Pattedyrene i Tofte Skov og Mose - Aage V. Jensens Fonde

Kun få mennesker får oplevelser med at betragte
krondyr frit i de åbne skove. Krondyrene er meget
opmærksomme dyr, og længe før vi kommer
nær, har de i almindelighed hørt, set eller fået
færten af os. Dyrene trækker bort fra vor vej.
Hunden kaldes for menneskets bedste ven, men
de vilde dyr viser tydeligt, at utrygheden rammer
dem, hvor der er fært af hunde. Et faktum, som
synes overset, og tydeligvis ikke står til debat. Vi
vælger i almindelighed at færdes i naturen uden
at betænke, hvad dyr og fugle kan bære. Naturen
er til for at bruges, siger vi, men hvem stiller
spørgsmålstegn ved, hvad naturen kan klare? I
almindelighed ser vi kun i glimt de beboere, vi
tragter efter at møde.
Tofte skov har været kendt for de trygge krondyr.
Det er almindeligt, at rudler af krondyr står
roligt ude i det åbne landskab dagen lang. Når
vi kører ad vejene, kan vi betragte dyrene, som
fouragerer eller sidder og tygger drøv. Dyrene
er dog på vagt, og hvis vi standser eller bakker
med bilen, vælger dyrene at trække bort fra os.
Folk til fods eller på cykel kommer ikke så tæt
på kronvildtet som dem, der kører i bil. Det er
en betydende årsag til, at guidede ture i Tofte
foregår i bil. Når vi i Tofte området kommer en
flok til fods, tager dyrene flugten tidligt, når de
på stor afstand har set os.
Fødeemner
I Tofte er et af de vigtigste fødeemner græs. Her
skal nævnes bølget bunke, som også kaldes hjortegræs.
Krondyr æder alle blødere græsarter og
mange urter samt blade af flere træarter, f.eks.
ask og bøg. Kimbladene af næsten alle løvtræer
302
bliver ædt i en sådan grad, at visse træarter stort
set ikke kan forynges uden et skærmende hegn.
Frugter af de forskellige træarter er vigtig føde
for krondyrene. Her skal nævnes agern og bog,
hassel, skovabild og askefrø. I vintertiden æder
dyrene gerne knopper og unge skud. Stedsegrønne
buske som kristtorn, ene, fyr og rødgran
bliver taget. Hedearealerne bliver afgræsset, så
lyngen forynger sig og derved til stadighed kan
give et supplement til føden, når der er behov.
Nedbidning af træer
Eksempler på bøge, som holdes nedbidte gennem
adskillige år, ses flere steder i Tofte skov.
I 1985 fældede vi en bøgebusk, som var holdt
nedbidt over lang tid. Det viste sig på antallet
af årringe, at denne bøg, som endnu ikke havde
nået en meter i højden, var 63 år gammel. Disse
tilbageholdte bøge bliver med tiden bredere, og
de midterste skud vil på et tidspunkt, når det
kniber for dyrene at nå ind til den centrale del af
bøgen, få mulighed for at skyde i vejret og danne
et mere almindeligt formet bøgetræ.
Ude på højmosen færdes krondyrene i mindre
grad. Dyrene går ad deres veksler på tværs
af mosefladen fra skoven til områder langs randen
af højmosen, hvor naturen byder på gode
fødeemner, læ og uforstyrrethed. På højmosen
fouragerer dyrene på birkeskud, lyng, kæruld,
mosebølle, pors og de græsser og urter, som gror
ved vældområder: Lunerne, Gåsehullerne og
områderne med rigkær i bl.a. den østlige del af
højmosen.
Efter Tofte området blev indhegnet omk. 1907,
valgte man at give krondyrene tilskudsfoder.