VINDFORMA TION - Vindmølleindustrien

More documents

Recommendations

Info

øjnene, at vi ikke kunne blive ved med at opretholde en markedsandel på 38 pct. I 1995 regnede vi med 35 pct. og 33 pct. på lidt længere sigt. Vi troede, det ville blive svært at opretholde de procentsatser, men det gik tværtimod den anden vej, og markedsandelen steg til 40-50 pct. Det skyldtes nok, at det amerikanske marked gik i stå. Det var Birger T. Madsen har tidligere været både formand og direktør for brancheforeningen <strong>Vindmølleindustrien</strong>. Han startede hos Vestas i 1972 – syv år før Vestas begyndte at udvikle vindmøller. Siden 1986 har han drevet eget kon- KIRSTEN HOLM rent faktisk dødt i 1994. Der var ingen, der havde troet, at det ville blive ved med at være dødt frem til 1998-99, men det har det rent faktisk været. Der blev stort set ingenting stillet op, og det har selvfølgelig gjort, at der ikke har kunnet komme næring til amerikanske firmaer. Det største firma i USA på det Side 6 tidspunkt, Kenetech, gik konkurs i 1996. Det var en fuldt vertikalt integreret virksomhed, som selv havde el-kontrakterne, selv ejede jorden, selv lavede vindmålingerne og selv leverede møllerne. På et tidspunkt kunne de ikke blive ved med at fylde i egne vindmølleparker. De var så nødt til at skulle ud og eksportere. Det prøvede de også på, sulentfirma, BTM Consult ApS, sammen med sin partner Per Krogsgaard. Verden rundt vendes der dagligt blade i prognoserne fra firmaet, der har faste kilder i alverdens firmaer i vindkraftbranchen.
men det lykkedes ikke særlig godt. De havde ikke været vant til at eksportere sådan som de danske fabrikanter. I 1991-93, da markedet i Danmark faldt fra 70 MW til 30 MW, var de danske fabrikanter pisket til at være noget mere udadrettede, ellers var der jo ikke andet at gøre end at lukke butikken. Det – samtidig med at det amerikanske marked stod stille – har jo nok gjort, at de er blevet ved med at kunne opretholde så store markedsandele.« Hvorfor er tingene gået så meget bedre end forventet? »Det har noget at gøre med, at teknologien er blevet bedre, den er blevet billigere, og man kan hurtigere stille meget op. Jeg synes, det har været slående, hvor hurtigt et marked kan gå fra at være ingenting til at være et par hundrede MW, fordi de enheder, man kommer ud med, nu er 1 MW eller mere. I gamle dage, hvor man startede med et marked med 75 kW-møller, skulle der mange møller til, inden det begyndte at flytte noget. Hvis et marked godt kan tænke sig vindkraft, og hvis rammebetingelserne i øvrigt er i orden, jamen så står der jo 4-5 absolut dygtige og seriøse leverandører ude på dørtærsklen, som de kan købe af. I sidste nummer af vores World Market Update har vi en graf, der viser udviklingsforløbet i Danmark, Tyskland og Spanien, og hvornår de hver især når grænsen på 2.000 MW. Danmark starter i 1979-80 med 30-50 kW-møller, og det tager 16-17 år at nå den grænse.Tyskland starter omkring 1990 og begynder med 150-300 kW-møller.Tyskerne når 2.000 MW på ca. syv år. Spanien kommer først rigtig med i 1994- 95 og kan stort set starte med 500 kW-møller, så derfor tager det kun fem år at nå 2.000 MW. Det viser, at det kan gå stærkt, lige så snart rammebetingelserne er i orden, og det er først og fremmest afregningspriserne for el, der er vigtige. Stabil afregning for el er det allerbedste i et marked overhovedet.« Side 7 KIRSTEN HOLM BTM Consult ApS i Ringkøbing er verdens førende markedsanalysefirma for vindkraftbranchen. Firmaet udgiver årligt rapporten World Market Update, der betragtes som den autoritative kilde for prognoser for branchens udvikling. Firmaet laver desuden bl.a. baggrundsanalyser for den finansielle sektor. www.btm.dk. *<strong>Vindmølleindustrien</strong>s skøn. ● **Prognose 2004, lavt og højt estimat. Nedtagne møller i perioden er ikke fratrukket. ● ***Tal fra EWEA (European Wind Energy Association), 20. februar 2002. ****Tal fra AWEA (American Wind Energy Association), 15. januar 2002. ● *****Prognose 2004, lavt og højt estimat, gennemsnit pr. år.
Page 1 and 2: NR 27 ● MARTS 2002 N Y H E D E R
Page 3 and 4: MINIMAL GEVINST Paradoksalt nok ble
Page 5: *Energistyrelsens Cirkulære om Net
Page 9 and 10: VISIONÆR VINDELEKTRIKER Af Hanne J
Page 11 and 12: lande, bl.a. i Frankrig, Holland og
Page 13 and 14: ste forstand hovedet ned i plovfure
Page 15 and 16: hældningsvinkel kan varieres efter
Page 17 and 18: år frem til begyndelsen af 1900tal
Page 19 and 20: FRA BETON TIL VINDMØLLER: JOHN SME

VINDFORMA TION - Vindmølleindustrien

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?