nr. 191 - Fjordhesten Danmark

Hingstekåring i moderlandet
Flot natur og mange fjordhingste på
Nordfjordeid 2008. Succes for danskejede
Mykletind og Frederik Skovå fik
tre kårede sønner.
Tekst og foto: Flemming Strange-Hansen
Igen i år viste Nordfjordeid sig fra sin smukkeste
side med pragtfuldt vejr de fleste
dage, solskin, hvid sne på bjergsiderne,
dybblå fjorde og et imponerende opbud af
hingste, når man tager de forholdsvis lave
bedækningstal i betragtning. Man kommer
uvægerligt til at tænke på et ”poetisk
avlsmål” fra 70’erne:
”Ligesom mennesker i isolerede egne, gennem
generationer formes af natur og miljø
– således også Fjordhesten, hvis oprindelse
er det barske norske Vestland. – Øjnene skal
være som søerne på højfjeldet en midsommeraften:
Store, dybe og klare – Halsen med
en flot rejsning, som en forelsket ”fjellgut”
på vej til sin ”jente” – Manen markeret som
konturerne af fjeldet mod aftenhimlen –
temperamentet livligt som fossen ved tøbrud,
og dog godmodigt. – Det er derfor ingen
tilfældighed at Fjordhesten har Norges natur
og folk i sig. – Norge med fjeld og blånende
fjord, rig på natur – stræbsom, nøjsom og
udholdende”.
Jeg er ikke helt klar over hvem der er forfatter,
men tror det er den første formand for
Sjællands fjordhesteavl, Synnøve Reimann.
Det var også Synnøve, der tog initiativ til
et Fjordhesteblad på Sjælland i 1968, et
blad der hurtigt blev til det landsdækkende
Fjordhesten.
I Fjordhesten 36 fra 1979 følger daværende
redaktør, Otto Rasmussen, op på dette og
skriver: ”Nu er vi på Nordfjordeid og nikker
genkendende til mange af de stoute typer,
som hvert år trofast møder frem. Høje fjeldsider
omkranser bygden med snehvide toppe
og giver kåringspladsen sit helt særlige præg.
Netop her kommer ”fjordingen” helt til sin
ret. Som skåret ud af fjeldet står den her på
kåringspladsen med indbegrebet af ægte
fjordhestetype og – præg. De rene farver
lyser os i møde. Det kække, typefaste hoved
med den brede pande fortæller os noget om
hvordan et fjordhestehoved skal være.
Den overvejende meget svære og lidt korte
hals og det slørede sadelleje repræsenterer
typiske bygningstræk, som vi i Danmark
har ændret lidt på til gavn for fjordhestens
anvendelsesmuligheder i dag. Avlsledelsen i
Norge er ikke helt uenig med os, men man
ønsker fremdeles at fremhæve det typefaste
præg og det solide fundament”.
Ja, der er ingen tvivl om at naturen ved Nordfjordeid
og hestenes harmoni med denne
er en af årsagerne til at så mange danske
fjordhestefolk år efter år vender tilbage til
den norske hingstekåring.”
I Fjordhesten 25, behandler Otto Rasmussen
ligeledes forskellene mellem danske og
norske hingste: ”Med hensyn til type, så er
hingstene, der fremstilles i Nordfjordeid vel
stadig en grad tungere og grovere af lemmer,
end vi finder det ønskeligt i Danmark i dag.
Men på den anden side får man det indtryk,
at Norge er stærkt på vej mod den elegante
fritidshest, der er velegnet til ridning. Det
er målsætningen. Ved festmiddagen blev
det understreget, at der skal skabes den
fjordhest, som markedet begærer, og det er
den familievenlige fritidshest. At de norske
fjordhesteopdrættere også er leverandører
af heste til det norske militær må med ind
i billedet, når man ser på fjordhestene i
hjemlandet. Militærets brug af fjordheste
fremhæves også i en ny norsk pjece, som
Norges Fjordhestelag har udgivet. I en artikel
i den lokale avis i Nordfjordeid, ”Fjordabladet”,
på kåringsdagen blev det fremhævet,
at der skal skabes en god norsk ridehest, og
det fremhæves, at ingen hest er bedre i hårdt
terræn, og i en anden artikel i samme avis,
går en af egnens hingsteejere, Ove Sefland,
stærkt ind for en lettere type, særlig egnet
til ridning og sport”.
Der er gået næsten 30 år siden da, men
problemstillingen synes at være intakt.
Klasse 1
4 hingste fremstilledes i klasse 1 (6 år og
ældre). I Norge skal hingstenes genfremstilles
som 8-årige, hvor en samlet bedømmelse
af eksteriør og avlsværdi finder sted, og to
af disse, Mykletind og Frederik Skovå havde
specielt dansk interesse.
Mykletind (Fjølestaen/Heidrapp) sattes på
fløjen med de flotte eksteriørkarakterer 10
9 9 9 og 9 i helhed og tildeltes 1. pr. Han
stillede i forbindelse med kåringen afkomsgruppe,
der præmieredes med 2. pr. Et flot
resultat for så ung en hingst. I afkomsgruppen
var hingstene klart bedre end hopperne.
Mykletind har indenfor de sidste år således
opnået meget forskellige bedømmelser de
tre nordiske lande. Han fik 7 7 7 9 8 ved
den svenske hingstekåring i efteråret 2007
og i 2005 ved den danske kåring 9889 97
877 9. Den første karakter er typekarakteren,
der således spænder fra 7 til 10. Man
må selvfølgelig ikke håbe, at det er en generel
forskellig opfattelse af fjordhestetype,
der ligger bag disse forskelle. De norske
karakterer er vist de højeste, der nogensinde
er givet, og virker vel på os rigeligt høje,
specielt fordi han knapt nok var i udstillingskondition
og virkede lidt lang af midtstykke,
men hingstepræget og racetypen kan man
bestemt ikke tage fra ham.
Frederik Skovå (Pikant Halsnæs/Orion
19
Halsnæs) fik karaktererne 8989 8. Han fik
8 for afkom og tildeltes 2. pr. Frederik er
9 år, men behøvede ikke at møde før, da
han jo startede sin avlskarriere i Danmark.
Han har vel ikke helt så meget hingstepræg
som fløjen, men var fremstillet i særdeles
god kondition, storrammet og med klassens
bedste bevægelse med særdeles god
skulderfrihed. Ligesom Mykletind er han
godkendt i alle de nordiske lande og med
særdeles høje karakterer både i Sverige og
Danmark.
Myklemann (Kim Hero/Myklinn) har ikke
opnået store resultater i avlen og placeredes
på 3. pladsen med 2. pr. og eksteriørkaraktererne
9989 9. Mange danske deltagere var
enige om, at han ville få det endog meget
svært ved en dansk hingstekåring. Han er
meget tung, mangler efter vor opfattelse
den for racen så væsentlige ”kækhed” og
udstråling og virker meget rundbygget og
umarkeret.
En tredje hingst blev ikke oprangeret, men
opretholdt sin 3 præmie.
Klasse 2
I klasse 2 for 4 og 5-årige hingste præmieredes
kun 5 ud af 15 hingste. Fløjen gik
til Ronnjo (Mykletind/Keisar) med 9989 9
og 8,6 i brugsprøve (materialprøve), mens
sidste års fløj Perakrossen med 9999 9 og
8,4 i brugsprøve kom på andenpladsen.
Som det næsten fremgår af tallene er det
ikke kun eksteriørkaraktererne der bestemmer
oprangeringen, men også resultatet
af brugsprøven. Begge hingste er store og
kraftige, men harmoniske med godt hingstepræg
og gode bevægelser. Som nummer tre
sattes den meget mørkegrå hingst Skraaruds
Gråtass (Lunner Gråen/Lyngheims Grane).
Han havde aflagt den bedste brugsprøve,
men var vel rigelig kompakt efter dansk
målestok. Yderligere to hingste opnåede 3.
pr. uden at blive stillet i kvalitet, blandt disse
Mykletind-sønnen Myklejon.
I det slagne felt var danskopdrættede Ashley
Uhrebro (Dukat Halsnæs/Orion Halsnæs).
Han var i god udstillingskondition, med godt
præg og god bevægelse, hvilket gav karaktererne
888 for type, rammer og bevægelse.
Imidlertid fik han kun 5 for fundament,
begrundet i parallelforskudte forpiber og
dermed blot 6 i helhed.
Klasse 3
Det unge hold havde imponerende 33
tilmeldte hingste, med 32 fremmødte.
Ved den endelige oprangering opnåede
ni kåring, heraf tre i kvalitet. Blandt de
kårede var tre Frederik Skovå-sønner (ud af
ni fremstillede) og en Mykletind-søn (ud af
tre). Det umiddelbare indtryk var, at dommerne
var meget strenge i bedømmelsen af
fundament, hvor mange hingste fik negative
beskrivelser som f.eks. parallelforskudte piber,
tendens til sabelben og lave dragter. Når
det gælder parallelforskudte piber, ved vi af