Færøerne og havforskning - Viden (JP)

↑ En fangst fra ca 350 m dybde vest for Færøerne med øjekoral fra en
koralbanke, søtræ, risengrynskoral og store muslinger og svampe.
tet i 2003 med afholdelsen af et
symposium i Tórshavn. Der er
udkommet over 100 publikationer,
hvor BIOFAR materiale
indgår, men yderligere afhandlinger
er under udarbejdelse,
og det kan vare fl ere år, før alle
resultater foreligger.
En mangfoldighed af arter
Undersøgelserne af materialet
har foreløbig udmøntet sig i en
faunaliste med ca. 1800 arter.
Af disse er ca. 550 nye for Færøerne
og 56 nye for videnskaben.
Når alt materiale er bearbejdet
ventes listen at komme til at
omfatte mellem 2000 og 2500
arter.
Vi kan adskille tre artsgrupper
i bundfaunaen. Den ene er
arktisk fra Norske- og Polarhavets
dybvand. Den anden
er koldttempereret på lavere
vand fælles med kystområderne
i Vesteuropa, Sydisland og til
dels Maine og Nova Scotia i
Østamerika. Endelig er der en
gruppe fra det nordatlantiske
dybhav syd og vest for Færøerne.
Med de nye fund har vi
revideret de geografi ske grænser
for mange arters kendte udbredelse.
Denne viden kan være
med til at øge vores forståelse
af de enkelte arters økologi og
af faunaens indvandrings- og
udviklingshistorie.
En sammenligning med fau-
En typisk prøve med skalgrus fra ca.
100 m dybde på vestsiden af Færøerne.
Det tager lang tid at sortere den slags
prøver, men der er mange dyr i dem.
→
natal for andre koldttemperede
områder viser, at Færøerne ligger
godt til: Norge 3400 arter,
Grønland 2300, og Gulf of
St. Lawrence i Canada 2200.
Omkring Island er projektet
BIOICE i gang og vores skøn
er, at der vil blive fundet ca.
2500 arter.
Øjekorallen
- et nationalt naturklenodie
På det første togt med havundersøgelseskibet
»Magnus Heinason«
blev vi overraskede over
at fi nde store klumper af øjekorallen,
Lophelia pertusa, der
overhovedet ikke var nævnt i
den zoologiske litteratur om
Færøerne. Besætningen fortalte
imidlertid, at færøske fi skere
udmærket kender korallerne,
som ofte beskadiger trawlernes
net. Vi sendte derfor et spørgeskema
ud til færøske trawlerkaptejner
og bad om oplysninger
om koralforekomster, og i øvrigt
også om store havsvampe, som
fi skerne har de samme problemer
med.
På baggrund af de indkomne
oplysninger og vore egne fund
kortlagde vi koralbankernes
forekomst rundt om Færøerne.
Øerne ligger på et plateau, og
korallerne fi ndes langs dettes
kant, på dybder mellem 250 og
450 m. Beregninger viste, at de
største forekomster er knyttede
Foto: Ole S. Tendal
Foto: Ole S. Tendal
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 4 | 2 0 0 4
H A V F O R S K N I N G
BIOFAR
BIOFAR projektet blev udformet i 1987 i et samarbejde mellem nordiske
zoologer. De overordnede mål var at opbygge en moderne oversigt
over den færøske bundfauna og på en række områder at placere
denne i en nordatlantisk sammenhæng. Der blev lagt særlig vægt på
faunaens sammensætning, geografi ske udbredelse, dybdefordeling,
relationer til klimazoner og havstrømme samt indvandringshistorie. På
et senere tidspunkt blev også botanikere inddraget, der undersøgte de
tilsvarende forhold for havalgernes vedkommende.
De overordnede formål med projektet:
1) At skabe en artsliste for den færøske bundfauna af hvirvelløse dyr
og detaljerede oversigter over arternes udbredelse inden for den færøske
økonomiske zone, ned til 1000 meter dybdekurven.
2) At grundlægge et laboratorium på Færøerne til forskningsmæssigt
og oplysende arbejde med bundfaunaen. Laboratoriet blev oprettet i
bygden Kaldbak, ca. 20 km fra Tórshavn.
3) At opbygge en repræsentativ samling af egne havdyr på Naturhistorisk
Museum (Føroya Nátturúgrípasavn) i Tórshavn. Samlingen er nu
formelt overført fra BIOFAR-projektet til Naturhistorisk Museum. Dette
har imidlertid under de nuværende bygningsforhold ikke plads til den,
og den fi ndes derfor fortsat på Kaldbak Laboratoriet, hvor den er tilgængelig
for den internationale forskningsverden.
4) At fremme internordisk samarbejde i større systematiske og biogeografi
ske projekter. Dette viser sig nu ved yderligere deltagelse i togter
med andre nationers skibe, livlig gæste-udveksling mellem de forskellige
landes institutioner og samforfatterskab om publikationer.
5) At træne nordiske studerende og yngre forskere i havbiologiske
discipliner. Mange, særligt danske og norske, studerende har deltaget
i togterne og arbejdet med materialet, og det har ført til en lang række
specialer og fl ere ph.d. grader, samt forskellige typer af projekter.
11