Fair snak på fødevareemballager - FairSpeak-gruppen

Recommendations

Info

ningen, men er fastlagt i domspraksis, som nu er nedskrevet i det generelle direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis. Essensen af vildledningsforbuddet er, at man ikke må give usande oplysninger og heller ikke oplysninger, der, selv om de er sande, er egnede til at give forbrugerne et urigtigt indtryk af varen og kan forventes at få forbrugerne til at træffe en købsbeslutning, som de ellers ikke ville have truffet. Ved denne vurdering anvendes ”gennemsnitsforbrugeren” som benchmark. Denne fiktive figur er oprindeligt opfundet i EU-Domstolens praksis og er nu en del af EU-lovgivningen. For en kritik af begrebet, se afsnit 1.7. 1.5.2 Den faktiske vildledningsrisiko Selv om definitionen af vildledningsbegrebet kan lyde kringlet, giver den nogle vigtige holdepunkter. Mens afgørelsespraksis ved administrative myndigheder og domstole bruger definitionen som grundlag for rene skønsmæssige vurderinger, der hovedsageligt er baseret på common sense-betragtninger, vil vi her prøve at komme tættere på, hvordan situationen ”ser ud” i virkeligheden. Det gør vi ved at fundere fairness-vurderingen i de psykologiske og kommunikative mekanismer, der rent faktisk er i spil og undersøge, hvorledes forskellige elementer på emballagen virker i samspil med forbrugernes mentale Boks 6 ”Homo economicus” contra dagligdagens indkøbsadfærd I den juridiske og EU-politiske forståelse af vildledningsbegrebet er der en tendens til at se forbrugeren som en ”homo economicus” – et 100 % rationelt væsen, som vil træffe oplyste og rationelle valg, hvis bare han eller hun får adgang til relevant og korrekte information (Trzaskowski 2011; Incardona & Poncibò 2007). Indførelsen af ”gennemsnitsforbrugeren” som pejlemærke har kun rykket lidt ved denne opfattelse. Forskning i faktisk forbrugeradfærd tyder dog på noget andet. Dels kan information være mange ting, der kan være pakket ind på mange måder, som er mere eller mindre let tilgængelige og entydige. Bogen giver en række eksempler på dette i det følgende. Dels sætter en travl dagligdag og et stadig mere kaotisk udbud af fødevarer grænser for, hvor systematiske og rationel forbrugerens bedømmelse af den enkelte vare kan være. Undersøgelser viser, at op imod 80 % af forbrugernes købsbeslutninger træffes på stedet, og at der kun bruges få sekunder på dem i gennemsnit (se Hoyer 1984, Pieters & Warlop 1999, Fasolo, Carmeci & Misuraca 2009). Hertil kommer, at forbrugere langtfra altid er konsekvente i deres præferencer, at de ofte ikke søger den information på pakken, der er nødvendig for at følge dem, og at andre forhold såsom nysgerrighed og spontane lyst- og følelsesmæssige reaktioner ofte tager over (se Hoyer, 1984; Iyengar & Lepper, 2000; Hansen, 2005; Khand & Dhar, 2005; Sheehan, 2010). Nogle hævder på den baggrund, at indsatsen mod vildledning er naiv og skyder langt over målet. Vi argumenterer for det modsatte: At indsatsen netop af den grund er vigtig, men at den samtidig bør målrettes mod de situationer, hvor vi som forbrugeren faktisk forsøger at træffe det, vi kalder et præferencebevidst valg. Se boks 7. Rene impulskøb, som forbrugeren bagefter fortryder, vil nok aldrig kunne forebygges. afkodningskapacitet og forhåndsviden. Kort sagt, vi opstiller i denne bog ikke noget alternativ til det retlige vildledningsbegreb, men forsøger at kvalificere det nærmere, så det bliver lettere at håndtere. Uanset de uklarheder og mangler, som behandles nærmer nedenfor, er og bliver det juridiske begreb 12
den præmis, alle aktører har at holde sig til. Og det fanger da også i hvert fald nogle af de problematikker, som andre grupper i samfundet anses for vigtige, specielt hvis det kan kobles mere direkte til den reelle situation ude i supermarkederne. 1.6 Forbrugerens præferencebevidste valg som pejlemærke i vurderingen af fair kommunikation Én mangel ved den retlige forståelse af vildledningsbegrebet er, at ”oplysninger” og ”information(er)” langt han ad vejen behandles som givne størrelser. Populært sagt antages det, at såfremt blot det, der siges på pakken, er sandt, vil forbrugeren også få de rette forventninger til produktet og handle derefter. Men hvad præcis siges der, og hvordan? I realiteten kan information ”pakkes ind” på mange forskellige måder, og forbrugerens forventninger dermed bringes til at variere. Tag blot den forskel, der ligger i, om der er et billede af et jordbær på forsiden af pakken, eller om der blot på bagsiden af pakken står ”indeholder 0,2 % jordbærkoncentrat”. Hertil kommer, at modtageren i alle former for kommunikation er tvunget til selv at indfortolke en vis mængde information for at få mening i afsenderens budskaber. Det vigtige er kort sagt ikke kun, hvad der bliver sagt, men hvad det får forbrugeren til at forvente. Boks 7 Det præferencebevidste valg Som nævnt i boks 6 er forbrugeres evne til at træffe konsekvente og velunderbyggede beslutninger begrænset. Det ændrer dog ikke ved, at mange forbrugere faktisk opstiller visse præferencer med hensyn til fx at undgå mættet fedt, at købe økologisk eller at sikre bedre dyrevelfærd, og så vidt muligt forsøger at handle derefter. De kan derfor også føle sig skuffede, hvis emballagen har ført dem på vildspor i disse henseender. Den store andel af klager fra menige forbrugere i de 821 vildledningssager, FairSpeak har undersøgt, vidner om dette (FairSpeak, 2009). Måske ser man ikke lige grundigt på emballagen hver gang – også fordi man (tror man) kender en del af varerne i forvejen. Ser man et billede af idyllisk hønseopdræt, og prioriterer man dyrevelfærd højt, kan det gøre udslaget. Herefter kan en nærmere granskning af emballagen derhjemme eller et indslag i et forbrugerprogram på tv føre til skuffelse. Det er muligheden for at foretage netop denne type præferencebevidste valg (ikke at forveksle med fuldt informerede valg) på fair vis, som denne bogs principper søger at understøtte. Måske passer dette ikke på alle forbrugeres adfærd i alle indkøbssituationer, men dér hvor det gør, er denne adfærd værd at understøtte. Og hvad er egentlig alternativet? Som eksempler på præferencebevidste valg, der mislykkes, muligvis på grund af emballagen, er de tilfælde, hvor en forbruger, der ønsker at vælge fedtfattigt, alligevel vælger et federe produkt end dét, der ligger lige ved siden af, og hvor en forbruger, der skal have besøg af en diabetiker, vælger ”sukkerfrit” og kommer hjem med et helt forkert produkt, om end det betegnes som sukkerfrit. Endelig risikerer man, at en forbruger, som ønsker at følge princippet om ”6 stk. frugt eller grønt om dagen”, erstatter de 5 med industriprodukter, der ikke er en reel erstatning. Det er tilfælde af denne art, vi stiller skarpt på i det følgende. 13
Page 2 and 3: Fair snak på fødevareemballager -
Page 4 and 5: Indhold 1 Indledning 5 2 Tal sandt
Page 6 and 7: Boks 1 Før forbrugeren når til em
Page 8 and 9: Denne lovgivning er præget af en t
Page 10 and 11: Som nævnt er bogen ikke endnu en s
Page 14 and 15: Et andet problem er, at der ikke al
Page 16 and 17: 1.10 Afkodningen af den enkelte emb
Page 18 and 19: kriterier for, hvornår udsagnet er
Page 20 and 21: 2 Tal sandt - hvor svært kan det v

Fair snak på fødevareemballager - FairSpeak-gruppen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?