Fair snak på fødevareemballager - FairSpeak-gruppen

1.2 Vildledningsrisikoen og dens retlige håndtering
Tilsammen indebærer alt dette en risiko for, at forbrugeren kan ende med at føle sig vildledt af det, varen
umiddelbart ”sagde” i supermarkedet, når denne senere ser og smager på varen, gransker den
nærmere produktinformation på bagsiden af pakken eller konfronteres med ny viden skaffet ad anden
vej, fx massemedier. Det kan også ske, at forbrugeren slet ikke opdager problemet, men er ”kronisk
vildledt”. Fx kan forbrugeren vedblive at tro, at et frossent pizzaprodukt ved navn Casa Mia klædt i røde,
grønne og hvide farver på pakken stammer fra Italien, eller at en pakke hamburgerryg med fremhævelsen
”kun 3 % fedt” på forsiden indeholder mindre fedt end andre slags hamburgerryg. Dette ændres
ikke af, at det på bagsiden af pizzaemballagen fremgår, at den er fremstillet i Holland, eller at en
sammenligning af bagsiden på flere hamburgerryg-produkter vil vise, at ingen af dem indeholder mere
end 3 % fedt. Dér har forbrugeren nemlig aldrig kigget.
Siden slutningen af 1990’erne har der været et stigende politisk og juridisk fokus på den forbrugerrettede
kommunikation, herunder risikoen for vildledning, på netop fødevareområdet. Dette har sammenhæng
med, at de fødevarer, vi køber, ikke kun er væsentlige for den enkelte forbrugers tilfredshed
eller det modsatte, men også for forbrugernes sammensætning af en sund og lødig kost og dermed i
sidste ende for folkesundheden. Forbrugeren skal i det hele taget have mulighed for at træffe sine valg
på et oplyst grundlag. Producenterne skal selvfølgelig stadig have mulighed for at markedsføre deres
produkter, fremhæve disses kvaliteter og konkurrere indbyrdes. Dette skal blot foregå på en måde, der
er klar og gennemskuelig, dvs. ikke-vildledende, for forbrugerne. Det har resulteret i særlig lovgivning
på fødevareområdet – se oversigten i Boks 2.
Boks 2
Lovgivning om retvisende kommunikation om fødevarer
Forordning 1169/2011/EU om fødevareinformation til forbrugerne (der har virkning fra december
2014) viderefører og specificerer gældende principper ved bl.a. at foreskrive, at ”fødevareinformation
skal være korrekt, klar og letforståelig for forbrugeren” (artikel 7, stk. 2).
Det gældende generelle vildledningsforbud fastslår, at mærkningen og præsentationen af fødevarer,
herunder disses form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde,
hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset
medium gives om varerne, ikke må vildlede forbrugerne.” (Fødevareforordningen (178/2002/EF)
artikel 16).
Vildledningsforbuddet gælder bl.a. ”præsentationsmåde og især levnedsmidlernes eller emballagens
form eller udseende, det materiale der anvendes til emballage,…” (Mærkningsdirektivet
2000/13/EF). Referencer til den retlige regulering af mere specifikke forhold gøres i det følgende i
de relevante sammenhænge.
7