2.5 Units ? boring C-akse - heidenhain

1.1 smart.Turn- og DIN-programmering
1.1 smart.Turn- og DINprogrammering
Styring`en understøtter følgende varianter af NC-programmeringen:
Sædvanlige DIN-programmering: De programmerer
emnebearbejdningen med liniære- og cirkulære bevægelser og
enkle drejecykler. De anvender smart.Turn-editoren i DIN/ISOfunktion.
DIN PLUS-programmering: Den geometriske beskrivelse af
emnet og bearbejdningen er adskilt. De programmerer råemne- og
færdigdelkonturen og bearbejder emnet med de konturhenførte
drejecykler. De anvender smart.Turn-editoren i DIN/ISO-funktion.
smart.Turn-programmering: Den geometriske beskrivelse af
emnet og bearbejdningen er adskilt. De programmerer råemne- og
færdigdelkonturen og programmerer bearbejdningsblokkene som
UNITs. De anvender smart.Turn-editoren i UNIT-funktionen.
Om De anvender den "sædvanlige DIN-programmering“, "DIN PLUSprogrammering“eller
"smart.Turn-programmering, afgør De afhængig
af opgavestilling og kompleksiteten af bearbejdningen. Alle de tre
nævnte programmeringsarter kan kombineres i et NC-program.
I DIN PLUS- og smart.Turn-programmeringen kan De beskrive
konturerne grafisk interaktivt med ICP. ICP gemmer disse
konturbeskrivelser som G-kommandoer i et NC-program.
Parallelarbejde: Medens De editerer og tester programmer, kan
drejebænken udføre et andet NC-program.
Konturefterføring
Ved DIN PLUS- og smart.Turn-programmer bruger Styring`en
konturefterføringen. Herved går Styring´en ud fra råemnet og
tilgodeser hvert snit og hver cyklus i konturefterføringen. Dermed er
den "aktuelle emne-kontur“ kendt i alle bearbejdningssituationer. På
basis af den "efterførte kontur“ optimerer Styring`en til-/frakørselsveje
og undgår tomme snit.
Konturefterføringen bliver kun gennemført for drejekonturer, når et
råemne er programmeret. Det sker også ved "hjælpekonturer".
26 NC-programmering