Kjøbenhavns Raadhus - Københavns Biblioteker

vilde komme til at staa som et smukt Vidnesbyrd om, hvad vi kunne gjøre med vore egne hjemlige Bygnings-
emner”. Man har sagt, at Forbilledet for Raadhushallen var Paladsgaarde fra den italienske Renaissance, men Nyrops
ATTENDE AFSNIT
lige gengivne Ord er netop foranledigede ved, at Meldahl havde anket over, at Raadhushallen ikke sluttede sig til
Forbilleder fra Renaissancen. Meldahl krævede derfor, at det aabne Søjlegalleri blev ført hele Hallen rundt. Hertil
svarede Nyrop, at det kunde han ikke, hvis han vilde fremhæve Mellembygningens Forside, saadan som han
ønskede. Man vil da ogsaa lægge Mærke til, at Hallens rumlige Virkning - „Opstalten” af den, for at bruge et grimt
Fagudtryk - udelukkende skyldes de Tanker, Bygmesteren har villet have frem. For saa vidt en Paavirkning kan slaa
ud i en bestemt Modsætning paa næsten ethvert Punkt, kan man jo nok tale om italienske Forbilleder. I Italiens
Paladsgaarde er underste Stokværk gennembrudt af Arkaderækker; i Raadhushallen er det tværtimod lukket, kun
gennembrudt af den store Indgangsbue og de to store Bueaabninger, der leder hen mod Hovedtrapperne, foruden af
mindre Døre og Portaler. I Italien gøres alle fire Gaardsider gærne ens; her svarer kun de to Smalsider til hinanden.
Og medens det i Italien er Skik, at underste Stokværk er højest og aabnest, og at Stokværkerne bliver lavere og mere
lukkede, efterhaanden som man kommer tilvejrs, er lige det modsatte Tilfældet her. Andet Stokværk, der
gennembrydes af firkantede Døre ud til Kridtstensbalkonerne, er allerede aabnere end det underste. Parentetisk
172