Lisbeth Zornig

More documents

Recommendations

Info

RUST Nr. 8 • 2012 Denne aften er det Billarden, der spiller bedst. Det bliver til en 4-5-sejr til udeholdet. Resultatet lyder tæt, men Vognhjulet var bagud 1-5, og dermed var kampen tidligt afgjort. Der spilles videre, fordi alle point tæller med i det samlede regnskab. Det er især en ung bartender fra Billarden ved navn Benny, der spiller fremragende. ”Han spiller kraftedeme godt,” erkender Michael. Opgøret mellem de to restauratører vinder Vognhjulet sikkert, og de får dermed en smule oprejsning. Vognhjulet har eksisteret i 40 år. ”Som værtshus har du et socialt ansvar,” fortæller Michael der, sammen med sin kone, ejer Vognhjulet. De bor sammen på 2. sal over værtshuset. På 1. bor den tidligere ejer, Bo. Når værtshuset spiller på udebane, er der altid otte-ti stamgæster, der tager med for at bakke deres billardspillere op. 36 Efter turnerings- og restauratørkampen er færdigspillet, bliver der fortsat spillet skomager i billardrummet. ”Nu gælder det som sådan ikke om at vinde. Det handler bare om at undgå at skulle i baren og hente øl til de andre. På den måde har billard også et socialt aspekt: Du behøver ikke vinde – du skal bare overleve,” griner Kaare, der er mangeårig stamgæst på Vognhjulet.
Hver måned bringer RUST et telegram fra en studerende på SDU. Denne måned fortæller Mike F. Christiansen, hvad Syddansk Universitet kan give ham i julegave. Telegram fra en campusby ET NÆSTEN USKYLDIGT JULEØNSKE Navnet er Mike F. Christiansen. Jeg er 24, single og kommer fra Kolding. Pt. er jeg i gang med de sidste krampetrækninger på Cand. Merc. i styring og ledelses studiet i Kolding. Jeg har gennem de sidste fem år plus lidt til spenderet mit liv på Syddansk Universitet, først i Esbjerg, hvor jeg tog min bachelor, og sidenhen i Kolding, hvor afslutningen på studielivet står for døren. Jeg har været på to af SDU’s mindre bastioner, derude hvor vinden suser om ørerne, og hvor man kun hører ekkoet fra de beslutninger, som tages i hovedkvarteret. Derude hvor torsdagsbaren lukker, når barpersonalet er gået under kl. 22. Derude hvor man til tider godt kan føle sig ensom, gemt væk fra storstadens larm. Julen er, som alle andre steder, en af de bedste tider på året. Den indebærer snestorm, det obligatoriske juletræ, og den årlige julefest. Snestormen, som i år faldt d. 2 november, trækker altid fulde huse i den kære unibar på SDU Kolding kaldet Ubåden. Man kan med rette sige, at man den dag går under, og kæmper sig gennem horder af julepynt og nissehat-klædte bartendere for at smage på julemandens nektar, som er julebryggen. For en stund kan man stå blandt massevis af mennesker og nyde en øl, hvis smag aldrig ændres. Den er det faste holdepunkt i en tid, som udover julefrokoster og julefest også står på de sidste faganstrengelser, den tilbagevende dårlige samvittighed over manglende læsefl id og frygt for de ventende eksaminer. Julen burde være en fredelig tid, hvor man trygt sidder i familiens skød og hygger sig, mens man æder sig stor og fed for at have noget at stå imod med i en kold tid. For studerende på universitet betyder december forestående eksaminer, og juleferie er ikke noget, som jeg personligt har mærket noget til de sidste fem år. Det værste eksempel. Sidste år valgte den kære eksamensplanlægger på SDU Kolding at lægge min første eksamen d. 2 januar. Så da jeg stod med cigaren i munden og champagnen boblende i glasset, kørte alkoholen i takt med tankerne for den forestående eksamen dagen efter. Endnu bedre blev det, da jeg skulle til mundtlig eksamen. Tre eksaminer på fi re dage. En eksamensplan som kan få selv det største mandfolk i knæ, og udbryde ”hvorfor mig?” De glade julefrokoster og kolde julebajser var pludselig langt væk, og søvn var noget, jeg kun drømte om i mine dagdrømme. Til gengæld lærer man så også lidt om, hvordan man reagerer i stressede og pressede situationer. En mental øvelse, hvor selv jægerkorpset kommer til kort. Så kære SDU. Her er et juleønske. Godt nok skal jeg ikke selv til eksamen i januar, men vil du ikke godt tage din nissehue på, og tænke på dine studerende, når du laver din eksamensplan? Jeg ved godt, at det kan være svært at få ligningen til at gå op, og måske især på et lille campus, hvor lokalerne er få og pladsen trang. Men alligevel. Lad nu de studerende få lov at fejre nytåret, især et år som dette, hvor Jorden er sat til at gå under. Lad nu de studerende nyde den tid på året, hvor andre hygger og traller, og hvor man har mulighed for at være noget for den familie, man til daglig glemmer. Så kære SDU. Dette er mit juleønske til dig. RUST Nr. 8 • 2012 37
Page 1 and 2: DECEMBER 2012 Lisbeth Zornig ”Jeg
Page 3 and 4: STØRSTE OPLEVELSE BEDSTE LYD · BE
Page 5 and 6: Oplev bruset fra det STore syMFonio
Page 7 and 8: ”I gamle dage kunne det være så
Page 9 and 10: Værktøjer, vejledning og velvilje
Page 11 and 12: How to get the fl ow in the snow De
Page 13 and 14: December har gjort sit indtog. Chok
Page 15 and 16: Edris: Religionsmæssigt vil det v
Page 17 and 18: AT GIVE HISTORIEN VIDERE Man kunne
Page 19 and 20: gyndelsen af 1800-tallet. Uheldigvi
Page 21 and 22: Af Christian Birk Foto: Gitte Post
Page 23 and 24: RUST Nr. 8 • 2012 23
Page 25 and 26: Hende og resten af familien holder
Page 27 and 28: Af Anne Katrine Gregersen Foto: Chr
Page 29 and 30: FILM TIL JULEN: Der er ikke nogen s
Page 31 and 32: hej, da hun rækker et fad frem imo
Page 33 and 34: RUST Nr. 8 • 2012 Der fi ndes væ
Page 35: RUST Nr. 8 • 2012 Der er installe
Page 40: Redaktionen ønsker alle på Syddan

Lisbeth Zornig

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?