Indholdsfortegnelse Publisher 2000 Farver og billeder

Indholdsfortegnelse 

Publisher 2000 

Forord til læreren 

Forord til kursisten 

Fagbekendtgørelse til Layout 

Opslagshæfte og oversigt 

Lektion 1 Navneskilt 

Lektion 2 Visitkort 

Lektion 3 Kopiering og flytning 

Lektion 4 Visitkort uden guide 

Lektion 5 Etikette 

Lektion 6 Opslag 

Lektion 7 Tilmelding og underskriftindsamling 

Lektion 8 Folder 

Lektion 9 Folder med tilmeldingsblanket 

Lektion 10 Manipulation med tekst 

Farver og billeder 

Lektion 11 Lidt om farver 

Lektion 12 Brug af Microsoft Photo editor 

Lektion 13 Fortsat brug af Microsoft Photo editor 

Lektion 14 Digital kamera 

Lektion 15 Teorier om billeder og billedbehandling 

Lektion 16 Opslag med billeder fra scanner 

©Sønderjyllands Amt Side 1 af 12 

Center for Fleksibel Voksenuddannelse Layout, indhold 

Filnavn: Lay2000-00.doc 

Arkiveret d. 10.1.01

Lange tekster i Publisher 

Lektion 17 Indsætte og forbinde 3 enkelt tekster 

Lektion 18 Sidehoved sidefod 

Publisher og Internet 

Lektion 19 Folder med oplysning fra Internettet 

Lektion 20 Hjemmeside 

Lektion 21 Lav din egen hjemmeside 

Blandet 

Lektion 22 Publikationer med guide 

Lektion 23 Bordkort med navne fra dataliste 

Træningsopgaver 

Lektion 24 Festsang 

Lektion 25 Reklame/annonce 

Lektion 26 Indbydelse til fødselsdag 

Lektion 27 Skoleskema 

Lektion 28 Tilmelding til rideundervisning 

Lektion 29 Visitkort, medlemskort og deltagerbevis 

Lektion 30 Kursusbevis 

Afslutning 





Kære kollega 

Her er så materialet til Layout specielt redigeret til brug i Publisher 2000. 

Kursisten skal have udleveret en diskette med de hjælpefiler der henvises til i 

materialet. Man kan evt. vælge at placere filerne på serveren. 

De omtalte filer: 

Tekster: Dokument1, dokument2, dokument3 og søndermark 

Billeder: Hund, hus, hvalp, udstilling 

Publisher: Kopi 

For at kursisterne kan lave de første opgaver, er det en betingelse at sideopsætningen 

i Publisher er stående. 

I materialet henvises til flg. Bog: 

Henrik Birkvig: Typografi & desktop publishing. Den Grafiske Højskole. 

Da denne bog indgår som en direkte del af materialet, skal denne kunne udleveres 

til kursisten. Desuden er det en forudsætning for løsning af enkelte opgaver, 

at der er adgang til Internettet. 

Det kan anbefales, at der findes flere opslagsbøger til at belyse de enkelte virkemidler 

under fremstilling af en publikation. 

Øvelserne i dette materiale lægger op til, at der skal foregå en vis form for dialog 

mellem kursist og underviser. Kun ved dialogen opnår kursisten færdigheder 

i at vurdere sit eget oplæg til løsning af en stillet opgave. 

Opgaverne i dette materiale indeholder ingen sandheder. De skal opfattes som 

igangsættere, nogle endog som en slags provokation af kursisten. Jeg håber 

dermed at kunne starte en kreativ proces, hvor der arbejdes kritisk med tingene. 

Der er en afleveringsopgave i hver lektion. Du skal aftale med kursisten, hvor 

ofte og hvordan du ønsker opgaverne afleveret. 

Lektionerne 24 til 30 kan betragtes som eksempler på prøvespørgsmål. 

Det er op til dig og kursisten at aftale hvilke af lektionerne, der skal løses for at 

kursisten har gennemført faget. Det kan blive nødvendigt at udarbejde individuel 

forløbsbeskrivelse til nogle af kursisterne. 





Kære kursist 

Tillykke med faget layout 

I materialet vil der fortrinsvis blive mulighed for at arbejde med programmet 

Publisher 2000 og Microsoft Photo editor. Desuden kommer du til at hente oplysninger 

fra Internettet. 

Når man arbejder med Desktop Publishing er det meget vigtigt, at det færdige 

resultat er af høj kvalitet. Med de mange udbydere på markedet er det derfor 

meget vigtigt, at det materiale du producerer er af en sådan kvalitet, at folk ser 

og husker hvad de så. 

Hver gang man påbegynder et arbejde, er det derfor af den største vigtighed nøje 

at overveje, hvilket budskab man vil formidle, og ikke mindst hvordan man 

vil formidle det. Af denne grund kan det derfor også være nødvendigt at fremstille 

flere løsningsforslag, før man beslutter, hvilken løsning der er den bedste 

til at formidle netop det ønskede budskab. 

I de opgaver du nu skal i gang med, er der derfor, af og til, lagt op til at prøve 

flere forskellige ting og siden vurdere, hvad der er godt og ikke så godt. I denne 

vurdering skal du prøve at gennemtænke, hvad der kunne gøres bedre. Har du 

bedre løsningsforslag, må du gerne prøve det og se om det virker. 





Det er ikke så vigtigt at nå mange opgaver. Det er derimod vigtigt at afprøve 

sine muligheder. Du skal hele tiden holde dig for øje, at mange andre også prøver 

at fange folks interesse. Det du fremstiller skal være så spændende, at folk 

fanges og bliver hængende. 

I hver lektion vil du finde en afleveringsopgave. Disse opgaver løses og afleveres 

til din lærer. Du og din lærer aftaler, hvor lang tid du må bruge på de enkelte 

opgaver. 

I lektionerne 24 til 30 finder du opgaver, der giver dig et indtryk af, hvad der 

forventes af dig til prøven. 

Du kan aftale med din lærer, hvilke opgaver du ønsker at løse. Det er ikke nødvendigt 

at løse alle opgaverne for at have gennemført faget. Du kan i samråd 

med din lærer fravælge nogle af opgaverne og i stedet at løse andre opgaver. 

Du kan godt vælge at undlade nogle af opgaverne og alligevel gå til prøve. 

Til sidst i materialet finder du forløbsbeskrivelse for faget, samt en forklaring 

om prøven. 

Jeg håber du får mange fornøjelige timer med Layout. 

Med venlig hilsen 

Arne Arne Marcussen 

Marcussen 

VUC-Tønder 





Edb: Layout 

Fagbekendtgørelsen for faget EDB-layout 

Mål 

Undervisningens mål er, at kursisten har viden og færdigheder for selvstændigt 

at kunne 

• planlægge løsningsmodeller af formidlingsopgaver samt begrunde valgte 

løsninger 

• anvende edb til at forme og formidle informationer 

• vurdere virkemidler i egne produkter 

Sammenholdes mål og vurderingskriterier er der direkte sammenhæng mellem 

de enkelte mål- og vurderingspinde. 

Undervisningen i dette modul skal fokusere på hele processen, der fører frem til 

et præsentationsprodukt. 

Fagdidaktiske overvejelser 

Det væsentligste aspekt i dette modul er, at kursisterne lærer, hvordan det er 

muligt at fremme et budskab (en kommunikation) ved hjælp af en computer, og 

hvor det visuelle udtryk er det væsentligste. Gennem diskussioner og afprøvninger 

af forskellige typografiske virkemidler skal det blive muligt for kursisterne 

at fremstille et materiale af høj kommunikationsværdi. Materialet kan 

såvel være egnet til fremstilling på papir som på en skærm. Der skal i det væsentligste 

arbejdes med ringe tekstmængder, da opsætningen skal være det bærende. 

Større tekstmængder bearbejdes hovedsageligt i modulet Edb: Tekstbehandling. 

Hvis det er ønskeligt med større tekster i Edb: Layout, er det formålstjenligt 

at indhente teksterne fra eksterne kilder (Internet, cd'er, indscanning eller 

lærerens hjemmetastede tekster). I undervisningen vil det være velegnet at 

anvende deciderede sideopsætningsprogrammer (dtp) eller præsentationsprogrammer, 

men layout-faciliteterne i et godt tekstbehandlingsprogram kan også 

anvendes. 

På en kort måde kan forskellen mellem Edb: Tekstbehandling og Edb: Layout 

udtrykkes ved, at Edb: Tekstbehandling anvender store tekstmængder suppleret 

med objekter, mens Edb: Layout anvender mange objekter, hvor der er tekst i 

nogle af dem. 

Det forudsættes i Edb: Layout, at kursisterne har en grundlæggende viden om 

og færdighed i edb-mæssige arbejdsmetoder svarende til Edb (trin 1). Dette 

forhold gør det muligt straks fra undervisningens begyndelse, at præsentere 





kursisterne for kommunikationsmæssige opgaver. Herigennem kan kursisterne 

introduceres til nye programtyper, som med fordel kan anvendes til layoutopgaver. 

Der vil derfor naturligt være perioder, hvor kursisterne bruger megen tid 

på at sætte sig ind i en ny programtype med det formål senere at anvende den i 

løsningen af en kommunikationsopgave. 

Der er mange løsninger til hver enkelt kommunikationsopgave. Det er væsentligt, 

at kursisten kan begrunde den valgte løsning, således at det er sandsynligt, 

at den fører til gennemførelse af den kommunikation, der var lagt op til i opgaven. 

Om kommunikationen kommer i stand som forventet, kan selvfølgelig ikke vides 

før materialet bliver anvendt, og effekten af det bliver synlig. 

Det er vigtigt at understrege, at brug af edb ikke er løsningen på en kommunikationsopgave, 

men et glimrende værktøj til gennemførelse af den valgte løsning. 

Optimal udnyttelse af edb-værktøjer opnås kun ved grundig forudgående planlægning. 

Dette samspil mellem planlægning og produktion med efterfølgende 

evaluering skal være et af de bærende elementer i faget. 

Indhold og tilrettelæggelse 

Følgende model for arbejdets overvejelser og valg kan opstilles: 

Planlægning 

Produktion 

Afslutning 

Kommunikationsmål 

Målgruppe 

Edb-værktøjer 

Skitser 

Produktion Redigering/formulering af budskabet 

Illustrering 

Praktisk gennemførelse af den valgte løsning 

Målopfyldelse 

Virkemidler 

Æstetik 

Ovenstående arbejdsmodel indeholder de vigtigste elementer, der skal gennemarbejdes 

i en kommunikationsopgave. Ikke alle elementer er nødvendigvis lige 

omfattende og vigtige i alle opgaver, og de enkelte overvejelser og valg skal 

selvfølgelig holdes inden for de tekniske muligheder, der stilles til rådighed. 

Kommentarer til de enkelte punkter i arbejdsmodellen: 





Planlægning 

Kommunikationsmål 

Som det første i løsningen af en kommunikationsopgave bør der defineres et 

kommunikationsmål. Det kan være at udbrede kendskab til en bestemt id‚ eller 

vare i et geografisk område eller en bestemt befolkningsgruppe, at få mange 

tilhørere til et foredrag, at få mange til at melde sig til et bestemt kursus, at holde 

en forenings medlemmer orienteret om foreningens aktiviteter o.l. 

Det er vigtigt at bruge tid på at formulere, hvad det er, man vil opnå, idet alle 

efterfølgende beslutninger og valg har kommunikationsmålet som forudsætning, 

således at der bliver størst mulig sandsynlighed for at målet nås. 

Målgruppe 

Når kommunikationsmålet er fastlagt, skal det overvejes, hvem budskabet er 

rettet mod. Det er af stor betydning for sprog, indhold og udseende, om det er 

børn, voksne, medlemmer af en forening eller befolkningen i et bestemt geografisk 

område. Af hensyn til det videre arbejde er det vigtigt at beskrive nogle 

karakteristika ved den valgte målgruppe. 

Edb-værktøjer 

Det er ikke kun valg af kommunikationsmål og målgruppe, der spiller en rolle, 

når der skal vælges medie. Her skal også tages hensyn til de tekniske muligheder, 

der er til rådighed. Undervisningen bør indeholde en præsentation af de 

edb-programmer, der er til rådighed på centret, og kursisten skal have mulighed 

for at arbejde med programmerne. Kursisten kan herved sammenholde programmernes 

indhold med sin egen viden og kunnen og derved træffe et kvalificeret 

valg. 

Skitser 

Med baggrund i ovenstående valg kan fremstilles en skitse af resultatet. 

Med papir og blyant laves grove skitser, der viser grundideen i fordeling og 

placering af tekst og illustration. 

Ofte skal der laves mange skitser, før den endelige id‚ er fundet. 

Når der foreligger en brugbar skitse, som kan danne baggrund for det videre arbejde, 

begynder den egentlige produktion med anvendelse af de valgte edbværktøjer. 

Produktion 

Redigering/formulering af budskabet 





Den tekst, som skal indgå i layoutet, kan nu formuleres. Dette kan gøres i et 

tekstbehandlingsprogram for senere at importeres i det program, det endelige 

layout laves i. Ofte kan teksterne indtastes og redigeres direkte i det program, 

som bruges til layoutet. 

Hvis det er et ønske, at der skal indgå større tekstmængder, er det en fordel at 

teksten er formuleret på forhånd (fra diskette, CD-ROM eller Internet), som en 

del af opgaven. Kursistens arbejde består i at redigere og tilpasse teksten. 

Tekstmængden må afpasses både efter den plads, der er afsat til tekst i layoutet 

og efter den valgte målgruppe. Kan det ikke lade sig gøre at indpasse teksten i 

layoutet, må skitsen revideres. 

Illustrering 

Det skal overvejes hvilke illustrationer, der passer til det valgte layout og indhold: 

Skal man selv forsøge sig som kunstner, eller findes andet brugbart materiale, 

som kan importeres eller scannes ind i layoutet. 

Måske er der adgang til billedmateriale eller til et digitalt kamera, så det er muligt 

selv at optage de nødvendige billeder. 

I forbindelse med valg af illustrationer er det af stor betydning, om det færdige 

materiale skal indeholde farver eller bedst fremtræder sort/hvidt. 

Praktisk gennemførelse af den valgte løsning 

Her søges alle valg og intentioner samlet, således at der produceres en praktisk 

løsning på den stillede kommunikationsopgave. 

Det store arbejde med at bruge edb som værktøj ligger her, hvor alle overvejelserne 

skal blive til virkelighed. 

Afslutning 

Evalueringen af en kommunikationsopgaveløsning bør foregå som en samtale 

med kursisten, hvor denne får lejlighed til at forklare den proces, der har ført 

frem til det færdige produkt. Det er vigtigt, at kursisten vænnes til at kunne forklare, 

hvorfor tingene ser ud, som de gør. Det vil i praksis nok være svært at 

adskille nedenstående punkter i en evalueringssamtale, men det er de væsentlige 

punkter, samtalen bør dreje sig om. 

Undervejs i processen vil der forekomme mange samtaler af evalueringskarakter, 

og de vil sikkert have påvirket det færdige resultat, men de er dog alligevel 

en god forudsætning for den afsluttende evalueringssamtale. 

Målopfyldelse 





Når der foreligger en færdig løsning på en kommunikationsopgave, er det væsentligt 

at sammenholde denne løsning med den stillede opgave, og de kommunikationsmål, 

kursisten selv opstillede ved arbejdets begyndelse. Man kan 

selvfølgelig ikke slå op i en facitliste og se, om løsningen er korrekt, men alligevel 

kan man sagtens overveje, om den foreliggende løsning vil kunne må målet. 

En god ide er at gennemgå processen, for at se om alle valg og begrundelser 

peger i samme retning. 

Virkemidler 

Når brugen af virkemidler skal evalueres, er det vigtigste at sammenholde de 

beskrevne karakteristika for målgruppen med de valgte virkemidler i løsningen 

på kommunikationsopgaven. 

Også valg af medie har betydning for hvilke virkemidler, der er til rådighed, og 

kursisten bør kunne begrunde sit valg. 

Æstetik 

Det er svært at diskutere smag, og det er heller ikke kursistens smag, der skal 

evalueres. En diskussion af en løsnings æstetik kan passende tage udgangspunkt 

i andre løsninger på samme eller lignende kommunikationsopgaver. 

Råd og vink til Edb: Layout 

En plakat, der reklamerer for kursistrådets forårsfest. 

Et slideshow, der skal køre i det lokale supermarked. Det skal fortælle, hvad 

den lokale idrætsforening kan tilbyde af aktiviteter. 

Der kunne samtidig udarbejdes en folder, som er til uddeling blandt dem, som 

har set slideshowet. 

Foreningsblad i fx A5-format. 

Fremstilling af overheads til en præsentation af information i en forening. (fx 

valgprogram i en vælgerforening) 

Web-design. Fremstilling af hjemmesider. Mange nye værktøjsprogrammer 

omsætter automatisk til et anvendeligt format. 

Prøven 

Prøveformen er den samme som gælder for Edb (trin 1) og Edb: Informatik. 

Blot tilstræbes det, at der går tre til prøve samtidig over halvanden time, således 

at samtalen med hver prøvedeltager bliver i alt en halv time. 

Karakteren, som censor og lærer tildeler prøvedeltageren, viser graden af målopfyldelse. 





Flyt felt helt præcist 

Skal et felt kun flyttes en lille smule, gøres dette let på følgende måde: Marker 

feltet ved at klikke på det. Hold Alt tasten nede og brug piletasterne til at flytte 

feltet. 

Lav et felt gennemsigtigt 

Marker feltet ved at klikke på det. Hold Ctrl tasten nede og tast t. Skal feltet 

ikke være gennemsigtigt er processen den samme. 

Baggrundssiden kan ikke ses 

Kan baggrundssiden stadig ikke ses når man har gjort felterne gennemsigtige 

(transparente), kan dette skyldes 2 ting. 

1: Der kan være valgt Ignorer baggrundsside. For at ændre denne indstilling 

vælges Vis og Ignorer baggrundsside. Baggrundssiden bliver synlig 

2: Der ligger et tomt felt. Man har oprettet et felt uden at bruge det. Hvis man 

ikke husker at slette felt, kan man få problemer selvom feltet ikke ses. Dette 

felt skal findes og slettes. Med Musen trækkes de synlige felter et efter et ud 

over papirkanten. Når man finder det tomme felt, slettes det. Felterne trækkes 

et for et ind på plads igen. Baggrundssiden er igen synlig. 

Værktøjslinjer 

De forskellige værktøjslinjer er kun synlige, når man har markeret det tilhørende 

felt. 

Flere dokumenter samtidig 

Skal man i Publisher arbejdede med flere dokumenter samtidig, kan det ikke 

gøres som man kender fra Word. Derimod åbner man Publisher en gang til. 

Klik i Start nederst til venstre på skærmen. Vælg Programmer og find Publisher. 

Klik og Publisher åbnes på ny. Nu kan man skifte mellem dokumenterne 

ved at klikke nederst på skærmen. Publisher kan åbnes flere gange oven på hinanden. 

Indsætte tekstfil 

For at kunne indsætte en tekstfil er det vigtigt at tekstfeltet er markeret. 





Tilpasse felt til margin 

Skal man i en opgave have plads til sidefod er det en god ide at starte med at 

ændre margin inden man påbegynder sit arbejde. Kommer man senere i den situation 

at skulle oprette plads til sidefod/hoved vanskeliggøres ens arbejde væsentligt. 

Har man ikke lavet pladsen inden man oprettede felter på siden, skal 

alle felter rettes til manuelt. 

Problemer med at oprettede hyperlink ikke virker. 

De forskellige felter på en hjemmeside bør ikke overlappe hinanden. Overlapper 

felterne hinanden kan et felt ikke bruges som hyperlink. Overlapper felterne 

hinanden kan en besøgende have problemer med at udskrive eller kopiere 

din tekst eller dine billeder.

Indholdsfortegnelse Publisher 2000 Farver og billeder

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?