Kjøbenhavns Raadhus - Københavns Biblioteker

XX.
[Raadhuset og italiensk Bygningskunst.]
Halvt drillende er det engang blevet sagt, at Raadhuset burde fremelske de gode Egenskaber - og holde de mulige
mindre gode nede - hos alle de mange Mennesker, der har deres daglige Gang i Bygningen. Men der er en alvorlig
Sandhed bag Drilleriet, thi lige saa vist som et betydeligt og fremragende Menneske paavirker sine Omgivelser, lige
saa vist tjener et betydeligt Bygningsværk ikke blot til at udvikle Skønhedssansen, men det tjener ogsaa til at aabne
Øje og Sind for de Tanker, der her har faaet kunstnerisk Form. Derfor har Hovedbygningen i Danmarks Hovedstad
et stort Ansvar overfor sin Omgangskres, og denne Omgangskres er saa vid som mulig. Den bestaar naturligvis først
og fremmest af den halve Million Københavnere, der daglig faar i hvert Fald et Glimt af Raadhuset at se, dernæst af
alle de mange andre Danske, der har Ærinde i Hovedstaden, og af vore Frænder mod Nord, der holder Rast i vor
By; fremdeles af alle de Tusinder af Udlændinge, der aarlig tager herop for at forfriske sig.
[Raadhuset og ældre dansk Bygningskunst.]
Den, der har rejst meget og set megen forskellig Arkitektur, vil atter og atter udbryde: Hvor er Københavns
Raadhus dog dansk! De fremmede og hjemlige Fagfolk, der har skrevet om Bygningen, er ogsaa bestandig kommet
tilbage til dette Indtryk, og Aarsagerne hertil er det ikke vanskelig at angive. Vel har Kunstneren ikke, da han skulde
give Bygningens store Silhuet, kunnet finde noget Støttepunkt i den Bygningskunst, der har Aarhundreders Hævd i
Danmark; ej heller har den store Hal hjemlige Forbilleder; til begge gav Italien ham Forbilleder. Men ellers mærker
man, at Bygmesteren er et Barn af det Aarhundrede, i hvilket Høyen vakte Sansen for Danmarks Mindesmærker.
Foruden Kunstnerens egen Samfølelse med hans Fædrelands Bygningskunst ligger bag hans Værk Slægtleds ivrige
TYVENDE AFSNIT
198