Beretning fortsat Fremtiden vil vise, om der kommer et depot her? På andre områder end det medlemsmæssige er LKB-Gistrup godt i gang med at ruste sig til fremtiden. Med hensyn til EDB indså LKB således hurtigt, at dagene snart var talte for den såkaldte ”Foreningspakke” og derfor blev det i tide valgt at gå over til ”Conventus”. At det overhovedet har været muligt skyldes et meget stort arbejde af ikke mindst Jan Pedersbæk, Hardy Pedersen og Lone Laursen så en stor tak til jer for den imponerende indsats, det har været at få systemet op at køre. Således skulle samtlige medlemmer registreres på ny helt fra bunden, og her er sandsynligvis en af forklaringerne på, at medlemstallet er faldet markant i år, for der er blevet ryddet op i den ikke aktive del af medlemsskaren. Med oplysning om medlemmernes mailadresse og mobilnummer er det muligt på ingen tid at sende en mail eller en sms til en given målgruppe og der kan kombineres på tværs af afdelingerne uden problemer. For første gang nogensinde i Gistrup Motionscenters historie er EDB-systemet i den afdeling og LKB nu den samme og generelt foregår tilmelding og betaling on-line så fremover har alle betalt inden der dyrkes idræt i foreningen. Der er ingen tvivl om, at det nye system bliver en stor gevinst for klubben, men lige nu handler det om at få klaret de småproblemer, der naturligvis er med al it, således at medlemmerne kan få tillid til systemet og lære at bruge det optimalt. En anden nyhed, der forhåbentlig står lige for døren, er etableringen af et internt info-system i LKB. Det er således tanken at opsætte fladskærme i den nye foyer, ved indgangen til motionscentret under den nye hal og efter aftale med vores hovedsponsor i et vindue i Spar Nord Bank midt i byen. På disse skærme skal der igen og igen informeres om aktiviteterne i alle afdelinger, herunder ikke mindst turneringskampe og stævner med mere, såvel som der kan reklameres for tilbud i cafeteriet, vises sider fra klubbladet og meget mere. Informationsstrømmen afbrydes ind imellem med glimt fra TV2 News, der som supplement vil køre en del af tiden på det nye system. En hjælp til LKB er til gavn for alle Hvis ikke der var så mange frivillige trænere og ledere samt frivillige i øvrigt, der hjælper under specielt vores LKB Cup og lignende, var der simpelthen ingen klub. Uden indtægterne fra den årlige ungdomsturnering i fodbold ville forholdene i LKB være helt anderledes, for overskuddet fra aktiviteterne i dagene omkring Kr. Himmelfart udgør i øjeblikket omkring en tredjedel af klubbens samlede indtægter. Derfor satser bestyrelsen hårdt på at synliggøre, at en del af overskuddet fra den årlige turnering investeres for at forbedre faciliteterne for alle medlemmer i klubben. Noget af sidste års Cup-overskud er således brugt til, at vores cafeteria i år har fået et ordentligt løft i form af helt nyt og anderledes inventar, foruden at der er blevet malet overalt og det er gjort for at fjerne det alt for klassiske præg af, at et cafeteria i et klubhus helst skal ligne et klasselokale. Håbet med den omfattende renovering, der heldigvis er blevet positivt modtaget og har fået meget ros, er at klubhusets cafeteria forhåbentlig kan blive stedet, hvor medlemmerne igen får lyst til at hygge sig sammen over en sandwich eller andet. Næste skridt er at gå med i den kampagne, som Aalborg kommune kører om sund mad i klubhuse og haller, og det vil givetvis kræve investeringer i en ombygning af køkkendelen. Den ombygning og udvikling har LIF været igennem og i dag spiser medlemmerne ofte sammen, såvel som flere af de lokale, herunder ældre, kigger forbi for at undgå at lave mad selv og samtidigt få lidt hyggeligt samvær med andre. Lidt om medlemstallet Som nævnt tidligere har det været sjovere at gennemgå medlemstallene for det er kun motionsafdelingen og petanque, der er gået frem i det seneste år. Således er der i Gistrup Motionscenter registreret 437 medlemmer ved årsskiftet mod 233 i fjor og i petanque er der nu 35 medlemmer mod tidligere 32 medlemmer. Efter at have rundet de magiske 500 medlemmer i 2010 faldt antallet af medlemmer i fodboldafdelingen til 484 i 2011 og sidste år har givet et yderligere fald til 463 medlemmer. Badminton var i 2011 noteret for 188 medlemmer og det tal blev i 2012 opgjort til 158 medlemmer. Tilsvarende var der i 2011 i alt 435 medlemmer i gymnastik og det var i 2012 blevet reduceret til 311 medlemmer. Også tennisafdelingen må notere en tilbagegang fra 61 aktive i 2011 til 54 i år, mens det procentvise fald i volleyball er større for her var der forrige år 40 medlemmer mod 20 ved det seneste årsskifte. Noget tilsvarende er sket i bordtennis for her var der i 2011 26 aktive medlemmer og det er ifølge den officielle opgørelse reduceret til 7 pr. 31. december 2012. Hen over juleferien er de heldigvis blevet det dobbelte antal i bordtennis, så lad os håbe at fremgangen holder. Endelig er der også blevet lidt færre passive medlemmer for efter 34 forrige år, var der ved seneste opgørelse 32. Alt i alt betyder de mange tal, at det samlede medlemstal er faldet med beskedne 16 medlemmer fra 1533 i 2011 til 1517 tilmeldt i 2012. Lidt om afdelingerne • Badminton: Her er der glæde over, at det er lykkedes at få en pæn tilgang i de yngste årgange, således at der i indeværende sæson er spillere nok til at træne som henholdsvis U9 og U11, hvor de to aldersgrupper var slået sammen sidste år. Det er hensigten at øge tilgangen i disse aldersgrupper og efterfølgende gøre det attraktivt for spillerne at blive i klubben. Det skal udover en varieret træning ske ved hjælp af et tættere samarbejde med forældrene, flere sociale arrangementer samt en opfordring til spillerne om at deltage mere aktivt i de individuelle stævner, der for alvor er med til at udvikle den enkelte spiller. I bestræbelserne på at bevare seniorafdelingen er der i indeværende sæson indledt et samarbejde med Vaarst/Fjellerad om fælles hold og sportsligt går det godt, men det skyldes i begrænset omgang de 5-6 spillere, som LKB bidrager til samarbejdet med. • Fodbold: Antallet af LKB- hold i JBU’s Mesterrække satte rekord sidste år og flere af holdene gjorde det ganske godt. Derimod blev U19-holdet trukket, mens førsteholdet hos herrerne i serie 3 endte i den bedste halvdel. Andenholdet i serie 5 overraskede positivt ved at sikre sig oprykning til serie 4, mens tredjeholdet i serie 6 tidligere har haft en bedre halvsæson. Damerne var længe med i toppen af serie 2 igen, men det var hårde odds med både Klarup og FC Solsiden i puljen. Hen gennem vinteren har der i afdelingen været arbejdet hårdt på at få gjort arbejdet med at få en ny struktur op at stå gjort færdig og da der på afdelingsmøde midt i januar ikke var styr på, hvem der skulle lave hvad endnu, blev der i år ”kun” valgt afdelingsformand og økonomiansvarlig. Der er ansat en ny træner til førsteholdet hos herrerne for at tage det sidste vigtige skridt til et comeback i serie 2 og for andenholdet gælder det om at sikre sin forbliven i rækken. • Gymnastik: En af sæsonens store nyheder har været at få springholdene flyttet over i den noget større hal og det er blevet en klar succes, selvom det holdt hårdt med at skaffe depotplads. Med flytningen af springholdene er der blevet mere luft til de øvrige hold i gymnastiksalen på Gistrup skole og desværre er der her også blevet aflyst hold for interessen for rytmeholdene hos pigerne er svundet ind. De mange hold med og for børn har stadig stor succes og her er ønsket at finde flere instruktører for at kunne udvide antallet af hold. Der arbejdes som altid hårdt på at ud- danne instruktører og at tilbyde hold, der indfrier tidens trend. Afdelingen var først med det nye it-system med både on-line tilmelding og betaling og bortset fra nogle små detaljer gik det meget fint. Der har igen i år været afviklet en fastelavnsfest med stor deltagelse af børn og voksne fra Gistrup og omegn. • Motionscenter: En fortsat pæn tilgang af medlemmer gjorde det nødvendigt at sætte gang i den planlagte ombygning og udvidelse for at få plads til både mere udstyr og flere medlemmer. Med den udførte ombygning er det lykkedes i stor udstrækning at komme af med nogle kvadratmeter, der tidligere virkede som spildte, og afdelingen har fået omklædningsrum til både herrer og damer i ”egne lokaler”. Da der til stadighed tilbydes nye holdaktiviteter i form af blandt andet Tabata, Piloxing og Boks/ pump, fremstår de ombyggede lokaler nu som et meget indbydende og velfungerende motionscenter og det er en absolut nødvendighed i den hårde konkurrence med de øvrige centre i området. Som et nyt tiltag blev det på afdelingsmødet forleden besluttet at tilbyde en specialpris for træning på hverdage mellem kl. 6.00 og 13.00 • Bordtennis: Efter omkring 30 medlemmer i forrige sæson og indkøbet af ”nye” borde i sommeren var der lagt op til en flot sæson 2012/2013. Desværre svigtede tilgangen af medlemmer og de nye borde blev længe ikke brugt efter fortjeneste. Heldigvis er der i øjeblikket en positiv udvikling i medlemstallet og socialt gøres der meget i afdelingen for at holde de unge i klubben. Der er således flere sociale arrangementer hen gennem sæsonen og ikke mindst klubmesterskabet ud på foråret er populært. Afdelingen er endnu ikke blevet en ”officiel” afdeling i klubben. • Petanque: Her ”kører” det bare for efter indvielsen af det stærkt udvidede baneareal i april, var der først et landsdelsstævne under DGI i maj måned og siden øl-petanque i juni måned – igen med mange deltagere. Der var hele fem hold med i den såkaldte ”Limfjordsturnering” under DGI og derudover har spillerne på skift flittigt deltaget i en række stævner og mesterskaber rundt omkring i stort set hele landet. Der trænes og hygges flittigt i afdelingen, hvor både grillaftenen og afslutningsfesten fastsættes som noget af det første i en ny sæson. Med de hidtidige planer realiseret, er nye på vej og så hedder det lys og toiletter på anlægget. • Tennis: De tre indbydende baner ved foden af Lundby krat er under løbende forbedring. Først blev underlaget renoveret og siden er der kommet nye net og nyt tælleudstyr. Derudover er der nye vindsejl på vej og afdelingen øjner chancen for endelig at få lidt klubhuslignende faciliteter ved banerne, hvis planerne om et depot for LKB’s Venner bliver til noget for foden af opkørslen til busvejen. Som de 5