Evolutionsteorien på konference - Viden (JP)

26
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 1
K O R T N Y T
Bananfluer er meget brugt i evolutionsforskningen.
Evolutionsteorien
på konference
En af årets helt store videnskabelige begivenheder i Danmark
var en stor evolutions-konference med mere end 700 deltagere
fra hele verden. Aktuel Naturvidenskab har talt med en af
konferencens arrangører Volker Loeschcke om evolutions-
teorien og om værdien af sådanne konferencer.
■ I dagene 20-25 august gæstede
en god portion af verdens
førende evolutions-forskere
Danmark for at deltage i
en stor international konference
på Aarhus Universitet.
Konferencen, der sorterer under
ESEB (European Society
for Evolu–tionary Biology) og
afholdes hvert andet år, tiltrak
mere end 700 deltagere, og var
dermed en af årets helt store videnskabelige
begivenheder. Det
er meget prestigefuldt at blive
tildelt værtsrollen for denne
konference, hvilket understreger,
at der i Danmark findes
stærke forskningsmiljøer inden
for området. Det fortæller en af
de hovedansvarlige for konferencen,
Volker Loeschcke, som
er professor ved Aarhus Universitet.
Det var en ganske overvældende
mængde viden, der var
samlet på konferencen i form af
mere end 300 foredrag og et tilsvarende
antal postere. Således
kunne man få et bredt indtryk
af, hvor evolutionsforskningen
er på vej hen – her mere end
140 år efter, at Charles Darwin
med sin afhandling Arternes oprindelse
for alvor satte skub i
evolutionsteorien. I praksis var
konferencen opdelt i 25 symposier,
som fagligt spændte vidt
med titler som f.eks.
Artsdannelses-teori; Sygdom og
evolution; Mekanismer i social
evolution; Evolution af ikkekodende
DNA og mange flere.
En samlende tankemodel
Man kan sige, at evolutionsteorien
i princippet er den centrale
tankemodel, som al biologi
i dag arbejder inden for -
selvom det måske ikke altid er
så synligt i praksis. Helt overordnet
drejer evolutionsforskning
sig om at kunne forstå
og forklare den variation,
man kan observere blandt verdens
mangfoldighed af levende
organismer. Darwin forklarede
ligheder hos arter med en fælles
afstamning. Jo større forskelle,
der er på to arter, jo længere tid
siden har deres fælles forfader
levet. Mekanismen, der driver
evolutionen, er ifølge Darwin
den naturlige udvælgelse – i
kampen for at overleve, er det
altså de individer, der er bedst
tilpasset deres miljø, der i længden
vil klare sig og få mest afkom.
Siden Darwins originale afhandling
har evolutionsteorien
fundet yderligere støtte i – og
blevet udvidet med – de nye videnskaber
genetik og molekylærbiologi.
Volker Loeschcke forklarer,
at skal man overordnet sige
noget om evolutionsteoriens
udvikling, så er det, at det er
blevet mere og mere klart,
hvor “fintunet” og komplekst
samspillet mellem det vi kalder
genotypen (dvs. en organismes
genetiske profil eller karakteristika)
og miljøet er. Der
findes med andre ord ikke generelle
strategier for overlevelse,
sådan at man kan forestille
sig en udvikling mod en
“optimal genotype”.
Evolutionen og medicinalindustrien
Antallet af forskere inden for
evolutionsforskningen har aldrig
været større og forøges stadig
år for år. Dette skyldes primært
nye metoder inden for
molekylærbiologien, som har
åbnet op for nye tilgange og
specielt nye perspektiver inden
for den praktiske anvendelse. I
dag bruger de fleste forskere in-

den for evolutionsteorien
molekylærbiologien i en eller
anden udstrækning. Eksempelvis
inden for slægtskabsanalyser
(fylogeni), hvor man på baggrund
af metoder fra molekylærbiologien
langt mere præcist
kan bestemme det tidspunkt,
hvor to arter skilte sig
ud fra hinanden.
I forhold til de anvendte perspektiver
har især medicinalindustrien
fået øjnene op for
evolutionsforskningen, som der
af denne grund investeres mange
penge i. Det drejer sig f.eks. om
at forstå mekanismerne bag den
evolution, der finder sted hos
vira og bakterier, når de angribes
af forskellige lægemidler. Et andet
interessant perspektiv er
muligheden for på baggrund af
■ Hvis Danmark fortsat skal
være blandt verdens førende
velfærdssamfund, er en styrkelse
af forskning og
forskningsbaseret uddannelse
en tvingende nødvendighed.
Det er den præmis som
Forskningskommissionen,
nedsat i august sidste år af ITog
forskningsminister Birte
Weiss, lægger til grund i sin
nylige betænkning om
forskningssystemets fremtid.
Kommissionen har arbejdet i
godt et år på sine analyser og
anbefalinger, der blandt andet
indebærer en væsentlig større
investering i forskning og uddannelse.
Der peges på, at
vækstteoretiske undersøgelser
anslår det samfundsøkonomisk
optimale forskningsniveau
til at være 2-4
en viden om den genetiske variation
hos mennesket at udvikle
medicin, som er tilpasset
det enkelte individs genetiske
profil.
Funktionel
genomforskning
Det er også af stor betydning
for evolutionsforskningen, at
man nu har kortlagt bl.a. menneskets
og bananfluens genom
og. En stor del af forskningen
vil i fremtiden bevæge sig mod,
hvad man kalder funktionel
genomforskning. Her drejer det
sig kort fortalt om at afdække
genernes funktion i organismen
– dvs. sammenhængen fra gen
over protein til “livsytring”. Interessen
for netop dette område
illustreres af, at National Science
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 1
K O R T N Y T
Foundation (den amerikanske
pendant til Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd) sponsorerede
to workshops om
netop funktionel genomforskning
på konferencen i Århus.
Ideen med videnskabelige
konferencer
Videnskabelige konferencer er
en enestående mulighed for forskere
for at mødes med kolleger
fra hele verden inden for netop
deres område, hvilket er meget
stimulerende for den enkeltes
personlige netværk og for
vidensudvekslingen. Specielt for
unge forskere i starten af deres
forskningskarriere er dette meget
værdifuldt. Samtidig bliver
der ofte på sådanne konferencer
præsenteret helt nye forsknings-
resultater og teorier, som dermed
kan blive diskuteret i plenum
blandt eksperter inden for
området.
Volker Loeschcke og hans
kolleger kan se tilbage på en
stor succes for den nys overståede
konference i Århus. Fagligt
var niveauet meget højt, og rent
organisatorisk klappede det
også. Da evolutionsforskningen
for tiden har vokseværk, kan
fremtidige evolutionskonferencer
komme til at lide under
rent logistiske problemer med
at skaffe auditorier og hotelværelser
nok til de mange deltagere
– især fordi de fleste foretrækker
at holde konferencerne i inspirerendeuniversitetsomgivelser
frem for på store anonyme
kongrescentre.
Forskningskommissionen
Betænkning: Forskningen skal opprioriteres!
gange større end det nuværende.
De kommende
finanslovsforhandlinger vil
give en indikation af, i hvor
høj grad kommissionens anbefalinger
på dette punkt følges
op af politisk handling.
Et mere ømt punkt for
mange universiteter er anbefalingen
af en væsentligt anderledes
ledelsesstruktur. Man mener,
at den nuværende ordning
med demokratisk valgte ledere
hæmmer evnen til at tage ”de
nødvendige beslutninger”. I stedet
ønsker man, efter forbillede
fra erhvervslivet, at rektorer og
dekaner ansættes af en bestyrelse,
der er ”samfundets repræsentant”.
Således står de til ansvar
over for bestyrelsen, hvor
flertallet ikke kommer fra universitetet.
På Danmarks Tekni-
ske Universitet er man netop
gået over til denne styreform.
En indskrænkning af demokratiet
på universiteterne vækker
dog bekymring flere steder i såvel
ledelse som i studenterorganisationer.
Forskningskommissionens
anbefalinger:
♦ Danmarks målsætning for
forskningsindsatsen skal være
2,5% af BNP i 2005 og 3% i
2010. Heraf skal den offentlige
del udgøre mindst henholdsvis
0,9% og 1,2%.
♦ Konsistorium omdannes til en
bestyrelse hvor medarbejdere
og studerende er repræsenteret,
men hvor der er eksternt flertal.
Rektorer og dekaner ansættes
i tidsbegrænsede stillinger.
♦ Antallet af forskerstuderende
i Danmark skal forøges fra
5.000 til ideelt 10.000 over
de kommende 8-10 år.
Mindst 25% af væksten skal
komme fra rekruttering i udlandet.
♦ Systematisk etablering af
forskerskoler i de bedste danske
universitetsmiljøer.
♦ Andelen af professorater
blandt forskerstillingerne
øges. Alle professorer ansættes
i tidsbegrænsede stillinger.
♦ Sektorforskningen gennemgås
med henblik på mulighed for
forpligtigende samarbejde eller
fusion med andre forskningsinstitutioner.
RP
27