VINDFORMA TION - Vindmølleindustrien

ste forstand hovedet ned i plovfurerne
og udbrød: ›Dette er vindkraftens
mekka!‹ Og det var sådan set
ikke helt forkert. For havde det ikke
været for Gedsermøllen, havde vi
været lige så meget i vildrede i
Danmark, som de var alle andre
steder.
Eller sagt på en anden måde: Der
er selvfølgelig en hel række grunde til,
at Danmark er ledende i dag – bag
det altsammen ligger en politisk
strategi, der er blevet gennemført
meget dygtigt. Men den havde ikke
haft noget indhold, hvis man ikke
havde vidst, hvad man skulle gøre. Så
havde også det danske vindkraftprogram
haft en lang række fiaskoer.«
BANEBRYDENDE ENKEL
Men hvad er det så, der var så
banebrydende ved Juuls Gedsermølle?
»Det er dens enkelthed, robusthed
og logik,« mener Per Lundsager.
»Juul forstod f.eks., hvor vigtigt
det er, at rotoren er stabil, for at
den kan holde til kræfterne. Derfor
indså han, at tre vinger er det
mindste antal, en stor mølle bør
have. Og derfor fandt han ud af, at
med den viden og de materialer,
man havde dengang, var det
nødvendigt at stive vingerne af med
stag på de steder, hvor belastningerne
var størst.«
Også reguleringen af møllens
effekt og dens sikkerhedssystemer
var helt nye løsninger – og meget
enkle i forhold til dem, man eksperimenterede
med i udlandet. Mens
man i bl.a. England og USA mente,
at det var nødvendigt at dreje hele
vingen i forhold til vindhastigheden,
brugte Juul som den første stallregulering,
hvor vingerne er fastspændte,
og hvor det er vingernes
aerodynamiske profil, der regulerer
møllens effekt.
»Juuls løsning var langt enklere
og langt mere driftssikker – ikke
noget med bevægelige dele i rotoren,«
fortæller Per Lundsager.
»Møllens sikkerhedssystem er også
et glimrende eksempel på Juuls
enkle principper. Det bestod af en
jernkugle, der lå på en tragt og var
forbundet til hovedafbryderen med
en snor. Når så møllen rystede for
meget, faldt kuglen ned og trak den
elektriske forbindelse, hvorefter de
drejelige bremseklapper i vingespidserne
automatisk røg ud pga. af centrifugalkraften
og stoppede møllen.«
Ingen andre havde brugt aerodynamiske
vingebremser før Juul.
De blev senere – efter stormen i
1981 – et krav til alle danske møller.
EN RIGTIG ELVÆRKSMØLLE
Juul var også en af de første, som
brugte en asynkrongenerator, der er
en robust maskine og giver fleksibilitet
i koblingen til nettet.
»Det var en rigtig elværksmølle,
Juul havde lavet,« konstaterer Per
Lundsager. »Det var tydeligt, at han
havde tænkt dens virkemåde igennem,
så den passede til at indgå i et
stort elsystem. Forholdet mellem
rotordiameter og generatorstørrelse
var nøje afstemt – vi ville ikke have
kunnet gøre det bedre i dag. Det var
i det hele taget hele pakken af løsninger,
som Juul valgte, der gjorde
møllen så banebrydende.«
Der var både danske
som udenlandske prominente
herrer til stede,
da Gedsermøllen blev
indviet i 1957.
Juul udtog flere patenter
på sin originale konstruktion,
men nåede
aldrig at få glæde af
dem.
Side 13
ELMUSEET
Men hvad gjorde amerikanerne
egentlig med de måleresultater,
Risø nåede frem til?
»De hørte faktisk ikke efter,«
mener Per Lundsager. »De sagde
pænt tak, og ›det var sandelig
interessant‹ – og så gik de ellers
videre med deres egne ideer. Det
var en kolossal undervurdering af,
hvor svært det er at bygge en mølle,
så den kan holde.
NASAs møller kom da heller
aldrig rigtig til at fungere. De kan
bygge helikoptere og sende raketter
til månen, så det er ikke, fordi de
ikke kan løse svære tekniske opgaver.
Men det er der bare ikke penge
til med en vindmølle – der må løsningerne
ikke være for avancerede
og sårbare. Det er præcis, hvad Juul
må have indset, da han konstruerede
Gedsermøllen: at en vindmølle
skal kunne køre ufattelig mange
driftstimer uden at kræve en hel
masse højkvalificeret vedligehold.«
Gedsermøllens rotor blev taget ned i
1993 og kan i dag ses på Elmuseet i
Tange. Her er Juuls sikkerhedsanordning
med kuglen også udstillet. Den
bruges den dag i dag i mange møller.
www.elmus.dk