30.07.2013 Views

VINDFORMA TION - Vindmølleindustrien

VINDFORMA TION - Vindmølleindustrien

VINDFORMA TION - Vindmølleindustrien

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

FRA BETON TIL VINDMØLLER:<br />

JOHN SMEATON<br />

Af Søren Krohn, London<br />

John Smeaton (1724-1792) var utvivlsomt<br />

den største civilingeniør i det 18.århundrede.Han<br />

var den vigtigste blandt<br />

grundlæggerne af ingeniørvidenskaben<br />

i Storbritannien,og han vandt internationalt<br />

ry for sin videnskabelige indsats.<br />

Som en af Englands store sønner ligger<br />

han begravet i Westminster Abbey.<br />

Fyrtårnet på skæret Eddystone Rock<br />

ud for den sydengelske kyst er<br />

Smeatons mest berømte værk. Han<br />

er i den forbindelse kendt som den<br />

ingeniør, der genopfandt betonen, i<br />

dette tilfælde hydraulisk beton, der<br />

kan hærde under vand. Det var gået<br />

ud af brug efter romertiden og glemt<br />

i mere end tusind år, selv om både<br />

Pantheon og Caracallas Termer i<br />

Rom er bygget af hydraulisk beton.<br />

INGENIØREN SMEATON<br />

Smeaton startede sin karriere som<br />

instrumentmager i London, men<br />

ingeniørarbejde blev hurtigt hans<br />

hovedinteresse og vigtigste indtægtskilde.<br />

Hans ingeniørarbejder<br />

omfatter broer, kanaler, havne,<br />

fyrtårne, dræningsanlæg, sluser og<br />

moler.<br />

Ud over andre, mindre byggearbejder<br />

stod han for opførelsen af<br />

mere end 50 vandmøller, og adskillige<br />

vindmøller blev bygget efter<br />

hans tegninger. Han udviklede også<br />

dampmaskiner og byggede mindst<br />

et dusin, bl.a. den mest effektive<br />

engelske dampmaskine (i Long<br />

Benton) og den største (i Chacewater),<br />

indtil James Watt (1769)<br />

erobrede markedet.<br />

Smeaton havde respekt for godt<br />

håndværk. Hans evner som teknisk<br />

tegner var fremragende med topkvalitet<br />

i skyggelægning og perspektiv,<br />

og de viser, hvordan han mestrede<br />

ingeniørmæssige detaljer.<br />

Hans originale tegninger er stort set<br />

alle velbevarede i biblioteket i Royal<br />

Society. Han bemærkede selv, at<br />

hans arbejde var lige så personligt<br />

som enhver kunstners.<br />

Smeatons artikel om vindmøller og vandmøller<br />

blev publiceret i 1759 i datidens mest prestigefyldte<br />

videnskabelige tidsskrift, Philosophical<br />

Transactions udgivet af Royal Society.<br />

VIDENSKABSMANDEN<br />

SMEATON<br />

Smeatons interesse for naturvidenskab<br />

begyndte i en ung alder. I<br />

1740erne lavede han eksperimenter<br />

med elektricitet, og astronomi blev<br />

hans hobby. Han skrev fem artikler<br />

om emnet i løbet af sin karriere.<br />

Smeaton blev medlem af det fornemme<br />

videnskabelige selskab,<br />

Side 19<br />

Royal Society i London, noget som<br />

var helt usædvanligt for en ingeniør<br />

på den tid, og publicerede adskillige<br />

artikler i Philosophical Transactions<br />

udgivet af Royal Society.<br />

Han påbegyndte sit første og<br />

vigtigste bidrag til ingeniørvidenskaben<br />

i 1752. Hans forskning kulminerede<br />

med den berømte artikel<br />

An Experimental Enquiry concerning<br />

the Natural Powers of Water and Wind<br />

to turn Mills, and other Machines, depending<br />

on a circular Motion, som<br />

blev fremlagt for Royal Society i<br />

1759.<br />

Artiklen kuldkastede Newton og<br />

andre matematikeres teorier om<br />

rotoren på en vindmølle. Den<br />

demonstrerede et helt banebrydende<br />

eksperimentelt arbejde, som<br />

beholdt sin værdi helt frem til<br />

begyndelsen af det 20. århundrede,<br />

hvor teorierne for moderne aerodynamik<br />

blev udviklet, så Smeatons<br />

resultater kunne forklares teoretisk.<br />

Artiklen blev da også belønnet med<br />

en medalje fra Royal Society.<br />

Det vidner om Smeatons omhyggelighed,<br />

at han i indledningen til<br />

sin artikel skriver, at han generelt<br />

betragter modelforsøg som den<br />

bedste metode til at få pålidelige<br />

målinger, »...men i dette tilfælde er<br />

det meget nødvendigt at skelne<br />

mellem de omstændigheder, hvor<br />

en model afviger fra en stor maskine,<br />

eller hvor en model leder på<br />

afveje fra sandheden frem for hen<br />

imod den.« Han tilføjer, at eksperimenterne<br />

blev udført i årene 1752<br />

og 1753, »...dog udsatte jeg afleveringen<br />

til Selskabet, indtil jeg havde<br />

fået lejlighed til at få afprøvet

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!