideelle
vrid på vingen ved sine modelforsøg.
VINGER SKAL VÆRE SMALLE
Smeaton undersøgte og fandt også
den ideelle soliditet for en vindmølles
rotor, dvs. hvor stort vingernes
areal bør være i forhold til hele
rotorskivens areal. Hvis en vindmølle
roterer hurtigt, skal den have
smalle vinger for at give størst mulig
effekt.
Smeaton giver den helt korrekte
forklaring på, hvorfor en hurtigløbermølle
med mange eller brede vinger
er en dårlig ide: »Når hele cylinderen
med vind rammer rotoren, giver det
ikke den største effekt, fordi der
mangler plads til, at vinden kan slippe
væk igen,« skriver han. Der skulle
gå næsten 170 år, før tyskeren Alfred
Betz i 1926 leverede det teoretiske
bevis for, at Smeatons beregninger
var korrekte.
John Smeatons artikel An Experimental
Enquiry concerning the Natural
Powers of Water and Wind to turn
Mills, and other Machines, depending
on a circular Motion er gengivet på
Vindmølleindustriens websted:
www.windpower.org/pictures/
smeaton2.htm

SMEATON
SOM MØLLEBYGGER
John Smeaton var meget samvittighedsfuld
med sine studier af vindmøllevinger.
Han offentliggjorde først resultaterne
efter at have afprøvet dem i praksis.
Smeatons første mølletegninger
blev udført i 1753, året efter han begyndte
på videnskabelige modelforsøg
med vand- og vindmøller.
Den sidste mølletegning er fra
1791, og i løbet af perioden blev der
bygget omkring 60 møller efter
hans tegninger. Men i modsætning
til mange af sine kolleger havde han
ikke nogen baggrund som håndværksmæssig
møllebygger.
En rejse til Holland i 1755 gav
ham førstehåndsviden om praksis
hos møllebyggere i Kontinentaleuropa,
og det fik ganske stor indflydelse
på hans arbejde. Han var
velbevandret i videnskabsmændene
Parent, Maclaurin og Desaguliers
arbejder om vindmøller, og han
kendte de klas-
ROYAL SOCIETY
siske hollandske vindmøllebøger allerede
inden, han tog ud på sin studierejse.
Selv om hans modelforsøg vedrørende
vindmøllers effekt blev kendt
viden om, tegnede han ret få vindmøller,
kun fire, sammenlignet med
47 vandmøller ifølge optegnelserne
fra hans kontor. Hans første mølle
var firevinget, mens de senere var
femvingede. Møllerne havde typisk
en rotordiameter på 20 m.
Hans holdning til vindmøllebyggeri
var videnskabsmandens, ikke
håndværkerens: »Møllekonstruktioner,
hvad angår deres effekt, for mig
ikke et spørgsmål om synspunkter,
det er et spørgsmål om beregninger,«
skrev han den 6. februar 1786.
STØBEJERN I MØLLER
Smeaton betragtes ofte som pioner
i brugen af støbejern til møller, især
til aksler. Hans fire vindmøller omfatter
både savmøller og oliemøller.
Gearsystemerne er fælles, når der
bygges vand- og vindmøller. For
vindmøller er det særlig konstruktionen
af møllevinger og variationer
i vindhastighed og -retning, der kan
give problemer. Også de problemer
fik Smeaton styr på.
Side 18
ROYAL SOCIETY
BEDRE GEOMETRI
Smeatons møllevinger var helt traditionelle,
dvs. et træskelet som blev
dækket med et sejl for at skabe en
aerodynamisk overflade.Ved vingekonstruktion
er det både nødvendigt
at fastlægge vingelængden, geometrien
og at løse de tekniske problemer
ved at lave det rette »vrid« på
vingerne.
På sine vindmølletegninger viste
Smeaton en skala, hvor møllebyggeren
kunne aflæse vridningen af
vingen ved hjælp af mærker på en
bestemt sejlstiver. På en af tegningerne
fra 1766 skriver han: »Det
er nødvendigt at være meget opmærksom
på disse anvisninger på
vridningen af sejlet og brædderne;
effekten afhænger af det, og uanset
hvor usædvanlige de må forekomme,
er det dem, der får det hele til
at lykkes.«

FRA BETON TIL VINDMØLLER:
JOHN SMEATON
Af Søren Krohn, London
John Smeaton (1724-1792) var utvivlsomt
den største civilingeniør i det 18.århundrede.Han
var den vigtigste blandt
grundlæggerne af ingeniørvidenskaben
i Storbritannien,og han vandt internationalt
ry for sin videnskabelige indsats.
Som en af Englands store sønner ligger
han begravet i Westminster Abbey.
Fyrtårnet på skæret Eddystone Rock
ud for den sydengelske kyst er
Smeatons mest berømte værk. Han
er i den forbindelse kendt som den
ingeniør, der genopfandt betonen, i
dette tilfælde hydraulisk beton, der
kan hærde under vand. Det var gået
ud af brug efter romertiden og glemt
i mere end tusind år, selv om både
Pantheon og Caracallas Termer i
Rom er bygget af hydraulisk beton.
INGENIØREN SMEATON
Smeaton startede sin karriere som
instrumentmager i London, men
ingeniørarbejde blev hurtigt hans
hovedinteresse og vigtigste indtægtskilde.
Hans ingeniørarbejder
omfatter broer, kanaler, havne,
fyrtårne, dræningsanlæg, sluser og
moler.
Ud over andre, mindre byggearbejder
stod han for opførelsen af
mere end 50 vandmøller, og adskillige
vindmøller blev bygget efter
hans tegninger. Han udviklede også
dampmaskiner og byggede mindst
et dusin, bl.a. den mest effektive
engelske dampmaskine (i Long
Benton) og den største (i Chacewater),
indtil James Watt (1769)
erobrede markedet.
Smeaton havde respekt for godt
håndværk. Hans evner som teknisk
tegner var fremragende med topkvalitet
i skyggelægning og perspektiv,
og de viser, hvordan han mestrede
ingeniørmæssige detaljer.
Hans originale tegninger er stort set
alle velbevarede i biblioteket i Royal
Society. Han bemærkede selv, at
hans arbejde var lige så personligt
som enhver kunstners.
Smeatons artikel om vindmøller og vandmøller
blev publiceret i 1759 i datidens mest prestigefyldte
videnskabelige tidsskrift, Philosophical
Transactions udgivet af Royal Society.
VIDENSKABSMANDEN
SMEATON
Smeatons interesse for naturvidenskab
begyndte i en ung alder. I
1740erne lavede han eksperimenter
med elektricitet, og astronomi blev
hans hobby. Han skrev fem artikler
om emnet i løbet af sin karriere.
Smeaton blev medlem af det fornemme
videnskabelige selskab,
Side 19
Royal Society i London, noget som
var helt usædvanligt for en ingeniør
på den tid, og publicerede adskillige
artikler i Philosophical Transactions
udgivet af Royal Society.
Han påbegyndte sit første og
vigtigste bidrag til ingeniørvidenskaben
i 1752. Hans forskning kulminerede
med den berømte artikel
An Experimental Enquiry concerning
the Natural Powers of Water and Wind
to turn Mills, and other Machines, depending
on a circular Motion, som
blev fremlagt for Royal Society i
1759.
Artiklen kuldkastede Newton og
andre matematikeres teorier om
rotoren på en vindmølle. Den
demonstrerede et helt banebrydende
eksperimentelt arbejde, som
beholdt sin værdi helt frem til
begyndelsen af det 20. århundrede,
hvor teorierne for moderne aerodynamik
blev udviklet, så Smeatons
resultater kunne forklares teoretisk.
Artiklen blev da også belønnet med
en medalje fra Royal Society.
Det vidner om Smeatons omhyggelighed,
at han i indledningen til
sin artikel skriver, at han generelt
betragter modelforsøg som den
bedste metode til at få pålidelige
målinger, »...men i dette tilfælde er
det meget nødvendigt at skelne
mellem de omstændigheder, hvor
en model afviger fra en stor maskine,
eller hvor en model leder på
afveje fra sandheden frem for hen
imod den.« Han tilføjer, at eksperimenterne
blev udført i årene 1752
og 1753, »...dog udsatte jeg afleveringen
til Selskabet, indtil jeg havde
fået lejlighed til at få afprøvet

VINDMØLLEINDUSTRIEN
Vester Voldgade 106
DK 1552 København V
T 33 73 03 30
F 33 73 03 33
E danish@windpower.org
I www.windpower.org
følgeslutningerne herfra i praksis.«
Smeatons forsigtighed var velanbragt:
Generelt gælder der ikke
nogen simpel proportionalitetsregel,
når det gælder målinger på små
og store strømningsmodeller, hvilket
hans landsmand Osborne Reynolds
viste i 1883.
Men Smeatons resultater var
pålidelige, og de blev stadig citeret i
håndbøger for møllebyggere og
andre tekniske værker i det næste
halvandet århundrede. I 1853-udgaven
af den berømte håndbog for
ingeniører The operative Mechanic
and British Machinist, skriver redaktøren,
J. Nicholson: »Parent, Euler
og andre geometrikere har skrevet
meget om vindmøllers natur og deres
konstruktion, men da vi betragter
de eksperimenter og den forskning,
som er udført af vor landsmand
Smeaton som værende af
langt højere praktisk nytte, vil vi
stille os tilfreds med at gengive hans
meninger.«
HESTEKRÆFTER OG
MENNESKEKRÆFTER
Smeatons artikel er ikke kun praktisk
ingeniørvejledning. Den rummer
faktisk også den første kendte præcise
definition af det fysiske begreb effekt,
dvs. energiomsætning pr. tidsenhed.
Smeatons arbejde gør det muligt at
bestemme vindmøllers effekt ved
forskellige vindhastigheder ret nøjagtigt,
og han er meget omhyggelig
ROYAL SOCIETY LIBRARY
Postbesørget blad
(0900 KHC)
Blad nr. 11376
Ingeniøren John Smeaton (1724-1792) er en af
fædrene til moderne vindmøllekonstruktioner.
Hans banebrydende artikel fra 1759 kuldkastede
Newtons og andre matematikeres teorier om
med at eftervise beregningerne på
sine møller i praksis.
For en af hans oliemøller, der
knuser rapsfrø, beregner han således,
at »...sejlet på 30 fod vil have samme
effekt som 18,3 mænd, eller
3 2/3 heste, idet vi regner 5 mænd
rotoren på en vindmølle. Der skulle gå mere end
150 år, før moderne aerodynamisk teori kunne
forklare Smeatons resultater.
til en hest.« Dernæst iagttager han,
at når vinden blæser med 13 fod/sekund,
så kører kværnen med 7 omdrejninger
i minuttet, »...mens to
heste, der trækker samme kværn
knapt nok kan dreje den 3 1/2 omgang
på den samme tid.«