Download PDF - WebProof

SPEJLET UNDER COVER HOS
FRISØR JEANETTE SKOV I AGEDRUP:
I PRISBELØNNEDE
HÆNDER
Tekst: En helt almindelig kunde
Tegning: Juan Galán
Det er lørdag morgen i januar
på busholdepladsen ved Odense
banegård. Chaufføren på linje 51
kigger lidt undrende på mig, da jeg
fortæller, hvor jeg skal hen, og
spørger, om ikke han gider sige til,
når jeg skal stå af.
”Jamen, det er jo helt ude ved
endestationen. Hvad skal du dog
der,” spørger chaufføren nysgerrigt
og ryster stille på hovedet af mit
svar:”Jegskaltilfrisøren”.
Små 20 minutter senere siger
jeg tak for turen, står af og begiver
mig til fods mod min destination,
Frisør Jeanette Skov, på Lunden 66
i Bullerup, Agedrup.
Salonen ligger i en nydelig gul
bygning ca. ti meter fra Bullerup
Nærbutik.
Der er fem stole, to-tre hårvaske,
og pænt og rent over det hele
i det lyse, kvadratiske lokale. Et
rart sted at være, mærker man
straks.
Jeg har valgt salonen, fordi jeg
på nettet har set, at det er her, 27årige
Lasse Bo Nielsen arbejder.
Han er en af Danmarks dygtigste
konkurrencefrisører. Jeg har læst,
at han bl.a. har fået en andenplads
til DM, været nordisk mester og
opnået to fjerdepladser ved senior-
EM i bombage – en disciplin, forstår
jeg, hvor det gælder om at klippe
en slags Elvis-frisure på et dukkehoved.
Lasse og kæresten Birgitte,
som er en lige så dygtig konkurrencefrisør,
og som til daglig arbejder i
en salon i Bogense, har netop
været til VM i Milano, hvorfra de og
resten af det danske hold vendte
hjem overlæsset med medaljer.
Helt tilfældigt ¬– og ganske
heldigt – er det Lasse, der skal klippe
mig i dag. Jeanette, som ejer
salonen, er travlt optaget af en
anden kunde, som vist er ved at få
farvet hår.
Lasse er klædt i nydelige grå
bukser, grå vest, sort skjorte, halsklud
og sorte seler, som hænger
løst ned langs buksebenene. Han
har tatoveret en gammeldags
ragekniv på sin ene underarm. Her
er en mand, der brænder for sit
fag, tænker jeg – med rette, skal
det snart vise sig.
Jeg opdager pludselig, at jeg er
en time for tidligt på den, men det
gør ikke noget, siger Lasse, jeg får
lov at komme til med det samme.
Lasse er en snakkesagelig type,
og jeg har knapt sat mig i stolen,
før vi taler på livet løs – alt imens
mit hår daler i totter mod gulvet.
Jeg havde selvfølgelig på forhånd
regnet ud, at Lasse kan sit
kram – men det overrasker mig
alligevel lidt, hvor elegant og sikkert
hans hænder bevæger
omkring mit hoved. Han bruger
stort set ikke maskinen, kun en lillebitte
smule til kanterne, resten er
ren fingerfærdighed med saks, kniv
og kam.
Ud over at være en dygtig frisør,
er Lasse også et meget behageligt
menneske at tale med.
Der er absolut intet pralende
eller prætentiøst over ham. Alligevel
kommer vi hurtigt til at tale om
hans flotte præstationer på det
danske frisørlandshold. Det viser
sig nemlig, at han og kæresten er
på vej til Australien i et år eller to
for at arbejde i en salon i Perth. Og
det var næppe kommet i stand,
havde det ikke været for parrets
resultater som konkurrencefrisører,
fortæller han. Den australske salon
er helt vild efter at ansætte og hjælpe
med arbejdstilladelser til de to
danske medaljevindere, som både
skal stå i salonen og tage rundt og
SPEJLET GÅR UNDER COVER
Vi går under cover som helt
almindelige kunder og besøger
en række saloner og klinikker
rundt omkring i landet. Du kan
efterfølgende læse om oplevelserne
her i Spejlet. Vi ses, måske,
derude!
lave shows.
”Konkurrecedelen har virkelig
åbnet mange døre for os”, siger
Lasse, som tidligere har rejst rundt
i Australien med rygsæk, inden han
uddannede sig til frisør – et karrierevalg,
han aldrig har fortrudt.
Tiden flyver af sted, snakken
går over stok og sten, og pludselig
er vi færdige. Jeg kigger mig i spejlet
– min nye frisure er perfekt.
Simpelthen.
Glad og tilfreds betaler jeg de
310 kroner, det koster. Det er
næsten for billigt sluppet, tænker
jeg, mens jeg spadserer tilbage
mod busstoppestedet.
Det har været en super hyggelig
oplevelse. Lasse er ikke bare et
meget behageligt menneske, han
er også en knalddygtig frisør, der er
dedikeret til sit fag og ser nysgerrigt
på både verden og livet – hvad
mere kan man ønske sig sådan en
lørdag formiddag i Bullerup?
Spejlet 1/2013 13