Gør en forskel – hver dag

Sande helte
Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
SØREN SVENDSEN
Distribueres i BT den 14. januar 2010
Fag med mange
muligheder
EN AVIS OM SYGEPLEJEFAGET
Gør en forskel
– hver dag
For Anja Rahr Madsen er arbejdet j på p
en neonatalafdeling et ønske nske job. job ob. .
Her får hun afl øb for sit behov hov v fo for
at yde omsorg i et højintensivt ivt t
miljø, der altid er meningsngsfuldt. SIDE E 4–5
–5
Sygeplejerskerne
reddede mig
Uanset hvilken type arbejdsplads jeg I 14 forfærdelige dage lå Brian Holm olm lm l på p ppå
å
har besøgt, har sygeplejerskernes enga- hospitalet, efter han havde fået konstate- on onst st stat at a egement
altid været enormt, siger DSR´s ret tarmkræft. Det var sygeplejerskerne, rs r ke kern rn rne, e, e
formand Grete Christensen. SIDE 2 der gjorde opholdet tåleligt. SIDE DE D 1 10– 10–11 0– 0–11 11 1
WILLI HANSEN

Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
2 LEDER
Professionen med
de mange muligheder
Jeg har igennem tiden besøgt rigtig
mange forskellige arbejdspladser, hvor
sygeplejersker er ansat. Og uanset hvilken
type arbejdsplads jeg har besøgt, har
sygeplejerskernes engagement altid været
enormt. Det samme gælder deres faglige
stolthed og kompetencer. Det er meget
imponerende. Ikke mindst fordi vilkårene
for at udøve deres vigtige profession ofte
kan være svære.
Jeg ved, at engagement, den høje faglige
stolthed og kompetencerne hænger
sammen med de mange muligheder,
sygeplejen som profession indeholder.
Sygeplejens mange forgreninger er et
udtryk for professionens store bredde og
enorme dybde, der betyder, at enhver
sygeplejerske kan fi nde lige netop det
speciale eller den arbejdsplads, der lever
op til drømmejobbet.
Og netop sygeplejens mange muligheder
kan du læse om her i avisen. Der er
eksempelvis interview med en kræftsygeplejerske,
en ledende sygeplejerske, en
nyuddannet sygeplejerske, en psykiatrisk
sygeplejerske, en sygeplejerske ansat på
en akutafdeling og én i hjemmesygeplejen.
Blot for at nævne nogle eksempler.
I avisen kan du også læse om den forhenværende
professionelle cykelrytter,
Brian Holms møde med sygeplejerskerne
på Bispebjerg Hospital i forbindelse med
hans kræftsygdom. Brian Holm fortæller
blandt andet:
”Jeg vidste godt, at sygeplejerskerne
kunne rense sår, give sprøjter og rette
på hovedpuden, men at de også havde
så store evner til at give omsorg og
kommunikere om noget, der var så svært
kom virkelig bag på mig. Jeg ville ikke vide,
hvad jeg skulle have gjort, hvis ikke jeg
havde haft dem at tale med.”
Denne udtalelse understreger
det væsentlige faktum,
at sygeplejersker hver
dag oplever at kunne gøre
en forskel for patienterne,
og via deres arbejde hjælper
mennesker som ellers
ikke ville vide, hvad
de skulle gøre.
God læselyst…
Grete
Christensen
Formand for
Dansk Sygeplejeråd
www.dsr.dk
SØREN SVENDSEN
Medarbejderne er krumtappen i alt vores arbejde. At være den strategiske leder, som driver forandringsprocesserne og styrker
kulturen i organisationen. Det er det, jeg brænder for, siger chefsygeplejerske Anna Birte Sparvath.
CHEFSYGEPLEJERSKEN:
Jeg vil gerne være en
passende forstyrrelse
51-årige Anna Birte
Sparvath har været
sygeplejerske i næsten 30
år – og har arbejdet med
ledelse stort set lige så
længe. Strategisk ledelse
og forandringsprocesser er
hendes drive.
At Anna Birte Sparvath er et travlt
menneske, er der ingen tvivl om.
Hendes tid er pakket med møder, internt
såvel som eksernt, strategidage
og endnu fl ere møder, - men også
tid til refl eksion og sparring med de
mange aktører på hospitalet.
Efter at have talt med hende, er
man heller ikke i tvivl om hendes
engagement.
Den 51-årige chefsygeplejerske
på Regionshospitalet i Horsens har
ansvaret for 1600 mennesker i sin
organisation, og det er lige netop
mennesker, der er hele omdrejnings-
Vidste du, at ...
... der er mere end 60.000 sygeplejersker
i beskæftigelse, hvoraf de knap
37.000 er ansat på hospital?
(Tal fra 2007, DSR Analyse)
... ca. 13 pct. af de beskæftigede sygeplejersker
er ansat i det private?
(Tal fra 2007, DSR Analyse)
... næsten 2000 studerende fuldførte
sygeplejerskeuddannelsen i 2008?
(kilde: uvm.dk)
... der i 2009 var 3005 der havde sygeplejestudiet
som 1. prioritet, da de
søgte uddannelse? (kilde: kot.dk)
... 10,5 pct. af sygeplejerskerne i regioner og
kommuner er ansat som ledere (kilde:
Det fælleskommunale Løndata, 2009)
Spørgsmål om indholdet besvares af
Sigurd Nissen-Pedersen, Dansk Sygeplejeråd
Tlf: 33 15 15 55
Email: snp@dsr.dk
www.dsr.dk
punktet i hendes karriere.
– Det at beskæftige sig med relationer
har altid været betydningsfuldt
for mig. Og det er også det, der inspirerer
mig i mit nuværende arbejde.
Medarbejderne er krumtappen i alt
vores arbejde. At være den strategiske
leder, som driver forandringsprocesserne
og styrker kulturen i organisationen.
Det er det, jeg brænder
for, siger hun.
Udover at være med til at skabe
rammerne for, at de ansatte på hospitalet
kan yde det optimale er det også
en del af Anna Birte Sparvaths job at
være med til at klæde politikerne på.
– Jeg kan lide at bruge min indfl
ydelse på at sikre, at kvaliteten af
de ydelser, vi leverer, er i top, og det
har altid været fokus i de jobs, jeg
har haft gennem tiden, som leder på
forskellige niveauer på forskellige
hospitaler, fortæller hun.
– For mig er vellykket ledelse afhængig
af kvaliteten af den opmærk-
Produceret af: Tabloid Nordic Projektleder: Stefan Grevle
Annoncer: Kristian Dickow og Thomas Refdahl
Redaktør: Trine Baadsgaard Art Director: Carl Johan Alphonce
Repro: Bildrepro Stockholm Trykning: Dansk AvisTryk
Information om annoncetillæg fås hos Stefan Grevle, 33 37 71 50
somhed og hensigt, vi som ledere
griber enhver situation an med.
Tid til refl eksion
Men tid til refl eksion er også afgørende
og efter 12 år i samme job er
faren for udbrændthed og rutine til
stede. Derfor har Anna Birte Sparvath
fået bevilliget ni måneders orlov.
De første tre måneder skal hun
jorden rundt med rygsæk sammen
med sin mand. Derefter går turen
til USA og Canada, hvor hun skal
besøge hospitaler og følge forelæsninger
på en række universiteter. De
sidste tre måneder ligger stadig helt
åbne, og sådan skal det også være.
– Det er mit ønske til stadighed
at være en leder, der gør en forskel.
Jeg vil gerne være den passende forstyrrelse
overfor min chef og mine
ansatte, der gør, at de fortsat har lyst
til at være i dialog med mig. Derfor
hiver jeg stikket ud en periode og får
tanket op, siger Anna Birte Sparvath.
Er sygeplejerskeuddannelsen noget for dig? Har du klinisk blik,
hjerte og evnen til at bevare benene på jorden?
Så besøg Hvid Zone på nettet og hør studerende fortælle om uddannelsen og de
mange muligheder, som bl.a. sygeplejefaget giver.
Hvid Zone er en landsdækkende kampagne, der blev skudt i gang i 2009 for at få
fl ere unge til at vælge en
sundhedsfaglig uddannelse,
herunder sygeplejerskeuddannelsen.
Læs mere på www.hvidzone.dk
Flere gode links:
Sygeplejerskeuddannelsen – www.sygeplejerskeuddannelsen.dk
Den koordinerede tilmelding – www.kot.dk
Uddannelsesguiden – www.ug.dk
Dansk Sygeplejeråd – www.dsr.dk
Besøg os på webben
www.tabloidnordic.dk
WILLI HANSEN

De passer på dig.
Vi passer på deres pension.
Sygeplejersker Jordemødre Radiografer Bioanalytikere Fysioterapeuter
Socialrådgivere
Kontorpersonale
Kost- og ernæringsfaglige Lægesekretærer
Ergoterapeuter
Socialpædagoger
I 2009 udbetaler PKA næsten 3
mia. kr. til knapt 40.000 pensionister
og deres familie. PKA er landets
største administrationsselskab for
pensionskasser. Vi administrerer
arbejdsmarkedspensioner for 8
selvstændige pensionskasser med
i alt 240.000 medlemmer. Godt 90%
er kvinder. Medlemmerne er ansat i
social- og sundhedssektoren i danske
regioner og kommuner.
Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
– vi ved hvad der virker!
Sygeplejersker anvender it ved pleje og behandling af
patienterne. It er en selvfølgelig del af fremtidens sygepleje.
learn2use udvikler visuel læring dvs. film, om hvordan du nemt
lærer brugen af it-systemerne gennem et patientforløb.
Anvendelsen af visuel læring sikrer
Joan Nielsen Meyer:
Speciallæge i Karkirurgi og Master i Sundheds-it
Charlotte Cederstrøm:
Pernille Olsbro:
Sygeplejerske og Master i kommuni kation
learn2use ApS Tlf.: 29 89 91 00 info@learn2use.dk www.learn2use.dk
mere pension...

Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
4 MENNESKER
Mit job har så mange fac
Alle har en historie
Det er i den kommunale hjemmepleje, at Sara Pointing har
fundet sit drømmejob. Hun elsker mødet med de ældre
borgere og føler sig både udfordret og livsbekræftet af det.
Der fi ndes mange fordomme om den
kommunale hjemmepleje, og 32-årige
Sara Pointing elsker at afl ive dem.
– Mange har måske ofte den holdning,
at de gamle brokker sig, ikke kan
huske, og at de i det hele taget er et
kedeligt bekendtskab, men det er fordi,
de ikke ser på mennesket bag og den
www.dsr.dk
historie, de har. Jeg har ikke oplevet ét
eneste brokkehoved, der ikke har haft
en livshistorie, der giver dem en grund
til at være, som de er, siger Sara Pointing,
som arbejder i Hjemmeplejen på
Nørrebro. Det er en udsøgt fornøjelse
for hende, når studerende ankommer
til hjemmeplejen fulde af fordomme.
TEKST: TRINE BAADSGAARD
FOTO: WILLI HANSEN
For Anja Rahr Madsen er arbejdet på Skejby Sygehus’ Neonatalafdeling
et ønskejob. Her får hun afl øb for sit behov for at yde omsorg for andre i et
miljø, der til tider kan være højintensivt, men altid meningsfuldt.
For fordommene afl ives fuldstændig i
løbet af praktiktiden.
Og at Sara Pointing brænder for sit
job, er der ingen tvivl om. Når hun
skal fortælle om hvorfor, siger hun:
– Jeg elsker menneskerne, de
historier de fortæller. Det er så livsbekræftende.
Fagligt er det utroligt
udfordrende, fordi vi udover at være
sygeplejersker også skal være alt muligt
andet som f.eks. socialrådgivere,
detektiver, tolke, og hvad der ellers
kan være brug for, siger hun.
Sara Pointing færdes hjemmevant blandt
de ældre på Nørrebro.
Også kvarteret – Nørrebro – tiltaler
hende, selvom det også kan være hårdt.

etter
Det var i sin afsluttende praktik, at
sygeplejerske Anja Rahr Madsen faldt
pladask for arbejdet med de for tidligt
fødte børn. Et arbejde, hun nu to år
senere udfylder på Skejby Sygehus’
neonatalafdeling.
– Der er så mange facetter af sygeplejen
i mit arbejde. Dels er der
det grundlæggende sygeplejerarbejde
såsom temperaturmåling, puls, madning,
bleskift, men hertil kommer
den højintensive del med børn, der
bliver dårlige, hvor man skal arbejde
hurtigt og tænke klart, fortæller Anja
Rahr Madsen en stille eftermiddag på
afdelingen.
Stemningen er tæt og tryg. Forældrene
sidder ved deres børns kuvøser,
nogle har de små børn på maven,
andre har stukket en lillefi nger ind i
kuvøsen og aer dem blidt.
– En helt anden dimension ved mit
arbejde er, at jeg godt kan lide, at vi
har med to patientgrupper at gøre.
Nemlig børnene, men i høj grad også
deres forældre. De er måske i deres
livs krise, hvor de kæmper for deres
børns liv, og det bringer hele den psykiske
del af mit fag i spil. Det er jo et
mirakel, hver gang et barn bliver født,
og at man kan være med til at hjælpe
og støtte de forældre i det svære forløb,
det er, er utrolig meningsfuldt,
fortæller Anja Rahr Madsen.
Hun sætter også pris på, at det er
alle socialgrupper, der er hendes patienter.
– Alle disse ting gør, at jeg hver
eneste dag føler, at det giver mening,
når jeg går på arbejde.
Ikke en dag er ens – og sådan kan hun lide det
– Anja Rahr Madsen.
–Vi har rigtig mange gamle
indvandrere, der aldrig har lært at
tale dansk, vi har nedslidte gamle
arbejdere og en del alkoholikere,
og blandt disse grupper føler jeg
virkelig, at jeg er med til at gøre en
positiv forskel i deres liv, siger Sara
Pointing, der ikke har planer om at
skifte speciale.
– Jeg vil gerne stige i graderne med
tiden, men jeg kan ikke nogensinde
forestille mig, at jeg vil væk fra hjemmeplejen,
siger hun.
Karen Buur, kræftsygeplejerske i
Hillerød Hospitals Palliative Team.
Der er altid et liv,
der skal leves
Som kræftsygeplejerske for
uhelbredeligt syge er Karen
Buur kun sikker på én ting:
Hendes patienter dør. Men
indtil det sker, kan hun være
med til at gøre en forskel for
den døende og de pårørende.
Og det giver mening.
– Jeg har altid følt, at det at
arbejde med alvorligt syge og
døende har været en stor faglig
udfordring. Det er i det felt, jeg
synes, jeg kan gøre en forskel
med de evner, jeg har, fortæller
Karen Buur. Hun er 43 år og
kræftsygeplejerske i Hillerød
Hospitals Palliative Team.
Teamet består af tre sygeplejersker,
der først og fremmest
har tid. Tid til at stille de rigtige
spørgsmål – og tid til at høre
svarene.
– Vores opgaver er helt fritaget
fra det behandlende, og det
vil sige, at vi kan tale med folk
om de svære ting og fungere
som en slags katalysatorer for,
at f.eks. et ægtepar kan begynde
at tage hul på den svære snak
om døden, siger Karen Buur og
fortsætter:
– Det kræver selvsagt en vis
grad af ballast at kunne stille
spørgsmålene og også være klar
til, at der er nogle emner, der
skal samles op. Det er en hårfi n
balance, for nogle har ikke lyst
til at tale om det, men vi ved jo,
hvor vigtige disse samtaler er,
men de skal selvfølgelig ikke
føle sig presset.
Den sidste tid
Det er stærke sager, man som
kræftsygeplejerske skal lægge
øre og hjerte til, men for Karen
Buur giver de oplevelser stor
mening.
– Uanset hvor syg du er, så er
der altid et liv, der skal leves i
den sidste tid. Min opgave er at
være med til at gøre denne tid så
meningsfuld som mulig. For mig
er det faktisk meget livsbekræftende,
siger Karen Buur.
Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
DER FINDES INGEN
A-KASSE, DER KENDER
DIT FAG BEDRE.
Som sygeplejerske har du i DSA en a-kasse, der kender dit fag bedre end
nogen anden. Det er en fordel fra første dag. Coaching og rådgivning hos
DSA er målrettet dit fags særlige udfordringer, og søger du nyt job, kan du
benytte DSAjobsøger. Her finder du jobopslag henvendt til sygeplejersker
og andre sundhedsfagligt uddannede. Og så gør det jo heller ikke noget,
at DSA samtidigt er Danmarks billigste a-kasse. Klik ind på DSA.dk og
læs mere.
DANSKE
SUNDHEDSORGANISATIONERS
ARBEJDSLØSHEDSKASSE
DIN SIKKEHED ALTID

Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
www.phmetropol.dk
Mød os til Åbent Hus
torsdag 4.3.2010 kl. 16-19
Sigurdsgade 26, 2200 N
TØR DU tage
ansvaret, når det
drejer sig om
liv og død?
VIL DU gerne have
et topprofessionelt
job?
KAN DU klare
udfordringen?
GØR EN FORSKEL
- DET KRÆVER
SIN MAND M/K!

ANNONCE
Udviklingsprojekt giver
større arbejdsglæde
Et fagligt udviklingsprojekt har givet forløbssygeplejerske Stina Marlo
Posborg større arbejdsglæde. Både fordi der nu er større faglige udfordringer
i jobbet og bedre kontakt med patienterne og deres pårørende.
Når en borger med en hjernetumor bliver
behand let på Neurologisk Afdeling på Glostrup
Hospital, er personen tilknyttet den samme afdeling
og dermed samme personale, indtil hele det
lange forløb, der foregår på fl ere forskellige afdelinger
og hospitaler, er slut. At de ansatte på
Glostrup Hospital har mulighed for at følge
patien ter igennem hele forløbet skyldes, at der er
blevet oprettet et ambulatorium i forbindelse
med sengeafsnittet. Det er resultatet af et udviklingsprojekt
til glæde for alle parter.
– Ambulatoriet blev oprettet, fordi vi i en tilfredshedsundersøgelse
konstaterede, at patienterne
og de pårørende var tilfredse med behandlingen
under indlæggelsen. Men at de savnede
at være tilknyttet et sted, indtil hele forløbet var
slut, forklarer forløbssygeplejerske i afdelingen
Stina Marlo Posborg og tilføjer:
– Nu har projektet kørt i et år, og alle er tilfredse.
Det giver en god kon tinuitet for os og en større
tryghed for patienterne og deres pårørende.
Den nye arbejdsgang betyder samtidigt større
faglige udfordringer i jobbet. Det gælder om at
forholde sig til patienternes problemer og løse
dem, hvilket indebærer kontakt med en række
forskellige afdelinger og eksterne parter.
– Og jeg ser også gode muligheder for udfordringer
og udvikling i fremtiden, fordi vi er fusioneret
med Hvidovre Hospital og nu er landets største
neurologiske afdeling, siger Stina Marlo Posborg.
Højt fagligt niveau og tilfredse patienter
Glostrup Hospital er både et fagligt stærkt
nærhospital for borgerne i Københavns
Vestegn og et specialhospital med en markant
faglig profi l, stor forskningsaktivitet
og tilfredse patienter.
Selvom Glostrup Hospital ligger i hovedstaden,
giver det med sine relativt få, lavere bygninger
mere et indtryk af at være en mindre landsby. Og
det er også en nærliggende sammenligning. For
hospitalet har mange af de samme funk tioner
som en mindre by – dog med særligt mange
besøgende.
Hvert år bliver cirka 100.000 danskere behandlet
på hospitalet. Hospitalet tager sig både af medi -
cinsk behandling af Vestegnens borgere, da det
Glostrup Hospital Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup | Tlf. 43 23 23 00
www.glostruphospital.dk
har status som et nærhospital. Samtidig arbejder
en række af Danmarks fremmeste specialis ter
inden for neurologiske sygdomme, øjensygdomme,
rygsygdomme og rehabilitering på hospitalet,
der også har status som specialhospital.
Der er desuden tilknyttet en forskerpark.
– Noget af det, vi på Glostrup Hospital lægger
særlig vægt på, er faglig udvikling, interprofessionel
læring og samarbejde, god patientkommunikation
samt forskning inden for de mellemlange
videre gående uddannelsesområder,
fortæller hospitalsdirektør Klaus Lunding.
Som leder gør han en stor indsats for at forplante
tre grundlæggende værdier i organisationen
– nemlig samarbejde, professionalisme og
ansvarlighed.
Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
Patienterne og deres pårørende fortæller ofte,
hvor meget det betyder for dem, at der er nogen,
der har hånd i hanke med dem igennem hele
forløbet, og det glæder sygeplejerske Stina
Marlo Posborg.
Facts om Glostrup Hospital
Glostrup Hospital er et nærhospital og et
specialhospital, der behandler omkring
100.000 patienter årligt. Der er 500 senge,
2500 fuldtidsstillinger samt en forskerpark
tilknyttet. Nettodriftsbudgettet er på
1,4 mia. kroner.
Hospitalet satser i 2010 stærkt på forskningen
inden for MVU-området. På sigt
udbygges positionen inden for rehabilitering
og neurologiske sygdomme, der skal
behandles i en ny tilbygning, der venter
på en bevilling på 800 millioner kroner.
Læs mere på www.glostruphospital.dk
– Så vidt det er muligt, inddrager vi personalet
i beslutningerne, men vi har også stort fokus på
samarbejdet med vores eksterne samarbejdspartnere
som for eksempel kommuner, praktiserende
læger og andre hospitaler. Desuden har vi
en særlig ånd her, som går på, at vi kan løse problemerne
sammen på tværs af afdelinger og faggrupper.
Og kommando vejene er korte, ligesom
hospitalet rent fysisk er kompakt og med korte
transportveje, siger Klaus Lunding.
Betydningen af disse fokusområder kan
blandt andet afl æses i tilbagemeldingerne fra
patienterne. En undersøgelse foretaget sidste år,
viste, at 86% af de indlagte og 92% af de ambulante
patienter samlet set vurderer kontakten
med hospitalet positivt.

Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
8 NY I JOB
På opvågningsafdelingen på Rigshospitalet
er der travlt denne tirsdag
eftermiddag. 24-årige Lara Henningsen
har forladt opvågningen for
at følge en af sine patienter tilbage til
hans afdeling. På afsnittet er der en
stille, koncentreret ro, afbrudt af bippende
maskiner, lavmælt snak og besøgende,
der lige så stille lister forbi.
Det er alvor det her. Opvågningen er
et af de kritiske tidspunkter, efter folk
har gennemgået en alvorlig operation.
Det er her, det vil vise sig, om patientens
situation atter stabiliserer sig, eller
om patienten ryger ud i en kritisk fase.
Derfor er stemningen intens, og derfor
er sygeplejerskerne ’på’.
”Fantastiske kolleger”
Og det er netop denne stemning og
denne alvor, der tiltaler Lara Henningsen,
fortæller hun, da hun vender
tilbage til afdelingen.
– Jeg holder af, at stemningen er
så tæt og koncentreret. Det er en stor
tilfredsstillelse at se, at vi på fi re timer
kan gøre en forskel og at vores
behandling kan være altafgørende for
patientens videre forløb. Jeg kan godt
lide de korte forløb, hvor man virkelig
gør en forskel, og så er videre til noget
nyt, siger Lara Henningsen.
Men det kan godt være svært at
Om alt går vel er 27-årige
Christina Pugdal færdig
som sygeplejerske om ca.
et halvt år. Hun glæder sig
til at blive færdig, selvom
noget af det hun sætter
pris på ved sit fag netop
er, at hun nok aldrig bliver
færdig med det.
Det var lysten til et socialt arbejde,
glæden ved det uforudsigelige og de
mange muligheder, der gjorde Christina
Pugdal hooked på at læse til
sygeplejerske. Det har hun snart gjort
www.dsr.dk
TEKST: TRINE BAADSGAARD
FOTO: WILLI HANSEN
Sygeplejen er
mulighedernes fag
Som nyuddannet sygeplejerske har Lara Henningsen fået bekræftet
alle de drømme, hun havde, da hun valgte faget. Det er både bredt og
dybt og fuld af muligheder.
komme fra lærebøgerne og fra den ene
dag til den anden være iført ’nålen’ og
skulle fungere som rigtig sygeplejerske.
– Selvfølgelig er man usikker og
bange for at gøre noget forkert. Men
heldigvis har vi jo prøvet at være i
praktik, og så synes jeg, at mine kolleger
er helt fantastiske til at lære mig
op og gøre mig tryg, siger hun.
Også den tætte kontakt til patienterne
tiltaler hende. Som regel har
hun ansvar for to patienter, som hun
følger meget tæt i de timer, de ligger
på afdelingen, ligesom det er hendes
opgave at følge patienterne tilbage til
deres afdelinger, når de er klar til at
blive udskrevet fra afdelingen.
Allerede efter endt uddannelse
fi k Lara Henningsen bekræftet, at
hun var til de korte, intensive forløb.
Efter sin eksamen søgte og fi k hun
en stilling på akutmodtagelsen/observationsafsnittet,
fordi det akutte,
patientfl owet og den store variation i
patientklientellet tiltalte hende. Efter et
år der er hun nu netop startet på opvågningsafdelingen
på Riget.
– På denne afdeling er der god tid
til hver enkelt patient. Vi kommer hele
vejen rundt om patienten, der er på et
kritisk stadie i sit liv. Jeg ved aldrig,
hvad dagen bringer, og jeg kunne aldrig
leve med et 8-16-job, siger Lara Hen-
i tre år og satser på at blive færdig til
sommer. Hendes studier har udover
stakkevis af bøger og opgaver ført
hende gennem så forskellige specialer
som gerontopsykiatri, den kom-
ningsen, der også nævner fl eksibiliteten
som en af fordelene ved sygeplejefaget.
– Man hører så ofte, at folk er trætte
af aften- og natte vagter, men jeg elsker
det. Jeg er vild med, at man selv kan
planlægge det, så jeg har nogle fridage,
hvor jeg kan have tid til at gå til lægen,
til tandlægen og så videre uden at
skulle bruge en fridag på det, siger hun.
Hun synes også, det er en fordel, at
man i en periode, hvor man af forskellige
årsager har brug for nogle fl ere
penge, kan tage ekstra vagter.
– Andre mennesker får det samme
udbetalt, men vi er faktisk i den
situation, at vi kan skrue lidt op og
ned alt efter behov, det synes jeg er
fantastisk, siger hun.
Mange muligheder
Også fremtidsudsigterne tiltaler Lara
Henningsen:
– Lige nu er jeg stadig så ny, at jeg er
i gang med at fi nde min identitet som
sygeplejerske, og jeg er rigtig glad for
at være her, hvor jeg er, men jeg er også
et menneske, der kan lide at være opdateret
og som ikke står stille. Derfor er
jeg glad for, at der er så mange muligheder
fremover, og jeg forestiller mig
da bestemt, at jeg f.eks. vil læse videre
og tage en master eller en eller anden
form for videreuddannelse engang.
Jeg bliver nok aldrig færdig med sygeplejefaget!
Christina Pugdal læser til sygeplejerske.
munale hjemmepleje samt et akut
hjerteafsnit.
”Jeg har altid været tiltrukket af
steder, hvor tingene ikke gik lige efter
planen. Evnen og muligheden for at
improvisere undervejs, kan jeg rigtig
godt lide. Jeg tror ikke, at jeg ville
trives med et 8-16 job bag et skrivebord,”
siger hun om baggrunden for,
at hun valgte at læse til sygeplejerske.
Og den opfattelse er kun blevet bekræftet
i løbet af Christinas seneste år
på Sygeplejeskolen i Århus.
”I løbet af mit studie, er jeg blevet
mere og mere opmærksom på, hvor
bredt vores fag er. Hver gang jeg er
kommet ud i en ny praktik, har jeg
tænkt, at jeg da havde helt styr på,
hvad det handlede om, blot for at fi nde
ud af, at der hvert sted er masser af
ting at lære og masser af ting, der ikke
er, som man tror. På den måde tror jeg
ikke, at jeg er færdig, den dag, jeg er
færdig,” siger Christina Pugdal.
Også en personlig udvikling
Men når de formelle papirer er i orden,
føler Christina, at verden står åben.
”Der er mange ting, jeg har lyst til
at prøve, men umiddelbart vil jeg nok
søge hen imod en akutafdeling. Jeg
kan godt lide, at der er pres på, og at
arbejdet er praktisk. Jeg kunne også
godt tænke mig at rejse ud med Læger

Fleksibiliteten er kun en af de mange fordele Lara Henningsen sætter pris på ved sit job på
opvågningsafdelingen på Rigshospitalet.
uden Grænser, men jeg kan også
godt forestille mig, at jeg engang vil
læse videre og tage en diplom- eller
master uddannelse,” siger hun.
Men udover praktikken har selve
studiet også været med til at modne
Christina og ført hende ud i en personlig
udvikling.
”Ud over de mange naturvidenskabelige
fag, har vi jo fag som fi losofi ,
etik og psykologi. Fag, der har modnet
mig som person,” fortæller Christina
og refererer til sin rektor.
”Hun plejer at sige, at man kommer
ind på sygeplejeskolen som en ung pige,
men forlader den igen som en moden
kvinde. Og det er der nok noget om.”
Sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejerskeuddannelsen er en
mellem lang videregående sundhedsuddannelse
med status af professionsbachelor.
Uddannelsen varer 3½ år og er tilrettelagt
over 14 moduler svarende til syv
semestre. Gennem hele uddannelsen er
der et tæt og dynamisk samspil mellem
den teoretiske og kliniske undervisning.
Uddannelsen foregår 24 steder i
Danmark, Færøerne og Grønland. Der
er studiestart omkring 1. september og
omkring 1. februar.
Der gives SU gennem hele uddannelsen.
– Der er så stor fl eksibilitet
og variation i det her job, siger
Mai-Britt Sejersen.
– Jeg er rigtig glad for, at der er
så mange forskellige opgaver at
varetage her i hjemmeplejen, så
jeg har brug for mine specialer
indenfor bl.a. kardiologi, neurologi
samt intensiv sygepleje.
Hun fortæller om sit nye job
som ansvarshavende natsygeplejerske
i hjemmeplejen, i en
kommune i Østjylland. Fordelt
på seks nattevagter ad gangen,
har hun ansvaret for tolv plejecentre/hjem.
Dette omfatter
hovedsagelig sygeplejefaglige
opgaver, samt supervision af
personalet.
Hun er 57 år og betegner gerne
stillingen som sit drømmejob.
Gennem de sidste hen ved 15
år har hun arbejdet for Adecco
med vekslende intensitet. Hun
Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
Drømmejobbet
For Mai-Britt Sejersen gik tingene op i en højere enhed.
Hun fandt sin ønskestilling og kunne samtidig
fortsætte arbejdet i et privat fi rma ved siden af.
Plads til
fordybelse
Janne Hedengran Burchardt
søgte et fl eksibelt vikarjob
med en fast indtjening,
der gav tryghed som enlig
forsørger. Det job fi k hun
gennem Adecco.
– Jeg er med til at sikre, at en person
har det bedst muligt hjemme
hos sig selv. Det fylder virkelig
mit hjerte med glæde, siger Janne
Hedengran Burchardt. Hun er 53
år og arbejder som sygeplejerske
i et respiratorteam i Adecco.
– Vores patient får ilt gennem
et rør i halsen og respiratorbehandling.
Fordi han har et fast
team af sygeplejersker, er han i
stand til at bo i egen bolig og
have et aktivt liv. Vi følger ham,
hvor end han skal hen, da hans
liv afhænger af os som sygeplejersker,
siger hun og nævner én
af grundene til, at hun er meget
glad for sit job:
– Jeg ville ikke have været så
glad, hvis jeg skulle fare rundt i
forskellige jobs. For mig er det
vigtigt at kunne fordybe mig, og
det kan jeg nu.
Adecco Danmark A/S
Falkoner Allé 1, 2000 Frederiksberg
www.adecco.dk
Adecco kan kontaktes alle årets 365 dage
i tidsrummet 6–24 på telefon 38 38 77 80
ANNONCE
pointerer, at det var Adecco, der
kendte hendes stærke sider og
formidlede kontakt til stillingen.
– De har helt sikkert snakket
om, at jeg kan de ting, stillingen
kræver og kan lide at gå i nattevagt.
Desuden tog de hensyn
til, at jeg også arbejder i et privat
fi rma, hvor jeg laver rejsevaccinationer
og helbredstjek, siger
hun og konkluderer :
– Det var vigtigt for mig, at
jeg kunne blive ved med det.
Janne Burchardt har været selvstændig
gennem 13 år, og elsker
sin frihed. Samtidig ønskede hun
imidlertid en fast indtjening.
– Jeg ville også gerne undgå
at arbejde for meget, for jeg
skal have tid til mine klienter og
mine kurser ved siden af, men
så tilbød Adecco det arbejde, jeg
har nu, og at jeg ville passe godt
ind i det team. Det fi k de ret i.
Adecco Medical and
Science har afdelinger i
Ålborg, Århus, Sønderborg
og København og er en del af
Adecco A/S, som er Danmarks
største virksomhed indenfor
HR-ydelser. De beskæftiger
sig med fl eksible vikarløsninger,
rekruttering til faste
stillinger og outsourcing.

Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
10 PATIENTEN
Sygeplejerskerne
betød alt
I 14 forfærdelige dage lå Brian Holm på hospitalet, efter han
havde fået konstateret tarmkræft. Det var sygeplejerskerne, der
gjorde opholdet tåleligt, og de var de eneste, han kunne tale med
om den angst, han følte.
S
OM PROFESSIONEL cykelrytter
var Brian Holm vant til at kæmpe for hver eneste
kilometer på asfalt, grus og brosten overalt i verden.
Han gennemførte blandt andet verdens hårdeste
cykelløb, Tour de France, syv gange. Det var dog
først i 2004, da han som pensioneret atlet fi k diagnosen
tarmkræft, at hans livs kamp begyndte. Ikke for
at komme først over målstregen, men for at overleve.
– Jeg blev fra den ene dag til den anden hvirvlet
ind i et kræftforløb, der gjorde mig forvirret,
rundtosset, og fi k mig til at føle, at jeg spillede hovedrollen
i en dårlig fi lm. Det var som et mareridt,
jeg ikke kunne vågne af, husker Brian Holm, da vi
denne solskinseftermiddag møder ham i indre by.
Han har stillet ladcyklen op af en lygtepæl og ligner
med sit lidt rodede hår og lange skæg slet ikke den
topatlet, vi kender fra sportssiderne i 1990´erne.
Men på mange måder er det også en anden Brian
Holm, vi møder. For der fi ndes en Brian Holm før
og efter 11. februar 2004. Det var den dag, Brian
Holm fi k konstateret tarmkræft og de næste dage og
måneder blev et helvede, der forvandlede ham, så
han aldrig mere blev den samme igen.
– Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg havde
været mere tapper under sygdommen, men det var
jeg ikke. Jeg ramte et sort hul, siger Brian Holm, der
i dag er sportsdirektør for det succesfulde cykelhold
Columbia-HTC.
– Sygeplejerskerne på Bispebjerg var dem, der fi k
mig hel igennem forløbet. Jeg var så bange, forvirret
og fra den, og det værste var, at der ikke var nogen
af dem, jeg kendte, jeg kunne tale med. Jeg ville ikke
gøre min kæreste eller min familie ekstra bange,
www.dsr.dk
TEKST: TRINE BAADSGAARD
FOTO: WILLI HANSEN
og derfor havde jeg ingen at drøfte min angst og
sorte tanker med. Men det var kun indtil jeg fandt
ud af, at alt det kunne jeg dele med sygeplejerskerne,
husker Brian Holm og fortsætter:
– Jeg vidste godt, at sygeplejerskerne kunne rense
sår, give sprøjter og rette på hovedpuden, men at de
også havde så store evner til at give omsorg og kommunikere
om noget, der var så svært, kom virkelig bag
på mig. Jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle have gjort,
hvis ikke jeg havde haft dem at tale med, siger han.
OVENI ALLE DE SVÆRE TANKER var Brian
Holms kræftsygdom også koncenteret om det, han
kalder ”de nedre regioner”. Et faktum han følte ekstra
ydmygende.
– Jeg kan huske en af de første sygeplejersker,
der kom ind til mig efter, jeg var blevet opereret og
skulle vaske mig. Hun så simpelthen lidt for godt ud
til, at jeg syntes, det var i orden, og det fi k jeg fortalt
hende. Men hun var supercool og fortalte mig, at det
havde hun gjort hundredevis af gange, og på en eller
anden måde fi k hun gjort en utrolig akavet situation
helt ok, husker Brian Holm, og sådan var der mange
situationer, hvor sygeplejerskerne med deres faglighed
og deres empati gjorde hospitalsopholdet meget
lettere for Brian Holm.
DA HAN EFTER LANG TIDS SLID fi k kæmpet sig
op fra det sorte hul og endelig kunne erklæres rask,
havde hans syn på tilværelsen, som han deler med
sin forlovede og sine to børn, ændret sig.
– Det lyder måske frelst, men de ganske små,
almindelige hverdagsting sætter man pludselig pris
på. Ting som at gå en tur i Frederiksberg Have,
drikke te med kammersjukkerne, tage ud og løbe
en tur med drengene. De ting betyder alt for en. Og
man bliver lynhurtigt klar over, at de værdier, der
koster penge, ikke er så vigtige, som man lige gik
og troede, slutter Brian Holm, der i dag er raskmeldt
og har besluttet sig for at bruge noget energi og tid

Det var sygeplejerskerne, der hjalp Brian Holm igennem de rædselsfulde dage på hospitalet. talet.
”Uden dem havde jeg ikke klaret det,” siger han.
på at hjælpe andre i samme situation. Det har bl.a.
ført til udgivelsen af bogen ”Den sidste kilometer”,
ligesom han samarbejder med Kræftens Bekæmpelse
om at samle penge ind til kræftramte børn.
– Hvis jeg i min position kan gøre bare lidt til at
de børn kan få det bedre, så kan jeg ikke se noget
bedre formål.
Brian Holm
Født: 2. oktober 1962 62
Uddannelse: Murerr
Profession: Tidligere re cykelrytter.
Sportsdirektør på cykelholdet kelholdet Columbia-HTC
Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd

Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
ANNONCE
Kandidat i sygepleje, Trine Allerslev Horsbøl, mener, at sygeplejen skal baseres på sygeplejerskernes professionelle
uddannelse og erfaring, patienternes individuelle behov og på forskning.
Sygepleje skal baseres på forskning
Som kandidat i sygepleje kan Trine Allerslev Horsbøl søge forskningsresultater
på internationale databaser og dokumentere, at plejen virker.
– Det var frustrerende for mig og
synd for patienterne, når jeg som
sygeplejerske gang på gang skulle
afprøve forskellige plejemetoder
på en patient uden at have videnskabeligt
bevis for, at det virkede,
siger Trine A. Horsbøl.
Hun er netop blevet færdig som
kandidat i sygepleje på Institut
for Folkesundhed ved Aarhus
Universitet.
Forskning viser, at nogle af de
procedurer, som sygeplejersker har
brugt i årevis, ikke altid virker.
– Mange steder gør sygeplejer-
Kortere indlæggelser betyder
større udfordringer for sygeplejerskerne
på hospitalet og
i hjemmeplejen.
Når borgerne kommer hjem fra et
hospitalsophold, er de ikke altid
færdigbehandlede, og sygeplejerskerne
i hjemmeplejen står med
komplicerede problemstillinger
hos eksempelvis mennesker med
kræft eller kroniske sygdomme.
– Hvis patienter og borgere skal
skerne, som de plejer, og det virker
helt sikkert ofte. Andre gange må
vi forsøge os frem, inden vi fi nder
den rigtige metode. Jeg manglede
veldokumenterede retningslinjer for
mange procedurer i plejen. Det er
dem, jeg er med til at skabe nu, fortæller
Trine A. Horsbøl, der er 27 år.
Hun afsluttede sin sygeplejerskeuddannelse
i Esbjerg i 2006 og fi k
hurtigt arbejde på hæmatologisk
afdeling på Aarhus Universitetshospital,
Århus Sygehus.
Det første år på universitet
lærte hun blandt andet at arbejde
have optimal behandling, skal fl ere
sygeplejersker på hospitalerne og i
kommunerne have en videreuddannelse,
der gør dem i stand til
at analysere problemerne og lægge
en vidensbaseret handlingsplan for
pleje og rehabilitering, siger lektor
og afdelingsleder på Sygeplejevidenskab
ved Aarhus Universitet,
Kirsten Lomborg.
– Sygeplejerskerne vil gerne.
Derfor er det op til lederne og politikerne
at skabe økonomisk mulighed
systematisk med kliniske problemstillinger
og at søge efter og vurdere
forskningsresultater.
– Efter det første år valgte jeg
blandt andet at specialisere mig i
kliniske retningslinjer, som jeg også
skrev speciale i, fortæller Trine
A. Horsbøl, der nu også underviser
andre sygeplejersker.
– Da jeg begyndte, var jeg usikker
på, hvilke jobmuligheder jeg ville
have efter universitetet. Men der
er rigtigt mange muligheder blandt
andet inden for kvalitetsudvikling
og undervisning, siger hun.
Samfundet har brug for akademisk uddannede sygeplejersker
Afdeling for Sygeplejevidenskab
Institut for Folkesundhed, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Høegh-Guldbergs Gade 6A, 8000 Århus C | Tlf. 89 42 48 48 | www.folkesundhed.au.dk
for videreuddannelse samt mulighed
for, at sygeplejerskerne kan bruge
deres viden, når de vender tilbage.
Kirsten Lomborg oplever, at sygeplejersker
med en kandidat- eller
masteruddannelse arbejder mere
systematisk og målrettet og derfor
kan forbedre plejen og tage nye
initiativer til glæde for borgerne.
– En videreuddannelsen gør
sam tidig sygeplejersken bedre til
at varetage sit job som leder og
vejleder for den store gruppe af
Institut for Folkesundhed
ved Aarhus Universitet udbyder
følgende forskningsbaserede,
videregående
uddannelser:
Masteruddannelsen i
Klinisk Sygepleje (deltidsstudie
– kan tages sideløbende
med job)
Master of Public Health
Kandidatuddannelsen i
Sygepleje
Den Sundhedsvidenskabelige
Kandidatuddannelse
Ph.d.-graden
Vidste du at…
Afdeling for Sygeplejevidenskab
optager
studerende fra hele landet
og lægger uddannelserne
tilrette efter det
14 ph.d.-studerende
lige nu er i gang med et
forskningsprojekt ved
Sygeplejevidenskab
studerende og sundhedsarbejdere
med kortere uddannelse, siger
Kirsten Lomborg.
– Med en akademisk uddannet
sygeplejerske får kommuner og
regioner også en medarbejder, der
kan være bindeled mellem praksis
og den forskning, som Sundhedsloven
lægger op til.
au
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
AARHUS UNIVERSITET

Vibeke Duedahl Knudsens bachelorprojekt
er en del af et udviklingsprojekt
på børneafdelingen på Kolding Sygehus.
Stuegangen moderniseres til en patientsamtale,
som fi nder sted her i patient -
samtalerummet.
Topmotiverende at deltage i udvikling
For den 27-årige Vibeke Duedahl Knudsen fra Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
har det været topmotiverende, at hendes afsluttende bachelorprojekt bliver brugt i et
udviklings projekt på Kolding Sygehus.
– Jeg er rigtig glad for, at jeg har
haft mulighed for at udarbejde mit
bachelorprojekt efter LbD-modellen,
Learning by Development.
Det styrker mine kompetencer
inden for faglig kommunikation
og samarbejde, og det er en stor tilfredsstillelse,
at dele af mit projekt
anvendes i afdelingens udviklingsarbejde,
siger Vibeke.
Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle
arbejder målrettet med, at stude-
Når 21-årige Dianna Rohde
afslutter sin uddannelse fra
Sygeplejerskeuddannelsen
i Odense om to år, sætter
hun og kæresten kursen mod
New York, for de er enige om
at satse på internationale
karrierer. Derfor var det naturligt
for Dianna at deltage i et
to ugers modul, hvor undervisningen
udelukkende foregik
på engelsk.
– Det er fi nt, at vi kan internationalisere
uddannelsen inden for
egne rammer, og det forbereder
mig også til mit praktikophold på
et engelsk hospital i 2011, hvor jeg
sideløbende skal studere psykiatri
på universitetet, fortæller Dianna.
Hun syntes, at det har været en god
rendes bachelorprojekter forankres
i aktuelle udviklingsprojekter i klinisk
praksis. Vibekes opgave var at
identifi cere sygeplejerskens rolle
og kompetencer i den moderniserede
stuegang på børneafdelingen
på Kolding Sygehus.
Fokus og sparring
– Når man skriver bacheloropgave
ud fra LbD-modellen, er man en del
af afdelingens tværfaglige udvik-
faglig udfordring at gennemføre
modulet på engelsk.
– I løbet af de to uger, modulet
varede, blev det helt naturligt at
kommunikere på engelsk, og da der
var fl ere nationaliteter på holdet,
fi k vi indblik i, hvordan sygepleje
opfattes rundt om i verden.
Det korte modul er første skridt
på vejen til et større kompleks af
engelsksprogede undervisningsforløb.
I år forventer sygeplejerskeuddannelsen
at kunne tilbyde et 10
ugers modul i samarbejde med
nordiske partnerinstitutioner.
University College Lillebælt
Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, Blangstedgårdsvej 4, Odense SØ, tlf. 63 18 31 00
Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg, Baagøes Allé 8B, Svendborg, tlf. 63 18 31 00
Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, Soldalen 8, Vejle, tlf. 63 18 30 00
www.ucl.dk
lingsteam. Ud over at der er fokus
på emnet, er der adgang til tværfaglig
sparring og stor interesse for ens
arbejde, fortæller Vibeke.
Hun dimitterer som sygeplejerske
om en uge og starter i job på
Fredericia Sygehus. I ansøgningen
lagde hun vægt på det tværfaglige
arbejde i bachelorprojektet.
– Det prioriteres højt på sygehusene,
og jeg har fået et ønskejob,
lyder det fra en glad Vibeke.
En international karriere starter på skolebænken
Sygeplejerskestuderende Dianna
Rohde fi k stort udbytte af at deltage
i et to-ugers modul med undervisning
udelukkende på engelsk.
Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
Anne-Mette Dahl, 38 år,
afslutter merituddannelse fra
Sygeplejerskeuddannelsen
i Svendborg om en uge.
Fra sosu
til sygepleje
– Skolen tilrettelægger studieforløbet
for os som meritstuderende,
så vi får størst
muligt udbytte i forhold til
det, vi hver især kommer
med, og det, vi ønsker at specialisere
os i. Man kan godt
mærke, at skolen har mange
års erfaring med merituddannelsen.
Efter 12 år som social-
og sundhedsassistent er jeg
utrolig glad for, at jeg valgte
at videreuddanne mig i to og
et halvt år til sygeplejerske.
Nu kan jeg udføre alle opgaver
inden for sygepleje, og det
er en stor tilfredsstillelse.
Fakta om
Sygeplejerskeuddannelsen
Sygeplejerske
Professionsbacheloruddannelse
Varighed 3 ½ år
Adgangskrav er
gymnasial eksamen,
fi re enkeltfag +
erhvervserfaring eller
social- og sundhedsuddannelsen
+
specifi kke adangskrav.
Spørg uddannelsensstudievejleder
SU-berettiget
ANNONCE
Foto: Andreas Bastiansen

Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
14 PÅ JOB
Til tider akut
Aftenholdet på Hvidovre Hospitals
akutafdeling er netop mødt. Henover
det runde bord i personalestuen fyger
sjove bemærkninger om det netop afholdte
DHL-løb, gårsdagens arbejde
og planerne for aftensmaden, der i
www.dsr.dk
TEKST: TRINE BAADSGAARD
FOTO: WILLI HANSEN
Arbejdet på en akutafdeling kan svinge fra time til time.
Nogle dage er hektiske timer, andre mere fredelige. På
dage med store nationale begivenheder er der dog som
regel stille. Vi fulgte en sygeplejerske på job på Hvidovre
Hospitals akutafdeling.
dag skal bestilles ude i byen. Små beskeder
om arrangementer udveksles,
der drikkes kaffe, stilles madpakker
på køl.
Næste skridt er en orientering fra
dagvagterne om, hvilke patienter, der
ligger på afdelingen i dag, og hvordan
de har det.
Hvidovre Hospitals akutmodtagelse
hører til blandt landets største og
her modtages de akutte medicinske
patienter til observation og behandling
det første døgn på hospitalet. Afdelingen
har plads til 30 patienter og
er bemandet med seks sygeplejersker.
33-årige Ann-Katrine Kristensen
er afdelingssygeplejerske på afdelingen
og hun trives rigtig godt med det
uforudsigelige.
– Det at man aldrig ved, hvad der
kommer ind af døren, at alle sager er
forskellige, det at jeg møder mange
nye mennesker hver dag og lærer så
utrolig meget, er blot nogle af de ting,
der gør, at jeg er rigtig glad for mit
arbejde på akutafdelingen, fortæller
Ann-Katrine Kristensen.
Mange slags mennesker
Det betyder også meget for hende, at
hun møder et bredt udsnit af befolkningen.

– Vi har et stort optageområde,
der bl.a. dækker Vesterbro, som er et
hårdt socialt belastet område, så vi
har alt fra direktører til alkoholikere
og det er rigtig spændende, siger hun.
Denne tirsdag eftermiddag tegner
indtil videre til at blive ret stille, men
det ved man på den anden side aldrig.
På ganske få minutter kan afdelingens
aktivitetsniveau ændre sig efter ydre
omstændigheder.
– Men der er landskamp i aften og
de dage der er store nationale begivenheder
er her som regel stille, siger
hun.
En af Ann-Katrines første opgaver
er at måle en patients blodsukker. Det
har tidligere ligget rigtig højt og en
af de nyuddannede sygeplejersker har
netop forsøgt at måle det igen. Men
det er så højt, at maskinen simpelthen
ikke kan registrere tallet.
– Det er en sag, vi skal holde nøje
øje med, for det kan være et alvorligt
faresignal, fortæller Ann-Katrine
Kristensen. Patientens blod bliver
derfor transporteret over på en anden
afdeling, der har en maskine, der
kan måle den høje koncentration af
blodsukker og de andre gasser, der er
i blodet.
Imens tikker tre nye sager ind på
faxen. En unge pige med hjertesmerter
er på vej i en ambulance og der
meldes ligeledes om tre kvinder på vej
med nyrebækkenbetændelse.
– Hende med hjerteproblemer er
vi selvfølgelig ekstra opmærksom på,
da det kan være ret alvorligt. På den
Der måles...
Arbejdet på en akutafdeling er fuldstændig
uforudsigeligt og indebærer
masser af hurtige patientforløb, og det
tiltaler Ann-Katrine Kristensen.
anden side, så er hun ung, og så er det
sjældent så alvorligt, fortæller Ann-
Katrine Kristensen.
Øjeblikkelig behandling
I mellemtiden er resultatet af målingen
af blodsukkeret kommet. Det er
stadig alt for højt og afdelingens vagthavende
læge tilkaldes. Han ordinerer
øjeblikkelig behandling af patienten
og giver besked til sygeplejerskerne
om at måle patientens blodsukker og
giver insulin efter skema.
I det lille vindue, der er mellem
personalestuen og gangen, dukker en
ung, tydelig forpint kvinde op.
Hun har nyrebækkenbetændelse
for tredje gang og helt tydeligt store
smerter. Ann-Katrine Kristensen får
hende installeret på en stue og begynder
at spørge til hendes symptomer og
sygdomshistorie. Men det den unge
kvinde også har brug for lige nu, er
en hånd på skulderen og et kærligt
spørgsmål.
Og det får hun så fra Ann-Katrine
Kristensen. Kvinden begynder at
græde og fortæller, hvor bange hun
er for, at hun måske skal opereres og
gennemgå et længere sygdomsforløb.
Men efter en god snak er patienten tydeligt
lettet, ligesom Ann-Katrine har
fået en masse nødvendige oplysninger
for den videre behandling samt ikke
mindst gjort den unge kvinde rolig.
– Og det er jo faktisk også en stor
del af det mit arbejde handler om. At
få patienterne til at føle sig godt tilpas,
at føle at de er i trygge hænder og at
vi er der til at lytte på dem, når det er
nødvendigt, slutter Ann-Katrine.
... og tjekkes
– Sygeplejeuddannelsen er fyldt
med nye udfordringer hver dag,
og da den veksler mellem teori og
praktik, ved jeg allerede nu, hvad
jeg kan komme ud til som sygeplejerske,
siger Stine Vestergaard
Larsen, der er sygeplejestuderende
på UCN i Aalborg.
– I praktikperioderne får jeg
ikke alene afprøvet min nye viden,
men også mig selv og mine
grænser i mødet med patienterne.
Derfor har uddannelsen samtidig
stor betydning for min personlige
udvikling, siger Stine.
Hun er halvvejs gennem sin
uddannelse og er netop kommet
hjem fra et otte uger langt praktikophold
i Norge. Der mødte
hun sygeplejestuderende fra andre
lande og arbejdede sammen
med norske kolleger.
– Det var spændende at høre
om, hvordan sundhedssystemet
fungerer i andre lande og en
stor udfordring at arbejde som
sygeplejerske i et land uden helt
at kunne tale sproget. Jeg var
nødt til at gøre mig forståelig på
andre måder – eksempelvis med
kropssprog. Opholdet har gjort
mig mere selvstændig, fordi jeg
var alene af sted og selv delvis
ansvarlig for, hvad jeg fi k ud det,
Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
Teorien bliver afprøvet
i praktikken
Sygeplejerskens mange forskellige muligheder
for arbejde og videreuddannelse var en af Stine
Vestergaard Larsens bevæggrunde for at begynde
på University College Nord (UCN).
Professionshøjskolen
University College Nordjylland ( UCN )
Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg
Tlf. 72 69 00 00 | www.ucn.dk
ANNONCE
Sygeplejestuderende Stine Vestergaard Larsen afprøvede den
grundlæggende sygepleje på en patientmodel i øvelokalet på UCN,
inden hun kom ud til patienterne første gang.
fortæller Stine, der drømmer om
en gang at rejse til Afrika for at
bruge sin uddannelse der.
UCN har aftaler med sygeplejeuddannelserne
i en række lande
om at udveksle studerende i
praktik. De studerende bevarer
deres SU, og nogle aftaler indeholder
også et økonomisk tilskud
til rejse og ophold.
I slutningen af uddannelsen
kan de studerende søge om at
komme til blandt andet Tanzania
for at undervise afrikanske sygeplejestuderende.
– Der er ikke så mange pladser,
men jeg håber, at jeg bliver
en af de heldige, siger Stine
Vestergaard Larsen.
Fakta
Sygeplejestudiet varer
tre og et halvt år – heraf
to års teori
alle sygeplejestuderende
er sikret halvandet års
relevant praktik
UCN optager via den
koordinerede tilmelding
hvert år 323 studerende
på uddannelserne i
Aalborg og Hjørring

Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
ANNONCE
Vivi Mygind og Rikke Gerdes (tv.) føler sig aldrig pressede til at tage en vagt. De har valgt et vikarbureau og har derfor mulighed for selv at vælge
vagter til og fra. På den måde får de god variation i hverdagen.
Den bedste mulighed for en varieret arbejdsdag
Rikke Gerdes og Vivi Mygind er begge hjemmesygeplejersker. De har valgt at
arbejde som vikarer, fordi variationen er vigtig for motivationen, og er begge tilknyttet
vikarbureauet Kinnerup Care. Et bureau, der lever op til højeste standard ved at være
medlem af Foreningen af Sygeplejevikarbureauer i Danmark (FASID).
Fleksibilitet og frihed. To unikke
fordele, man typisk ikke har som
fastansat og en god grund til at arbejde
som vikar-sygeplejerske. Det
kommer også hver dag kunderne til
gode, fordi vikarerne møder friske
og motiverede op til deres vagt.
57-årige Vivi Mygind og Rikke
Gerdes på 32 er ikke i tvivl om,
hvorfor de har valgt at arbejde som
vikarer.
– Den primære fordel er variationen,
siger Rikke. Vivi fortsætter:
– Det mest afgørende for mig er
arbejdstiderne, som jeg selv kan
vælge. Ved at have valgt et vikarbureau
er jeg ikke træt, når jeg går
på arbejde, og derved møder jeg
altid glad og oplagt.
Kinnerup Care er et af i alt 19
vikarbureauer tilknyttet Foreningen
af Sygeplejevikarbureauer i
Danmark (FASID). En forening,
der har til formål at forhandle over-
Medlemmer i FASID:
• PersonaleGruppen A/S
• VIP Vikar
• Kinnerup Care ApS
• Sygeplejerskernes Vikarservice
FASID
Valby Langgade 7B, 2500 Valby | Tlf. 70 20 30 00
www.foreningen-fasid.dk
enskomster med fagforbundene,
vidensdele, udvikle og overholde
fælles etiske retningslinier, som
sikrer, at branchens professionelle
niveau hele tiden forbedres. Er vikarbureauet
medlem af FASID kan
det betragtes som et kvalitetsstempel
af vikarbureauets standarder.
Udvikler velfærden
FASIDs medlemmer arbejder hver
dag på at gøre den offentlige service
på sundhedsområdet endnu
bedre.
– Vi tror på, at konkurrence på
området er sundt og udviklende,
Helle
Kinnerup,
FASIDs
næstformand
og kontaktperson
for nye
medlemmer.
• MG-V
• Proffi ce Care A/S
• Adecco Sygepleje A/S
• TOP Partners A/S
• Assistance Personaleservice A/S
og at de private vikarbureauer kan
bidrage med et blik udefra, siger
næstformand Helle Kinnerup. Vi
mener, at det offentlige sundhedsvæsen
derfor burde betragte vikarbureauerne
som en ekstra ressource.
– Vores veluddannede og velkvalifi
cerede vikarer varetager
mange forskellige opgaver og
bidrager til at videreudvikle kvaliteten
af den daglige pleje. De
private vikarbureauer bibringer
professionel ekspertise og er en
væsentlig brik i udviklingen af
velfærden i Danmark, fortæller
Helle Kinnerup.
Fleksibel opgaveløsning
Vikarbureauerne er specialiserede
i at tilbyde hurtig dækning af
ubesatte vagter. De træder til, når
afdelingerne oplever fl askehalsproblemer
og sikrer, at patienter
og borgere ikke oplever plejesvigt.
• Sygeplejevikar bureauet Vrå ApS
• Copenhagen Care A/S
• SALIX A/S
• Forenede Vikar A/S
• SOS VIKAR
FASID
• Hver dag løser vikarer i
Danmark vigtige opgaver i
sundhedssektoren. For at
sikre en ensartet høj kvalitet
og give hospitaler og
plejeinstitutioner sikkerhed
for en fair behandling har
vikarbranchen stiftet FASID
• Når en vikar kommer fra
et vikarbureau, som er
medlem af FASID, kan man
være sikker på, at vikarens
uddannelse, erfaring og
motivation lever op til
branchens højeste mål, og
at vikarbureauet kan levere
fl eksibilitet og kontinuitet i
dækningen af vagter til en
konkurrencedygtig pris.
– Det giver afdelingerne en
fl eksibilitet i hverdagen og løser de
kapacitetsproblemer, som ethvert
sundhedssystem fra tid til anden
står over for. Det administrative ansvar
for denne fl eksibilitet kan trygt
overlades til et vikarbureau tilknyttet
FASID, afslutter Helle Kinnerup.
• PlejeVikar A/S
• ActivCare A/S
• XVIKAR ApS
• Thy Sygepleje Vikarbureau
• SundVikar ApS
FORENINGEN AF SYGEPLEJEVIKARBUREAUER I DANMARK

Job
Vil du gøre en forskel?
– fi nd jobbet i Region Midtjylland
www. rm.dk/job
Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
Sygeplejegruppen i Frederikssund Kommune har med videreuddannelse
og stærkt tværfagligt samarbejde optimeret behandlingen
af borgere mærkbart.
Frederikssund Kommune
Torvet 2, 3600 Frederikssund
Tlf. 47 35 10 00
Nogle gange må man f lytte for at f lytte sig
Det kræver mange engagerede
medarbejdere at yde den bedste
behandling i det nordjyske
sundhedsvæsen.
Find alle job på www.job.rn.dk
ANNONCE
En stærk hjemmesygepleje
i Frederikssund Kommune
– Vores arbejde er enormt alsidigt,
fortæller Maj Dornonville de la Cour.
Maj er en af de i alt 56 sygeplejersker
i Frederikssund Kommunes
hjemmesygepleje, der dækker syge -
plejefaglige opgaver døgnets 24
ti mer. De repræsenterer en bred
viden, der er kombineret med et
stærkt tværfagligt samarbejde såvel
internt som eksternt med privatpraktiserende
læger, hospitaler og
apoteker. Maj supplerer :
– Vi har en bred generalist-viden
og kompetenceudvikler os løbende,
så vi også har specialist-viden inden
Sygeplejerskens øvrige fokusområder :
Beskriver, udfører og visiterer
sygeplejen ud fra beskrevne
kvalitetsstandarder.
Arbejder med forskellige former
for kommunikation som : ”Den
motiverende samtale”, NLP, samt
”Den Anerkendende dialog”.
Kliniske vejledere uddanner
for Sundhedsstyrelsens fokusområder
: Diabetes, kræftsyge, KOL
(kronisk obstruktiv lungelidelse)
samt hjerte/karsygdomme.
syge plejestuderende. Social- og
Sundheds assistent- og Social-
og Sundhedshjælperelever er i
praktik hos os.
Laver undervisning målrettet
hjemmeplejen og plejecentre.
Deltager i tværfaglige forløb og
projekter.

Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
18 UDSYN
Når man først møder 31-årige Marie
Oxenbøll, får man indtryk af, at hendes
rygsæk stort set altid er pakket
og passet lagt frem. Siden 2002 har
hun været udsendt med Læger Uden
Grænser fi re gange og har for nylig
meldt sig klar til at komme af sted
igen.
Men det første indtryk passer nu
ikke helt, for Marie Oxenbøll har den
regel, at hun skal være glad for at være
hjemme igen, før hun tager af sted.
Så de sidste 10 måneder har hun med
glæde passet sit arbejde på Rigshospitalets
intensivafdeling.
Lærte meget om mig selv
Efter ca. tre år på Rigshospitalet følte
TEKST: TRINE BAADSGAARD
FOTO: WILLI HANSEN
Jeg kan lide at få folk til at smile
Siden Marie Oxenbøll i 2002 blev færdig som
sygeplejerske har hun været med Læger Uden Grænser
i Cambodia, Sydsudan og Etiopien. Lige nu går hun med
spænding i maven og venter på, at telefonen skal ringe igen.
Marie sig klar til den første opgave
for Læger Uden Grænser. Det var en
et-årig opgave i et HIV/AIDS projekt
i Cambodia.
– Det var en fantastisk oplevelse,
hvor jeg lærte utrolig meget om mig
selv. Og om at vi som danske sygeplejersker
er utroligt privilegerede, siger
Marie Oxenbøll.
Næste tur gik til Sydsudan. Men
efter 2 ½ måned blev holdet evakueret
på grund af en lokal stammekrig, der
bl.a. betød, at hospitalet blev angrebet
og patienterne slået ihjel for øjnene af
de ansatte.
– Det var en meget voldsom oplevelse,
der tog tid at bearbejde. Men
ret kort efter, blev jeg ringet op og
spurgt, om jeg ville tage til Etiopien,
fordi der var en underernæringskrise,
siger hun.
– Jeg tog af sted med tre dages
varsel og direkte fra lufthavnen ud på
hospitaler. Jeg gik fl uks i gang med
at give børnene mælk. I fl ere dage fi k
jeg ikke engang en frokostpause. Det
var så svært at gå, fordi der hele tiden
var noget at gøre, husker Marie og
fortsætter:
– Men det var også utrolig meningsfuldt,
for jeg kunne jo se, hvor
kæmpestor en forskel vi gjorde, bl.a.
fi k vi med ret enkle kneb børnedødeligheden
til at falde med omkring
50 pct.
I øjeblikket går hun spændt og
venter på, at telefonen skal ringe
igen.
– Det er altid med spænding og
kildren i maven, at jeg venter på, at
telefonen ringer, og jeg atter er på vej,
siger Marie Oxenbøll.
Læger Uden Grænser
Læger uden Grænser (MSF) er en
international, humanitær organisation,
der yder medicinsk nødhjælp til ofre for
konfl ikter og katastrofer i hele verden.
Hvert år sender Læger uden Grænser
over 4.000 medarbejdere ud i verden.
Kombinationen mellem et job på
Rigshospitalets intensivafdeling og
perioder, hvor hun er udsendt for
Læger Uden Grænser passer Marie
Oxenbøll rigtig godt.
JENN WARREN

I Peter Enevoldsens job er man 100 % afhængig af sine kolleger. Og det er med til at føje en
ekstra dimension til jobbet som sygeplejerske.
Et meget specielt sted
42-årige Peter Enevoldsen har kun været sygeplejerske i få år.
Alligevel er han strøget direkte ind i et af de hårdeste job i
branchen. Nemlig som sygeplejerske på Sikringen i Nykøbing
Sjælland, der huser landets farligste psykiatriske patienter.
Allerede inden man nærmer sig Sikringsanstalten
i Nykøbing Sjælland,
forstår man, at her er det alvor. Der er
sat overvågningskameraer op på hele
området, der følger en til man står
foran den massive, tunge jerndør, hvor
man ringer på en klokke og lukkes
igennem en sluse. Herefter kommer
man frem til et kontor, hvor uendelig
mange nøgler hænger på væggen. En
anden væg er helt dækket af fl adskærme,
der fi lmer hver et område af
den topsikrede psykiatriske klinik i
det Nordsjællandske.
Her sidder nogle af landets farligste
psykisk syge, og Peter Enevoldsen er en
af dem, der er med til at passe på dem.
Faktisk var Peter Enevoldsen godt i
gang med en karriere i et annoncecenter
på et stort dagblad. Men allerede i 2004
kunne han godt se, at dagbladsbranchen
nok ikke var en, man skulle planlægge
at blive gammel i – og han begyndte at
kigge sig om efter andre muligheder.
– Umiddelbart ligger sygeplejefaget
ikke lige til højrebenet for de fl este
mænd. Men jeg startede på fjernstudiet,
kom hurtigt i praktik og kunne
se, hvilket væld af muligheder, der var
i det fag - og så skippede jeg mit faste
job, fortæller Peter Enevoldsen.
Specielt sted
Allerede under sin uddannelse var
han i praktik på Sikringen, og det faldt
han pladask for af mange grunde.
– Stedet er specielt på mange måder.
Dels er der selve specialet, psykiatrien,
som omhandler det syge sind,
symptomerne på kemiske ubalancer i
hjernen. Vi beskæftiger os med meget
komplekse problemstillinger, som på
mange områder stadig udvikles.
Hertil kommer, at patienterne er her
på grund af deres farlighed, hvilket
giver en ekstra dimension i retning
af, hvordan vi håndterer og behandler
farligheden. Det giver et meget specielt
arbejdsmiljø, der f.eks. gør, at
man skal kunne stole 100 pct. på sine
kolleger, fortæller Peter Enevoldsen.
Hans arbejde består i meget høj
grad af relationsarbejde, altså arbejdet
med at skabe og fastholde kontakten
til patienterne.
– Jeg er fast kontaktperson for et
par af patienterne, og en stor del af
mit arbejde består i at opbygge deres
tillid til mig for på den måde at vise
dem hensigtsmæssige måder at mestre
deres symptomer og deres sygdom på.
Vi arbejder meget med struktur og
forudsigelighed i miljøet, siger Peter
Enevoldsen, der også føler stor glæde
ved at opleve, at selvom mange af
disse patienter er virkelig farlige og
ustabile, så har de også en egen særlig
personlighed, som man ikke kan
undgå at komme til at holde af.
Spørgsmålet om han aldrig er
bange, når han går på arbejde, ligger
lige for. Og svaret er lige så klart:
– 99 pct. af tiden er her stille og
roligt. Der kan selvfølgelig opstå situationer,
men jeg ved, at jeg har kolleger,
jeg kan stole på i enhver situation.
Så selvfølgelig er jeg ikke bange, så
kunne jeg ikke gå på arbejde.
Maysa Steitiyeh fra Sønderborg
og Lea Jensen fra Esbjerg
bliver senere på måneden
fær dige med deres uddannelse
som sygeplejersker på
Profes sionshøjskolen University
College Syddanmark
(UC Syddanmark), og begge
har været glade for at studere
og bo i provinsen.
– Her i Sønderborg har vi et
trygt studiemiljø, hvor vi også
bliver udfordret fagligt. Lærerne
på skolen kender vores navne,
støtter os og giver plads. Det er
virkelig en supergod skole, siger
23-årige Maysa Steitiyeh.
Under sin uddannelse har hun
været i praktik i Norge, på klinik
i Indien og lavet bachelorprojekt
om de kommunikationsudfordringer,
der kan opstå på et sygehus
mellem danskere og personer
med en anden etnisk baggrund,
uanset om de er patienter eller
sundhedsfagligt personale.
– Jo mindre berøringsangste
parterne er, jo bedre bliver
kommunikationen, siger Maysa
Steitiyeh, som er muslimsk
palæs tinenser og har boet i
Danmark siden 1992.
Hun er færdig med sin uddannelse
sidst på måneden og
har allerede fået job på Skejby
Sygehus i Århus, men overvejer
med tiden at tage ud i verden
igen for at bruge sin uddannelse.
– Jeg kunne godt fi nde på at
søge ind til Læger Uden Grænser,
siger Maysa Steitiyeh.
En anden person nu
Også 24-årige Lea Jensen fra
Esbjerg har været begejstret for
at uddanne sig til sygeplejerske
i en dansk provinsby.
– Uddannelsesniveauet er det
samme her som i København og
Århus, men jeg tror, vi kommer
hinanden mere ved, siger Lea
Jensen, som er vokset op i Esbjerg
og både har sin kæreste, familie
og venner i byen ved havet.
Hun gik ind i faget for at være
noget for andre, og undervejs har
hun også udviklet sig personligt.
– Jeg er en anden person nu.
Da jeg begyndte, tænkte jeg på
uddannelsen hovedsageligt som
et sundhedsfagligt studie. Men
jeg er blevet klogere på livet i
bred forstand, fordi vi møder så
Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
ANNONCE
Syddanske sygeplejersker
med udsyn og indsigt
mange forskellige mennesker i
vores job, siger Lea Jensen, som
også er færdiguddannet sygeplejerske
sidst på måneden.
– Jeg refl ekterer mere over
mit eget liv nu og er blevet mere
tolerant, siger Lea Jensen.
De to skoler i Esbjerg og
Sønder borg er nu en del af UC
Syddanmark, og rektor Søren
Vang Rasmussen forklarer, at den
nye institution bevarer de lokale
skolers traditioner og værdier,
fordi det lokale særpræg og den
lokale identitet er med til at kompensere
for UC Syddanmark
beliggenhed i et udkantsområde.
– Vi opfylder alle de nationale
studieordninger og har nu fået et
bredere fagligt miljø, samtidig
med at vores studiemiljø stadig
er noget helt specielt og attraktivt
for de studerende både at
uddanne sig i og at leve i, siger
Søren Vang Rasmussen.
UC Vest og UC Syddanmark
blev slået sammen
til Professionshøjskolen
University College Syddanmark
ved årsskiftet
Der er cirka 6.500 studerende
og 650 ansatte på
det nye UC Syddanmark
Hovedsædet ligger i
Esbjerg, og undervisningen
foregår fortsat både
i Esbjerg, Sønderborg,
Haderslev, Kolding og
Aabenraa
Maysa Steitiyeh.
Professionshøjskolen
University College Syddanmark
Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø | Tlf. 72 66 20 00
www.ucsyd.dk

Hele dette tillæg er en annonce fra Dansk Sygeplejeråd
Udfoldelse
– muligheder og entusiasme
i hverdagen
WWW.REGIONSJAELLAND.DK
Sygeplejersker i Region Sjælland
tager selv initiativer
til hundredvis af
»blomsterprojekter«, der
gør jobbet sjovere og mere
udfordrende – til gavn
for både patienterne og
jobbet.
Regionsrådet lytter til
entusiasmen og støtter
blomsterprojekterne med
penge, tid og opbakning.
Kom og hjælp os med at
blomstre.