VINDFORMA TION - Vindmølleindustrien

More documents

Recommendations

Info

ALLE MØLLERS MODER Af Hanne Jersild HASLEV FOTOKLUB Johannes Juuls Gedsermølle regnes i dag for at være stammoderen til de moderne danske vindmøller, fordi det viste sig, at det var den, det bedst kunne betale sig at kopiere.Men først skulle den genopdages i 1970erne efter ti år i glemsel. Ti år efter, at Gedsermøllen blev standset i 1967, blev den igen sat til at køre. I 1977 kradsede energikri- sen, og vindkraft kom igen i søgelyset både i Danmark og i udlandet, ganske som Johannes Juul havde forudsagt . Det amerikanske energiministerium, DOE, kontaktede de danske myndigheder for at få Gedsermøllen sat i drift igen, så der kunne foretages nye målinger på den. Gedsermøllen var på det tidspunkt den eneste moderne elproduce- Side 12 rende vindmølle i verden, der havde kørt i ti år uden større havarier. Per Lundsager fra Forskningscenter Risø blev projektleder for målearbejdet, der stod på i to år, frem til 1979, i samarbejde med Skibsteknisk Laboratorium og DTU. »Historien går, at Juul lod sine notater gå til i skuffelse over, at ingen interesserede sig for hans resultater i 60erne,« fortæller han. »Vores opgave bestod derfor i at rekonstruere Juuls tankegang. Vi målte med andre ord på Gedsermøllen for at lære, hvad det egentlig var, der skete, når møllen kørte under forskellige forhold, og hvorfor møllen var lavet, som den var.« MEKKA I GEDSER »Det var fantastisk spændende. Vi kørte et vildt ambitiøst testprogram og fik en kolossal respekt for Juul, for det viste sig gang på gang, at møllen var utrolig godt gennemtænkt. Målingerne gjorde, at vi kunne bekræfte, at de grundprincipper, den havde i sig var så gode og sunde, at vi kunne anbefale dem videre – og derfor kom disse principper også til at udgøre en del af grundlaget for den senere certificering af danske vindmøller, som kom i stand omkring 1980.« Det var ikke kun de danske forskere i måleteamet, som blev imponerede over Gedsermøllen. Det gjaldt også amerikanerne, som målingerne blev udført for. Per Lundsager fortæller: »Det var sådan, at da lederen af det vedvarende energiprogram i det amerikanske energiministerium gik ud over pløjemarkerne på vej hen til Gedsermøllen, så klaskede han i nærmest bogstavelig-
ste forstand hovedet ned i plovfurerne og udbrød: ›Dette er vindkraftens mekka!‹ Og det var sådan set ikke helt forkert. For havde det ikke været for Gedsermøllen, havde vi været lige så meget i vildrede i Danmark, som de var alle andre steder. Eller sagt på en anden måde: Der er selvfølgelig en hel række grunde til, at Danmark er ledende i dag – bag det altsammen ligger en politisk strategi, der er blevet gennemført meget dygtigt. Men den havde ikke haft noget indhold, hvis man ikke havde vidst, hvad man skulle gøre. Så havde også det danske vindkraftprogram haft en lang række fiaskoer.« BANEBRYDENDE ENKEL Men hvad er det så, der var så banebrydende ved Juuls Gedsermølle? »Det er dens enkelthed, robusthed og logik,« mener Per Lundsager. »Juul forstod f.eks., hvor vigtigt det er, at rotoren er stabil, for at den kan holde til kræfterne. Derfor indså han, at tre vinger er det mindste antal, en stor mølle bør have. Og derfor fandt han ud af, at med den viden og de materialer, man havde dengang, var det nødvendigt at stive vingerne af med stag på de steder, hvor belastningerne var størst.« Også reguleringen af møllens effekt og dens sikkerhedssystemer var helt nye løsninger – og meget enkle i forhold til dem, man eksperimenterede med i udlandet. Mens man i bl.a. England og USA mente, at det var nødvendigt at dreje hele vingen i forhold til vindhastigheden, brugte Juul som den første stallregulering, hvor vingerne er fastspændte, og hvor det er vingernes aerodynamiske profil, der regulerer møllens effekt. »Juuls løsning var langt enklere og langt mere driftssikker – ikke noget med bevægelige dele i rotoren,« fortæller Per Lundsager. »Møllens sikkerhedssystem er også et glimrende eksempel på Juuls enkle principper. Det bestod af en jernkugle, der lå på en tragt og var forbundet til hovedafbryderen med en snor. Når så møllen rystede for meget, faldt kuglen ned og trak den elektriske forbindelse, hvorefter de drejelige bremseklapper i vingespidserne automatisk røg ud pga. af centrifugalkraften og stoppede møllen.« Ingen andre havde brugt aerodynamiske vingebremser før Juul. De blev senere – efter stormen i 1981 – et krav til alle danske møller. EN RIGTIG ELVÆRKSMØLLE Juul var også en af de første, som brugte en asynkrongenerator, der er en robust maskine og giver fleksibilitet i koblingen til nettet. »Det var en rigtig elværksmølle, Juul havde lavet,« konstaterer Per Lundsager. »Det var tydeligt, at han havde tænkt dens virkemåde igennem, så den passede til at indgå i et stort elsystem. Forholdet mellem rotordiameter og generatorstørrelse var nøje afstemt – vi ville ikke have kunnet gøre det bedre i dag. Det var i det hele taget hele pakken af løsninger, som Juul valgte, der gjorde møllen så banebrydende.« Der var både danske som udenlandske prominente herrer til stede, da Gedsermøllen blev indviet i 1957. Juul udtog flere patenter på sin originale konstruktion, men nåede aldrig at få glæde af dem. Side 13 ELMUSEET Men hvad gjorde amerikanerne egentlig med de måleresultater, Risø nåede frem til? »De hørte faktisk ikke efter,« mener Per Lundsager. »De sagde pænt tak, og ›det var sandelig interessant‹ – og så gik de ellers videre med deres egne ideer. Det var en kolossal undervurdering af, hvor svært det er at bygge en mølle, så den kan holde. NASAs møller kom da heller aldrig rigtig til at fungere. De kan bygge helikoptere og sende raketter til månen, så det er ikke, fordi de ikke kan løse svære tekniske opgaver. Men det er der bare ikke penge til med en vindmølle – der må løsningerne ikke være for avancerede og sårbare. Det er præcis, hvad Juul må have indset, da han konstruerede Gedsermøllen: at en vindmølle skal kunne køre ufattelig mange driftstimer uden at kræve en hel masse højkvalificeret vedligehold.« Gedsermøllens rotor blev taget ned i 1993 og kan i dag ses på Elmuseet i Tange. Her er Juuls sikkerhedsanordning med kuglen også udstillet. Den bruges den dag i dag i mange møller. www.elmus.dk
Page 1 and 2: NR 27 ● MARTS 2002 N Y H E D E R
Page 3 and 4: MINIMAL GEVINST Paradoksalt nok ble
Page 5 and 6: *Energistyrelsens Cirkulære om Net
Page 7 and 8: men det lykkedes ikke særlig godt.
Page 9 and 10: VISIONÆR VINDELEKTRIKER Af Hanne J
Page 11: lande, bl.a. i Frankrig, Holland og
Page 15 and 16: hældningsvinkel kan varieres efter
Page 17 and 18: år frem til begyndelsen af 1900tal
Page 19 and 20: FRA BETON TIL VINDMØLLER: JOHN SME

VINDFORMA TION - Vindmølleindustrien

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?