Patruljeliv - Det Danske Spejderkorps

dds.dk

Patruljeliv - Det Danske Spejderkorps

Patruljeliv

En metode, der udvikles gennem hele spejdertiden.


InDHoLD

3 intro

4 Mikro

6 Mini

8 Junior

12 troP

16 Senior

18 Learning by doing

19 du er roLLeModeL

20 anSvar

– og medbestemmelse der udvikler sig

21 FæLLeSSkabetS anSvar

Kolofon

Patruljeliv

En metode, der udvikles

gennem hele spejdertiden.

Det Danske Spejderkorps

Korpskontoret

Arsenalvej 10

1436 København K

Tlf.: 32 64 00 50

www.dds.dk

Redaktion 3. udgave

Leon Sindberg

Christine Qvist

Jakob Braad

Baseret på 2. udgave fra

1998, som blev lavet af

Bodil Vagn Nielsen, Lotte

Kold Thorup, Bente Damsgård

Sejersen og Dorte

Ankerfelt.

Layout

Aller Client Publishing

Foto

Christian Mouridsen,

Vilhelm Rothe, Jens Fjordside

Riis, Mads Danquah,

Anders Dahl Tollestrup,

Rasmus Rahbek, Søren

Friberg, Ulrik M. Eriksen,

Martin Paldan, Mads

Godvin Jensen og DDS

Fotoarkiv.

Oplag

10.000

Tryk

Reklame Tryk

3. udgave

November 2012

87-91923-38-7

InTRo

Patruljeliv – en metode,

der udvikles gennem hele

spejdertiden.

I 1907 afholdt Robert Baden-Powell den første spejderlejr på Brownsea

Island. Efter lejren udtalte han: ”The Patrol Method is not a way to

operate a Boy Scout Troop, it is the only way”.

Arbejdet i patruljer er stadig en meget vigtig del af spejderarbejdet, og er derfor en del af

spejdermetoden. Spejdermetoden består af 8 elementer, der forklarer, hvordan vi arbejder

hen imod vores formål.

En af de store styrker ved patruljen er, at de yngre lærer af de ældre. De voksne støtter de

ældre spejdere. Patruljeliv handler altså om, at børn leder børn – ligesom det gjorde i 1907.

Det er vigtigt, at patruljerne arbejder selvstændigt, har en høj grad af medbestemmelse, og

at de får ansvar og tør tage det. Patruljeliv stiller derfor store krav til de voksne, der skal lede

børn, der leder børn.

Patruljeliv udvikles gradvist igennem den enkelte spejders rejse igennem spejdertiden,

og det er først i troppen, at spejderne arbejder selvstændigt med patruljeliv. Det er derfor

vigtigt, at spejderne lærer det gradvist og vænner sig til at samarbejde i patruljen og til at

lede andre.

Dette hæfte handler om det ideelle patruljeliv i de enkelte grene. Hvad er formålet med

patruljeliv i hver gren? Hvad skal lederne gøre? Hvad skal patruljeledere og patruljeassistenter

gøre? Det er vigtigt, at du som leder støtter spejderne på den rigtige måde. Det kan dette

hæfte hjælpe dig med. God arbejdslyst.

DDS Program

Det Danske

Spejderkorps har

til formål at udvikle

børn og unge til

vågne, selvstændige

mennesker, der er

villige til efter bedste

evne at påtage sig

et medmenneskeligt

ansvar i det danske

samfund og ude i

verden.

Spejdermetoden DDS Formål

2 PATRULJELIV PATRULJELIV 3

Learning by

doing

Værdier:

Spejderlov,

løfte, formål

og spejderprincipper

Aktiviteter og

færdigheder

Oplevelser

Medbestemmelse

og ansvarlighed

Friluftsliv

Samfundsliv

Patruljeliv


Mikro

MåL

Mikrospejderne skal gennem

leg og oplevelser udfordres, så

deres selvstændighed og evne til

at samarbejde udvikles. Lysten til at

bruge fantasien og være kreativ skal

opmuntres.

MeDbeSTeMMeLSe

Mikrospejderne vil gerne være med

til at bestemme og vælge emne.

Vi kan hjælpe mikrospejderne

ved at lade dem vælge mellem

emner, der ikke præsenteres som

færdige forløb, så mikrospejderne

har mulighed for sammen med lederne

at forme og påvirke ideerne.

Det kan gøres ved at lade

spejderne vælge mellem 2-3

aktiviteter/emner. Mikrospejderne

har så mulighed for, sammen

med lederne, at forme og påvirke

ideerne til det videre forløb.

AnSVAR

Det er for stort et ansvar at bede en

mikrospejder lede en patrulje. De

kan på skift hjælpe lederne med

nogle af de praktiske ting på et

møde, en tur eller weekend. F.eks.

finde materialer og rydde væk

igen, samle patruljen, hjælpe til ved

madlavning osv.

HAR I OVeRVejeT?

• Hvilke opgaver der er realistiske

for en mikrospejder at påtage sig?

• Hvordan I kan støtte mikrospejderne

i patruljearbejdet uden at

bestemme det hele?

• Hvordan I lærer mikrospejderne

at tage ansvar for patruljen?

en MIkROPATRuLje

• Har altid en voksen med, når der

arbejdes.

• Består af 5-6 mikrospejdere.

• Er en fast lille gruppe – det giver

tryghed.

• Er en god ramme for at lære at

samarbejde og at lytte til hinanden.

SIDE 24 / DEt DaNSkE SpEjDErkorpS / DIGITAlT 4.2

MIkROLeDeRneS ROLLe

• Planlægger programmet på en

måde, så mikrospejderne har

mulighed for at påvirke mødet.

• Har tæt kontakt til mikrospejderne

og er opmærksomme på at få alle

med.

• Giver alle mulighed for at opdage,

opleve og eksperimentere.

• Opmuntrer og begejstrer, så alle

får lyst til mere spejd.

• Giver mikrospejderne mulighed

for at opdage, opleve, eksperimentere

og opbygge tryghed og

tillid, samt være opmærksomme

på at alle trives.

• Sørger for, at programmet følger

de aftaler, der er indgået gennem

den røde tråd i gruppen, samt vurderer

arbejdet i forhold til egne

mål og korpsets mål og formål.

• Er rollemodeller – det gode

eksempel.

sPEJdERdYR sOM KAN BRugEs

På sPEJdER.dK & dds.dK

De 8 spejderdyr kan bruges i forskellige sammenhænge på spejder.dk & dds.dk, f.eks. som

brugerens profilbillede, 404-sider, bannere mv.

Lysten til at bruge fantasien

og være kreativ skal opmuntres.

4 PATRULJELIV PATRULJELIV 5


Gennem leg lærer minispejderne

at løse overskuelige opgaver.

Mini

MåL

Alle de aktiviteter, vi laver

som spejdere, har læring som

formål. Gennem leg lærer minispejderne

at løse overskuelige opgaver.

Minispejderen skal opleve at være

en vigtig del af patruljen og grenen

samt lære at respektere og bruge

kammeraternes forskellighed.

De skal opleve at have indflydelse

på, hvad der skal ske, og

føle, at de bliver taget alvorligt.

Ved løsning af konkrete opgaver

på møderne kan vi lære minispejderne,

at de bedste resultater

i patruljen opnås ved at tage

hensyn til andres meninger og

forskelligheder.

SIDE 24 / DEt DaNSkE SpEjDErkorpS / DIGITAlT 4.2

MedbeSteMMeLSe

Minispejderne kan være med til at

komme med forslag til planlægning

og gennemførelse af små afgrænsede

opgaver i patruljen og i grenen.

Opgaven kan f.eks. være at

bygge et spisebord (fire rafter

med 8-talsbesnøring). Patruljen

finder selv det spisebord, der passer

patruljen, ud fra kendte forslag

fra lederne (tegninger).

Vi skal lade minispejderne

opleve værdien af at have indflydelse

og blive taget alvorligt.

anSvar

Det kan være for stort et ansvar for

en minispejder at skulle lede en

patrulje. Vi kan lade de ældre

minispejdere skiftes om at være

den, der:

• samler patruljen

• finder materialer frem og lægger

på plads igen

• tager sig af en ny minispejder i

den første tid

• videregiver en enkelt opgave

Hvis alle minispejderne skal udvikle

sPEJdERdYR sOM KAN BRugEs

På sPEJdER.dK & dds.dK

sig som ansvarlige, er det vigtigt, at:

• alle i grenen kender patruljelederens

opgaver

• minispejderne er klar over, at der

er tidsbegrænsning på opgaven

• alle minispejderne får mulighed

for at prøve at være patruljeleder i

en periode

HAR I OVeRVejeT?

• Hvordan I skaber patruljesammenhold

i jeres gren?

• Hvilket ansvar en minispejder kan

påtage sig?

• Hvad det betyder, at patruljelederrollen

går på skift?

• At forberede møderne på en

måde, så minispejderne får

mulighed for at føle, de har medbestemmelse?

De 8 spejderdyr kan bruges i forskellige sammenhænge på spejder.dk & dds.dk, f.eks. som

brugerens profilbillede, 404-sider, bannere mv.

en MInIPATRuLje

• Består af 5-6 minispejdere.

• Er en fast lille gruppe.

• Giver tryghed for den enkelte.

• Har stor kontakt til en voksen

leder.

• Er ikke den eneste måde at arbejde

på. Der kan også arbejdes

med hele grenen og på tværs af

patruljerne.

PATRuLjeLeDeRneS ROLLe

• Går på skift mellem patruljens

ældste medlemmer.

• PL kan stå for meget simpel kommunikation

mellem lederne og

patruljen.

• PL hjælper i patruljen med kendte

ting.

• PL tager sig specielt af nye spejdere

i patruljen.

MInILeDeRneS ROLLe

• Planlægger aktiviteterne og giver

minispejderne mulighed for at

påvirke det færdige møde.

• Planlægger aktiviteterne på

en måde, så minispejderne får

mulighed for at vælge mellem

kendte ting, sådan at de kan se

et mål med aktiviteten, begejstres

og får mere lyst til at være

medbestemmende og tage et

ansvar.

• Giver minispejderne mulighed for:

• at opdage, opleve og eksperimentere

• at opbygge tryghed og tillid

• at være opmærksomme på

at alle trives

• Sørger for, at programmet følger

de aftaler, der er indgået gennem

den røde tråd i gruppen,

samt vurderer arbejdet i forhold

til egne mål og korpsets mål og

formål.

6 PATRULJELIV PATRULJELIV 7


Junior

MåL

Målet for juniorspejderne er

at øve sig i at acceptere hinandens

forskelligheder og bruge dem

aktivt, når der løses opgaver i

patruljen.

Patruljens og den enkeltes

selvstændighed indøves ved

gradvis større inddragelse i planlægningen

af grenens aktiviteter.

Disse mål opnås gennem en

varieret iscenesættelse af de 8

elementer i spejdermetoden.

Respekt og ansvarlighed for

patruljens valg indøves gennem

patruljens beslutninger, egne

valg og handlinger.

Gennem medbestemmelse,

egne valg og handlinger indarbejdes

der gradvist en ansvarlighed

over for de fælles aftaler i

patruljen og grenen.

MeDbeSTeMMeLSe

Juniorspejderne skal øve sig i den

demokratiske beslutningsproces.

Juniorspejdere vil alt, men det er

ikke altid, at evnerne følger med

idéerne. Som leder er det vigtigt

at styre aktiviteterne, så der bliver

en god balance mellem evner og

udfordringer. Succesoplevelser

vil altid motivere og ofte skabe

ambitioner og styrke patruljens

selvtillid.

Det er vigtigt at inddrage juniorspejderne

i at vælge emner

til patruljeaktiviteter og til at tage

medansvar for gennemførelse af

møderne.

For at juniorspejderne udnytter

deres erfaringer, er det vigtigt

at inddrage dem i at evaluere de

ting, de har lavet og derigennem

øve dem i at give deres mening

om aktiviteten til kende.

AnSVAR

Det er juniorledernes opgave at

hjælpe patruljen til succes. Ledernes

opgave er især at motivere, guide

og opmuntre patruljen. Patruljen skal

øves i:

• at søge løsninger, når de går i stå

• at løse konflikter

• at drive processen, når opgaver

skal løses

Ydermere skal patruljelederen og patruljeassistenten

hjælpes til at få nogle

gode og enkle værktøjer at bruge, når

patruljen af en eller anden grund går i

stå i løsningen af en opgave.

Det er vigtigt, at den enkelte juniorspejder

er bevidst om sit ansvar for, at

opgaverne lykkes. Patruljen fungerer

kun, hvis alle samarbejder og accepterer

hinandens forskelligheder.

HAR I OVeRVejeT?

• Hvilken funktion skal PL/PA have på

jeres møder?

• Hvordan lærer PL/PA’erne at lede,

og hvordan styrkes deres roller

samtidig med, at de stadig er en

aktiv del af patruljen?

• Hvordan udnævnes PL og PA?

• Hvad er forskellen på PL- og PArollen?

• Hvordan forberedes juniorspejderne

på deres tropsliv?

en junIORPATRuLje

• Består af 4-6 juniorspejdere.

• Har en PL og en PA.

• Er en fast lille gruppe, der giver

tryghed for den enkelte.

• Løser selvstændigt opgaver.

• Træner samarbejde, således at

alle patruljemedlemmer er med

til og ansvarlige for patruljens

løsning af opgaver.

• Lærer at acceptere og lytte til

hinanden.

• Giver hinanden lov til at turde.

• Bruger hinandens evner og

forskelligheder, så patruljen

sammen kan klare større udfordringer,

end de ville kunne som

enkeltpersoner.

Juniorgrenen er en meget vigtig

gren i den enkeltes spejderliv. Patruljearbejdet

i juniorgrenen danner

overgang mellem det meget

lederstyrede arbejde i minigrenen

til det meget selvstændige patruljearbejde

i tropsgrenen.

Den ideelle patrulje i juniorgrenen

består af 4-6 spejdere.

Grenlederne udpeger en patruljeleder

og en patruljeassistent.

Patruljestørrelsen skal give en fast

lille gruppe, der giver tryghed for

den enkelte. Samtidig skal patruljen

have en størrelse, der gør, at

patruljen ikke bliver uarbejdsdygtig

i tilfælde af afbud, og rent praktisk

skal patruljen pladsmæssigt

kunne være i et patruljetelt, når

den er på tur.

De aktiviteter, som patruljen

laver på egen hånd, vil måske i

lang tid ende i uorganiseret leg

og pjat. Alligevel er det vigtigt at

holde fast i, at patruljen selv kan

og skal gennemføre en væsentlig

del af programmet.

PATRuLjeLeDeRneS ROLLe

(gæLDeR båDe FOR PL Og PA)

Patruljelederne og patruljeassistenterne

vil som oftest være

de ældste juniorer. I juniorgrenen

vil det ofte være en god ide ikke

at skelne mellem PL og PA i det

daglige arbejde. Det giver rigtig

god mening, at PL og PA løser

PL-opgaven i fællesskab, således

at de kan støtte sig til hinanden,

og således at PA altid kan træde i

PL’s sted i tilfælde af fravær. Sam-

Gennem medbestemmelse, egne valg

og handlinger indarbejdes der gradvist

en ansvarlighed over for de fælles aftaler

i patruljen og grenen.

8 PATRULJELIV PATRULJELIV 9


Det er vigtigt, at lederne skaber rammer,

der giver juniorspejderne mulighed

for at udforske patruljelivet

tidig er det vigtigt, at de begge

ved, hvem der er PL, og hvem

der er PA. I en krisesituation er

det vigtigt, at alle i patruljen ved,

hvem der træffer den endelige

beslutning (en krise kan f.eks.

være: at patruljen er faret vild i en

skov, eller at en spejder er kommet

til skade, og der skal tilkaldes

en voksen).

PL og PA gives gradvist større

og større indflydelse på patruljemøderne.

Det er en god ide at

inddrage patruljen i valg af kommende

forløb til spejdermøderne.

Når PL’erne og PA’erne skønnes

klar, bør de inddrages i planlægningen

af møderne, således at de

gradvist forberedes til PL’s rolle i

tropsgrenen.

juniorledernes rolle

Lederne har det overordnede

ansvar for planlægning af møder,

ture og arrangementer. De skal

hjælpe, rådgive og motivere

juniorspejderne. Endvidere skal

lederne være gode til at lytte,

trøste og opmuntre.

Det er vigtigt, at lederne skaber

rammer, der giver juniorspejderne

mulighed for at udforske patruljelivet

og giver spejderne mulighed

for at afprøve konsekvenserne af

deres beslutninger.

Juniorlederne har endvidere

en vigtig opgave i at overvåge,

hvorledes patruljerne fungerer.

I tilfælde af, at en patrulje har

problemer med at samarbejde, få

løst opgaverne, inddrage hinanden

eller andet, må juniorlederne

overveje, hvorledes problemet

kan løses. Det bør overvejes, om

den aktuelle patrulje har de rigtige

personer i rollen som henholdsvis

PL og PA, og om disse har brug

for nogle tips til, hvordan arbejdet

i patruljen kan forbedres. Hvis

ingen af disse tiltag har effekt, kan

man som leder overveje at lave

en større rokade af patruljesammensætningerne.

Et sådant tiltag

bør involvere samtlige patruljer,

således at ingen udstilles som

værende en dårlig patrulje.

PL/PA patruljens rolle

PL’erne og PA’erne og de ældste

spejdere mødes f.eks. hver anden

måned til PL/PA møde. Mødet skal

være lige så spændende som almindelige

møder, men har fokus på at

lære dem at tage ansvar som PL/PA

og at give dem medbestemmelse i

forhold til programmet. Lederne må

ikke være i overtal, da det er vigtigt,

at PL/PA føler sig trygge og tør sige

det, de har behov for.

10 PATRULJELIV PATRULJELIV 11

SIDE 24 / DEt DaNSkE SpEjDErkorpS / DIGITAlT 4.2

sPEJdERdYR sOM KAN BRugEs

På sPEJdER.dK & dds.dK

De 8 spejderdyr kan bruges i forskellige sammenhænge på spejd

brugerens profilbillede, 404-sider, bannere mv.


trop

MåL

Først når spejderne kommer

til tropsgrenen, er det muligt

at anvende patruljesystemet

fuldt ud. Arbejdet i de øvrige

grene er en rejse til at nå den

selvstændighed, som er målet for

patruljearbejdet. Patruljen i tropsgrenen

skal således foruden at

vælge sine egne aktiviteter også

selv planlægge og gennemføre

aktiviteter uden tilstedeværelse af

voksne ledere.

Patruljen arbejder med formålet

med spejderbevægelsen og

bevidst iscenesættelse af de 8

elementer i spejdermetoden.

MeDbeSTeMMeLSe

For at sikre engagement og ansvarlighed

over for programmet er

det vigtigt, at spejderne har en forståelse

af spejderbevægelsen (historie,

værdier, gennemslagskraft

osv.), og at de emner, aktiviteter

og det øvrige program, der arbejdes

med i troppen, er bevidste

valg i forhold til DDS’ formål.

Det er vigtigt, at tropsspejderne

fastholder evaluering af aktiviteter

og møder, således at patruljen

hele tiden har et fælles billede af,

hvad der fungerer godt, og hvad

der skal forbedres i patruljen.

AnSVAR

PL og PA leder møderne og

involverer patruljemedlemmerne

mest muligt i valg af patruljens

aktiviteter. God patruljeledelse er

at opmuntre og inddrage spejdernes

initiativer, så medlemmerne

oplever medbestemmelse og føler

ansvar for patruljen. Spejderne

skal fortsat udvikles til at kunne

påtage sig et ansvar for opgaver,

så de på et senere tidspunkt

selv kan træde ind i rollen som

patruljeleder.

Hvor spejderne som juniorspejdere

trænede i at se hinandens

forskelligheder og bruge dem

aktivt, når der løses opgaver i patruljen,

er det for tropsspejderne

en forudsætning for patruljens

succes. Det er derfor vigtigt,

at troppen til stadighed finder

på gode samarbejdslege, der

foruden at gøre spejderlivet sjovt

også øger deres bevidsthed om

patruljens samlede og individuelle

kompetencer.

HAR I OVeRVejeT?

• Hvordan I lykkes med ”børn leder

børn”?

• Hvordan I arrangerer samarbejdstræning

til møderne?

• Hvordan I fordeler ansvaret

mellem patrulje/patruljeleder og

tropsleder?

• Hvordan I skaber jeres egen

patruljes traditioner og mål?

Se på overvejelserne under juniorpatruljen.

Disse emner kan med

fordel også diskuteres i troppen.

en TROPSPATRuLje

• Består af 5-7 tropsspejdere.

• Planlægger patruljens forløb selvstændigt

efter metoden: Planlæg,

gennemfør og reflektér.

• Fremlægger resultatet af månedens

forløb ved det månedlige

tropsmøde.

• Træner og forbedrer kontinuert

patruljens evner til at løfte i fællesskab.

• Træner samarbejde, således at

alle patruljemedlemmer er med

til og ansvarlige for patruljens

løsning.

• Bruger hinandens evner og

forskelligheder, så patruljen

sammen kan klare større udfordringer,

end de ville kunne som

enkeltpersoner.

Den ideelle tropspatrulje består

af 5-7 spejdere. Patruljeleder og

patruljeassistent udpeges måske

af grenlederne, måske af patruljen

selv. Patruljen skal selv indbyrdes

beslutte ansvar og rollefordelingen

i patruljen. Er der brug for flere

ansvarlige? Turansvarlig? Materielansvarlig?

… ? Er det PL og PA, der

er ansvarlige for det enkelte møde,

eller går patruljens planlægning på

omgang? Hvem sørger for materialer

og så videre. Det er vigtigt, at

patruljen indretter sig, således at

alle har en oplevelse af, at hver enkelt

har et medansvar for patruljens

succes.

Gode spørgsmål til patruljen:

• Hvilket mål ønsker I at opnå med

den valgte aktivitet?

• Hvad forventer I at lære af aktiviteten?

• Hvad har I lært, som I ikke kunne,

før I gennemførte aktiviteten?

• Hvordan har I sikret jer, at alle i

patruljen tager ansvar for resultatet?

• Hvilke evner skal I bruge for at

gennemføre aktiviteten, og hvem

i patruljen har den/disse evner?

• Hvordan kan I skiftes til at arrangere

samarbejdstræning til

møderne?

PATRuLjeLeDeRneS ROLLe

(gæLDeR båDe FOR PL Og PA)

Patruljen kan vælge sin egen leder,

men oftest er det tropsledelsen, der

udpeger PL og PA. Da tropsgrenen

i de fleste grupper har en spredning

på 4 år fra ældste til yngste spejder,

Patruljen arbejder med

formålet med spejderbevægelsen

og bevidst iscenesættelse af

de 8 elementer i spejdermetoden.

12 PATRULJELIV PATRULJELIV 13


Det er vigtigt at kunne motivere

og engagere patruljemedlemmerne,

så de oplever, at alle har ansvar

for patruljens succes.

vil det oftest være de ældste spejdere,

der pga. deres større erfaring

fungerer som PL og PA.

Det er vigtigt, at patruljen

bakker op om den valgte patruljeleder.

Patruljelederen skal

være igangsætter og inspirator.

Patruljelederen skal, foruden at

indgå i løsning af opgaverne,

samtidig kunne bevare overblikket

og lede patruljearbejdet. Det

er vigtigt at kunne motivere og

engagere patruljemedlemmerne,

så de oplever, at alle har ansvar

for patruljens succes. Patruljelederen

skal kunne bevare det gode

humør og gåpåmod i vanskelige

situationer. I kritiske situationer

er det vigtigt, at patruljen forstår,

at det er PL, der træffer de nødvendige

beslutninger, og at hele

patruljen har ansvar for at bakke

op om disse.

TROPSLeDeRneS ROLLe

Det er tropsledernes ansvar, at

patruljen fungerer. Såfremt der er

problemer i en patrulje, må tropsledelsen

gå aktivt ind og hjælpe.

Dette kan f.eks. gøres ved, at voksenkontakten

i en periode øges.

Tropsledelsen bør jævnligt

afholde PL/PA møder, hvor udfordringer

i patruljen diskuteres. PL

og PA skal opleve, at tropsledelsen

bakker dem op i deres udfordringer

med at lede en patrulje.

Dette kan blandt andet gøres ved

at opfordre til samarbejde mellem

andre gruppers PL/PA’er i divisionen

samt at foreslå relevante

kurser for PL/PA.

FøLgenDe STIkORD kAn

beSkRIVe TROPSLeDeLSenS

OPgAVeR:

• At inspirere patruljerne til at sætte

egne mål og tage ansvar herfor.

• At afholde PL/PA møder.

• At skabe et miljø, der inspirerer

spejderne til at opleve, eksperimentere

og udforske.

• At sørge for sammenhæng til

resten af gruppen, divisionen og

korpset.

• At evaluere patruljearbejdet i

forhold til såvel gruppens som

korpsets mål.

• At sørge for sammenrystning og

udfordringer i troppens arrangementer.

• At tilskynde PL og PA til at tage på

kurser.

PL/PA-PATRuLjenS ROLLe

PL’erne, PA’erne, tropsledelsen og

eventuelt andre ældre spejdere udgør

en PL-patrulje med tropslederen

som patruljeleder.

I PL-patruljen har tropsledelsen

mulighed for at anerkende PL/PA

for deres indsats. PL/PA får desuden

oplevelser, som ligger ud over det

daglige arbejde i patruljen. PLpatruljen

skal være en tryg ramme,

hvor PL/PA oplever, at lederne lytter

til dem og tager dem alvorligt.

PL-patruljen arbejder med

• Forløb og aktiviteter som udfordrer

PL/PA’erne.

• Planlægning – Hvordan gør man?

• Tager på ture sammen.

• Hyggesnak og opfølgning på,

hvordan det går i patruljerne.

• Snak om andet end spejderarbejdet.

14 PATRULJELIV PATRULJELIV 15


Senior

MåL

Seniorgrenen skal trods

deres store spejdererfaringer fortsat

praktisere spejderarbejde. De

laver egne projekter eller kan være

postmandskab på større og mindre

løb. Seniorklanen holder for det

meste klanmøder, hvor hele klanen

er samlet. De deltager i gruppeture

samt tager på deres egne ture og

lejre. Klanen deltager også i internationale

aktiviteter.

MeDbeSTeMMeLSe

Det enkelte klanmedlem har stor

indflydelse på arbejdet i klanen

og sjakkene, da de arbejder helt

selvstændigt og selv bestemmer

arbejdsform, program og aktivitetsniveau.

1-2 gange om året afholdes

klanting, hvor klanen evaluerer,

om de har nået de mål, der blev

sat i programmet, og aftaler nye

mål og projekter.

AnSVAR

I klanen og sjakkene er det vigtigt,

at alle tager ansvar, lytter til hinanden

og tager initiativ til at starte nye

projekter. Det er vigtigt, at det ikke

er de samme, der tager slæbet, men

at alle funktioner går på omgang, så

man skiftes til at yde og nyde.

HAR I OVeRVejeT?

• Hvordan modtager klanen nye

klanmedlemmer?

• Hvordan oplærer I nye klanmedlemmer

i de nye arbejdsmetoder?

• Hvordan sikrer I, at alle tager

medansvar for klanen?

• Hvordan kan klanens ældre medlemmer

hjælpes videre?

PATRuLjeARbejDeT

Seniorgrenen arbejder også efter

patruljesystemet, det kaldes bare

ikke patruljer. Klanen er patruljen, og

de vælger selv deres klanleder og

klanassistent.

I klanen er det opgaverne, der

bestemmer, om det er hele klanen,

der deltager, eller det måske

er mindre sjak à 3-5 medlemmer,

der varetager mindre bidder af en

større opgave.

Sjakkene fungerer igen som

mindre patruljer med en fast eller

skiftende leder alt efter opgaverne.

Det er vigtigt, at sjakkene

fremlægger projekterne for hele

klanen, så alle høster erfaringerne

og ikke kun sjakket.

kLAnLeDeRenS OPgAVeR:

• planlægge og afholde klanting

• lægge et program

• sikre demokrati i klanen

• sikre, klanen bruger sine erfaringer

optimalt

• være opmærksom på, at alle

trives i klanen

• starte og afslutte møderne

• have kontakt til klanens passive

medlemmer

• igangsætte projekter og sørge for,

der bliver valgt en projektleder

• støtte og hjælpe projektlederne

samt sikre, at projektet kommer i

mål

• sikre, at klanens projekter udføres

sikkerhedsmæssigt forsvarligt

• lave årsbudget

• være kontaktperson til gruppe,

division og korps

• deltage i møder i gruppen og

divisionen

Det enkelte klanmedlem har

stor indflydelse på arbejdet i klanen

og sjakkene, da de arbejder helt

selvstændigt og selv bestemmer

arbejdsform, program og aktivitetsniveau.

16 PATRULJELIV PATRULJELIV 17


Learning by doing du er rollemodel

— at lære ved at prøve. Husk, at du som leder er rollemodel for dine spejdere.

Derfor er det vigtigt, at du er det gode eksempel.

Learning by doing betyder at lære

ved at prøve. Man skal altså prøve,

men også lære af det, man prøver,

uanset om det lykkes eller ej.

Så først handling og derefter

refleksion. Som leder skal man

derfor kunne stille spejderne de

gode spørgsmål, der kan hjælpe

dem til at lære af det, de har prøvet.

Det kan være gode spørgsmål

for at hjælpe den enkelte til at

lære noget eller til at lære noget

som patrulje.

• Hvad har du lært?

• Hvad fungerede godt?

• Hvordan kan vi ændre det, der

ikke fungerede, så vi kan få det til

at lykkes?

• Hvad gør det os i stand til at gøre?

• Hvordan udnyttede vi

samarbejdet i patruljen?

• Hvordan udnyttede vi vores

forskelligheder i patruljen?

• …

Jo ældre spejderne er, desto flere

og sværere spørgsmål.

Spejderne har brug for medbestemmelse

over, hvad det er, der skal

prøves og læres, samt ansvar for

at gennemføre det. De er altså

med til at skabe programmet og

aktiviteterne. Lederne skal vælge

metode og lederstil, så den passer

til spejdernes modenhed.

baden-Powell sagde:

”Hemmeligheden ved sund undervisning er at få hver elev til

selv at lære noget, i stedet for at fylde lærdom i ham ved hjælp

af et system”.

kinesisk ordsprog:

”Jeg hører, og jeg glemmer. Jeg ser, og jeg husker. Jeg prøver,

og jeg forstår.”

Hvordan kan vi ændre det,

der ikke fungerede,

så vi kan få det til at lykkes?

Det er vigtigere, hvad du

gør, end hvad du siger.

Så hvis du fortæller dine

spejdere, at de ikke må

ryge, imens du står med

en smøg i hånden, vil de

lære af det, de ser.

Du kan kun begejstre

spejderne, hvis du selv

er begejstret. Så sørg for

at planlægge, så du også

selv udvikler dig og dermed

kan være begejstret.

Kritik skal være

kærlig, konstruktiv og

konkret.

BeDstemors Lov:

Fortæl 3 gode ting

og giv en udfordring.

eksempel:

Det var godt, du

havde sørget for

alle materialer

• Du gav en god

instruktion

• Du var god til at få

alle med

• Næste gang kan

du prøve også at

holde fokus på

tiden

det gode eksempel er blandt andet:

• at give hver enkelt opmærksomhed, forståelse og tid

• at efterlade lejrpladsen, som du ønsker at modtage den

• at være ærlig, lydhør og til at stole på

• at deltage i legen i stedet for at betragte den

• at interessere dig for hver enkelt spejder som menneske,

ikke kun som spejder

• at have situationsfornemmelse

• at komme i god tid

• at anerkende spejderne og deres indsats

• at give skideballer, når det er nødvendigt

• at hjælpe spejderne – også med basale ting som at

finde en vante eller pumpe en cykel

• at kunne sige undskyld

• at snakke pænt osv.

18 PATRULJELIV PATRULJELIV 19


ansvar og medbestemmelse

udvikler sig

når spejderne deltager aktivt i patruljen, udvikler de gradvist deres ansvarsfølelse.

Lederne skal derfor se mulighederne for at give spejderne

medbestemmelse og ansvar på et passende niveau. Dermed lærer

spejderne nødvendigheden af at involvere sig og tage et ansvar.

MenIng

Spejderne skal kunne se meningen

og målet med opgaven eller

aktiviteten for at kunne tage ansvar.

En mikrospejder skal for

eksempel forstå, at alle skal samle

grene for at kunne bygge en god

hule. En juniorspejder skal indse,

at en god besnøring er nødvendig,

hvis køkkenbordet skal kunne

holde hele sommerlejren. En

seniorspejder skal forstå vigtigheden

af at deltage i spejderhjælpen

både for at tage globalt ansvar og

for at udvikle dem selv.

Hvis spejderne ikke kan se

meningen med aktiviteten og gå

ind for målet, er det svært at engagere

sig og tage ansvar. Lederne

må derfor hjælpe med at forstå,

hvorfor vi laver de ting, vi gør, og

hvorfor kedelige opgaver nogle

gange er nødvendige for at nå et

fælles mål.

Vi må stadig gerne lave ting for

sjov. Det kan jo være et mål i sig

selv, fordi det giver lyst til mere.

MOD

For at kunne tage ansvar for

en aktivitet, skal spejderne ikke

kun kunne se en mening med

aktiviteten, men også have modet

til at tage ansvar for den. For en

patruljeleder kan det kræve mod

at tage på patruljetur eller at give

sig i kast med en aktivitet, hvor

der ikke er sikkerhed for succes.

For at styrke spejdernes mod,

skal lederne skabe en tryg ramme,

hvor det er tilladt at fejle, så

længe man lærer af det. Det skal

også være muligt at kunne bede

om hjælp. Alt dette er med til at

opbygge spejdernes selvværd og

dermed give dem mod til at tage

ansvar.

MuLIgHeDeR

Mod og mening er dog ikke

nok. Det skal også være muligt

at tage ansvar for en aktivitet.

Hvis spejderne skal bygge et

køkkenbord, dur det ikke, at der

ikke er rafter. Hvis patruljelederen

i juniorgrenen skal lære de andre

juniorspejdere at binde et knob,

skal lederne hjælpe patruljelederen

med at være fortrolig med

knobet. Hvis en tropspatrulje skal

lære at planlægge deres egne

forløb, skal lederne også turde

give dem mulighederne for selv at

måtte bestemme. Ofte planlægger

lederne forløbene for spejderne,

fordi de tror, at spejderne ikke

selv kan, selvom spejderne ofte

mangler modet, meningen eller

mulighederne, men ikke evnerne.

Ansvarlighed kræver både

mod, mening og muligheder.

Fællesskabets ansvar

Det bliver let lidt firkantet, når vi vil forklare graden af

medbestemmelse og ansvar fra mikrospejder til senior.

Vi har alligevel valgt at forsøge.

Gren det FæLLeS MåL MedbeSteMMeLSe anSvar

Mikro Lederen har valgt, at der

skal bygges med rafter. Mikroerne

kan vælge mellem

at bygge et værktøjsstativ

eller en tre-buk til en petroleumslygte.

Mini Byg et spisebord, et ti minutters

tårn, et klatrestativ

(4-buk med vandrette rafter)

eller en simpel bro over

en å.

junior Byg et køkkenbord (evt.

overdækket). Lederen kan

foreslå flere konstruktioner.

Trop Patruljen vælger selv målet,

fx at bygge en svævebane.

Senior Klanen har besluttet at

bygge Storebæltsbroen i

rafter.

Den enkelte mikrospejder

får mulighed for at påvirke

valget og oplever at blive

taget alvorligt.

Med vejledning fra lederen

vælger patruljen, hvad de

vil bygge.

Patruljen vælger og

planlægger byggeriet.

Lederen hjælper, hvis det er

nødvendigt.

Patruljen vælger selv projektet,

planlægger det og

fordeler opgaver.

Lederens hjælp er et tilbud.

Klanen planlægger, gennemfører

og evaluerer

projektet.

Mikroerne har haft indflydelse

på valg af aktivitet og

oplever, at det går lettere,

når man hjælpes ad.

Patruljen har haft indflydelse

på det fælles mål og

har oplevet, at opgaven

lykkes, når man hjælper

hinanden.

Patruljen har valgt det

fælles mål og selvstændigt

bygget køkkenbordet.

Patruljen har selv valgt

målet.

I patruljen er alle ansvarlige

for gennemførelsen af

opgaven.

Seniorer er selv ansvarlige

for, at projektet gennemføres.

20 PATRULJELIV PATRULJELIV 21


Mini Junior troP Senior

Mikro

Klan og sjak

5-7 spejdere

4-6 spejdere

5-6 spejdere

5-6 spejdere

Arbejder selvstændigt.

Alle er ansvarlige for

arbejdet.

Fast PL.

Afholder selv møder og

tager på patruljeture.

PL-rollen går evt. på

skift.

PL-rollen går på skift.

Ingen PL, men gerne

en i patruljen, som har

særlige opgaver.

Lederen er en af seniorerne.

Tropsmøder, -ture

og -weekends.

Besøg på patruljemøder.

PL-patrulje.

Personlige

samtaler PL/TL.

Ved alle møder og

arrangementer.

Ved alle møder og

arrangementer.

Ved alle møder og

arrangementer.

Har overblik og tager

lederansvar.

PL videregiver opgaver

og instruerer i overskuelige

ting.

PL videregiver simple

beskeder.

Motiverer og involverer

patruljemedlemmerne,

så de tager ansvar for

patruljens mål.

Instruerer i færdigheder.

Hjælper patruljen med

kendte ting.

Deltager i PL/PA møder.

Tager sig af nye spejdere.

22 PATRULJELIV PATRULJEN VOKSENKONTAKT PL OPGAVER

LEDERROLLEN

PATRULJELIV 23

Tage initiativ, formidle

og inspirere.

Tage initiativ, formidle

og inspirere.

Tage initiativ, formidle

og inspirere.

Tage initiativ, formidle

og inspirere.

Tage initiativ, formidle

og inspirere.

Sikre koordinering og

være det gode eksempel.

Planlægge, støtte, lytte,

trøste, stimulere og være

et godt eksempel.

Planlægge, støtte, lytte,

trøste, stimulere og være

et godt eksempel.

Planlægge, støtte, lytte,

trøste, stimulere og være

et godt eksempel.

Planlægge, støtte, lytte,

trøste, stimulere og være

et godt eksempel.

Vejlede og igangsætte.

Vejlede, opmuntre og få

tingene til at gro.

Hjælpe, opmuntre og

igangsætte.

Opmuntre og motivere.

Opmuntre og motivere.

Give mulighed for at

opleve, afprøve, eksperimentere

og udforske.

Give mulighed for at

opleve, afprøve, eksperimentere

og udforske.

Give mulighed for at

opleve, afprøve, eksperimentere

og udforske.

Give mulighed for at

opleve, opdage og eksperimentere.

Sikre evaluering

og refleksion.

Sikre medindflydelse,

evaluering og refleksion.

Give mulighed for medindflydelse,

evaluering

og refleksion.

Give muligheder for valg

og lade minierne drage

egne erfaringer.

Give muligheder for valg.


9 788791 923388

More magazines by this user
Similar magazines