Introduktion til klinisk undervisning - Sygeplejerskeuddannelsen ...

Bilag 2:
Revideret forår 2010
Introduktion
til
klinisk undervisning

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Kære Sygeplejestuderende
Vi glæder os til vores fremtidige samarbejde omkring din kliniske uddannelse.
Vores ønske er at sikre dig kontinuitet og progression i de læringsmæssige tilbud
i den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen. Derfor har vi udarbejdet denne
generelle introduktion til den kliniske undervisning.
Denne introduktion er udarbejdet af kliniske vejledere fra somatikken,
psykiatrien og primærsektoren i tilknytning til Professionshøjskolen København,
University College Copenhagen, Sygeplejeskolen i Hillerød.
Vi forstiller os, at den kan bruges gennem hele din kliniske uddannelse. Det er
således ikke sikkert at du fra starten er parat til at anvende alt hvad vi har
skrevet, men vi håber, at du i samarbejde med dine kliniske vejledere gennem
den kliniske del af sygeplejestudiet kan inddrage det, du finder relevant og
brugbart.
Held og lykke med dine studier i klinikken.
Venlig hilsen
Repræsentanter fra primærsektoren, psykiatrien og somatikken.
bilag 2
1

Indholdsfortegnelse
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Indledning ..................................................................................... 2
Klinisk uddannelse – hvad er det? .............................................................. 3
Klinisk undervisning ...................................................................... 3
Syn på læring.......................................................................................... 3
Hvordan udvikles praksiskundskab? ........................................................... 5
Hvad vil det sige at vise ansvarlighed? ....................................................... 6
Etik i sygeplejen ...................................................................................... 6
At blive berørt ......................................................................................... 6
Hvem kan du lære af? .............................................................................. 7
Portfolio som studiemetodisk redskab ........................................... 7
At være studerende i klinisk praksis .............................................. 8
Fremmøde .............................................................................................. 8
Internet .................................................................................................. 8
Syge- raskmelding ................................................................................... 8
Uniformsetikette ...................................................................................... 9
Hygiejniske retningslinjer ......................................................................... 9
Tavshedspligt .......................................................................................... 9
Præsentation i telefonen ......................................................................... 10
Tiltale af patienter, borgere og pårørende ................................................. 10
Rygepolitik ............................................................................................ 10
Sekundær sektor inklusiv psykiatri .................................................................. 10
Primær sektor .............................................................................................. 10
Hvad kendetegner de kliniske uddannelsessteder? ..................... 11
Primær sektor ....................................................................................... 11
For en mere detaljeret beskrivelse af primærsektoren som klinisk undervisningssted
og de enkelte kommuners godkendelseskriterier henvises til sygeplejeskolens
hjemmeside www.sygeplejeskolen-hillerod.dk .................................................. 11
Sekundær sektor ................................................................................... 11
Somatikken .................................................................................................. 11
For en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte afsnit og godkendelseskriterierne
henvises til sygeplejeskolens hjemmeside www.sygeplejeskolen-hillerod.dk ......... 12
Det psykiatriske område ................................................................................ 12
Samarbejde ................................................................................. 13
Samarbejde mellem studerende og klinisk vejleder .................................... 14
Studieplan ............................................................................................ 15
Dokumentation og evaluering .................................................................. 15
Samarbejde mellem klinisk uddannelsessted, klinisk vejleder og klinisk
underviser ............................................................................................ 15
Intern prøve .......................................................................................... 16
Afrunding .................................................................................... 16
Litteraturliste .............................................................................. 17
Indledning
bilag 2
2

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Klinisk uddannelse – hvad er det?
I den kliniske undervisning lærer du sygepleje i autentiske sammenhænge,
hvilket kan være på hospitalerne, i psykiatrien, i lægepraksis, i hjemmeplejen
eller i sundhedsplejen.
Det, du vil kunne lære, vil derfor variere meget fra sted til sted – og såmænd
også fra dag til dag. Du vil møde en anderledes hverdag end på skolen, idet
praksis er uforudsigelig med mange aktiviteter og problemer, der skal løses her
og nu.
I nogle situationer vil du være tvunget til at handle, f.eks. hvis patienten
pludselig bliver svimmel, kaster op eller begynder at græde. Ved at se og deltage
i praksissituationer opnår du kendskab til generelle og specifikke sygeplejefaglige
problemstillinger.
Ved at arbejde med sygeplejen i praksis, får du mulighed for at koble teorier
sammen med praktisk handlen, får mulighed for at reflektere over teori og
praksis og se sammenhængen mellem delene i uddannelsen, hvilket netop
kendetegner en professionsbacheloruddannelse.
I den direkte kontakt med patienter og borgere, og i dit samarbejde med andre
faggrupper, vil du udvikle viden, færdigheder og kompetencer i relation til
sygeplejefaget. Det er i den kliniske uddannelse, du lærer at yde professionel
omsorg og have en professionel relation til patienter, borgere og deres
pårørende.
Klinisk undervisning
Under dit studie vil du bl.a. i studieordningen, modulbeskrivelserne og i
mundtlige drøftelser støde på mange begreber, der alle handler om at lære.
Der vil gennem studiet kontinuerligt blive stillet krav til dig om at lære nyt og
selv tage initiativ til og ansvar for at lære.
En stor del af den kliniske undervisning vil foregå som vejledning af en eller
anden form eller som undervisning i f.eks. sygdomslære relateret til de borgerpatientforløb
du har arbejdet med.
Studiemetodisk vil du skulle arbejde med forskellige dele af din portfolio, som
kan understøtte din læring, i forhold til det du aktuelt beskæftiger dig med.
De kliniske vejledere vil gerne støtte dig i brugen af de forskellige studiemetoder,
og i brugen af din portfolio som basis for vejledning, refleksion, klinikker eller
undervisning som en god måde at koble teori og praksisfeltet sammen på.
Syn på læring
Læring i praksis kræver, at du er aktivt deltagende i konkrete plejesituationer.
Man kan ikke læse sig til ”at lære klinisk praksis”, idet sygepleje ikke kun udføres
på baggrund af teoretisk viden og indsigt. Sygepleje er både et håndværk og et
stykke intellektuelt arbejde.
Vi har som udgangspunkt for en fælles forståelse af læring og klinisk
undervisning valgt følgende definition af læring, formuleret af Knud Illeris:
bilag 2
3

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
”Enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig
kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk
modning eller aldring” 1 .
Denne læringsforståelse repræsenterer et helhedsorienteret syn på læring, som
omfatter elementer af både personlig udvikling, socialisering og kvalificering.
Hvornår, der præcis er tale om hvad, kan i realiteten ikke adskilles, og derfor
argumenterer Illeris for vigtigheden i at have en bred og åben læringsforståelse,
der åbner mulighed for at kunne få øje på væsentlige sammenhænge og
samspilsmønstre.
Illeris’ grundlæggende forståelse er, at al læring både har en individuel og en
social side 2 . Læring er således en integreret proces bestående af to delprocesser,
der gensidigt påvirker hinanden.
Foruden læringens dobbelte karakter er det hans opfattelse at læring og hver
eneste læreproces altid omfatter og indeholder tre dimensioner:
1. Den kognitive dimension, der omfatter tilegnelsen af viden, færdigheder
og forståelse.
2. Den psykodynamiske dimension, der involverer psykisk energi, såsom
følelser, holdninger og motivation.
3. Den sociale og samfundsmæssige dimension, der omfatter de ydre
betingelser for læringen. Disse forhold indgår på en integreret måde i den
enkeltes læreproces og indgår som baggrund for planlægning og
udmøntning af den kliniske undervisning (Illeris 2000).
Man kan sige, at læring i praksis er en vekselvirkning mellem at handle og at
tænke. Du skal derfor blive i stand til at argumentere for dine handlinger ud fra
både teoretiske og kliniske kundskaber.
Med reference til Illerises læringsbegreb er refleksion og bearbejdning af erfaring
nødvendig for udvikling af personlig kundskab.
I refleksionsprocessen er forholdet mellem sprog og tænkning betydningsfuldt.
Sproget er et hjælpemiddel til at eksplicitere erfaringen, dels ved, at man kan
tale om det der sker her og nu, dels også sammenligne med tidligere erfaringer.
En aktiv brug af sproget både mundtligt og skriftligt stimulerer tankevirksomhed
og læring. At udtrykke sine ideer, følelser og forestillinger fører til klargøring,
forståelse og struktur af ens viden.
At sprogliggøre sine erfaringer fremmer den faglige bevidstgørelse og gør det
muligt at overføre og gøre brug af tidligere erfaringer i fremtidige situationer
(Schön I: Illeriis 2002?). Erfaring er således resultatet af en vekselvirkning
mellem handling og tænkning over handling, hvor tænkningen består i at finde
forklaringer på, hvad der skete og hvorfor det skete (se endvidere bilag 1).
Rammerne for læring i sygeplejestudiet udgøres af et fagligt fællesskab
bestående af mono- og tværfaglige samarbejdspartnere. Læring i den kontekst
vil være at deltage med de forudsætninger og vilkår, du er i besiddelse af.
Deltagelse giver mulighed for at opøve praktiske færdigheder, observation og
1 Illeris, 2006:15.
2 Illeris 2006:32.
bilag 2
4

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
refleksion over sygeplejerskens rolle og virke, faglig sparring, træning i faglig
argumentation samt kendskab til tværfaglige samarbejdspartneres kompetencer.
I den kliniske praksis vil du erfare, at enhver situation er unik og kompleks, og at
der sjældent gives det enkle og sande svar på ”hvordan…”. Læring i praksis
kommer derfor til at handle om at opøve bevidsthed om egne ressourcer,
begrænsninger og kompetenceområde.
Det er afgørende, at du er nysgerrig, kritisk, interesseret og nærværende,
ligesom du må være parat til at tage ansvar for egen læring ved bl.a. at definere
egne læringsbehov.
Hvordan udvikles praksiskundskab?
Hensigten med den kliniske undervisning er, som nævnt, at du får
førstehåndkendskab til patienter/borgere samt til de situationer, hvor sygeplejen
udøves.
I praksisfeltet er patienten/borgeren i fokus, og det er deres individuelle behov
for sygepleje, der er med til at gøre sygeplejepraksis kompleks, dynamisk og
fyldt med værdikonflikter.
I praksis er der sjældent kun én løsning på et problem og udfordringen for
sygeplejersken er at udøve sygeplejen omsorgsfuldt på en etisk og juridisk
forsvarlig måde.
Den praktiske fagudøvelse indebærer at kunne beherske metoder, teknikker og
fremgangsmåder, der er aktuelle i sygeplejefaget. Som sygeplejerske må man
være fortrolig med og kunne genkende situationer og mønstre, der ofte
optræder, f.eks. hvordan den ældre patient/borger kan reagere med forvirring og
desorientering i forbindelse med væskemangel.
Hensigten med den kliniske undervisning er at give dig mulighed for at udvikle
din viden, færdigheder og kompetencer i forhold til udøvelsen af sygepleje. Dette
kan eksemplificeres således:
Når du serverer morgenmad for den småtspisende patient, har du en viden om
kroppens ernæringsbehov ved sygdom, du har færdigheder i at servere maden
appetitligt, du kan hjælpe patienten med at blive lejret godt på kanten af
sengen, så han har forudsætninger for at kunne indtage morgenmaden og
alligevel har patienten ingen lyst til at spise maden i sengen. Gennem samtale
med patienten kommer du frem til, at han er trist over at være i sengen på
sengestuen. Du hjælper i stedet patienten med at få vasket hænder og ansigt,
blive klædt på og følger ham til spisestuen, hvor han kan sidde og spise sin
mad, samtidig med at han taler med en anden patient.
Du udvikler din kompetence i at identificere de individuelle plejebehov og via
kommunikation understøtter du den enkelte patient i at mestre den aktuelle
livssituation.
Du har således gjort en personlig erfaring omkring servering af morgenmad, som
var rigtig netop den dag for præcis denne patient. Erfaringen opstod på
baggrund af et personligt møde med patienten og din vilje og evne til at lytte til
hans oplevelse af situationen. Ved at vise empati og indlevelse i mødet med
patienten/borgeren oplever du, at et personligt engagement i et andet menneske
bilag 2
5

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
kan være drivkraften i at udvikle ansvarlighed i forhold til at udøve sygepleje.
(Bjerknes & Bjørk 1994)
Hvad vil det sige at vise ansvarlighed?
Sygeplejerskens ansvarsområde er omfattende og stiller høje etiske krav. Plejen
af syge og ældre mennesker kræver store faglige og mellemmenneskelige
kompetencer.
”Uten fagkunnskap vil omtanken for pasienten bli til sentimental
omsorg. På den anden siden vil den faglige kunnskapen forvandles til
den motsatte karikatur av seg selv hvis den ikke forbindes med en
vilje til å hjelpe den andre på best mulig måte.”
(Martinsen 1990 p. 63).
Det gælder derfor om at være godt forberedt, inden du kommer ud i de kliniske
undervisningsperioder. På den måde vil du have de bedste forudsætninger for at
kunne begrunde dine handlinger og tage medansvar for den, du skal yde
sygepleje til.
At være professionel i sygeplejefaget handler blandt andet om at kunne træffe
hensigtsmæssige beslutninger og handle i en kompleks situation (Dale &
Helleshøj I: Hounsgaard 2003). Det stiller krav til dig om at udvise faglig
forsvarlighed. Du har et moralsk ansvar overfor det menneske, du plejer,
samtidig med, at du befinder dig i en læresituation. Det er en dobbeltrolle, som
for nogen kan være svær at håndtere. Brug derfor dine kliniske vejledere til at
diskutere sådanne dilemmaer, hvis de opstår.
Etik i sygeplejen
Som nævnt stilles der store etiske krav til det at være sygeplejerske.
Forudsætningen for at man som sygeplejerske kan varetage dette etiske ansvar
er, at man er fagligt velfunderet. Sygepleje baseres bl.a. på omhu og
samvittighedsfuldhed. I de sygeplejeetiske retningslinjer står der, at det er en
forudsætning, at sygeplejerskens faglige viden er ajourført. Sygeplejeetiske
retningslinjer kan bruges vejledende i forskellige sammenhænge, hvor etisk
stillingtagen er nødvendig.
Se endvidere Sygeplejeetiske Retningslinjer www.dsr.dk/dser
Vi anbefaler, at du ligeledes har sat dig ind i:
”Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker” www.dsr.dk
”Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser” www.ssi.dk
At blive berørt
At indgå i svære borger/patientforløb eller at blive berørt af borgerens/patientens
situation er en oplevelse, som de fleste sygeplejersker kan nikke genkendende
til. Vi har erfaring for, at der ind imellem også er studerende, som oplever, at det
er svært at passe bestemte borgere, patienter eller patientgrupper. Dette er fuldt
forståeligt og derfor vigtigt, at du er åben overfor personalet og din kliniske
vejleder omkring det. En del af den sparring/supervision, der dagligt finder sted
blandt sygeplejerskerne, har bl.a. til hensigt at legalisere og få bearbejdet disse
følelser og oplevelser.
bilag 2
6

Hvem kan du lære af?
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Sygepleje er en social praksis, og gradvist i løbet af den kliniske uddannelse
bliver du en del af et fagligt praksisfællesskab. Du vil i dit samarbejde med andre
opleve vigtige læresituationer, hvor sygeplejersken eller andre faggrupper
fungerer som ressource for din læreproces. I en konkret situation kan du
observere, deltage og reflektere over den udførte sygepleje. På den måde kan du
opnå forståelse for sygeplejens værdier og hvilke sammenhænge sygeplejen
indgår i. Desuden vil du i sådanne læresituationer udvikle personlig og faglig
identitet. Det er vigtigt for din læring, at du får mulighed for at sanse, øve og
diskutere sygepleje i fællesskab med andre. Den kliniske vejleder vil, blandt
andre, være rollemodel og samtidig være den, der skaber rum til fælles
refleksion, for på den måde at udvikle løsninger/handlinger i praksisfællesskabet
(Lave og Wenger I: Illeriis 2000).
Ingen fagpersoner kan alene nå målene for patientens pleje og behandling,
derfor er samarbejdet med forskellige faggrupper, f.eks. fysioterapeuter,
diætister og læger, utroligt vigtigt. Det vil igennem hele uddannelsen være
relevant, at du får kendskab til andre faggruppers arbejdsområde og indgår i det
tværfaglige samarbejde. Du kan ligeledes få stort læringsudbytte af at være
sammen med medstuderende, og ikke mindst kan det menneske, du plejer,
bidrage til din læreproces.
Portfolio som studiemetodisk redskab
I den kliniske undervisning skal du anvende forskellige studiemetoder for at
optimere udbyttet af undervisningen.
Vi vil gerne samarbejde med dig om din portfolio, og således hjælpe dig med at
skabe overblik og sammenhæng mellem de forskellige studiemetoder, og mellem
de kliniske undervisningsperioder og den teoretiske undervisning.
Som nævnt tidligere i portfolioen skal de forskellige studiemetoder anvendes i
sammenhænge, hvor det giver mening for dig og mening i forhold til det, der
skal læres. Valg af metoder sker i samarbejde mellem dig og den kliniske
vejleder.
Eksempler og forklaringer på studiemetodiske redskaber finder ud i portfoliens
bilag 1.
bilag 2
7

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
At være studerende i klinisk praksis
Fremmøde
Dine mødetider fremgår af den generelle godkendelse for det aktuelle modul og
planlægges i samråd med den kliniske vejleder. Det er af stor betydning for dit
udbytte af den kliniske periode og det fremtidige samarbejde, at aftaler om
fremmøde overholdes.
Af hensyn til den bedst mulige udnyttelse af de kliniske vejlederes ressourcer og
uddannelsesstedets planlægning, bør ændringer af planlagte mødetider eller
fravær i løbet af dagen ske i samråd med din kliniske vejleder.
Du skal være opmærksom på læringsmuligheder og være fleksibel i forhold til at
studere på tværs af sektorer, afsnit og døgnrytmer, når dette er relevant for din
læring og/eller det valgte borger-patientforløb. F.eks. kan der være mulighed
for, at du kan deltage i forskellige vagttyper i løbet af din kliniske
undervisningsperiode, såfremt der findes læringssituationer, som er relevante.
Det vil give dig et indblik i sygeplejerskens funktion i forskellige vagter og give
dig mulighed for at følge borger-patientforløb på flere tider af døgnet. F.eks. kan
deltagelse i nattevagter give dig mulighed for at sætte fokus på søvn, hvile,
observation af hvor mange patienter, der får sovemedicin og effekten heraf eller
på hvor afbrudt en nattesøvn din patient evt. får. En nattevagt kunne f.eks. også
gøres til genstand for en sygeplejefortælling, hvor du fokus kan være, hvordan
nattevagter føles på egen krop.
I den kliniske uddannelse er der deltagelsespligt på 30 timer om ugen, du kan
finde retningslinier for ”Deltagelsespligt i den kliniske undervisning” på skolens
hjemmeside.
Internet
IT og internetadgang på de kliniske uddannelsessteders computere skal
betragtes som arbejdsværktøj og skal bruges ansvarligt.
Som studerende fremstår du som repræsentant for sundhedsvæsenet. Du skal
være opmærksom på IT-sikkerheds-bestemmelser og retningslinjer i henhold
hertil. Retningslinjer for brugen af de kliniske uddannelsessteders intranet og
Internet skal til hver en tid følges.
Du vil i løbet af den kliniske undervisning blive introduceret til og få adgang til de
IT-programmer, der benyttes i sundhedsvæsenet. Dette kun under forudsætning
af, deltagelse i den obligatoriske undervisning.
Syge- raskmelding
Sygemelding: Det er vigtigt, at du sygemelder dig til afsnittet/
hjemmeplejegruppen eller den kliniske vejleder hurtigst muligt den dag, du er
syg. Ved sygemelding må du gerne oplyse om cirka varighed, og hvornår du
kontakter undervisningsstedet igen. Der er ikke krav om at vide, hvad du fejler.
Raskmelding: Husk at raskmelde dig i så god tid som muligt af hensyn til
planlægningen og udbyttet af din kliniske periode. Ved længere tids sygdom bør
du hurtigst muligt kontakte skolen.
bilag 2
8

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Der kan være individuelle retningslinier omkring syge-/raskmelding på de
respektive kliniske uddannelsessteder, og i så fald er det dem, du skal følge.
Uniformsetikette
Reglerne vedrørende uniformshygiejne finder du på Sygeplejeskolens
hjemmeside www.sygeplejerske.ucc.dk ”retningslinjer og vejledninger”.
På hospitalerne er uniform en del af vort image overfor patienter og pårørende,
og det er væsentligt, at alle medarbejdere har en neutral og velsoigneret
fremtoning. Uniformen signalerer, at du er medarbejder. Dit navn og din titel
skal være synlig på kitlen, så det er nemt for patienter, pårørende og andet
personale at se, hvem du er.
Når du bærer uniform, er du samtidig med til at overholde reglerne for god
hygiejne, blandt andet ved at hindre smittespredning.
Uniformen er kun til arbejdsbrug.
I primær sektor går man enten i privat tøj eller uniformer, nogle kommuner har
begge dele afhængig af, hvilket område. Det bedste er at forhøre dig på
pågældende kliniske undervisningssted, hvilken uniformsetikette, der er.
Du skal huske på, at du kommer som gæst i borgerens hjem, og dermed hvilke
signaler dit tøj har, samt at det skal være praktisk anvendeligt. Selvom det er
privat tøj, skal du skifte til rent hver dag.
Du skal være opmærksom på, at der også er risiko for smittespredning i private
hjem og plejecentre, og ligegyldig om du bruger uniform eller privat tøj, skal du i
forbindelse med urene procedure gøre brug af handsker og forklæde.
Hvis du som studerende ønsker at gøre brug af uniformering i primær sektor, har
skolen indgået en aftale med hospitalet om en unimat, hvori du kan trække 4
uniformer. Henvendelse til skolen for kort/kode hertil.
I Psykiatrien går personalet i privat tøj. Som alle andre steder i
sundhedssektoren er beklædning en væsentlig del af personalets fremtoning og
image. Du bedes derfor møde i privat og praktisk tøj. Det er vigtigt at være
opmærksom på, at psykiatriske patienter kan fejltolke de signaler, som
beklædningen kan udsende. Derfor er det vigtigt at signalere faglighed og
professionalisme. Derfor er det også vigtigt at du bærer synligt navneskilt,
hvoraf din titel også skal fremgå.
Hygiejniske retningslinjer
Formålet med Hygiejniske Retningslinjer er at forhindre spredning af
mikroorganismer fra patienter og personale. Det forventes, at du læser og
efterlever de generelle hygiejniske retningslinjer. Vejledninger findes på ”Sund
Viden”, som er en del af sygehusvæsenets intranet. www.sundhed.dk
Tavshedspligt
Uanset hvor du er tilknyttet klinisk undervisning, er du underlagt tavshedspligt.
Dette indbefatter:
Information til pårørende
bilag 2
9

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Information til medpatienter og medborgere
Ved telefonforespørgsler
Udenfor uddannelsesstedet både privat og offentligt
Som hovedregel må sundhedspersoner ikke udveksle oplysninger om
patienternes/borgernes helbred uden tilladelse fra patienterne/borgerne.
Du bedes læse ”Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt og samarbejde
med patienters pårørende, Sundhedsstyrelsen, 2002”.
Du bedes ligeledes læse om, hvilken retsstilling patienter har i sundhedsvæsnet.
Materiale om dette finder du i ”Sundhedsloven”, som trådte i kraft d. 1./1. 2007
og er alle sektorers arbejdsgrundlag.
Ved evt. personlig eller telefonisk forespørgsel om en patient/borger bør henvises
til patienten/borgeren selv. Langt hovedparten af patienterne er friske nok til
selv at udtale sig. Hvis patienten/borgeren ikke ønsker at tale med pårørende,
skal du indhente accept hos vedkommende, før du evt. informerer dem. Spørg
patienten/borgeren, hvad du må fortælle eller om der er andre pårørende, der
kan henvises til.
Generelt er det vigtigt, at du konfererer med den kliniske vejleder eller den
ansvarlige sygeplejerske, hvis du er i tvivl.
Præsentation i telefonen
Når du besvarer et telefonopkald i klinikken, skal du præsentere dig med titel,
navn og arbejdssted.
Tiltale af patienter, borgere og pårørende
Der må tages udgangspunkt i, hvordan det enkelte individ ønsker at blive tiltalt.
Spørg ind til dette, når du præsenterer dig første gang.
Rygepolitik
Sekundær sektor inklusiv psykiatri
Der er udarbejdet en rygepolitik i Hovedsamarbejdsudvalget i 2006.
Den specificerer følgende:
Bygninger er generelt røgfrie for både personale og patienter
Det er tilladt at ryge på enkelte anviste steder udendørs
Der findes rygestopklinikker på hospitalerne og alle ansatte har mulighed
for at deltage i et rygestopkursus
På enkelte afsnit er der lavet særlige regler for rygning.
Primær sektor
I kommunerne er der forskellige rygepolitikker. Du skal derfor søge information
om rygepolitik det sted, hvor du skal afvikle din kliniske undervisning.
bilag 2
10

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Hvad kendetegner de kliniske uddannelsessteder?
Sygeplejerskeuddannelsen foregår i sundhedsvæsenet, som repræsenterer
regionernes sygehusvæsen, regionens psykiatri, praktiserende sundhedspersoner
og kommunerne.
Primær sektor
Sygeplejen i primær sektor retter sig mod borgere i eget hjem, i pleje- eller
ældreboliger.
De sygeplejefaglige opgaver veksler mellem forebyggelse, sundhedsfremme,
rehabilitering og lindring. Det tilstræbes at styrke kontinuitet og kvalitet i
sygeplejen samt styrke den enkelte borgers ressourcer og netværk.
Med kommunalreformen, der trådte i kraft 1.januar 2007 blev genoptræning,
rehabilitering samt forebyggelse lagt ud til kommunerne, under sundhedsloven.
Det betyder at borgere der er færdigbehandlet på hospitalerne, skal tilbage til
primærsektoren til videre genoptræningsforløb og venteplads.
Da borgere kan have såvel somatiske som psykiske sygdomme af akut eller
kronisk karakter, spænder pleje- og omsorgsopgaverne vidt, fra simple til
komplekse opgaver. Der stilles store krav til en bred faglig viden og kunnen hos
den enkelte sygeplejerske, idet hun oftest står alene med observationer og
beslutninger og ikke altid kan få fat i en læge med det samme.
Sygeplejerskens opgaver i primærsektoren er desuden præget af koordinerende
og administrative opgaver og foregår i tæt samarbejde med tværfaglige
samarbejdspartere, såsom praktiserende læger, terapeuter, demenskonsulenter,
og øvrige sundhedsfagligt personale i plejegrupperne.
Den grundlæggende sygepleje varetages oftest af social og sundhedshjælpere og
assistenter, hvor sygeplejersken fungerer som supervisor. Den grundlæggende
sygepleje vil indgå som del i den komplekse sygeplejepraksis, hvor
sygeplejersken i primærsektoren deltager.
Særligt for primærsektoren er det, at du møder borgeren i eget hjem og på
borgerens præmisser. Du kommer både som gæst og som fagperson, hvilket
fordrer, at du gør dig nogle etiske overvejelser herom.
For en mere detaljeret beskrivelse af primærsektoren som klinisk
undervisningssted og de enkelte kommuners godkendelseskriterier henvises til
sygeplejeskolens hjemmeside www.sygeplejerske.ucc.dk
Sekundær sektor
Somatikken
Du kan indenfor somatikken afvikle din kliniske underviningsperiode på
hospitalerne i Esbønderup, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Frederikssund.
Du kan møde patienter indenfor følgende specialer:
bilag 2
11

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Pædiatri, Gynækologi/Obstetrik, Neurologi/Rehabilitering, Anæstesi,
Ortopædkirurgi, Kirurgi, Medicin, Øre/Næse/Hals. Du finder en nærmere
beskrivelse på www.sundhed.dk
Det, der karakteriserer patientens møde med hospitalet, udspiller sig i det
kulturelle møde og kan f.eks. beskrives således:
”den fornemmelse, det er at komme ind på et hospital. Det er som at træde ind i en
fremmed verden – lugten, stilheden, afbrudt af metalliske lyde og synet af et hvidklædt
personale, der med målrettede skridt forsvinder ind bag døre. Det er fornemmelsen af
alvor, af ventetid, af hurtige rutinerede blikke og af hænder og smil, man bliver
taknemmelig for, når man føler sig fortabt.” (Toxboe 1998).
Patienterne kan indlægges akut, elektivt eller via ambulatorierne.
Mange patienter kommer kun ambulant, hvor de gennemgår forskellige
undersøgelser og behandlinger, både medicinsk eller operativt.
Uanset om patienterne indlægges til døgn- eller ambulant behandling, er der
sygeplejemæssigt fokus på omsorg, pleje, palliation, rehabilitering og
sundhedsfremme.
Pleje og behandling foregår i rammer, som er kendetegnet ved højteknologi og
effektivitet. Du vil, i samarbejde med den kliniske vejleder og det faste personale
have ansvaret for udvalgte patienter, hvor sygeplejen identificeres, planlægges,
udføres og evalueres. Dine relationer og reaktioner i denne faglige kontekst med
patienterne vil være udgangspunkt for faglige, personlige og etiske refleksioner.
Hospitalerne har et tæt samarbejde med patientens netværk, primær sektor og
psykiatrisk sygehus.
For en mere detaljeret beskrivelse af de enkelte afsnit og
godkendelseskriterierne henvises til sygeplejeskolens hjemmeside
www.sygeplejerske.ucc.dk
Det psykiatriske område
Det behandlingspsykiatriske område
Du kan indenfor hospitalspsykiatrien komme i klinik på enten Psykiatrisk Center
Nordsjælland eller Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød.
Centrene varetager psykiatrisk pleje og behandling af voksne, unge og børn med
alle former for psykiatriske lidelser. Pleje og behandling har en psykodynamisk,
tværfaglig tilgang og er organiseret ud fra principperne i psykodynamisk
miljøterapi og kontaktpersonfunktion. Derudover tager sygeplejen afsæt i Merry
Scheels teoretiske grundlag.
Psykiatrisk sygepleje er karakteriseret ved at være relationel, ekspressiv og
procesorienteret. Vi har ikke en masse udstyr mellem os og patienten, så
instrumentelt og teknologisk set, er psykiatrisk sygepleje meget enkel. Du vil
opleve, at du i høj grad må bruge dig selv som ”værktøj” i forhold til den enkelte
patient, grupper af patienter og det øvrige personale.
bilag 2
12

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Patienterne har faste pleje- og behandlingsansvarlige personer, og vi arbejder
relationelt og procesorienteret. Du vil, i samarbejde med det uddannede
personale og den kliniske vejleder, blive fast kontaktperson for et varierende
antal patienter. Dine relationer med patienterne vil være udgangspunkt for
faglige, personlige og etiske refleksioner. Du vil få mulighed for at arbejde med
egne følelser, reaktioner og evne til at etablere bæredygtige faglige relationer til
patienterne.
Du vil være en del af både det sygeplejefaglige og det tværfaglige
behandlerteam. Beslutninger, der vedrører patienternes forløb, træffes på de
tværfaglige behandlingskonferencer, hvor alle faggrupper inklusiv de studerende
har indflydelse på beslutningsprocesserne.
For en mere detaljeret beskrivelse henvises til vores klinikbeskrivelse og
godkendelseskriterierne, som findes på sygeplejeskolens hjemmeside
www.sygeplejerske.ucc.dk
Det socialpsykiatriske område
Du kan inden for socialpsykiatrien komme i klinik på enten Lindevang (et boaktivitets
og samværstilbud under Helsingør kommune) eller Orion (et
servicetilbud til psykisk syge borgere i region hovedstaden).
Begge steder er beboernes problemstillinger hyppigt af psykotisk eller
psykoselignende karakter. Det er ofte komplekse tilstande, karakteriseret ved
mangeartede og relationelle forstyrrelser. Desuden er der specielt på Orion en
del beboere med misbrugsproblematikker.
En af vores primære opgaver er at afdække beboernes ressourcer og målrettet
arbejde med disse, ud fra en filosofi om at alle mennesker, uanset graden af
handicap, har potentiale til udvikling og heling. Der arbejdes ud fra begrebet
recovery, som netop refererer til den enkeltes evne til helingsproces.
Der arbejdes tværfagligt og ud fra kontaktpersonsystemet således, at der
opbygges en tæt relation med deraf øget mulighed for at arbejde med den
enkeltes individuelle behov og ønsker.
Da relationsarbejdet er et vigtigt redskab i samarbejdet med beboeren, tager
plejeformen udgangspunkt i en psykodynamisk miljøterapeutisk referenceramme
og den jeg-styrkende sygepleje.
Som studerende vil du, i samarbejde med det uddannede personale og den
kliniske vejleder, blive fast kontaktperson for 2 eller flere beboere i forhold til alle
aspekter og kompleksiteter i beboernes liv.
For en mere detaljeret beskrivelse henvises til ”beskrivelse af socialpsykiatriske
institutioner Orion og Lindevang” og godkendelseskriterierne, som findes via
sygeplejeskolens hjemmeside under klinisk undervisning
www.sygeplejerske.ucc.dk
Samarbejde
bilag 2
13

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Samarbejde mellem studerende og klinisk vejleder
Samarbejdet mellem dig og din kliniske vejleder skal sikre, at du i den kliniske
undervisning får indfriet egne forventninger og opnår viden, færdigheder og
kompetencer svarende til modulbeskrivelsernes indhold.
Det forventes, at du tager ansvar for egen læring og er engageret i din
uddannelse.
Samarbejdet mellem dig og dit kliniksted bygger på gensidig respekt og
ligeværdighed og dialogen bør basere sig på åbenhed og ærlighed. Gør begge
parter deres bedste for at forstå hinanden, får du de bedste forudsætninger for
at lære.
Vores tilbud til dig er:
Uddannelsessamtaler skal afholdes efter aftale mellem dig og den kliniske
vejleder. I skal aftale frekvens og indhold af samtalerne. Ifølge
modulbeskrivelserne skal de lange klinikperioder indeholde en indledende
studiesamtale, 2 opfølgende studiesamtaler og en afsluttende
studiesamtale
På baggrund af drøftelsen ved den indledende studiesamtale udarbejdes
en individuel studieplan indenfor de første to uger af den kliniske
undervisningsperiode med deltagelse af dig, din kliniske vejleder og en
underviser fra uddannelsesinstitutionen
Sammen med dig at udvælge borger-patientforløb/læresituationer, der er
eksemplariske i forhold til den viden, færdigheder og kompetencer, du skal
tilegne dig i modulet. Du vil i den kliniske undervisning veksle imellem en
observerende, deltagende og selvstændig rolle
Vi vil støtte op om og skabe rum for din læring og ud fra dine erfaringer
vejlede dig i valg af studiemetoder
Planlægning og afvikling af klinikker, enten alene eller sammen med andre
studerende og elever. Udgangspunktet for en klinik kan være
praksissituationer, teoretiske diskussioner eller oplevelser fra
uddannelsesstedet
Vi kan planlægge relevante studiebesøg, så du får mulighed for at følge
borger-patientforløb
Evaluering af dit læringsudbytte i den kliniske undervisning, som
udfærdiges i samarbejde imellem dig og den kliniske vejleder.
Vores forventninger til dig er:
At du er forberedt til den kliniske undervisning, dvs. har sat dig i de
særlige muligheder og vilkår, der gør sig gældende på det kliniske
undervisningssted, hvor du skal afvikle din kliniske periode
bilag 2
14

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
At du forbereder dig til udarbejdelsen af den individuelle studieplan og til
uddannelsessamtalerne
At du er forberedt til de planlagte studiesamtaler i løbet af din kliniske
undervisningsperiode
At du benytter portfolioen som lærings- og dokumentationsredskab.
At du planlægger og indgår aftaler med den kliniske vejleder om dit
studieforløb.
At du overholder de indgåede aftaler
At du er indstillet på fleksibilitet i planlægningen af klinisk undervisning, så
det bliver studiemæssig relevant
At du er opsøgende, interesseret, spørgende og forholder dig kritisk samt
deltager i diskussioner og i udviklingen af sygeplejen
At du løbende evaluerer egen læreproces, faglige og personlige
kompetencer og er indstillet på at modtage vejledning, konstruktiv kritik
og vurdering af din egen udvikling
Hvis du eller din kliniske vejleder oplever samarbejdet problematisk, eller hvis
der er problemstillinger i relation til din læring eller i relation til læringsmiljøet på
uddannelsesstedet påbegyndes proceduren beskrevet i ”Retningslinier for løsning
af problemstillinger mellem et klinisk undervisningssted og en studerende i
Region Hovedstaden”
Studieplan
Den individuelle studieplan udarbejdes i samarbejde den kliniske vejleder og en
underviser fra uddannelsesinstitutionen med udgangspunkt i den generelle
studieplan (godkendelsesmaterialet fra det pågældende kliniske
undervisningssted) og modulbeskrivelsen for det aktuelle modul. Dette bør finde
sted indenfor de 2 første uger af hver klinisk periode.
Dokumentation og evaluering
I slutningen af alle kliniske undervisningsperioder er der et formelt krav om
dokumentation og evaluering. Den skal udarbejdes i samarbejde mellem dig og
den kliniske vejleder, og har to formål. Dels at gøre dig bevidst om den viden, de
erfaringer og kompetencer, du har opnået gennem perioden, og om hvad du kan
arbejde videre med, dels at dokumentere dit læringsudbytte.
Samarbejde mellem klinisk uddannelsessted, klinisk
vejleder og klinisk underviser
Samarbejdet mellem de kliniske undervisningssteder og de teoretiske
undervisere har flere formål. Dels at samarbejde konkret om de studerendes
læring og dels et mere generelt samarbejde, der fokuserer på stadig udvikling og
bilag 2
15

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
kvalificering af såvel sygeplejepraksis som sygeplejerskeuddannelsen.
Intern prøve
I forbindelse med afviklingen af den interne prøve henviser vi til
modulbeskrivelsen for det aktuelle modul.
Tidspunkt for intern prøve aftales mellem teoretisk underviser og klinisk vejleder.
Ved udarbejdelsen af den individuelle studiesamtale aftales en dato for
gennemgang af prøven mellem dig, den kliniske vejleder og underviseren
fra uddannelsesinstitutionen. Formålet med gennemgangen er at få
afklaret eventuelle spørgsmål og aftale den nærmere praktiske
tilrettelæggelse.
For at du kan indstilles til den interne prøve skal vi sikre at du kan opfylde
deltagelsespligten på mindst 80 %. Hvis der er usikkerhed omkring dette må du
forvente at tidspunktet for den interne prøve flyttes til et senere tidspunkt.
Afrunding
Vi håber, at denne indføring i at være studerende i klinisk unndervisning har
givet et større indblik i, hvad klinisk undervisning er og hvilke forventninger, der
er til dig fra klinikken side.
Sidder du med yderligere spørgsmål eller er blevet nysgerring på et eller andet,
er du altid velkommen til at kontakte de konkrete kliniske uddannelsessteder
eller søge mere information via skolens eller klinikstedernes hjemmesider.
bilag 2
16

Litteraturliste
Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Bjerknes, Mari Skancke & Ida Torunn Bjørk. Praktiske studier: Perspektiver på
refleksjon og læring. Tano Forlag 1994.
Bjerknes, Mari Skancke & Ida Torunn Bjørk. Praktiske studier: Perspektiver på
refleksjon og læring. 2. udgave. Tano Forlag 1997.
Dahler-Larsen, Peter. Den rituelle reflektion. Odense Universitetsforlag 1998
Dale, Lars Erling & Hanne Helleshøj. Retningslinier for god undervisning i
sundhedsuddannelserne. I: Lise Hounsgaard og John Juul Eriksen (reds.). Læring
i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard 2003.
Dysthe, Olga. Ord på nye spor- innføring i processorienteret skrivepædagogikk.
Oslo: Det Norske Samlaget 1993
Fagermoen, May S. Sykepleie i teori og Praksis. Oslo: Universitetsforlaget 1993
Frederiksborg Amts Sygeplejeskole. Studiebog og status som studiemetodiske
redskaber i sygeplejeuddannelsen. 2001
Fritvalgsloven på ældreområdet (lov nr. 399 af 6. juni 2002)
Helleshøj, Hanne. Refleksion og sygeplejepraksis. I: Lise Hounsgaard og John
Juul Eriksen (reds.). Læring i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard 2003.
Helleshøj H. Sygeplejefagets pædagogiske dimension – at skabe mulighed og
vilkår for læring. I: Lyngaa J.(red.). Sygeplejefag – refleksion og handling. Bind
I. København: Munksgaard 1998
Hjort, Katrin. Moderniseringen af den offentlige sektor. Erhvervs- og
voksenuddannelsesgruppen, Institut for Uddannelsesforskning. Roskilde
Universitetsforlag 2002
Holly, ML. keeping a Professional Journal. Sidney: University of New South
Wales. 1997.
Illeris, Knud. Læring: Aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud
og Marx. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag 2000
Illeris, Knud. Læring. Roskilde Universitetsforlag 2006. 2. Rev. Udg.
Klausen, Kurt Klaudi & Krister Stålberg (reds.). New Public Management i
Norden: Nye organisations- og ledelsesformer i den decentrale velfærdsstat.
Odense Universitetsforlag 1998
Lauvås, Per og og Gunnar Handal. Vejledning og praktisk fagteori. Klim 1997
bilag 2
17

Portfolio
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland
Lave, Jean & Etienne Wenger. Legitim perifer deltagelse. I: Illeris K. (red.).
Tekster om læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag 2000
Lov om social service, LBK nr. 1187 af 07/12/2005 §§ 71-73
Lyngaa, Janne. Sygeplejefagets moderne historie i Danmark fra fag mod
profession. I: Lyngaa, Janne (Red.). Sygeplejefag – refleksion og handling. Bind
1. København: Munksgaard 1998.
Martinsen, Kari. Moralsk praksis og dokumentasjon i praktisk sykepleie. I:
Jensen, Torben K., Lars Ulrik Jensen og Won Chung Kim (reds.).
Grundlagsproblemer i sygeplejen: Etik, videnskabsteori, ledelse & samfund.
Philosophia 1990
Pettersen, Roar C. Problembaseret læring for studenten. Dafolo Forlag 1999.
Schön, Donald A. Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling. I: Illeris
Knud (red.). Tekster om læring. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag 2000
Studiebog og status som studiemetodiske redskaber i sygeplejerskeuddannelsen.
Frederiksborg Amts Sygeplejeskole april 2001.
Studieordning for sygeplejerskeordningen Professionsbachelor i sygepleje.
Hillerød Sygeplejeskole September 2006.
Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse af lov om sygeplejersker: København:
Sundhedsstyrelsen 1990
Sundhedsstyrelsen 2002. Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt og
samarbejde med patienters pårørende. Sundhedsstyrelsen 2002.
Toxboe, Marianne. Kultur. I: Lyngaa, Janne (red.). Sygeplejefag – refleksion og
handling. Bind 1. København: Munksgaard 1998
Vygotsky, Leo Semenovich. Tænkning og sprog I og II. København: Hans Reitzel
1982
Wahlgren B m. fl.. Refleksion og læring: Kompetenceudvikling I arbejdslivet.
Frederiksberg: Samfundslitteratur 2002
Wisløff, Else Marie Smestad. Det handler om at lære: om ansvar, kreativitet,
frigjøring og reflekterende fortellinger. Tano Aschehoug 1998
bilag 2
18