Patruljeliv - Det Danske Spejderkorps

Patruljeliv 

En metode, der udvikles gennem hele spejdertiden.

InDHoLD 

3 intro 

4 Mikro 

6 Mini 

8 Junior 

12 troP 

16 Senior 

18 Learning by doing 

19 du er roLLeModeL 

20 anSvar 

– og medbestemmelse der udvikler sig 

21 FæLLeSSkabetS anSvar 

Kolofon 

Patruljeliv 

En metode, der udvikles 

gennem hele spejdertiden. 

Det Danske Spejderkorps 

Korpskontoret 

Arsenalvej 10 

1436 København K 

Tlf.: 32 64 00 50 

www.dds.dk 

Redaktion 3. udgave 

Leon Sindberg 

Christine Qvist 

Jakob Braad 

Baseret på 2. udgave fra 

1998, som blev lavet af 

Bodil Vagn Nielsen, Lotte 

Kold Thorup, Bente Damsgård 

Sejersen og Dorte 

Ankerfelt. 

Layout 

Aller Client Publishing 

Foto 

Christian Mouridsen, 

Vilhelm Rothe, Jens Fjordside 

Riis, Mads Danquah, 

Anders Dahl Tollestrup, 

Rasmus Rahbek, Søren 

Friberg, Ulrik M. Eriksen, 

Martin Paldan, Mads 

Godvin Jensen og DDS 

Fotoarkiv. 

Oplag 

10.000 

Tryk 

Reklame Tryk 

3. udgave 

November 2012 

87-91923-38-7 

InTRo 

Patruljeliv – en metode, 

der udvikles gennem hele 

spejdertiden. 

I 1907 afholdt Robert Baden-Powell den første spejderlejr på Brownsea 

Island. Efter lejren udtalte han: ”The Patrol Method is not a way to 

operate a Boy Scout Troop, it is the only way”. 

Arbejdet i patruljer er stadig en meget vigtig del af spejderarbejdet, og er derfor en del af 

spejdermetoden. Spejdermetoden består af 8 elementer, der forklarer, hvordan vi arbejder 

hen imod vores formål. 

En af de store styrker ved patruljen er, at de yngre lærer af de ældre. De voksne støtter de 

ældre spejdere. Patruljeliv handler altså om, at børn leder børn – ligesom det gjorde i 1907. 

Det er vigtigt, at patruljerne arbejder selvstændigt, har en høj grad af medbestemmelse, og 

at de får ansvar og tør tage det. Patruljeliv stiller derfor store krav til de voksne, der skal lede 

børn, der leder børn. 

Patruljeliv udvikles gradvist igennem den enkelte spejders rejse igennem spejdertiden, 

og det er først i troppen, at spejderne arbejder selvstændigt med patruljeliv. Det er derfor 

vigtigt, at spejderne lærer det gradvist og vænner sig til at samarbejde i patruljen og til at 

lede andre. 

Dette hæfte handler om det ideelle patruljeliv i de enkelte grene. Hvad er formålet med 

patruljeliv i hver gren? Hvad skal lederne gøre? Hvad skal patruljeledere og patruljeassistenter 

gøre? Det er vigtigt, at du som leder støtter spejderne på den rigtige måde. Det kan dette 

hæfte hjælpe dig med. God arbejdslyst. 

DDS Program 

Det Danske 

Spejderkorps har 

til formål at udvikle 

børn og unge til 

vågne, selvstændige 

mennesker, der er 

villige til efter bedste 

evne at påtage sig 

et medmenneskeligt 

ansvar i det danske 

samfund og ude i 

verden. 

Spejdermetoden DDS Formål 

2 PATRULJELIV PATRULJELIV 3 

Learning by 

doing 

Værdier: 

Spejderlov, 

løfte, formål 

og spejderprincipper 

Aktiviteter og 

færdigheder 

Oplevelser 

Medbestemmelse 

og ansvarlighed 

Friluftsliv 

Samfundsliv 

Patruljeliv

Mikro 

MåL 

Mikrospejderne skal gennem 

leg og oplevelser udfordres, så 

deres selvstændighed og evne til 

at samarbejde udvikles. Lysten til at 

bruge fantasien og være kreativ skal 

opmuntres. 

MeDbeSTeMMeLSe 

Mikrospejderne vil gerne være med 

til at bestemme og vælge emne. 

Vi kan hjælpe mikrospejderne 

ved at lade dem vælge mellem 

emner, der ikke præsenteres som 

færdige forløb, så mikrospejderne 

har mulighed for sammen med lederne 

at forme og påvirke ideerne. 

Det kan gøres ved at lade 

spejderne vælge mellem 2-3 

aktiviteter/emner. Mikrospejderne 

har så mulighed for, sammen 

med lederne, at forme og påvirke 

ideerne til det videre forløb. 

AnSVAR 

Det er for stort et ansvar at bede en 

mikrospejder lede en patrulje. De 

kan på skift hjælpe lederne med 

nogle af de praktiske ting på et 

møde, en tur eller weekend. F.eks. 

finde materialer og rydde væk 

igen, samle patruljen, hjælpe til ved 

madlavning osv. 

HAR I OVeRVejeT? 

• Hvilke opgaver der er realistiske 

for en mikrospejder at påtage sig? 

• Hvordan I kan støtte mikrospejderne 

i patruljearbejdet uden at 

bestemme det hele? 

• Hvordan I lærer mikrospejderne 

at tage ansvar for patruljen? 

en MIkROPATRuLje 

• Har altid en voksen med, når der 

arbejdes. 

• Består af 5-6 mikrospejdere. 

• Er en fast lille gruppe – det giver 

tryghed. 

• Er en god ramme for at lære at 

samarbejde og at lytte til hinanden. 

SIDE 24 / DEt DaNSkE SpEjDErkorpS / DIGITAlT 4.2 

MIkROLeDeRneS ROLLe 

• Planlægger programmet på en 

måde, så mikrospejderne har 

mulighed for at påvirke mødet. 

• Har tæt kontakt til mikrospejderne 

og er opmærksomme på at få alle 

med. 

• Giver alle mulighed for at opdage, 

opleve og eksperimentere. 

• Opmuntrer og begejstrer, så alle 

får lyst til mere spejd. 

• Giver mikrospejderne mulighed 

for at opdage, opleve, eksperimentere 

og opbygge tryghed og 

tillid, samt være opmærksomme 

på at alle trives. 

• Sørger for, at programmet følger 

de aftaler, der er indgået gennem 

den røde tråd i gruppen, samt vurderer 

arbejdet i forhold til egne 

mål og korpsets mål og formål. 

• Er rollemodeller – det gode 

eksempel. 

sPEJdERdYR sOM KAN BRugEs 

På sPEJdER.dK & dds.dK 

De 8 spejderdyr kan bruges i forskellige sammenhænge på spejder.dk & dds.dk, f.eks. som 

brugerens profilbillede, 404-sider, bannere mv. 

Lysten til at bruge fantasien 

og være kreativ skal opmuntres. 

4 PATRULJELIV PATRULJELIV 5

Gennem leg lærer minispejderne 

at løse overskuelige opgaver. 

Mini 

MåL 

Alle de aktiviteter, vi laver 

som spejdere, har læring som 

formål. Gennem leg lærer minispejderne 

at løse overskuelige opgaver. 

Minispejderen skal opleve at være 

en vigtig del af patruljen og grenen 

samt lære at respektere og bruge 

kammeraternes forskellighed. 

De skal opleve at have indflydelse 

på, hvad der skal ske, og 

føle, at de bliver taget alvorligt. 

Ved løsning af konkrete opgaver 

på møderne kan vi lære minispejderne, 

at de bedste resultater 

i patruljen opnås ved at tage 

hensyn til andres meninger og 

forskelligheder. 


MedbeSteMMeLSe 

Minispejderne kan være med til at 

komme med forslag til planlægning 

og gennemførelse af små afgrænsede 

opgaver i patruljen og i grenen. 

Opgaven kan f.eks. være at 

bygge et spisebord (fire rafter 

med 8-talsbesnøring). Patruljen 

finder selv det spisebord, der passer 

patruljen, ud fra kendte forslag 

fra lederne (tegninger). 

Vi skal lade minispejderne 

opleve værdien af at have indflydelse 

og blive taget alvorligt. 

anSvar 

Det kan være for stort et ansvar for 

en minispejder at skulle lede en 

patrulje. Vi kan lade de ældre 

minispejdere skiftes om at være 

den, der: 

• samler patruljen 

• finder materialer frem og lægger 

på plads igen 

• tager sig af en ny minispejder i 

den første tid 

• videregiver en enkelt opgave 

Hvis alle minispejderne skal udvikle 



sig som ansvarlige, er det vigtigt, at: 

• alle i grenen kender patruljelederens 

opgaver 

• minispejderne er klar over, at der 

er tidsbegrænsning på opgaven 

• alle minispejderne får mulighed 

for at prøve at være patruljeleder i 

en periode 


• Hvordan I skaber patruljesammenhold 

i jeres gren? 

• Hvilket ansvar en minispejder kan 

påtage sig? 

• Hvad det betyder, at patruljelederrollen 

går på skift? 

• At forberede møderne på en 

måde, så minispejderne får 

mulighed for at føle, de har medbestemmelse? 

De 8 spejderdyr kan bruges i forskellige sammenhænge på spejder.dk & dds.dk, f.eks. som 

brugerens profilbillede, 404-sider, bannere mv. 

en MInIPATRuLje 

• Består af 5-6 minispejdere. 

• Er en fast lille gruppe. 

• Giver tryghed for den enkelte. 

• Har stor kontakt til en voksen 

leder. 

• Er ikke den eneste måde at arbejde 

på. Der kan også arbejdes 

med hele grenen og på tværs af 

patruljerne. 

PATRuLjeLeDeRneS ROLLe 

• Går på skift mellem patruljens 

ældste medlemmer. 

• PL kan stå for meget simpel kommunikation 

mellem lederne og 

patruljen. 

• PL hjælper i patruljen med kendte 

ting. 

• PL tager sig specielt af nye spejdere 

i patruljen. 

MInILeDeRneS ROLLe 

• Planlægger aktiviteterne og giver 

minispejderne mulighed for at 

påvirke det færdige møde. 

• Planlægger aktiviteterne på 

en måde, så minispejderne får 

mulighed for at vælge mellem 

kendte ting, sådan at de kan se 

et mål med aktiviteten, begejstres 

og får mere lyst til at være 

medbestemmende og tage et 

ansvar. 

• Giver minispejderne mulighed for: 

• at opdage, opleve og eksperimentere 

• at opbygge tryghed og tillid 

• at være opmærksomme på 

at alle trives 

• Sørger for, at programmet følger 

de aftaler, der er indgået gennem 

den røde tråd i gruppen, 

samt vurderer arbejdet i forhold 

til egne mål og korpsets mål og 

formål. 


Junior 

MåL 

Målet for juniorspejderne er 

at øve sig i at acceptere hinandens 

forskelligheder og bruge dem 

aktivt, når der løses opgaver i 

patruljen. 

Patruljens og den enkeltes 

selvstændighed indøves ved 

gradvis større inddragelse i planlægningen 

af grenens aktiviteter. 

Disse mål opnås gennem en 

varieret iscenesættelse af de 8 

elementer i spejdermetoden. 

Respekt og ansvarlighed for 

patruljens valg indøves gennem 

patruljens beslutninger, egne 

valg og handlinger. 

Gennem medbestemmelse, 

egne valg og handlinger indarbejdes 

der gradvist en ansvarlighed 

over for de fælles aftaler i 

patruljen og grenen. 


Juniorspejderne skal øve sig i den 

demokratiske beslutningsproces. 

Juniorspejdere vil alt, men det er 

ikke altid, at evnerne følger med 

idéerne. Som leder er det vigtigt 

at styre aktiviteterne, så der bliver 

en god balance mellem evner og 

udfordringer. Succesoplevelser 

vil altid motivere og ofte skabe 

ambitioner og styrke patruljens 

selvtillid. 

Det er vigtigt at inddrage juniorspejderne 

i at vælge emner 

til patruljeaktiviteter og til at tage 

medansvar for gennemførelse af 

møderne. 

For at juniorspejderne udnytter 

deres erfaringer, er det vigtigt 

at inddrage dem i at evaluere de 

ting, de har lavet og derigennem 

øve dem i at give deres mening 

om aktiviteten til kende. 

AnSVAR 

Det er juniorledernes opgave at 

hjælpe patruljen til succes. Ledernes 

opgave er især at motivere, guide 

og opmuntre patruljen. Patruljen skal 

øves i: 

• at søge løsninger, når de går i stå 

• at løse konflikter 

• at drive processen, når opgaver 

skal løses 

Ydermere skal patruljelederen og patruljeassistenten 

hjælpes til at få nogle 

gode og enkle værktøjer at bruge, når 

patruljen af en eller anden grund går i 

stå i løsningen af en opgave. 

Det er vigtigt, at den enkelte juniorspejder 

er bevidst om sit ansvar for, at 

opgaverne lykkes. Patruljen fungerer 

kun, hvis alle samarbejder og accepterer 

hinandens forskelligheder. 


• Hvilken funktion skal PL/PA have på 

jeres møder? 

• Hvordan lærer PL/PA’erne at lede, 

og hvordan styrkes deres roller 

samtidig med, at de stadig er en 

aktiv del af patruljen? 

• Hvordan udnævnes PL og PA? 

• Hvad er forskellen på PL- og PArollen? 

• Hvordan forberedes juniorspejderne 

på deres tropsliv? 

en junIORPATRuLje 

• Består af 4-6 juniorspejdere. 

• Har en PL og en PA. 

• Er en fast lille gruppe, der giver 

tryghed for den enkelte. 

• Løser selvstændigt opgaver. 

• Træner samarbejde, således at 

alle patruljemedlemmer er med 

til og ansvarlige for patruljens 

løsning af opgaver. 

• Lærer at acceptere og lytte til 

hinanden. 

• Giver hinanden lov til at turde. 

• Bruger hinandens evner og 

forskelligheder, så patruljen 

sammen kan klare større udfordringer, 

end de ville kunne som 

enkeltpersoner. 

Juniorgrenen er en meget vigtig 

gren i den enkeltes spejderliv. Patruljearbejdet 

i juniorgrenen danner 

overgang mellem det meget 

lederstyrede arbejde i minigrenen 

til det meget selvstændige patruljearbejde 

i tropsgrenen. 

Den ideelle patrulje i juniorgrenen 

består af 4-6 spejdere. 

Grenlederne udpeger en patruljeleder 

og en patruljeassistent. 

Patruljestørrelsen skal give en fast 

lille gruppe, der giver tryghed for 

den enkelte. Samtidig skal patruljen 

have en størrelse, der gør, at 

patruljen ikke bliver uarbejdsdygtig 

i tilfælde af afbud, og rent praktisk 

skal patruljen pladsmæssigt 

kunne være i et patruljetelt, når 

den er på tur. 

De aktiviteter, som patruljen 

laver på egen hånd, vil måske i 

lang tid ende i uorganiseret leg 

og pjat. Alligevel er det vigtigt at 

holde fast i, at patruljen selv kan 

og skal gennemføre en væsentlig 

del af programmet. 


(gæLDeR båDe FOR PL Og PA) 

Patruljelederne og patruljeassistenterne 

vil som oftest være 

de ældste juniorer. I juniorgrenen 

vil det ofte være en god ide ikke 

at skelne mellem PL og PA i det 

daglige arbejde. Det giver rigtig 

god mening, at PL og PA løser 

PL-opgaven i fællesskab, således 

at de kan støtte sig til hinanden, 

og således at PA altid kan træde i 

PL’s sted i tilfælde af fravær. Sam- 

Gennem medbestemmelse, egne valg 

og handlinger indarbejdes der gradvist 

en ansvarlighed over for de fælles aftaler 

i patruljen og grenen. 


Det er vigtigt, at lederne skaber rammer, 

der giver juniorspejderne mulighed 

for at udforske patruljelivet 

tidig er det vigtigt, at de begge 

ved, hvem der er PL, og hvem 

der er PA. I en krisesituation er 

det vigtigt, at alle i patruljen ved, 

hvem der træffer den endelige 

beslutning (en krise kan f.eks. 

være: at patruljen er faret vild i en 

skov, eller at en spejder er kommet 

til skade, og der skal tilkaldes 

en voksen). 

PL og PA gives gradvist større 

og større indflydelse på patruljemøderne. 

Det er en god ide at 

inddrage patruljen i valg af kommende 

forløb til spejdermøderne. 

Når PL’erne og PA’erne skønnes 

klar, bør de inddrages i planlægningen 

af møderne, således at de 

gradvist forberedes til PL’s rolle i 

tropsgrenen. 

juniorledernes rolle 

Lederne har det overordnede 

ansvar for planlægning af møder, 

ture og arrangementer. De skal 

hjælpe, rådgive og motivere 

juniorspejderne. Endvidere skal 

lederne være gode til at lytte, 

trøste og opmuntre. 

Det er vigtigt, at lederne skaber 

rammer, der giver juniorspejderne 

mulighed for at udforske patruljelivet 

og giver spejderne mulighed 

for at afprøve konsekvenserne af 

deres beslutninger. 

Juniorlederne har endvidere 

en vigtig opgave i at overvåge, 

hvorledes patruljerne fungerer. 

I tilfælde af, at en patrulje har 

problemer med at samarbejde, få 

løst opgaverne, inddrage hinanden 

eller andet, må juniorlederne 

overveje, hvorledes problemet 

kan løses. Det bør overvejes, om 

den aktuelle patrulje har de rigtige 

personer i rollen som henholdsvis 

PL og PA, og om disse har brug 

for nogle tips til, hvordan arbejdet 

i patruljen kan forbedres. Hvis 

ingen af disse tiltag har effekt, kan 

man som leder overveje at lave 

en større rokade af patruljesammensætningerne. 

Et sådant tiltag 

bør involvere samtlige patruljer, 

således at ingen udstilles som 

værende en dårlig patrulje. 

PL/PA patruljens rolle 

PL’erne og PA’erne og de ældste 

spejdere mødes f.eks. hver anden 

måned til PL/PA møde. Mødet skal 

være lige så spændende som almindelige 

møder, men har fokus på at 

lære dem at tage ansvar som PL/PA 

og at give dem medbestemmelse i 

forhold til programmet. Lederne må 

ikke være i overtal, da det er vigtigt, 

at PL/PA føler sig trygge og tør sige 

det, de har behov for. 

10 PATRULJELIV PATRULJELIV 11 




De 8 spejderdyr kan bruges i forskellige sammenhænge på spejd 

brugerens profilbillede, 404-sider, bannere mv.

trop 

MåL 

Først når spejderne kommer 

til tropsgrenen, er det muligt 

at anvende patruljesystemet 

fuldt ud. Arbejdet i de øvrige 

grene er en rejse til at nå den 

selvstændighed, som er målet for 

patruljearbejdet. Patruljen i tropsgrenen 

skal således foruden at 

vælge sine egne aktiviteter også 

selv planlægge og gennemføre 

aktiviteter uden tilstedeværelse af 

voksne ledere. 

Patruljen arbejder med formålet 

med spejderbevægelsen og 

bevidst iscenesættelse af de 8 

elementer i spejdermetoden. 


For at sikre engagement og ansvarlighed 

over for programmet er 

det vigtigt, at spejderne har en forståelse 

af spejderbevægelsen (historie, 

værdier, gennemslagskraft 

osv.), og at de emner, aktiviteter 

og det øvrige program, der arbejdes 

med i troppen, er bevidste 

valg i forhold til DDS’ formål. 

Det er vigtigt, at tropsspejderne 

fastholder evaluering af aktiviteter 

og møder, således at patruljen 

hele tiden har et fælles billede af, 

hvad der fungerer godt, og hvad 

der skal forbedres i patruljen. 

AnSVAR 

PL og PA leder møderne og 

involverer patruljemedlemmerne 

mest muligt i valg af patruljens 

aktiviteter. God patruljeledelse er 

at opmuntre og inddrage spejdernes 

initiativer, så medlemmerne 

oplever medbestemmelse og føler 

ansvar for patruljen. Spejderne 

skal fortsat udvikles til at kunne 

påtage sig et ansvar for opgaver, 

så de på et senere tidspunkt 

selv kan træde ind i rollen som 

patruljeleder. 

Hvor spejderne som juniorspejdere 

trænede i at se hinandens 

forskelligheder og bruge dem 

aktivt, når der løses opgaver i patruljen, 

er det for tropsspejderne 

en forudsætning for patruljens 

succes. Det er derfor vigtigt, 

at troppen til stadighed finder 

på gode samarbejdslege, der 

foruden at gøre spejderlivet sjovt 

også øger deres bevidsthed om 

patruljens samlede og individuelle 

kompetencer. 


• Hvordan I lykkes med ”børn leder 

børn”? 

• Hvordan I arrangerer samarbejdstræning 

til møderne? 

• Hvordan I fordeler ansvaret 

mellem patrulje/patruljeleder og 

tropsleder? 

• Hvordan I skaber jeres egen 

patruljes traditioner og mål? 

Se på overvejelserne under juniorpatruljen. 

Disse emner kan med 

fordel også diskuteres i troppen. 

en TROPSPATRuLje 

• Består af 5-7 tropsspejdere. 

• Planlægger patruljens forløb selvstændigt 

efter metoden: Planlæg, 

gennemfør og reflektér. 

• Fremlægger resultatet af månedens 

forløb ved det månedlige 

tropsmøde. 

• Træner og forbedrer kontinuert 

patruljens evner til at løfte i fællesskab. 

• Træner samarbejde, således at 

alle patruljemedlemmer er med 

til og ansvarlige for patruljens 

løsning. 

• Bruger hinandens evner og 

forskelligheder, så patruljen 

sammen kan klare større udfordringer, 

end de ville kunne som 

enkeltpersoner. 

Den ideelle tropspatrulje består 

af 5-7 spejdere. Patruljeleder og 

patruljeassistent udpeges måske 

af grenlederne, måske af patruljen 

selv. Patruljen skal selv indbyrdes 

beslutte ansvar og rollefordelingen 

i patruljen. Er der brug for flere 

ansvarlige? Turansvarlig? Materielansvarlig? 

… ? Er det PL og PA, der 

er ansvarlige for det enkelte møde, 

eller går patruljens planlægning på 

omgang? Hvem sørger for materialer 

og så videre. Det er vigtigt, at 

patruljen indretter sig, således at 

alle har en oplevelse af, at hver enkelt 

har et medansvar for patruljens 

succes. 

Gode spørgsmål til patruljen: 

• Hvilket mål ønsker I at opnå med 

den valgte aktivitet? 

• Hvad forventer I at lære af aktiviteten? 

• Hvad har I lært, som I ikke kunne, 

før I gennemførte aktiviteten? 

• Hvordan har I sikret jer, at alle i 

patruljen tager ansvar for resultatet? 

• Hvilke evner skal I bruge for at 

gennemføre aktiviteten, og hvem 

i patruljen har den/disse evner? 

• Hvordan kan I skiftes til at arrangere 

samarbejdstræning til 

møderne? 


(gæLDeR båDe FOR PL Og PA) 

Patruljen kan vælge sin egen leder, 

men oftest er det tropsledelsen, der 

udpeger PL og PA. Da tropsgrenen 

i de fleste grupper har en spredning 

på 4 år fra ældste til yngste spejder, 

Patruljen arbejder med 

formålet med spejderbevægelsen 

og bevidst iscenesættelse af 

de 8 elementer i spejdermetoden. 


Det er vigtigt at kunne motivere 

og engagere patruljemedlemmerne, 

så de oplever, at alle har ansvar 

for patruljens succes. 

vil det oftest være de ældste spejdere, 

der pga. deres større erfaring 

fungerer som PL og PA. 

Det er vigtigt, at patruljen 

bakker op om den valgte patruljeleder. 

Patruljelederen skal 

være igangsætter og inspirator. 

Patruljelederen skal, foruden at 

indgå i løsning af opgaverne, 

samtidig kunne bevare overblikket 

og lede patruljearbejdet. Det 

er vigtigt at kunne motivere og 

engagere patruljemedlemmerne, 

så de oplever, at alle har ansvar 

for patruljens succes. Patruljelederen 

skal kunne bevare det gode 

humør og gåpåmod i vanskelige 

situationer. I kritiske situationer 

er det vigtigt, at patruljen forstår, 

at det er PL, der træffer de nødvendige 

beslutninger, og at hele 

patruljen har ansvar for at bakke 

op om disse. 

TROPSLeDeRneS ROLLe 

Det er tropsledernes ansvar, at 

patruljen fungerer. Såfremt der er 

problemer i en patrulje, må tropsledelsen 

gå aktivt ind og hjælpe. 

Dette kan f.eks. gøres ved, at voksenkontakten 

i en periode øges. 

Tropsledelsen bør jævnligt 

afholde PL/PA møder, hvor udfordringer 

i patruljen diskuteres. PL 

og PA skal opleve, at tropsledelsen 

bakker dem op i deres udfordringer 

med at lede en patrulje. 

Dette kan blandt andet gøres ved 

at opfordre til samarbejde mellem 

andre gruppers PL/PA’er i divisionen 

samt at foreslå relevante 

kurser for PL/PA. 

FøLgenDe STIkORD kAn 

beSkRIVe TROPSLeDeLSenS 

OPgAVeR: 

• At inspirere patruljerne til at sætte 

egne mål og tage ansvar herfor. 

• At afholde PL/PA møder. 

• At skabe et miljø, der inspirerer 

spejderne til at opleve, eksperimentere 

og udforske. 

• At sørge for sammenhæng til 

resten af gruppen, divisionen og 

korpset. 

• At evaluere patruljearbejdet i 

forhold til såvel gruppens som 

korpsets mål. 

• At sørge for sammenrystning og 

udfordringer i troppens arrangementer. 

• At tilskynde PL og PA til at tage på 

kurser. 

PL/PA-PATRuLjenS ROLLe 

PL’erne, PA’erne, tropsledelsen og 

eventuelt andre ældre spejdere udgør 

en PL-patrulje med tropslederen 

som patruljeleder. 

I PL-patruljen har tropsledelsen 

mulighed for at anerkende PL/PA 

for deres indsats. PL/PA får desuden 

oplevelser, som ligger ud over det 

daglige arbejde i patruljen. PLpatruljen 

skal være en tryg ramme, 

hvor PL/PA oplever, at lederne lytter 

til dem og tager dem alvorligt. 

PL-patruljen arbejder med 

• Forløb og aktiviteter som udfordrer 

PL/PA’erne. 

• Planlægning – Hvordan gør man? 

• Tager på ture sammen. 

• Hyggesnak og opfølgning på, 

hvordan det går i patruljerne. 

• Snak om andet end spejderarbejdet. 


Senior 

MåL 

Seniorgrenen skal trods 

deres store spejdererfaringer fortsat 

praktisere spejderarbejde. De 

laver egne projekter eller kan være 

postmandskab på større og mindre 

løb. Seniorklanen holder for det 

meste klanmøder, hvor hele klanen 

er samlet. De deltager i gruppeture 

samt tager på deres egne ture og 

lejre. Klanen deltager også i internationale 

aktiviteter. 


Det enkelte klanmedlem har stor 

indflydelse på arbejdet i klanen 

og sjakkene, da de arbejder helt 

selvstændigt og selv bestemmer 

arbejdsform, program og aktivitetsniveau. 

1-2 gange om året afholdes 

klanting, hvor klanen evaluerer, 

om de har nået de mål, der blev 

sat i programmet, og aftaler nye 

mål og projekter. 

AnSVAR 

I klanen og sjakkene er det vigtigt, 

at alle tager ansvar, lytter til hinanden 

og tager initiativ til at starte nye 

projekter. Det er vigtigt, at det ikke 

er de samme, der tager slæbet, men 

at alle funktioner går på omgang, så 

man skiftes til at yde og nyde. 


• Hvordan modtager klanen nye 

klanmedlemmer? 

• Hvordan oplærer I nye klanmedlemmer 

i de nye arbejdsmetoder? 

• Hvordan sikrer I, at alle tager 

medansvar for klanen? 

• Hvordan kan klanens ældre medlemmer 

hjælpes videre? 

PATRuLjeARbejDeT 

Seniorgrenen arbejder også efter 

patruljesystemet, det kaldes bare 

ikke patruljer. Klanen er patruljen, og 

de vælger selv deres klanleder og 

klanassistent. 

I klanen er det opgaverne, der 

bestemmer, om det er hele klanen, 

der deltager, eller det måske 

er mindre sjak à 3-5 medlemmer, 

der varetager mindre bidder af en 

større opgave. 

Sjakkene fungerer igen som 

mindre patruljer med en fast eller 

skiftende leder alt efter opgaverne. 

Det er vigtigt, at sjakkene 

fremlægger projekterne for hele 

klanen, så alle høster erfaringerne 

og ikke kun sjakket. 

kLAnLeDeRenS OPgAVeR: 

• planlægge og afholde klanting 

• lægge et program 

• sikre demokrati i klanen 

• sikre, klanen bruger sine erfaringer 

optimalt 

• være opmærksom på, at alle 

trives i klanen 

• starte og afslutte møderne 

• have kontakt til klanens passive 

medlemmer 

• igangsætte projekter og sørge for, 

der bliver valgt en projektleder 

• støtte og hjælpe projektlederne 

samt sikre, at projektet kommer i 

mål 

• sikre, at klanens projekter udføres 

sikkerhedsmæssigt forsvarligt 

• lave årsbudget 

• være kontaktperson til gruppe, 

division og korps 

• deltage i møder i gruppen og 

divisionen 

Det enkelte klanmedlem har 

stor indflydelse på arbejdet i klanen 

og sjakkene, da de arbejder helt 

selvstændigt og selv bestemmer 

arbejdsform, program og aktivitetsniveau. 


Learning by doing du er rollemodel 

— at lære ved at prøve. Husk, at du som leder er rollemodel for dine spejdere. 

Derfor er det vigtigt, at du er det gode eksempel. 

Learning by doing betyder at lære 

ved at prøve. Man skal altså prøve, 

men også lære af det, man prøver, 

uanset om det lykkes eller ej. 

Så først handling og derefter 

refleksion. Som leder skal man 

derfor kunne stille spejderne de 

gode spørgsmål, der kan hjælpe 

dem til at lære af det, de har prøvet. 

Det kan være gode spørgsmål 

for at hjælpe den enkelte til at 

lære noget eller til at lære noget 

som patrulje. 

• Hvad har du lært? 

• Hvad fungerede godt? 

• Hvordan kan vi ændre det, der 

ikke fungerede, så vi kan få det til 

at lykkes? 

• Hvad gør det os i stand til at gøre? 

• Hvordan udnyttede vi 

samarbejdet i patruljen? 

• Hvordan udnyttede vi vores 

forskelligheder i patruljen? 

• … 

Jo ældre spejderne er, desto flere 

og sværere spørgsmål. 

Spejderne har brug for medbestemmelse 

over, hvad det er, der skal 

prøves og læres, samt ansvar for 

at gennemføre det. De er altså 

med til at skabe programmet og 

aktiviteterne. Lederne skal vælge 

metode og lederstil, så den passer 

til spejdernes modenhed. 

baden-Powell sagde: 

”Hemmeligheden ved sund undervisning er at få hver elev til 

selv at lære noget, i stedet for at fylde lærdom i ham ved hjælp 

af et system”. 

kinesisk ordsprog: 

”Jeg hører, og jeg glemmer. Jeg ser, og jeg husker. Jeg prøver, 

og jeg forstår.” 

Hvordan kan vi ændre det, 

der ikke fungerede, 

så vi kan få det til at lykkes? 

Det er vigtigere, hvad du 

gør, end hvad du siger. 

Så hvis du fortæller dine 

spejdere, at de ikke må 

ryge, imens du står med 

en smøg i hånden, vil de 

lære af det, de ser. 

Du kan kun begejstre 

spejderne, hvis du selv 

er begejstret. Så sørg for 

at planlægge, så du også 

selv udvikler dig og dermed 

kan være begejstret. 

Kritik skal være 

kærlig, konstruktiv og 

konkret. 

BeDstemors Lov: 

Fortæl 3 gode ting 

og giv en udfordring. 

eksempel: 

• Det var godt, du 

havde sørget for 

alle materialer 

• Du gav en god 

instruktion 

• Du var god til at få 

alle med 

• Næste gang kan 

du prøve også at 

holde fokus på 

tiden 

det gode eksempel er blandt andet: 

• at give hver enkelt opmærksomhed, forståelse og tid 

• at efterlade lejrpladsen, som du ønsker at modtage den 

• at være ærlig, lydhør og til at stole på 

• at deltage i legen i stedet for at betragte den 

• at interessere dig for hver enkelt spejder som menneske, 

ikke kun som spejder 

• at have situationsfornemmelse 

• at komme i god tid 

• at anerkende spejderne og deres indsats 

• at give skideballer, når det er nødvendigt 

• at hjælpe spejderne – også med basale ting som at 

finde en vante eller pumpe en cykel 

• at kunne sige undskyld 

• at snakke pænt osv. 


ansvar og medbestemmelse 

udvikler sig 

når spejderne deltager aktivt i patruljen, udvikler de gradvist deres ansvarsfølelse. 

Lederne skal derfor se mulighederne for at give spejderne 

medbestemmelse og ansvar på et passende niveau. Dermed lærer 

spejderne nødvendigheden af at involvere sig og tage et ansvar. 

MenIng 

Spejderne skal kunne se meningen 

og målet med opgaven eller 

aktiviteten for at kunne tage ansvar. 

En mikrospejder skal for 

eksempel forstå, at alle skal samle 

grene for at kunne bygge en god 

hule. En juniorspejder skal indse, 

at en god besnøring er nødvendig, 

hvis køkkenbordet skal kunne 

holde hele sommerlejren. En 

seniorspejder skal forstå vigtigheden 

af at deltage i spejderhjælpen 

både for at tage globalt ansvar og 

for at udvikle dem selv. 

Hvis spejderne ikke kan se 

meningen med aktiviteten og gå 

ind for målet, er det svært at engagere 

sig og tage ansvar. Lederne 

må derfor hjælpe med at forstå, 

hvorfor vi laver de ting, vi gør, og 

hvorfor kedelige opgaver nogle 

gange er nødvendige for at nå et 

fælles mål. 

Vi må stadig gerne lave ting for 

sjov. Det kan jo være et mål i sig 

selv, fordi det giver lyst til mere. 

MOD 

For at kunne tage ansvar for 

en aktivitet, skal spejderne ikke 

kun kunne se en mening med 

aktiviteten, men også have modet 

til at tage ansvar for den. For en 

patruljeleder kan det kræve mod 

at tage på patruljetur eller at give 

sig i kast med en aktivitet, hvor 

der ikke er sikkerhed for succes. 

For at styrke spejdernes mod, 

skal lederne skabe en tryg ramme, 

hvor det er tilladt at fejle, så 

længe man lærer af det. Det skal 

også være muligt at kunne bede 

om hjælp. Alt dette er med til at 

opbygge spejdernes selvværd og 

dermed give dem mod til at tage 

ansvar. 

MuLIgHeDeR 

Mod og mening er dog ikke 

nok. Det skal også være muligt 

at tage ansvar for en aktivitet. 

Hvis spejderne skal bygge et 

køkkenbord, dur det ikke, at der 

ikke er rafter. Hvis patruljelederen 

i juniorgrenen skal lære de andre 

juniorspejdere at binde et knob, 

skal lederne hjælpe patruljelederen 

med at være fortrolig med 

knobet. Hvis en tropspatrulje skal 

lære at planlægge deres egne 

forløb, skal lederne også turde 

give dem mulighederne for selv at 

måtte bestemme. Ofte planlægger 

lederne forløbene for spejderne, 

fordi de tror, at spejderne ikke 

selv kan, selvom spejderne ofte 

mangler modet, meningen eller 

mulighederne, men ikke evnerne. 

Ansvarlighed kræver både 

mod, mening og muligheder. 

Fællesskabets ansvar 

Det bliver let lidt firkantet, når vi vil forklare graden af 

medbestemmelse og ansvar fra mikrospejder til senior. 

Vi har alligevel valgt at forsøge. 

Gren det FæLLeS MåL MedbeSteMMeLSe anSvar 

Mikro Lederen har valgt, at der 

skal bygges med rafter. Mikroerne 

kan vælge mellem 

at bygge et værktøjsstativ 

eller en tre-buk til en petroleumslygte. 

Mini Byg et spisebord, et ti minutters 

tårn, et klatrestativ 

(4-buk med vandrette rafter) 

eller en simpel bro over 

en å. 

junior Byg et køkkenbord (evt. 

overdækket). Lederen kan 

foreslå flere konstruktioner. 

Trop Patruljen vælger selv målet, 

fx at bygge en svævebane. 

Senior Klanen har besluttet at 

bygge Storebæltsbroen i 

rafter. 

Den enkelte mikrospejder 

får mulighed for at påvirke 

valget og oplever at blive 

taget alvorligt. 

Med vejledning fra lederen 

vælger patruljen, hvad de 

vil bygge. 

Patruljen vælger og 

planlægger byggeriet. 

Lederen hjælper, hvis det er 

nødvendigt. 

Patruljen vælger selv projektet, 

planlægger det og 

fordeler opgaver. 

Lederens hjælp er et tilbud. 

Klanen planlægger, gennemfører 

og evaluerer 

projektet. 

Mikroerne har haft indflydelse 

på valg af aktivitet og 

oplever, at det går lettere, 

når man hjælpes ad. 

Patruljen har haft indflydelse 

på det fælles mål og 

har oplevet, at opgaven 

lykkes, når man hjælper 

hinanden. 

Patruljen har valgt det 

fælles mål og selvstændigt 

bygget køkkenbordet. 

Patruljen har selv valgt 

målet. 

I patruljen er alle ansvarlige 

for gennemførelsen af 

opgaven. 

Seniorer er selv ansvarlige 

for, at projektet gennemføres. 


Mini Junior troP Senior 

Mikro 

Klan og sjak 

5-7 spejdere 

4-6 spejdere 

5-6 spejdere 

5-6 spejdere 

Arbejder selvstændigt. 

Alle er ansvarlige for 

arbejdet. 

Fast PL. 

Afholder selv møder og 

tager på patruljeture. 

PL-rollen går evt. på 

skift. 

PL-rollen går på skift. 

Ingen PL, men gerne 

en i patruljen, som har 

særlige opgaver. 

Lederen er en af seniorerne. 

Tropsmøder, -ture 

og -weekends. 

Besøg på patruljemøder. 

PL-patrulje. 

Personlige 

samtaler PL/TL. 

Ved alle møder og 

arrangementer. 





Har overblik og tager 

lederansvar. 

PL videregiver opgaver 

og instruerer i overskuelige 

ting. 

PL videregiver simple 

beskeder. 

Motiverer og involverer 

patruljemedlemmerne, 

så de tager ansvar for 

patruljens mål. 

Instruerer i færdigheder. 

Hjælper patruljen med 

kendte ting. 

Deltager i PL/PA møder. 

Tager sig af nye spejdere. 

22 PATRULJELIV PATRULJEN VOKSENKONTAKT PL OPGAVER 

LEDERROLLEN 

PATRULJELIV 23 

Tage initiativ, formidle 

og inspirere. 


og inspirere. 


og inspirere. 


og inspirere. 


og inspirere. 

Sikre koordinering og 

være det gode eksempel. 

Planlægge, støtte, lytte, 

trøste, stimulere og være 

et godt eksempel. 










Vejlede og igangsætte. 

Vejlede, opmuntre og få 

tingene til at gro. 

Hjælpe, opmuntre og 

igangsætte. 

Opmuntre og motivere. 

Opmuntre og motivere. 

Give mulighed for at 

opleve, afprøve, eksperimentere 

og udforske. 



og udforske. 



og udforske. 


opleve, opdage og eksperimentere. 

Sikre evaluering 

og refleksion. 

Sikre medindflydelse, 

evaluering og refleksion. 

Give mulighed for medindflydelse, 

evaluering 

og refleksion. 

Give muligheder for valg 

og lade minierne drage 

egne erfaringer. 

Give muligheder for valg.

9 788791 923388

Patruljeliv - Det Danske Spejderkorps

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?