Fair snak på fødevareemballager - FairSpeak-gruppen

Et andet problem er, at der ikke altid er den entydige sammenhæng mellem forventninger og handlinger,
som det retlige vildledningsbegreb synes at bygge på. Undersøgelser dokumenterer, at forbrugere
ikke alene handler ud fra en rationel afvejning af kriterier, men også ud fra ubevidste impulser, følelser,
travlhed m.v. I erkendelse heraf er FairSpeak-gruppens pejlemærke det præferencebevidste valg
(ikke at forveksle med det fuldt informerede valg), se Boks 7. Hermed menes, at forbrugere i hvert fald i
nogle situationer forsøger at træffe bevidste valg med hensyn til de produktegenskaber, som de anser
for væsentlige. Ved vurderingen af, om kommunikationen er fair, lægger vi således vægt på, at fødevaren
præsenteres på en måde, som ikke modvirker dette valg.
1.7 Kritik af ”gennemsnitsforbrugeren” som benchmarkperson
I juridisk sammenhæng fungerer ”gennemsnitsforbrugeren” som pejlemærke. Denne er defineret som
”almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet forbruger”. Begrebet er bl.a. blevet kritiseret
for at være vanskeligt at måle og for at blande for mange kriterier sammen under ét. Medens det at
være ”almindeligt oplyst” om fødevarer og fødevarerelaterede emner (over for bedre henholdsvis dårligere
oplyst) kan siges at være en relativt stabil egenskab hos den enkelte forbruger, som kan måles,
er dette ikke tilfældet med kriteriet: at være ”rimeligt opmærksom” da dette kan variere med situationen
for samme person (fx indkøb til gourmet-middag eller med henblik på slankekur). Det samme gælder
med hensyn til ”velunderrettet” (på engelsk mere entydigt: ”circumspect”), som også involverer
dét at ”se sig om” og aktivt søge de rette informationer. Også dette afhænger af situationen. Kort sagt
sammenblander det juridiske pejlemærke persontyper og situationsbestemt adfærd hos en og samme
person.
1.8 Forbrugerens vidensniveau som indikator for gennemsnitsforbrugeren
FairSpeak-gruppen har på baggrund af det netop anførte valgt udelukkende at relatere gennemsnitsvurderinger
til det generelle vidensniveau med hensyn til fødevarer. Forbrugere er forskellige på mange
leder og kanter, og samme person kan udvise helt forskellig købsadfærd fra situation til situation.
Hvad situationen angår, giver det præferencebevidste valg (se under 1.6) imidlertid et nyttigt pejlemærke.
Med hvad så med forskelle i folks generelle viden, holdninger til dyrevelfærd, sundhed, børnearbejde…
osv.? Her har FairSpeak-gruppen valgt at holde fast i ét parameter som særligt væsentligt sammenlignet
med alle de andre, nemlig forbrugerens generelle (”allround”) viden om fødevare- og ernæringsrelaterede
forhold, og har udviklet et værktøj (Selsøe Sørensen et al. 2013) til at placere forbrugere
på en skala i så henseende. Baggrunden herfor er, at den viden, man stiller op med, er helt afgørende
for muligheden for at afkode diverse budskaber på emballagen – uanset hvorfor man gør det, og hvordan
man bruger dem. Fx skal man vide, at sukkeralkoholer feder næsten lige så meget som sukker for at
undgå ”sukkerfrie” produkter af den type. Se også eksempel 1.
14