Værdikampen og naturvidenskaberne - Viden (JP)

More documents

Recommendations

Info

for den enkelte, mens han holder øje med, om den naturvidenskabelige side af sagen er, som Descartes havde sagt, den skulle være. Men det er den ikke, og han proklamerer: »Al fordærvelse vil til sidst komme fra naturvidenskaberne.« Det lille “til sidst” får det til at løbe mig koldt ned ad ryggen, for jeg véd, at han ikke skrev ét overfl ødigt eller tilfældigt ord. Jeg forstår, at han er dybt foruroliget over naturvidenskabsfolkenes adspredthed, deres fortaben sig i enkeltheder, mangel på lidenskab og arkimedisk punkt i deres søgen efter den objektive sandhed. Han forudså, at det i længden ville føre til fordærv og opløsning. Politiseret miljøforskning Har Kierkegaard fået ret? Ja, vel har han det. Statsansatte forskere får løn for at søge sand- heden. Men hvis forskningsinstituttets ledelse vurderer, at den objektive sandhed ikke er politisk velkommen, så pynter de på den. Mellem de menige forskere på den ene side og politikerne på den anden er der en mekanisme, der forvrider (politiserer) det videnskabelige budskab, så det kan bruges til at legitimere den førte politik. Det er “kvalitetskontrol” af forskernes arbejder udøvet ikke af politikere, men af politiserende embedsmænd. Menige miljøforskere må fi nde sig i, at der rettes i deres rapporter, og at der siges det værste vås om ting, der ellers står urokkelig fast – mens ledelsen plejer strømmen af bevillinger. Rådgivningen af politikerne på områderne landbrug og miljø er politiseret og har ikke meget med naturvidenskab at gøre. I det omfang naturviden- A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 2 | 2 0 0 4 D E B A T naturvidenskaberne Tegning: Ebbe Sloth Andersen skabsfolk ser passivt til, mens politikere og embedsmænd forvrider den objektive sandhed og skjuler konsekvenserne for offentligheden, er ordet “fordærvelse” på sin plads, for hvor er vi så henne? Eller rettere: hvor er vi på vej hen? Til sidst vil det gå vor statsminister, som det gik den sydamerikanske diktator, der råbte: »I går stod vi foran afgrunden. I dag har vi taget et skridt fremad!« Vi har politikere, der ansætter tusindvis af naturvidenskabsfolk og som bekymret taler om de unges svigtende interesse for naturvidenskaberne, mens de selv sidder i en rundkreds, hvor de lader to og fem være lige og kalder det en politisk afvejning. Hvis det er fakta, benægter jeg fakta. Det fremkalder ikke protester fra naturvidenskabsfolk. Man har jo kone og børn at forsørge. Det er dårlig reklame for naturvidenskaberne leveret af politikere og politiserende embedsmænd i uskøn forening. Så tror da pokker, de unge betakker sig for at have med naturvidenskaberne at gøre. Fri for tyranniet Værdikampen er i grunden en kamp om at være fri for tyranni, den enkeltes kamp mod mæng- 31
32 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 2 | 2 0 0 4 D E B A T & R E P L I K dens tyranni, meningstyranniet eller den politiske korrektheds tyranni. Det er dét tema, Kierkegaard hele tiden vender tilbage til. Han er til døden på den enkeltes side imod enhver form for tyranni. Hele hans liv er et grandiost eksempel. Han er frihedskæmperen over alle frihedskæmpere. Bortset fra de få sider om naturvidenskaberne handler Kierkegaards forfatterskab om det religiøse og det etiske, som vi selvfølgelig ikke kommer uden om i en værdikamp, der i princippet ikke er politisk kamp, men en kamp om evige eller naturgivne værdier. Han siger f.eks. om det religiøse, at det er »evighedens forklarede gengivelse af politikkens skønneste drøm.« Selv om det måske ikke straks forstås, er det dog lettere at forstå end det, præsterne siger. Han skriver også, at »jo mere man mener at kunne eller forhærder sig i at kunne undvære det evige, desto mere trænger man i grunden blot til det.« ■ Gösta Nachmann og Knud Erik Heller’s artikel i Aktuel Naturvidenskab nr. 1/2004 er ensidig og uaktuel. Deres sidste reference er fra 2000 inden for et forskningsfelt, hvor langt over 100 artikler publiceres hvert år. Ingen af de to lektorer har forsket i asymmetri, og artiklen viser klart, at de kun har et perifert kendskab til emnet. Interesserede læsere burde anvende Mikal Polak’s redigerede bog Developmental instability (Oxford University Press, Oxford, 2003) som indgang til et Internet-udgaven af den mørke middelalder Kierkegaards værdikamp endte som bekendt med kirkekampen. I Øieblikket er der en “novelle”, der er morsom og yderst aktuel. Cand. theol. Ludvig From søger et embede, hvor han først skulle have søgt noget andet. Han render fra Herodes til Pilatus for at få det embede. Da han første gang fremstilles for menigheden, prædiker han varmt om, hvad opgaven egentlig er, nemlig først at søge Guds rige – mens han tænker på gagen. Der er ikke langt fra Kierkegaards cand. theol. til vore dages cand. scient., der, uddannet til at søge den objektive sandhed, lader sig ansætte i staten ikke for at søge denne sandhed, men for at tjene den politiske sandhed. Fremstillet for offentligheden, taler han varmt om naturvidenskabernes egentlige opgave – og beder om fl ere penge til forskning. Hulheden i argumenterne og spildet af ressourcer er let Replik fra Anders Pape Møller Anders Pape Møller, der er professor ved Université Pierre et Marie Curie, Paris, har følgende kommentar til artiklen Symmetri som naturens værdimål - fup eller fakta? trykt i sidste nummer af Aktuel Naturvidenskab. spændende og diverst forskningsfelt. I dag er der langt over 1000 forskere, som studerer asymmetri i økologiske, evolutionære og medicinske sammenhænge. Hvad angår kendelsen fra Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), så kan jeg kun gentage to klagepunkter fra min anke til Ministeren for Forskning, Teknologi og Udvikling: (1) Hvordan kan det være, at UVVU er det eneste udvalg i verden, som nedsætter udvalg bestående af inhabile personer? (2) Hvordan kan det at få øje på. Men politikere, embedsmænd, journalister, præster (og desværre også nogle naturvidenskabsfolk) er med i den absurde komedie, der begynder med, at vi er mindre velhavende, end vi kunne have været, og til sidst ender med, at demokratiet bukker under, lige som kommunismen bag jerntæppet bukkede under – og af samme grunde: politisering, knægtelse af ytringsfriheden og mangel på åbenhed og uafhængighed. Problemet er kæmpestort, for tillader vi, at naturvidenskaberne politiseres, er vi på den for alvor. Så ender vi i Internet-udgaven af den mørke middelalder, hvor naturvidenskaberne er sat ud af kraft, og hvor embedsmænd, politikere og smagsdommere bestemmer, hvad der er løgn, og hvad der er sandhed. ■ være, at UVVU er det eneste udvalg, som ikke kontrollerer såkaldt bevismateriale for at være umanipuleret og autentisk? Disse to almindelige retsprincipper gælder i alle civiliserede lande, blot ikke i Danmark. Lomborg-sagen har allerede vist overfor hele verden, at UVVU har mistet al troværdighed. Allerede Shakespeare iagttog: »There is something rotten in the Kingdom of Denmark.« Jeg kan kun tilføje: »Jeg skammer mig over at være dansker.« Anders Pape Møller ■ Om forfatteren Hans Schrøder er civilingeniør, miljørådgiver Danedi Tlf.: 4876 1909 E-mail: hs@danedi.dk Yderligere læsning: Johannes Sløk: Kierkegaard - humanismens tænker. Hans Reitzels forlag, 1993.
Page 1: 30 A k t u e l N a t u r v i d e n

Værdikampen og naturvidenskaberne - Viden (JP)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?