Pattedyrene i Tofte Skov og Mose - Aage V. Jensens Fonde

de lave enge og vejrabatterne. Ude på mosefladen
ses vildsvinene i mindre grad. Her er rødder
af almindelig kæruld og i sensommeren bær af
tranebær, multebær og i moseranden mosebølle,
de foretrukne fødeemner.
Attraktive fødeemner er f.eks. rødder af vejbred,
mælkebøtte, gederams og jordstængler af anemone.
Ved Tofte Sø kan man møde vildsvin,
som roder efter rødder af bl.a. mjødurt, lægebaldrian
og i mindre grad efter tagrør. Lige over
laggzonen på engen er en gammel lokalitet med
engblommer stort set ryddet for denne attraktive
plante. Det er også tydeligt, at der ikke i
foråret kommer et blomstertæppe af anemoner,
fordi jordstænglerne er så efterstræbte af
vildsvinene.
Det er velkendt, at svinene gerne går på kartoffelmarker
for at fouragere, men det er ikke
kendt, at de går efter den bløde halvrådne moderkartoffel
i deres søgen. Fodrer man med
roer, søger vildsvinene også her efter roer, der
evt. har fået frost og dermed er i opløsning
med frigivne sukkerstoffer. Vildsvinene æder
kimplanter og nyspiret græs. Desuden ynder
de græs i blomst. Sammen med kronvildtet er
svinene med til at reducere ny opvækst i skovområderne.
Vildsvinene giver med deres roden
spiremulighed for mange frø, men af det fremspirede
ædes så stor en andel, at man må erkende
en ubalance.
I gode oldenår er vildsvinene meget aktive for at
finde de mange agern og bog. Vi har i Tofte registreret,
at svinenes trang til at rode i jorden øges
væsentligt i denne periode. Der er ingen tvivl
om, at svinene har brug for supplerende mineraler
og føde med anden struktur for at få mest
mulig udbytte af den næringsrige olden. Denne
adfærd i forbindelse med fødesøgning er helt pr.
instinkt hos dyrene.
Når afgrøder på markerne modner i omgivelserne
omkring Tofte, får vildsvinene en trang
til at nyde godt af disse herligheder. Det sker,
at de bryder gennem yderhegnet og tager for
sig i f. eks. en hvedemark. Svinene gaber om et
bundt strå og trækker så stråene gennem munden,
så de får kernerne eller en god del af dem.
Ud over at tage nogle kerner, ”tromler” de meget
korn ned. Der er som oftest flere svin ude
sammen, så de kan virke hærgende på et relativt
stort område.
Før i tiden kunne nogle nabobønder vælge at
lade lidt af afgrøderne stå tilbage. Dermed var
der mulighed for, at svin blev ”lokket” ud, og
jægerne fik chance for at nedlægge det attraktive
bytte.
Brunsttiden
Vildsvin i Tofte området sætter kun grise om
foråret. Brunsttiden falder i december-januar.
De større orner (keilere) vandrer omkring i
området for at finde søer, som er i brunst.
Der kan udspille sig ganske voldsomme kampe
mellem to orner, som mødes nær en so. Ornerne
forsøger med deres hjørnetænder at angribe hinanden,
og når en ældre orne er nedlagt på jagt,
kan man oftest se voldsomme ar i det kraftige
skind efter disse brunstkampe.
297